Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr."

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 471

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr Jens Møller Andersen Susanne Boutrup Lars M. Svendsen Jens Bøgestrand Ruth Grant Jens Peder Jensen Thomas Ellermann Michael Bo Rasmussen Danmarks Miljøundersøgelser Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Karin D. Laursen Miljøstyrelsen

4 Datablad Titel: Vandmiljø 23 Undertitel: Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Forfattere: J.M. Andersen 1, S. Boutrup 2, L.M. Svendsen 2, L., J. Bøgestrand 3, R. Grant 3, J.P. Jensen 3, T. Ellermann 4, M.B. Rasmussen 5, L.F. Jørgensen 6, K.D. Laursen 7 Afdelinger: 1 Projektchef for det akvatiske miljø, 2 Overvågningssektionen, 3 Afdeling for Ferskvandsøkologi, 4 Afdeling for Atmosfærisk Miljø, 5 Afdeling for Marin Økologi, 6 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 7 Miljøstyrelsen Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 471 Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet URL: Udgivelsestidspunkt: December 23 Redaktionen afsluttet: November 23 Bedes citeret: Andersen, J.M., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Bøgestrand, J., Grant, R., Jensen, J.P., Ellermann, T., Rasmussen, M.B., Jørgensen, L.F. & Laursen, K.D. 23: Vandmiljø 23. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser. 52 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout og tegninger Denne rapport indeholder resultater fra 22 af det nationale program for overvågning af vandmiljøet Rapporten indeholder de faglige konklusioner på status for påvirkning af og tilstanden i grundvand, vandløb, søer, atmosfæren og havet. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som de enkelte fagdatacentre udarbejder for hvert delområde. Disse rapporter er baseret på data, som er indsamlet af amterne og i de fleste tilfælde også rapporteret af amterne. Vandmiljøplanen, miljøtilstand, grundvand, vandløb, søer, havet, atmosfærisk nedfald, spildevand, udledninger, landbrug, kvælstof, fosfor, pesticider, tungmetaller, miljøfremmede stoffer, iltsvind. Grafi sk Værksted, DMU ISBN: ISSN (trykt): X ISSN (elektronisk): Papirkvalitet: Tryk: Cyclus Print Schultz Grafisk Miljøcertificeret (ISO 141) og kvalitetscertificeret (ISO 92) Sideantal: 52 Oplag: 5 Pris: Internet-version: Købes i boghandelen eller hos: kr. 1,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside Miljøbutikken Frontlinien Strandgade København K Tlf.: frontlinien@frontlinien.dk VANDMILJØ 23

5 Indhold Vandmiljø 23 Tilstand og udvikling sammenfatning af undersøgelsesresultateter 22 5 Sammenfatning 6 Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor 6 Vandområder 7 Målopfyldelse 1 1 Indledning Organisering og indhold af vandmiljøovervågningen Vejr og ferskvands afstrømning Udvikling i klima 12 2 Forurening af vandområder med organisk stof, kvælstof og fosfor Forureningsbidrag fra de enkelte typer af kilder 14 3 Punktkilder Renseanlæg Industri og fi skeproduktionsanlæg Udledninger fra spredt bebyggelse 17 4 Diffuse kilder udvaskning fra jorden Gødningsforbrug i Danmark Udvaskning af kvælstof Opnået effekt af vandmiljøplanerne Udvaskning af fosfor fra jorden 21 5 Diffuse kilder atmosfæren Deposition af fosfor Kvælstofforbindelser i luften Beregnet kvælstof deposition fra atmosfæren Udvikling i kvælstof deposition fra atmosfæren 24 6 Grundvand Grundvandsressourcen Nitrat i grundvand Nitratudvikling i grundvandsovervågnings områderne 27 VANDMILJØ 23

