Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 Middelalderen Rigsarkivet & Fyns kunstmuseum Erik ( ) Margrete sikrede sin position ved at udpege en loyal efterfølger. På Kalmar Slot blev Erik i 1397 konge af et forenet nordisk rige. Margrete beholdt magten. Margrete 1. ( ) Ved sin søn Olufs død tog hun magten i egen hånd. På det danske landsting i Lund blev Margrete i 1387 valgt som fuldmægtig frue og husbond af Danmark.

3 Krig og kvindelist samlede Norden Af Susanne H. Knudsen En kvinde på tronen var uhørt i Europas middelalder. Alligevel lykkedes det en dansk kongedatter at vinde sig hele tre riger og samle dem i en union. Takket være kløgt og styrke blev Margrete den meste magtfulde person i Nordens historie. R iddersalen på Kalmar Slot er fyldt til sidste kvadratmeter. Fornemme adelsfolk og lærde gejstlige fra Danmark, Norge og Sverige er forsamlet på denne dag for at bevidne kroningen af Erik fra Pommerns fyrstehus til fælles konge for alle tre riger. Men forsamlingens opmærksomhed retter sig ikke mod den unge Erik. Den samles i stedet om en kvinde nær ham. Hun er søster til Eriks afdøde bedstemor, og dagen er i virkeligheden en hyldest til hende. I en alder af 44 år står Margrete på magtens tinde. Gennem kompromiser og studehandler, intriger og krige har hun vundet alle tre nordiske riger. I ni år har hun regeret dem med styrke og kløgt, og ceremonien i Kalmar er kronen på hendes værk. Her forenes Danmark, Norge og Sverige til ét rige, og med indsættelsen af Erik som unionens konge er arvefølgen også sikret. Selve kroningen er en formalitet, for magten vil også fremover ligge i Margretes hænder. Ingen kvinde i middelalderens Norden/1375 I de nordiske riger bliver kongerne valgt af stormændene. Tronfølgen afgøres i et kompliceret spil om fordeling af jord og privilegier. Da danske Valdemar Atterdag dør, ser hans datter Margrete sin chance til at vinde magten. mandsdominerede Europa er nået så vidt som Nordens stærke dame. Margretes rolle fremgår klart af Eriks kroningsdokument, som 67 af rigets stormænd besegler på denne historiske dag den 17. juni 1397: Gud lønne vor kære frue, dronning Margrete alt godt, hun har været os så nær og handlet med os i disse tre kongeriger og forstået disse førnævnte riger således, at alle vi, som bygger og bor i disse førnævnte riger, intet kan beskylde hende. Overlevede på købmænds nåde Margrete blev født til en høj position, for hun var yngste datter af danske kong Valdemar Atterdag. Som kvinde havde hun dog hverken udsigt til magt eller selvstændighed, for hendes køn gjorde hende blot til et værdifuldt aktiv, som kunne giftes bort til gengæld for alliancer. Valdemar fandt hende et godt parti: kong Håkon af Norge og Sverige. Efter et storslået bryllup i København rykkede den kun 10-årige Margrete ind på kongeborgen Akershus i Oslo-fjordens bund. Her fødte hun syv år senere sit første og eneste barn, drengen Oluf. Ulykkeligvis var Håkon upopulær i Sverige, og blot et år efter giftemålet fjernede adelen ham fra tronen. Nu havde han kun sit norske rige tilbage, og det gav ringe indtægter. Det var ingen simpel opgave at få midlerne til at række i den kongelige husholdning, mens hendes mand var af sted på rejser til alle landets afkroge. Pengemanglen var så stor, at Margrete måtte gå tiggergang hos Oslos tyske købmænd. I et brev til Håkon protesterede dronningen i 1370 over situationen: Vide skal I, min kære herre, at jeg og mine tjenere lider stor nød på mad og drikke, så hverken de eller jeg får, hvad vi behøver. Parrets økonomiske situation ændrede sig først, da Valdemar Atterdag døde uden at efterlade sig en søn. Den nu seks-årige Oluf blev valgt til at efterfølge ham, og som drengens formyndere fik det norske kongepar kontrol over den Margretes vej til magten I middelalderen hænger politik og familie sammen, og rigers skæbne bliver afgjort af kongers ægteskaber og død. Margrete forstår at få disse rammer til at arbejde for sig Margrete bliver født. Hun er yngste datter af danske kong Valdemar Atterdag og Helvig af Sønderjylland. Historie

