Høringssvar fra KL om elektronikskrotbekendtgørelsen

Transkript

1 Miljøstyrelsen Høringssvar fra KL om elektronikskrotbekendtgørelsen KL har modtaget ovennævnte forslag i høring, og vi skal på den baggrund udtale følgende med forbehold for, at vi kan komme med supplerende synspunkter efter den politiske behandling. Generelle bemærkninger Erfaringerne fra de første år med producentansvar for elskrot, har afdækket en række uhensigtsmæssigheder. Den gældende regulering er grundlag for en række stridigheder om fortolkningen bekendtgørelsens forskellige bestemmelser. Samlet set viser erfaringerne, at kommunernes udgangspunkt som er fokuseret på borgerservice, på flere områder støder sammen med producenternes ønske om optimeret logistik med fokus på behandlingsdelen. KL må konstatere, at udkastet til ny bekendtgørelse, ikke i tilstrækkelig grad skaber de klare rammer for aftaler og samarbejder mellem kommunernes indsamlingssteder og producenter og Dansk Producentansvarssystem som gentagne gange er efterspurgt af de kommunale parter. Den 25. maj 2009 Jnr K04 Sagsid Ref ACH ach@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Kommunerne har, da producentansvaret blev implementeret, stillet genbrugsstationer til rådighed for producenternes materiel. Dette ud fra et rat i- onale om, at det samfundsmæssigt vil være en fordel økonomisk såvel som miljømæssigt. Finansiering af denne indsamling sker via renovationsgebyret. Producenterne finansier dermed ikke de omkostninger, de reelt skal hvis direktivets ordlyd om producentansvar skal efterleves. I et høringsudkast til nyt elskrot-direktiv opfordres medlemslandene til, at tilskynde producenterne til, at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder fra elskrot fra private husholdninger. KL finder at forslaget til bekendtgørelsen går den modsatte vej.

2 Den danske model for elskrot, har netop skabt et incitament for producenter til, at overvælte så mange omkostninger på kommunerne så muligt. De vilkår der stilles i relation til indsamlingssteder, materiel og afhentningsvilkår via bekendtgørelsen, er således grundlag for interessekonflikter mellem producenter og kommuner. Derfor har vi efterspurgt klare retningslinjer. KL vurderer, at forslag til ny bekendtgørelse betyder, at omkostninger og opgaver på indsamlingsstederne (genbrugspladserne) overvæltes fra producenter/importører til kommuner og affaldsselskaber via borgenes affaldsgebyr. Dette er ikke tilfredsstillende set fra et kommunalt synspunkt. KL anbefaler Miljøstyrelsen at overveje om ikke tiden er moden til at finde alternative modeller for indsamling af elskrot. Dette kunne fx være en model, der alene er baseret på privatretslige aftaler mellem producenter og kommuner, så der kommer et rent snit mellem kommuner og producenter. Siden starten af 2007 har en arbejdsgruppe, haft til formål at indsamle erfaringerne fra de første år med elskrot. Formålet har været at bruge erfaringer til at styrke det nye system, og finde løsninger på de praktiske problemer. Arbejdsgruppen har været repræsenteret ved Miljøstyrelsen, WEEE-system, KOS (de kollektive producentordninger), KL, affald danmark og Renosam. Gruppen har holdt en lang række møder. Desuden er det afholdt dialogfora og materieldag, hvor en bred skare af interessenter har drøftet udfordringer og mulige løsninger. Det har vist sig vanskeligt, at finde fælles løsninger på en række af de centrale områder. Men det er beklageligt, at bekendtgørelsesudkastet ikke i langt større omfang har medtaget de områder hvor der generelt var opnået enighed og grundlag for mere klare retningslinjer. Dette gælder fx indsamlingsmateriel, hvor der var næsten fuld enighed om en fælles liste med standardmateriel, der skulle placeres hos WEEE-system. Også på området information og skiltning er der lagt et stort arbejde, som ikke ses indskrevet i bekendtgørelsen. KL finder det endvidere uhensigtsmæssigt med forskellig fortolkning af WEEE-direktivet og batteridirektivets implementering i dansk sammenhæng. Det virker helt uforståeligt, at kravene til indsamlingsordningerne for de to fraktioner; batterier og elskrot, nu er ensrettet i bekendtgørelsessammenhæng, nemlig at indsamling skal ske i borgernes nærhed under hensyn til befolkningen, men skal implementeres og finansieres forskelligt. Dette giver unødigt administrativt bøvl i kommunernes planlægning og administration. 2

3 I den sammenhæng er der også behov for at se på indsamling af småt elektronik og batterier i samme arbejdsgang. Dette er i udgangspunktet en miljømæssig fornuftig løsning. Problemstillingen med at kommuner indsamler de to fraktioner sammen, er flere gange rejst over for Miljøstyrelsen, men ses ikke løst i udkastet til bekendtgørelse. Vi har udarbejdet nedenstående specifikke bemærkninger til forslaget til ny bekendtgørelse.. Med venlig hilsen Anders Christiansen 3

