Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Transkript

1 Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen, Grethe Hald og Hanne Riis, Grindsted Søndre Skole

2 Program 13.00: Velkomst og rammesætning af workshoppen. Introduktion af projekt ERIS bagrund og formål Oplæg om forløb på Søndre skole Grindsted Diskussion ved bordene Opsamling på diskussionen 15.00: Workshoppen slutter

3 Identifikation af indsatser Ved hjælp af snowball metoden (Danske skoleelever, Foreningen skole og forældre, Danske Handicaporganisationer, tilknyttede eksperter og Undervisningsministeriet) identificerede vi 51 skoler, der har igangsat inklusionstiltag med særligt fokus på elevernes roller Vi fik udvalgt og lavet aftaler om besøg på 9 skoler

4 Udvikling og implementering af nye metoder Vi har sammen med skolerne og tilknyttede eksperter udviklet/tildannet 3 metoder: Klassens spilleregler Aktiv på tværs/lege- og Læringsmakkere Holddannelse, der skaber inklusion 8 testskoler meldte sig i forhold til at afprøve metoder 3 meldte desværre fra under forløbet pga. stress og sygemeldinger

5 Testforløb Skole Øster skole, Middelfart Mårslet skole Grindsted Søndre skole Tønder overbygningsskole Sophienborgskolen, Hillerød Indsats Aktiv på tværs Aktiv på tværs Holddannelse der skaber inklusion Holddannelse der skaber inklusion Klassens spilleregler

6 Holddannelse Formål: At arbejde med inklusion i folkeskolen ved at bruge holddannelse som et dynamisk redskab til at skabe rammen for det enkelte barns deltagelse i læringsfællesskaber, hvor barnet selv oplever sig som en, der bidrager til fællesskabet, og andre ser barnet som en der bidrager. Aktivitet: Konkrete tilrettelagte læringsforløb, med afsæt i holddannelse

7 Aktiviteter Tegn Resultater på kort sigt Resultater på lang sigt Hvilke aktiviteter skal der være i forhold til elever samt lærere og pædagoger Hvilke tegn kigger vi efter for at se, at der sker en ønsket forandring Hvilke ændringer skal vi se på kort sigt for at det langsigtede mål er realistisk f.eks. At eleverne er engagerede og involverede Et bedre socialt og fagligt fællesskab for eleverne

8 Hvad får I ud af at udvikle en forandringsteori Klarhed om egen praksis sikre at I arbejder med samme mål. Læring om hvilke dele af jeres aktiviteter der er særligt virkningsfulde Erfaring med et redskab I kan bruge i forhold til eksempelvis formidling af hvad I laver

9 Find tegn Hvad er tegnene på, at de enkelte resultater er opnået? Hvad skal vi kigge efter? Hvordan ses det eksempelvis om en elev har fået det bedre i klassen? Hvad kan et tegn være på bedre trivsel, bedre fællesskab?

10 Fase 1: Indkredsning af forløbet I hvilket læringsforløb eller i hvilken undervisningssituation ønsker vi at arbejde med holddannelse? Hvad er formålet med at benytte holddannelse? Hvad skal eleverne opleve og opnå? Hvilke faglige og sociale læringsmål skal holddannelse understøtte?

11 Fase 2: Opdelingen af holdene Hvordan sikrer vi, at alle elever oplever succes i læringssituationen, samtidig med at de er en del af at inkluderende læringsfællesskab? Hvilke didaktiske og pædagogiske redskaber arbejdes der ud fra i læringsforløbet, og hvordan skal undervisningen på de enkelte hold differentieres? Fx i forhold til indhold, metode, materialer, tid og rum.

12 Fase 2: Opdeling af holdene Efter hvilke kriterier skal holdene dannes? Fx interesser, sociale relationer, læringsstile, fagligt niveau, komplementere kompetencer, heterogenitet Har vi som lærere/pædagoger den fornødne viden om eleverne til at kunne inddele efter disse kriterier eller skal vi inddrage elevernes stemmer i holddannelse? Hvordan undgår vi at holddannelse fører til negativ stigmatisering af bestemte elever?

13 Fase 3: Dokumentation og evaluering Hvordan evaluerer vi indsatsen, ud fra hvilke tegn????

14 Vigtige forhold omkring arbejdet med holddannelse Holddannelse tager udgangspunkt i et konkret mål for hvad udbytte for eleverne er fagligt og/eller socialt, idet holddannelse sker for at øge eleverne sociale og faglige udbytte og finder sted på et bevidst grundlag og ud fra veldefinerede holddannelseskriterier. Holddannelsen forløber over en afpasset periode og med en fast struktur i perioden At der på skoler bliver skabt en skemastruktur og arbejdstidsstruktur således at planlægning og gennemførelse af holddannelse på tværs af klasser og årgange får bedre muligheder og rammer.

15 Vigtige forhold omkring arbejdet med holddannelse Kollegaer, elever og forældre informeres og inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægning af holddannelsesforløb informeres og inddrages, idet specielt inddragelse af eleverne i forbindelse med fastlæggelse af temaer og emner for holddannelsen vil styrke dem i demokratiske beslutningsprocesser og skabe øget ejerskab i forhold til forløbene. Holddeling er en metode til at opnå bestemte mål og må ikke bliver målet i sig selv. Der sker en løbende evaluering af, om holddeling og dens tilrettelæggelse er givende for de elever i forløbet

16 Pjece om forløbet Rapport om ERIS - Elevers roller i det inkluderende læringsmiljø ligger på SFI og Undervisningsministeriets hjemmesider

17 Spørgsmål til diskussion ved bordene Hvad blev I mest optaget af i oplægget fra Søndre skole? Hvordan tænker I, at holddannelse kan bruges i forhold til inklusion?