Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
|
|
- Jeppe Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen Bülowsvej ved ,2% Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Skolen Grundtvigsvej på ,6% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% Søndermarkskolen ,1% Skolen Nyelandsvej på ,1% Skolen ved Søerne ,2% Tre Falke Skolen ,3% I alt
2 Figur 3: Respondenter fordelt på stillinger Figur 4: Besvarelser fra skoleledere, administrativledere, pædagogiske eller lignende fordelt efter deres primære tilknytningssted Respondenter Procent Skole 19 65,5% Klub 4 13,8% SFO 6 20,7% I alt ,0% 2
3 FORSTÅELSEN AF INKLUSION Figur 5: inkluderende? Sæt gerne flere krydser Hvornår synes du, at et læringsfællesskab (klasse, gruppe eller hold) er Figur 6: I hvor høj grad er du bevidst om at skabe stærke fællesskaber for alle elever? 3
4 Figur 7: I hvor høj grad mener du, at elever med særlige behov får den støtte, de har brug for på din skole? Figur 8: Vurderer du, at der er en passende balance imellem, hvilke elever der modtager specialpædagogisk bistand, og hvilke elever I inkluderer i den almene undervisning? Sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i. Figur 9: Har du kendskab til: Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune (2013/14)? Se link: 4
5 VURDERINGER OG OPLEVELSER MED INKLUSION Figur 10: I hvor høj grad vurderer du, at I prioriterer arbejdet med inklusion? Figur 11: I hvilken grad vurderer du, at I lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer? Figur 12: I hvilken grad vurderer du, at du lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer i dit konkrete arbejde? 5
6 Figur 13: Hvordan har formen været på de inkluderende indsatser, som du har været i berøring med i indeværende skoleår? Sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i 6
7 DET KONKRETE ARBEJDE MED INKLUSION Figur 15: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder du med i almenundervisningen for at fremme inklusionen? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Lærere 7
8 Figur 16: Hvor længe har du arbejdet med Besvarelse: Lærere 8
9 Figur 17: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder du med i dit konkrete arbejde for at fremme inklusionen? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Pædagoger 9
10 Figur 18: Hvor længe har du arbejdet med Besvarelse: Pædagoger 10
11 Figur 20: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder I med for at fremme stærke sociale fællesskaber uden for undervisningen? Figur 21: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder du med for at fremme stærke sociale fællesskaber uden for undervisningen? 11
12 Figur 22: Hvilke af nedenstående tiltag arbejder I med for at styrke inkluderende læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende 12
13 Figur 23: Hvilke af nedenstående tiltag arbejder I med for at styrke inkluderende læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Lærere 13
14 Figur 24: læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser Hvilke af nedenstående tiltag arbejder du med for at styrke inkluderende Besvarelse: Pædagog eller pædagogmedhjælper 14
15 Figur 25: Hvilke af nedenstående tiltag arbejder du med for at styrke inkluderende læringsmiljøer? 15
16 ÅRSAGER TIL STØTTEBEHOV Figur 27: Hvad er dine erfaringer omkring, hvilke primære årsager der er til, at en elev har behov for støtte? Sæt gerne flere krydser 16
17 OPBAKNING FRA KOLLEGAER OG LEDELSE Figur 28: I hvor høj grad oplever du, at dine medarbejdere bakker op om inklusionsarbejdet? Figur 29: I hvor høj grad oplever du at din(e) leder(e) på din skole bakker op om inklusionsarbejdet? Figur 30: Hvor ofte drøfter du arbejdet og udvikling af inkluderende læringsmiljøer med dine kollegaer? Figur 31: Hvor ofte drøfter du arbejdet og udviklingen af inkluderende læringsmiljøer med dine medarbejdere? 17
18 MÅLSÆTNINGER OG PRINCIPPER FOR FAGLIGHED OG TRIVSEL Figur 32: Har I på din skole konkrete mål for elevernes faglige resultater? Figur 33: Har I på din skole konkrete mål for elevernes trivsel? Figur 34: Har I på din skole konkrete mål for andelen af elever med særlige behov der skal inkluderes i den almindelige undervisning? 18
19 Figur 35: Har I på din skole principper for, hvordan skolen arbejder for, at alle elever bliver så dygtige som de kan? Figur 36: Har I på din skole principper for, hvordan skolen arbejder for, at alle elever trives på skolen Figur 37: Har I på din skole principper for, hvordan skolen arbejder for inklusion af elever med særlige behov i og uden for undervisningen? Figur 38: I hvor høj grad vurderer du, at der på din skole er fokus på den faglige progression hos børn med særlige behov? 19
20 Figur 39: I hvilken grad mener du, at der på skolen er fokus på alle elevers sociale og personlige kompetencer? Figur 40: I hvor høj grad vurderer du, at der på skolen er fokus på at skabe inkluderede læringsmiljøer for alle elever? Figur 41: I hvilken grad vurderer du, at elever med særlige behov har mulighed for at indgå i inkluderende fællesskaber i fritidslivet (SFO/klub)? 20
21 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER OG FAGLIGE VIDEN Figur 43: I hvor høj grad vurderer du, at dine medarbejdere er klædt på kompetencemæssigt til at klare inklusionsopgaven? Figur 44: I hvor høj grad oplever du at være klædt på kompetencemæssigt til at imødekomme elever med særlige behov? Figur 45: I hvor høj grad finder praksisnær kompetenceudvikling sted i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer? 21
22 Figur 47: Hvilken form for specifik viden mangler du for at kunne imødekomme elevernes særlige behov? Besvarelse: Lærere og pædagoger 22