4 Middelalderen Kalmar Slot på den gamle grænse mellem Sverige og det danske Skåne var et oplagt mødested for Nordens mægtigste. Store dele af slottet fremstår i dag som på Margretes tid. danske krones godser. De gav overskud i den kongelige husholdning. Kongevalget i Danmark var Margretes første politiske triumf. For hendes storesøsters søn var for længst blevet lovet tronen. Men med løfter om jord og privilegier samlede hun en stærk alliance bag Oluf, og tronfølgen blev ændret. Familien døde, Margrete overlevede Håkons død i 1380 forandrede Margretes tilværelse for altid. Som den naturlige arving fik Oluf Norges trone, men Den falske Oluf endte på bålet Kong Olufs pludselige død virkede mystisk på mange. I 1402 mødte nogle købmænd en fattig og syg mand i Preussen. Han lignede Oluf til forveksling, og snart svirrede rygterne om, at kongen var i live og nu skjulte sig, fordi hans mor havde forsøgt at forgive ham. Tilrejsende folk fra Norden hyldede manden som deres konge, og historien bredte sig i hele Europa. Da Margrete hørte om sagen, fik hun den falske Oluf bragt til sildemarkedet i Falsterbo. Her tilstod han, at han ikke var Oluf. og blev som straf brændt på bålet. han var endnu adskillige år fra at være myndig. Andre måtte regere i hans navn, og den opgave tilfaldt hans mor. Med et slag havde Margrete både vundet retten til at styre sin egen skæbne og magten i to kongeriger. Selv om hun ikke manglede bejlere, giftede Margrete sig aldrig igen. Som kvinde var et ægteskab ensbetydende med underkastelse, så hun ville miste både sin selvstændighed og sin politiske magt. Mændene i hendes liv blev i stedet trofaste og indflydelsesrige venner og så naturligvis sønnen Oluf. Krønikeskriveren Detmar i Lübeck berettede på denne tid om Margrete: Hele Danmarks adel blev grebet af frygt for denne frues visdom og kraft og bød sig hende til tjeneste. Hun kaldte fogederne i landet til sig, rejste rundt fra slot til slot og lod sig hylde og omflyttede alle vegne fogederne fra det ene sted til det andet. Hun placerede systematisk mænd, som var loyale over for hende, på alle rigets vigtigste poster. Margrete havde viet sit liv til politik, men i sommeren 1387 skete en katastrofe, som både kastede hende ud i dyb sorg og truede med at rive fundamentet væk under hendes magt. Under et ophold på slottet Falsterbo i Skåne døde den nu 17-årige Oluf pludseligt. Dødsfaldet opfyldte den hellige Birgittas spådom. Hun var en fjern slægtning af Håkon og så syner, som i samtiden shutterstock blev tolket som åbenbaringer fra Gud. Ved Margretes forlovelse med Håkon havde Birgitta forudsagt, at parret ikke ville efterlade sig børn. Der skal af dette ægteskab komme trængsel og ej helse for riget. Dog, selv om denne nye dronning er datter af bandlyste forældre, skal hun ej undgælde for sin faders uret, men der skal aldrig komme frelse for folket og frugt af den mands sæd, som æggede mig (Kristus, red.) til vrede. Margrete stod til at miste alt. Den normale fremgangsmåde ville nu være, at stænderne i Danmark og Norge valgte sig nye konger og gav hende et gods at trække sig tilbage til. Hvis hun da ikke blev sendt i kloster. Men Margrete havde haft syv år til at forfine sine evner og spinde et net af alliancer. På landstinget i Lund ophøjede den danske adel og kirke hende til fuldmægtig frue og til husbond og til hele Danmarks riges formynder. Det betød, at hun alene styrede landet, indtil hun havde fundet en passende mandlig efterfølger. I Norge gik stormændene et skridt videre. De lagde magten i hendes hænder