4 Specifikke bemærkninger Indsamlingsordninger for husholdninger m.v. står der før 5. Hvem er egentlig dækket? Er det slutbrugere? Og hvem er m.v.? Der bør generelt være mere konsistens i brug af begreberne distributører og forhandlere 5: Formuleringen er ikke optimal. Det er ikke logisk med en forskellig fortolkning for batterier og elskrot. Hvad er større mængder affald? 6 stk. 4. Her defineres kravene til et indsamlingssted. Vi mener, at krav omkring adgang for køretøjer og foranstaltning af tiltag til modvirker tyveri er væsentlige. Men kommunerne etablerer generelt indsamlingssteder der er tilgængelige for at kunne modtage og afhænde affald. Kommunerne etablerer ikke indsamlings steder, der ikke er tilgængelige. Stk. 4 bør derfor udgå, da den ellers vil være grundlag for konflikter med producenter om hvad der er let tilgængeligt. 6 stk. 5. Meningsløst krav der bør udgå. Dette lægger op til en detailstyring af genbrugsstationerne, vi ikke kan bakke op om. Formuleringen og krav kunne derimod formålstjenligt vendes mod producenterne. Det virker som en logisk følge af producentansvaret, at det er producenterne der skal levere materiel, der modvirker tyveri af det elskrot, der er producenternes ejendom. Herved vil omkostningerne også skulle finansieres af producenterne i overensstemmelse med direktivet. Kommunerne vil, som for øvrige fraktioner der afhændes til genbrugsstationen, foretage foranstaltninger der modvirker tyveri. 7. Producenter og kommuner er enige om at indsamlingsmateriellet skal dække de kommunale behov. Det er derfor uforståeligt for KL, at de vilkår for standardmateriel der generelt er opnået enighed om, ikke er implementeret i forslaget. Kommunen skal kunne vælge mellem standardmateriel. Listen skal kobles til antal/type af materiel til den enkelte plads, og kobles med klare krav om fyldning, tidsfrister og afhentningsvilkår. Det er ikke tilfældet med 7 og bilag 7. Stk. 1-6 indeholder uklare formuleringer. Der er ulogisk, at man for at forstå reglerne, skal bladre frem og tilbage mellem paragraf 7 og bilag 7 flere gange og der er gentagelser.. Hvem kan anfægte/sanktionere denne paragraf? Hvad nu hvis der ikke er enighed om udgangspunktet for kommunernes behov. Bestemmelsen giver reelt set producenterne frit valg af indsamlingsmateriel, med de formuleringer der er anvendt sammen med bilag 7. Hvad er særlige årsager? i stk. 2. Hvad hvis producenterne siger nej til at indgå en aftale. Det er uklart hvad der ligger i begrebet samme beskaffenhed. I stk. 6 fremgår det, at producenterne hver især skal ensarte indsamlingsmateriel. Dette er ikke hensigtsmæssigt set i forhold til de etårige skiftedage. Det vil være logisk, at producenterne indbyrdes ensarter materiellet. 4

5 8. Er der reelt set ikke tale om sortering i 6 fraktioner. Jf. stk. 3. Dette bør udgå, og erstattes af frivillige aftaler mellem indsamlingssteder og producenter, der skal gælde hvis princippet om sortering af de 5 fraktioner, der fremgår af 8, skal afviges. 9. Det er uklart hvad større mængder er. 18 og 35. Indberetningspligten for producenterne rykkes, men tidsfrister og konsekvenser for tildeling og DPA fremgår ikke? Er der nu tilstrækkelig tid mellem tildeling og skiftedag? Kan producenterne nå at indgå aftaler med operatørerne på baggrund af de indmeldte materiel og aftalte afhentningsvilkår? Hvornår kommer der en udmelding til kommunerne? Hvornår skal den kommunale indmelding af materiel være på plads? Der er behov for en samlet (fler-)årsplan, der beskriver hvornår de enkelte aktører i systemet skal melde de forskellige forhold ind. Fra kommunal side har, der været rejst ønsker om en flerårig model, som der lægges op til for batterier, så den generende årlige skiftedag år mindskes til en gang fx hvert 4. år. 20. Stk. 3. Det er væsentligt at indberetninger om elskrot indarbejdes i det kommende affaldsdatasystem, da der ellers vil opstå parallel systemer. Kommunerne har brug for oplysningerne til bl.a. miljøgodkendelser af indsamlingssteder. Det fremgår, at Dansk Producentansvarssystem kan bede om oplysninger om indsamlede mængder elskrot fra indsamlingsstederne. Indberetningspligten bør ligger entydigt hos producenterne og adgangen til data skal kommunerne have gennem affaldsdatasystemet. 35. Stk.2 formuleringen: det fyldte materiel, er uklar. Væk med fyldte. 36. Det fremgår ikke hvor nødafhentningen skal køres hen? Der bør ske en kobling til 9 stk. 3. I stk. 2 er det uklart hvad der menes med særskilt håndtering. 48. Kommunernes tilsyn skal specificeres. Bilag 7, 2. Det er uklart hvad en fyldt container er. Bilag 7, 4 tvister: Holder disse formuleringer juridisk? 5

6 Der mangler generelt oplysninger om information og skiltning. Det arbejde der er sket i arbejdsgruppen, med Elretur som ophavsmænd, kan med fordel anvendes af DPA på alle indsamlingssteder. 6