23 ADGANG TIL OG BRUGEN AF SKOLERNES FAGPERSONER Figur 48: Har din skole tilknyttet et fast forankret kompetencecenter/ressourcecenter? Figur 49: Hvilke fagpersoner er tilknyttet kompetencecenteret? Figur 50: Sæt gerne flere krydser 23
24 Figur 51: Hvor søger du primært vejledning, rådgivning og viden i forhold til arbejdet med inklusion? Sæt gerne flere krydser Figur 52: Hvor godt vurderer du, at du har adgangen til ressourcepersoner (både internet og eksternt)? 24
25 Figur 53: Hvor godt vurderer du, at dine medarbejdere har adgang til relevante ressourcepersoner (både internt og eksternt)? Figur 54: Hvordan vurderer du dine handlemuligheder i forhold til dit arbejde med inklusion? (Her tænkes ikke i økonomiske rammer, men udelukkende på dine videns- og kompetencemæssige handlemuligheder) 25
26 SAMARBEJDE Figur 55: Hvilke af følgende ressourcepersoner arbejder du primært sammen med i forhold til inklusionsopgaven? Sæt gerne flere krydser 26
27 Figur 56: Oplever du, at skolens samarbejde med de forskellige ressourcepersoner er meningsfuldt? Figur 57: Oplever du, at dit samarbejde med de forskellige ressourcepersoner er meningsfuldt? Figur 58: I hvilken grad vurderer du, at samarbejdet mellem almenskolen og specialskolerne fungerer? 27
28 Figur 59: I hvor høj grad oplever du at modtage tilstrækkelig information om den pågældende elev i overleveringssager fra specialbørnehave eller andet tidligere skoletilbud? Figur 60: I hvor høj grad oplever du at modtage tilstrækkelig information om den pågældende elev i overleveringssager fra specialbørnehave eller andet tidligere skoletilbud? Figur 61: Hvordan oplever du samarbejdet med afgivende skole i forbindelse med skoleskifte? 28
29 Figur 62: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til følgende? - At iværksætte passende læringsmiljøer? Figur 63: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til sparring og videndeling? Figur 64: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til, at udvikle konkrete pædagogiske metoder? 29
30 Figur 65: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til, at bruge specialpædagogisk viden på almenområdet? Figur 66: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til processen omkring visitation og overlevering Figur 67: I hvor høj grad vurderer du, at samarbejdspotentialet mellem pædagoger og lærere udnyttes tilstrækkeligt? 30
31 FORÆLDRESAMARBEJDE Figur 68: I hvor høj grad arbejder du med at gøre forældrene til aktive medspillere i udviklingen af inkluderende fællesskaber? Figur 69: Hvad er vigtigt for et velfungerende forældresamarbejde? Det er muligt at vælge flere svarmuligheder Figur 70: fungerer? I hvor høj grad vurderer du, at forældresamarbejdet omkring inklusion 31
32 Figur 71: I hvor høj grad vurderer du, at forældre til børn med særlige behov er aktive medspillere og tager ansvar for deres barns skolegang? Figur 72: I hvor høj grad vurderer du, at forældre til børn uden særlige behov tager ansvar og bakker op om skolens indsatser for øget inklusion? Figur 73: I hvor høj grad vurderer du, at kommunikationen mellem forældre og skole vedr. ressourcepersoner og konkrete indsatser er tilstrækkelig? 32
33 UDFORDRINGER VED INKLUSIONSARBEJDET Figur 75: læringsmiljøer? Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at skabe inkluderende Figur 76: inklusion? Oplever du nogle af følgende forhold som hæmmende for arbejdet med 33
34 Figur 77: Hvad bør særligt prioriteres fremadrettet i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber? Skal de primært være rettet mod... Figur 78: erfaring? Hvilke af de nedenstående tiltag fremmer bedst inklusion efter din 34
35 Figur 79: Besvarelse: Lærere Hvilke af følgende tiltag har du positive erfaringer med uden for undervisningen? Figur 80: Hvilke af følgende tiltag har du positive erfaringer med i dit arbejde i SFO eller klub? Besvarelse: Pædagoger eller pædagogmedhjælpere 35
36 Figur 81: I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer bør opprioriteres i dit arbejde? 36
Statusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereAnsøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud
Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereIkke parate elever kl 10.kl I alt Skole Piger Drenge Piger Drenge Ny Hollænder Skolen på Duevej 1 1 Nyelandsvej Skolen ved Søerne
Ikke parate elever 2015 9.kl 10.kl I alt Skole Piger Drenge Piger Drenge Ny Hollænder 0 0 0 Skolen på Duevej 1 1 Nyelandsvej 2 4 6 Skolen ved Søerne 1 1 2 Lindevangsskolen 1 1 Skolen ved La Cours Vej 1
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereMed venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)
Notat Vedrørende: Svar på spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. Sagsnavn: Spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. om inklusion Sagsnummer: 00.01.00-G00-23-17 Skrevet af: Louise
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 22. februar 2017 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-17 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2017/18 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud
Læs mereBilag 1, supplerende data
Bilag 1, supplerende data I materialet vedrørende de unges uddannelsesstatus på ungdomsuddannelserne kan der ses forskel i tal fra Danmarks Statistik og i de oprindelige tal fra UU Frederiksberg. Baggrunden
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 1. marts 2018 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-1-18 Skoleafdelingen Notat - oprettelse af 0. klasser 2018-19 Ifølge Styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 25. februar 2019 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-19 Skoleafdelingen Notat - oprett 0. klasser 2019-20 Ifølge Styrelsestægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen, der