i resten af hendes levetid. Nu kunne Margrete regere, ikke blot per stedfortræder, men i eget navn. Kongen endte i fængsel Margrete havde aldrig anerkendt sin mands tab af den svenske kongeværdighed. Nu lagde hun planer for, hvordan det tabte skulle vindes tiblage. Første mål var Skånes slotte, som Valdemar efter en krig havde afstået til de nordtyske Hansestæder i en 15-årig periode. Da datoen for tilbage leveringen oprandt i maj 1385, nægtede hanseaterne at trække sig ud. Deres argument var, at Margrete havde ladet danske pirater plyndre deres skib for at presse dem til at rømme Skåne før tid. Det var rigtigt, men hun lod sig ikke afvise. Margrete vidste, at sagen ikke var så vigtig for Hansestæderne, at de var parate til at afgøre den med våbenmagt Margrete bliver gift med kong Håkon af Norge og Sverige. Hun er på det tidspunkt kun 10 år gammel. Håkon bliver afsat i Sverige. Den svenske adel giver i stedet kongeværdigheden til hertug Albrecht af Mecklenburg. Håkons våbenskjold bar de norske og svenske løver Margrete føder Oluf. Hun har sikret tronfølgen og løst sin vigtigste formelle opgave som dronning af Norge. 68 Historie

5 Margrete vandt Norden bid for bid Havde hun holdt sig til kvindens tilbagetrukne plads, var Margrete aldrig blevet mere end en fattig enkedronning ved det norske hof. Men hun ville magten, og hun forstod at udmanøvrere sine modstandere og samle den stridbare nordiske adel bag sig. Danmark vandt Margrete ved at bestikke danske stormænd i 1376, så de stemte på hendes søn Oluf i stedet for den officielle tronarving. Den sidste rest af Danmark, Skåne, var under Hansestædernes kontrol. Margrete truede med krig, så de trak sig frivilligt ud i Sønderjylland hørte under Holstens greve, men han blev dræbt af vestkystens bønder, ditmarskerne, i Margrete lokkede enken til at gøre Erik af Pommern til formynder for grevens mindreårige arving. Derpå tvang Margrete enken til at afgive det ene len efter det andet. Indtil Sønderjylland var hendes i Norge tilfaldt Margretes søn Oluf ved Håkons død i Drengen var kun 10 år, så Margrete styrede landet på hans vegne. Med magten fulgte et effektivt middel til at afpresse Hansestæderne, der havde store privilegier i de norske byer. Hver gang Margrete ønskede hanseaternes støtte, truede hun med at inddrage deres rettigheder. Atlanterhavet Sverige uimede af utilfredshed med kong Albrecht, og det svenske rigsråd erstattede ham med Margrete i Albrecht forsøgte at erobre sit rige tilbage, men tabte krigen og blev taget til fange. Margrete brugte ham som gidsel for at tvinge hans allierede til at betale. Løsesummen for Albrecht var sølvmark eller retten til Stockholm. Han kunne ikke betale og mistede byen i Nordatlantens øer og de små kolonier af nordboere i Grønland hørte under den norske krone. Kontakten til Norden var minimal, og områderne styrede sig selv. Norge 1380 Bergen Oslo Sønderjylland 1412 Shetland Færøerne Orkney Valdemar Atterdag dør. Den danske adel forbigår hans ældste barnebarn og vælger i stedet Oluf som konge. Reval Estland Stockholm Visby Danmark 1376 København Island Åbo Slaget ved Falköping Ve s t e r h a v e t Grønland 1376 Sverige 1388 Holsten Malmø Håkon dør. Oluf udråbes til konge af Norge, mens Margrete som formynder er den virkelige hersker. Østersøen Flensborg Lübeck Rostock Wismar Hansestæderne 1380 Riga Kurland Kalmar Stralslund Danzig Mecklenburg 1387 Oluf dør. Uden ham er Margretes magt truet, men den danske adel vælger hende kort efter som regent Margrete bliver regent i Norge. Hun hersker nu i eget navn og står endnu stærkere end før Olufs død. Historie