6 7 Søer Næringssalttilførsel til søerne Udvikling i vandkvalitet 29 8 Vandløb Transport af næringssalte gennem vandløb Biologisk vandløbskvalitet Udvikling i den biologiske vandløbskvalitet Kvælstof og fosfor i vandløb Udvikling i næringssaltindhold i vandløb Udvikling i tilførsel af næringssalte med ferskvand til kystvande 36 9 Marine områder Generelt om tilstanden iltsvind Iltsvind 22: Årsagssammenhænge Udvikling i marine områder Udvikling i algemængde og iltsvind Bundvegetation og bundfauna Strukturskift i Ringkøbing Fjord 42 1 Tungmetaller Kilder Tilstand og udvikling Pesticider Grundvand og vandløb Overskridelse af grænseværdier Andre organiske miljøfremmede stoffer Kilder Tilstand og udvikling Referencer 5 Danmarks Miljøundersøgelser 51 Faglige rapporter fra DMU 52 VANDMILJØ 23

7 Vandmiljø 23 Tilstand og udvikling sammenfatning af undersøgelsesresultateter 22 Skjern Å restaureringen, 22. Rapporten indholder resultater fra 22 af Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet (NOVA 23) (Miljøstyrelsen, 2). I rapporten rede gø res for miljøtilstanden i vandområderne i 22 og for udviklingen i miljøkvaliteten i perioden i relation til ændringer i påvirkningerne. Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om resultaterne af årets overvågning og om effekterne af de reguleringer og investeringer, der bl.a. fremgår af beretningen om Vandmiljøplanen fra Endvidere vil sammenfatningen give et nationalt overblik til de medarbejdere i de statslige og amtslige institutioner, der har bidraget til gennemførelse af overvågningsprogrammet, eller som arbejder med forvaltningen af vandmiljøet. Endelig vil offentligheden, interesseorganisationerne kunne få centrale informationer om vandmiljøets tilstand og udvikling. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Miljøstyrelsen på baggrund af rapporter fra syv fagda ta centre. Der er adgang til disse fagdatacenterrapporter gennem nedenstående links: Fagdatacentrenes rapporter er baseret på data indsamlet af amterne og København og Frederiksberg kommuner, samt DMU vedrørende atmosfære og åbne havområder. De fleste data er også rap porteret i regionale rapporter, som indgår ved udarbejdelse af fagdatacentrenes rapporter. Der er etableret links fra de fleste af rapportens figurer til tabeller med de talværdier, der ligger til grund for figurerne. VANDMILJØ 23 Links Vandløb 22. Bøgestrand (red.), 23. Atmosfærisk deposition 22. Ellermann et al., 23. Landovervågningsoplande 22. Grant et al., 23. Grundvandsovervågning 22. GEUS, 23. Marine områder 22. Rasmussen et al., 23. Søer 22. Jensen et al., 23. Punktkilder 22. Miljøstyrelsen, 23. Der etableres link til referencer og til tabeller ved at klikke på den blå tekst. VANDMILJØ 23 5