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereInklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereFællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mereDialogmøde. Undervisningsudvalget og skolebestyrelserne. Onsdag den 25. april 2018
Dialogmøde Undervisningsudvalget og skolebestyrelserne Onsdag den 25. april 2018 Undervisningsudvalget Michael Vindfeldt (A) Nikolaj Bøgh (C) Merete Winther Hildebrandt (C) Helle Sjelle (C) Fasael Rehman
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereInklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017
Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommune 2016
Status på inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommune 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen Oktober 2016 1 INDHOLD 2 Indledning...3 3 Konklusioner og anbefalinger...5 3.1 anbefalinger til strukturelle
Læs mereInklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereInklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
Læs mereSkolen betaler for pladser til ekskluderede elever.
NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereBilag 1. Dette bilag præsenterer:
Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 3. februar 2016 Sagsbeh.haag01 J.nr.: 17.02.04-G01-1-16 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2016/17 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereHøring vedr. inklusion
Punkt 3. Høring vedr. inklusion 2017-019916 Skoleforvaltningen indstiller at Skoleudvalget godkender, at der fremadrettet styres efter en vision for 2025 på inklusionsområdet og at del-målsætningen for
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereSpecialklasser i Norddjurs Kommune
Specialklasser i Norddjurs Kommune Placering Kattegatskolen Mølleskolen Langhøjskolen Generelle indlæringsvanskeligheder 0.-6. klasse: Skolebakken 7.-9.klasse: Åboulevarden Specifikke indlæringsvanskeligheder
Læs mere1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017
1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Assens Kommune Kontaktperson: Pædagogisk konsulent: Kirsten Thingholm, kithi@assens.dk 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse
Læs mereSkolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej 63 2000 Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2
Oversigt over tilbud om lektiehjælp Tilbud på skoler, SFO er, klubber og eksterne tilbud Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C Skolen på Duevej Duevej 63 Skolen på La Cours Vej La Cours
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereTilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune
Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune Skoleåret 2013/2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Domus Vista Bibliotek Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Søndermarken,
Læs mereForslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion
ØGET INKLUSION OG ÆNDRET VISITATION UDKAST TIL POLITISK Principper Datagrundlag Forslag til indsatser og modeller Måltal 2020 Vision 2025 Alle børn indgår i fællesskaber, der fremmer læring og motiverer
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereInklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?
Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Børne- og Ungekonferencen 2016 Lørdag den 12. november 2016 Bo Clausen, leder af Pædagogisk Udvikling & Inklusion Disponering af den næste time Begreberne
Læs mereVisitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereSpecialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune
Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune Baggrund for ændring af folkeskoleloven i 2012 Stor vækst i antal af elever med behov for specialpædagogisk bistand Almenundervisningen ønskes
Læs mereBilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau
Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereSpecialundervisning/inklusion
Specialundervisning/inklusion Personaleevaluering/Statustal 2012 4.Delrapport 1. Indledning side 1 2. Baggrunddata side 1 3. Personaleundersøgelsens overordnede resultater side 2 3.1.Resultater vedrørende
Læs mereUndervisningsudvalget
Budget 2018 Undervisningsudvalget Aktiviteter Undervisningsudvalget har ansvaret for folkeskolen på Frederiksberg herunder SFO, klubber, Ungdomsskolen samt rådgivning og specialiserede tilbud, der knytter
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereEvaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune
August 15 Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012 2015 Sammenligning af surveys. V I A E v a l u e r i n g s t e a m w w w. v i a. d k / e v a l u e r i n g 1 Indhold INTRODUKTION.3 1.
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereProgno se nuv. Distrikt er søsk fra søsk til I alt
Notat 6. september 2016 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.01.04-G01-6-16 Forslag til skoledistriktsændringer 2017/18 Skoleafdelingen Indledning Dette notat beskriver det forventede antal børnehaveklasseelever i skoleåret
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereDok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2019/20 Gældende for pædagoger ansat på skoler i Varde Kommune
Dok.nr. 20789-17 Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2019/20 Gældende for pædagoger ansat på skoler i Varde Kommune Indhold Formål med Rammebeskrivelsen... 3 Overordnede rammer... 3 Skolepædagoger:...
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mere