6 Middelalderen Kalmar-unionen blev dansk Under Margrete gik de nordiske riger frivilligt i union. Efter hendes død udviklede fællesskabet sig til dansk undertrykkelse. Margrete ønskede, at Kalmarunionen skulle vare evigt. Det var grunden til, at hun havde sat Erik på tronen, allerede mens hun selv levede. At bygge bro mellem Nordens Margrete var hele Nordens hersker, men hun blev begravet i Roskilde Domkirke som en dansk konge. mange forskellige interesser viste sig dog at være en opgave, som kun et talent af hendes format kunne løfte. Problemerne begyndte allerede under Erik. Hans kompromisløse natur skabte en voksende konflikt med rigets stormænd, og i 1439 blev han afsat i både Sverige og Danmark. Norge fulgte trop året efter. Unions-tronen gik i stedet til slægtningen Christoffer af Bayern. Hans død efter blot otte år blev et vendepunkt, for de danske og svenske stormænd valgte nu hver sin konge, mens nordmændene vaklede mellem de to kandidater. Kalmar-unionen genopstod flere gange under de danske konger, men med stadig større svenske forbehold. Efterhånden var det kun magt, som kunne holde Sverige fast. Efter en periode med reel selvstændighed lykkedes det i 1520 dansk-norske Christian 2. at erobre Sverige. Men hans henrettelse af næsten 100 adelige og gejstlige for kætteri samlede svenskerne mod ham og viste sig at være Kalmarunionens endelige dødsstød. Et oprør bredte sig, og alle de danske kongers senere forsøg på at genvinde Sverige fejlede. Henrik Wichmann og Polfoto/ullstein bild Hun førte derfor en stejl kurs og nægtede endda at betale, da hanseaterne tilbød at bøje sig mod økonomisk kompensation. Til sidst forlod de Skåne uden at få en eneste mark som kompensation. Dette skikkede hun med stor klogskab, medgav Detmar i Lübeck om Margretes diplomatiske sejr. Næste mål var selve Sverige. Her arbejdede tiden for Margrete, for de svenske stormænd var utilfredse med Albrecht af Mecklenburg, som de havde valgt til at efterfølge Håkon. Vreden skyldtes især indsættelsen af tyskere på alle rigets højeste poster. Som rovfugle sad tyskerne på bjergtinderne og tyranniserede landet, hvæsede en krønikør. I marts 1388 havde et flertal i det svenske rigsråd fået nok. De fjernede Albrecht fra tronen og gav den til Margrete. Ligesom i Danmark blev hendes titel frue og husbond. Uden støtte i landet måtte Albrecht flygte, men han havde ikke opgivet Sverige. I Mecklenburg rejste han en hær, og kort efter nytår vendte han tilbage. Margrete samlede danske, norske og svenske tropper og sendte dem mod ham. Hærene tørnede sammen den 24. februar 1389 i et mose-område ved Falköping i Midtsverige. Dagen begyndte godt for Albrecht. Hans styrkers angreb sendte en del af det nordiske rytteri på flugt. Men så gik fremrykningen i stå. Initiativet vendte, og slaget endte med en knusende sejr til Margretes hær. Albrecht, hans søn og mange tyske adelige blev taget til fange. For den tidligere konge ventede mere end seks års fangenskab. Kongerne i fodlænker og deres ædlinge i håndjern. Ære være Gud i al Margrete erobrer Sverige. Den svenske adel støtter hende, og hun besejrer kong Albrecht ved Falköping. Margrete kroner Erik af Pommern til konge i Norge. Han er barnebarn af hendes søster og kun syv år. Erik af Pommern bliver også konge i Danmark og Sverige. Margrete beholder dog den reelle magt i de tre riger. De nordiske riger forenes i en union med Erik som konge. Landene beholder dog stor selvstændighed. 70 Historie