8 Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 1989 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra dyrkede arealer. Disse reduktioner har forbedret natur- og miljøforhold i søer og marine områder. I grundvand er der konstateret begyndende fald i nitratindhold i det øverste, nydannede grundvand i sandjordsområder. I vandløb bestemmes miljøkvaliteten især af de fysiske forhold og af tilførslen af organisk stof, og der er i de seneste 4 år sket en svag forbedring af tilstanden i vandløb. På trods af forbedringerne er målsætningerne kun opfyldt for mindsteparten af vandområderne, og i de indre farvande måltes i 22 det hidtil mest omfattende iltsvind. Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Forureningsbidraget fra de fleste kilder var forhøjede i 22 i forhold til et klimatisk normalt år på grund af de store nedbørsmængder. Høj nedbør øger ikke blot udvaskningen af kvælstof og fosfor fra markerne, men også den atmosfæriske deposition og udledningerne fra byer. Tabel 1 indeholder en samlet opgørelse af de danske kilder til forurening af vandområderne, samt tilførslen til det danske søterritorium fra atmosfæren. De dominerende kvælstofkilder er dyrkning af jorden og tilførsel fra atmosfæren. Det største fosforbidrag kommer fra dyrkningen af jorden, men spildevandsbidragene er dog samlet set på samme niveau. Bidragene af organisk stof fra de forskellige forureningskilder kan ikke umiddelbart sammenlignes med naturbidrag, fordi kvaliteten af det organiske stof i spildevand er anderledes end det naturligt forekommende. Det har derfor en relativt større forurenende virkning. Renseanlæg Der sker generelt en meget effektiv fjernelse af organisk stof (BI 5 ) og næringssaltene kvælstof (N) og fosfor (P) på renseanlæggene. Siden midten af firserne, dvs. før Vandmiljøplanens vedtagelse og frem til 22, er der for de tre parametre BI 5, N og P sket en reduktion i udledningerne på henholdsvis 96%, 77% og 91%. Især udledningerne af BI 5 og fosfor er samlet set betydeligt under Vandmiljøplanens krav. De fleste anlæg, som er omfattet af Vandmiljøplanens generelle krav, renser således til koncentrationer af BI 5 på 2-4 mg/l og til fosforkoncentrationer på,2-,5 mg/l. De generelle krav til BI 5 og fosfor efter Vandmiljøplanen er henholdsvis 15 og 1,5 mg/l for anlæg med over 5. personer tilsluttet. Virksomheder Industrivirksomheder med egen udledning af spildevand har reduceret deres forureningsbidrag i samme omfang som renseanlæggene. Fra fiskeopdræt i dambrug og havbrug er der også sket nogen reduktion i forureningsbelastningen, men reduktionen er relativt langt mindre end ved renseanlæg og industri. VANDMILJØ 23 Tabel 1 Kildefordeling 22 Organisk stof (BI 5 ) (t/år) Kvælstof (t/år) Fosfor (t/år) Naturbetinget udvaskning Dyrkningsbidrag Rensesanlæg Regnbetingede udledninger Spildevand fra spredt bebyggelse Industri Ferskvandsdambrug Havbrug og saltvandsdambrug Atmosfærebidrag til dansk søterritorium Kilder i alt Tabel 1 Samlet opgørelse af kilder til tilførsel af organisk stof og næringssalte til vandområder i Danmark i 22. (Tal fra Miljøstyrelsen, 23 og Bøgestrand (red.), 23). Udvaskning fra dyrkede arealer Udvaskningen af næringssalte fra jorden styres af driftsform, gødningsmængder og af arealernes karakter. Mængden af kvælstof i den anvendte handelsgødning er mindsket fra 395. t i 1985 til 26. t i 22. Dette har bidraget til en reduktion i udvaskningen af kvælstof fra dyrkede arealer i perioden De målte, gennemsnitlige reduktioner i nitratindhold i afstrømningen fra rodzonen er på 32% i lerjorde og 47% i sandjorde (til hhv 14 og 18 mg N/l), men spredningen på resultaterne er stor. Landsdækkende modelberegninger giver en reduktion i udvaskning af kvælstof på 41% til 7 kg N/ha pr. år. 6 VANDMILJØ 23

9 Fosformængden i handelsgødning er mindsket fra 47.8 t i 1985 til 13.8 t og husdyrgødning er generelt den dominerende form for fosforgødning i Danmark. På husdyrbrug er tilførslen fortsat langt større, end hvad der fjernes med afgrøderne (figur 1). Fosforudvaskning fra landbrugsarealer varierer stærkt fra år til år afhængig af nedbør. Der er ikke iværksat generel indsats for at mindske fosforbidraget og ej heller målt nogen udvikling i størrelsen af dyrkningsbidraget. Atmosfærisk deposition af kvælstof Kvælstofdepositionen varierer på landarealer typisk mellem 1 og 25 kg N/ha pr. år med de største bidrag i områder med stort husdyrhold og megen nedbør. På havområder er depositionen noget mindre (7-15 kg N/ha pr. år), bl.a. fordi afstanden til forureningskilderne generelt er større og nedbøren mindre. De vigtigste forureningskilder er kvælstofoxider dannet ved forbrændingsprocesser og ammoniakfordampning fra husdyrgødning. Det er vurderet at der i perioden er sket et fald på ca. 17% i den samlede atmosfæriske deposition af kvælstofforbindelser fra atmosfæren til de danske farvandsområder. Grundvand Den samlede indvinding af grundvand var i 22 på 653 mio. m 3. Der er siden 1989 sket et stærkt fald i de indvundne vandmængder, især fordi forbruget af vand fra de almene vandforsyninger er mindsket fra 64 mio. m 3 i 1989 til 41 mio. m 3 i 22. Nitratindholdet er højest i det øverste grundvand dannet inden for de seneste årtier. Under dyrkede marker i landovervågningsoplandene indeholdt således 29% af vandindtagene mere end 5 mg NO 3 /l i 22. I det øverste grundvand ser der nu ud til at være nedgang i nitratindholdet. Figur 2 viser udviklingen i nitratindhold i det øverste, iltede grundvand i grundvandsovervågningsområderne. Spredningen på tallene er stor, men der ser ud til at være en svag stigning gennem det meste af 199 erne og et svagt fald fra sidst i 199 erne. Pesticidforurening i grundvandet findes primært i det terrænnære grundvand, men en dybdemæssig fordeling af pesticidfund viser, at der også findes pesticider i mere end 3 meters dybde. Triaziner og deres nedbrydningsprodukter forekommer hyppigt i både grundvand og vandløb. Atrazin, der har været forbudt siden 1994, bidrager til en del af disse fund. Der er formentlig i rodzonen opbygget en pulje af stoffet, som langsomt frigives. VANDMILJØ 23 Figur 1 Fosfor (1. t) Søer Miljøtilstanden i overvågningssøerne er samlet set forbedret siden Dette kan bl.a. aflæses i en svag forøgelse af den gennemsnitlige sigtdybde i søerne. Forbedringer er sket i søer, hvor der før eller efter 1989 er sket indgreb mod fosfortilførsel fra spildevand. I de ikke-spildevandsbelastede søer er der generelt ikke sket forbedringer. Her er den vigtigste forureningskilde udvaskning af fosfor fra dyrkede arealer i oplandet, og den er ikke reduceret. En reduktion af fosforudvaskningen fra dyrkede arealer i søoplandene vil generelt være nødvendig for at opfylde målsætningen for de søer, hvor størstedelen af oplandet er opdyrket Dette gælder for de fleste danske søer. Vandområder Affald fra Industri Slam Figur 1 Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden Figur 4 i Grant et al., 23. VANDMILJØ 23 Figur 2 Nitrat (mg/l) Oxiske lag Figur 2 Nitratudviklingen i mg NO 3 /l i perioden vist for vandprøver fra den øverste, iltede del af GRUMO områderne. Det er i denne del af grundvandsmagasinerne, at en reduktion i nitratindhold som følge af mindsket udvaskning først vil kunne registreres. Figur 2.3 i GEUS, Husdyrgødning Handelsgødning Høstet VANDMILJØ 23 7