7 evighed, som gav en uventet sejr i en kvindes hånd, triumferede Den Skånske Årbog efter slaget, som vakte opsigt langt uden for Norden. Heller ikke Margrete glemte dagen. 22 år senere gav hun mark til voldtagne kvinder og andre af krigens ofre. Albrechts nederlag til Margretes hær ved Falköping betød ikke blot enden på hans styre i Sverige. Det var også afslutningen på mecklenburgernes tid som magtfaktor i Norden. Pirater hærgede Nordens kyster Efter Falköping kunne den fangne Albrecht ikke selv kæmpe for sin sag. Men Stockholm, hvis befolkning på denne tid hovedsageligt var tyske handelsfolk og håndværkere, nægtede at åbne porten for Margrete. Hendes hær gav sig i stedet til at belejre byen. I Mecklenburg var Albrechts nevø hertug, og her blev en piratflåde udrustet. Den skulle gøre Østersøen usikker for nordiske skibe og fragte forstærkninger og proviant til Stockholms forsvarere. Under navnet Vitalie-brødrene blev de tyske pirater en alvorlig trussel mod søfarten i hele Norden. Intet skib kunne vide sig sikkert, og Skånes store sildemarked måtte opgives tre år i træk. Brødrene gik også i land for at plyndre. Bergen i Norge blev indtaget hele to gange, og piraterne brød ved flere lejligheder også igennem til Stockholm. Vitalie-brødrene voksede sig til en plage ikke blot for de nordiske riger, men også for Østersøens andre lande. Fra alle sider lød krav om fred, og intet passede Margrete bedre. For trods piraternes hærgen var hun i en stærk position. Bortset fra Stockholm havde hun fuld kontrol over Sverige, og Albrecht var i hendes varetægt. Forhandlingerne begyndte i 1394 og fortsatte året efter. De mundede ud i Lindholm-traktaten, som gav Albrecht hans frihed og tre år til at betale en løsesum på mark sølv. Faldt pengene ikke, måtte han overdrage Stockholm til Margrete og love hende evig fred. Aftalen var en kæmpe sejr for Nordens herskerinde, for Albrecht havde ikke skyggen af chance for at samle så stor en sum. Han måtte give afkald på Stockholm, og på den måde vandt Margrete også den sidste bid af Sverige. Rejsen endte i Flensborg Efter at Margrete i 1397 gjorde Erik af Pommern til Kalmar-unionens konge, forsøgte hun at forberede ham på den dag, hvor han skulle overtage styret. Men drengen havde temperament og var ikke fra naturens hånd velsignet med evnen til at navigere i Nordens komplekse politik. Før en rejse til Norge i 1405 sendte hun derfor Erik detaljerede formaninger om god opførsel: Hvis hr. Amund (lensmanden på Akershus, red.) eller nogen anden byder dig til gæst, skal du spise hos dem, og hvis nogen mand eller kvinde, ung eller gammel ønsker at give dig noget, småt eller stort, skal du tage velvilligt imod det. Hvis ikke du gør det, kan folk blive sårede derover, og man vil opfatte det anderledes, end du mente det, og det kan der komme meget ud af. Selv om Margrete lagde planer for tiden efter hendes bortgang, var hun ikke færdig med at udvide sin magt. I 1404 faldt en stor del af Holstens adel i et katastrofalt nederlag til de uregerlige bønder i Ditmarsken på vestkysten. For Margrete var det en enestående chance for at vinde kontrol over hertugdømmet Sønderjylland, som de holstenske grever længe havde kontrolleret. Med køb, manipulation og studehandler vandt hun kontrol over en stribe byer og godser. Holstenerne greb til våben i 1409, men de havde ikke styrke til at vriste Margretes gevinster fra hende. Tre år senere gav de op og sluttede fred. Nordens frue red den 24. oktober i triumf gennem Flensborg, hvor hun modtog borgernes hyldest. Det blev sidste gang, at hun viste sig offentligt. Fire dage senere døde Margrete om bord på sit skib i Flensborg Fjord. Læs mere Vivian Etting: Margrete den første, Gyldendal, 1997 Vivian Etting: Fra fællesskab til blodbad Kalmarunionen , Gyldendal, 1998 Poul Grinder-Hansen (red.): Margrete 1., Nordisk Ministerråd og Nationalmuseet, 1996 Anders Bøgh: Sejren i kvindens hånd, Århus Universitetsforlag, 2003 Frederiksborgmuseet Kalmar-unionens flag og Eriks segl blandede de nordiske rigers symboler Margrete dør, og Erik af Pommern overtager styret. Det er nu op til ham at holde sammen på unionen. Erik afsættes i Danmark og Sverige. Hans klodsede styre har skabt vrede blandt adelen i de to lande. Erik afsættes også i Norge. I stedet vælges hans nevø Christoffer af Bayern som Kalmar-unionens konge. Historie