10 VANDMILJØ 23 Figur 3 Total kvælstof (mg/l) VANDMILJØ 23 Figur 4 Total fosfor (mg/l) 1,,8,6,4, Punktkilder Dyrket Dambrug Natur Punktkilder Dyrket Dambrug Natur Vandløb Miljømæssigt er danske vandløb især påvirkede af de fysiske ændringer i vandløbenes naturlige forløb, som er sket ved opstemninger og vandløbsreguleringer og fortsat sker ved vandløbsvedligeholdelse. Tidligere var mange vandløb også forurenede med organisk stof fra spildevand, men denne forurening er i vidt omfang afhjulpet ved spildevandsrensning siden 197 erne. Der er sket en gradvis og langsom forbedring i den biologiske kvalitet i vandløbene i de seneste årtier. Det nuværende stationsnet og bedømmelsesmetode er uændret siden Undersøgelserne viser, at andelen af vandløb med upåvirket eller kun svagt påvirket smådyrsfauna er øget fra knap 35% til godt 44% i denne periode. Tilstanden er generelt dårligst i små vandløb og i vandløb øst for Storebælt. VANDMILJØ 23 Figur 5 2. Afstrømning (mio. m 3 ) Kvælstof (t) Figur 3 Udvikling i kvæl stof koncentration siden Gennemsnit af vandføringsvægtede årsmid delværdier for vandløb med forskellige påvirkninger. Figur 4.2 i Bøgestrand (red.), 23. Fosfor (t) Direkte udledninger Punktkilder ferskvand Diffus afstrømning Figur 4 Udvikling i fosfor koncentration siden Gennemsnit af vand fø ringsvægtede årsmiddel værdier for vandløb med for skellige påvirkninger. Figur 5.2 i Bøgestrand (red.), Figur 5 Årlig ferskvands afstrømning og tilførsel af kvælstof og fosfor via vandløb og direkte spildevands udled ninger til marine områder for 1989 til 22 og et gennemsnit for perioden Figur 7.3 i Bøgestrand (red.), VANDMILJØ 23

11 De biologiske forhold i danske vandløb afhænger kun i ringe grad af næringssaltindholdet, men vandløbene fører deres næringssaltindhold videre til søer og marine områder, hvor den vigtigste forureningspåvirkning skyldes næringssalttilførsel. Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i danske vandløb er generelt mindskede siden Kvælstofindholdet er mindsket med i gennemsnit ca. 2 mg N/l eller ca. 3%, især som følge af mindsket udvaskning fra dyrkede marker (figur 3). Faldet begyndte først i 199 erne. Fosforindholdet er mindsket med godt 4% siden 1989, men reduktionen er formentlig startet tidligere som følge af fosforfjernelse fra spildevand iværksat før 1989 (figur 4). kulminerede i slutningen af september. Figur 6 viser, at de værst ramte områder var langs Jyllands østkyst og syd for Fyn. Der var også store områder med iltsvind i det sydlige Kattegat. Iltsvindet resulterede i, at både bunddyr og bundfisk døde i de ramte områder. Iltsvindet var forårsaget af en kombination af flere faktorer: høj nedbør og høj næringssalttilførsel, vandtemperatur over normalt og en sensommerperiode uden kraftig blæst. På trods af det omfattende iltsvind i 22 er der dog begyndende tegn på forbedringer i tilstanden i de marine områder. Næringssaltkoncentrationerne i fjorde og kystvande er begyndt at falde, og algeproduktionen begrænses i stigende grad af mangel på kvælstof og fosfor. Der er da også tydelige tendenser til, at sigtdybden i vandet i fjorde og kystvande er øget, og at algemængde og algeproduktion er mindsket siden 198 erne. Disse forbedringer har dog endnu ikke ført til positive ændringer for bundplanter (herunder ålegræs) eller bunddyr. Der er heller ingen tegn på generelle forbedringer i iltindhold i bundvandet, hverken i fjorde og kystvande eller i de åbne havområder. Tungmetalindholdet i fisk er varierende. I fisk fra Øresund er kviksølvindholdet generelt højt. I en enkelt skrubbefilet er der fundet overskridelse af konsumgrænseværdien. Transport fra land til hav Forureningstilstanden i de danske kystvande bestemmes i høj grad af næringssalttilførslerne fra land. I figur 5 er vist udviklingen i de årlige tilførsler af vand, kvælstof og fosfor fra dansk land til de danske kystvande. For hvert år er bidragene af kvælstof og fosfor opdelt i diffuse kilder (udvaskning fra jorden), punktkilder til ferskvand (spildevand) og direkte spildevandsudledninger til kystvandene. På trods af de generelle reduktioner i udledninger viser figur 5, at der har været relativt store næringssalttransporter til marine områder i de seneste 5 år. Dette hænger sammen med, at nedbør og vandafstrømning fra Danmark har været større end normalt i alle 5 år. VANDMILJØ 23 Figur 6 Iltsvind Iltsvind, 2-4 mg ilt/l Kraftigt iltsvind, < 2 mg ilt/l Marine områder Den største, generelle forureningspåvirkning af vore marine områder skyldes tilførsel af kvælstof og fosfor fra land og gennem luften til havområderne. De lavvandede danske farvande er mere sårbare overfor eutrofiering end de fleste andre marine områder, fordi vandudvekslingen med åbent hav ofte er lille, og fordi lagdeling af vandmasserne ofte begrænser tilførsel af ilt til bundvandet. De indre danske farvande var i 22 ramt af det hidtil værste iltsvind, der Figur 6 Udbredelsen af iltsvind og kraftigt iltsvind i perioden 3. september til 4. oktober 22. Figur 2.6 i Rasmussen et al., 23. VANDMILJØ 23 9

12 Målopfyldelse De nedenfor angivne opfyldelser af de nuværende målsætninger kan ikke umiddelbart sammenlignes fra vandområde til vandområde, fordi amternes konkrete krav for opfyldelse af målsætning kan være forskellige fra vandområde til vandområde. Renseanlæg Af de 266 anlæg, som er omfattet af Vandmiljøplanen, var der kun 1 anlæg, der ikke overholdt Vandmiljøplanens generelle fosforkrav, og kun to overholdt ikke kvælstofkravet, mens alle anlæggene overholdt BI 5 kravet. Af alle 1.6 renseanlæg i Danmark er der kun konstateret overskridelse af et eller flere af de konkret fastsatte udlederkrav på 71 anlæg i 22. Udvaskning fra dyrkede arealer Målsætningen i vandmiljøplanerne er en ca. 5% reduktion i udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i dyrkede arealer. På baggrund af måleresultaterne er udvaskningen beregnet til at være reduceret med 41% i forhold til udvaskningen midt i 198 erne. Hertil kommer, at der er sket yderligere en mindre reduktion i kvælstoftransporten gennem vandløb, fordi der sker en kvælstoffjernelse i genskabte vand- og vådområder i medfør af Vandmiljøplan II. I evalueringsrapporten for Vanmiljøplan II er det konkluderet, at prognosen for den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser en samlet reduktion på knap 15. t N/år, svarende til ca. 48% af udvaskningen på ca. 31. t N/år i 198 erne (Grant og Waagepetersen, 23). Grundvand Den vigtigste anvendelse af grundvand er vandforsyning. Kun ca. 1% af vandforsyningsboringerne overholdt ikke grænseværdien i drikkevand for nitrat (5 mg NO 3 /l). Dette resultat er dog opnået ved at lukke boringer med høje nitratindhold og afspejler derfor ikke den generelle grundvandskvalitet. I grundvandsovervågningsområder er der således målt over 5 mg NO 3 /l i 16% af indtagene. Af den grundvandsmængde der i 22 anvendtes til drikkevand indeholdt 37% pesticider, heraf 4% med et pesticidindhold, der er højere end grænseværdien for drikkevand. Søer Amterne har vurderet, at kun 4 af de 31 undersøgte søer opfyldte målsætningen i 22, hvilket er et fald på 3 søer siden 2. Nogle af søerne vil få en forbedring i tilstanden, når den interne fosforfrigivelse fra tidligere tiders spildevandstilførsel er ophørt. Størstedelen af søerne vil dog kun kunne opfylde målsætningen, hvis der også sker reduktioner i fosfortilførslerne fra landbrugsarealer og fra spredt bebyggelse. Vandløb Vandløbenes tilstand er bedst i Jylland, Fyn og på Bornholm, hvor ca. 55% af vandløbenes målsætninger er opfyldt, mod kun ca. 1/3 på øerne øst for Storebælt. På landsplan var målopfyldelsen i 22 på i alt 5%. De ændringer, som vil være nødvendige, for at de øvrige vandløb kan opfylde de nuværende mål, er først og fremmest, at de fysiske forhold i vandløbene i højere grad kommer til at ligne de naturgivne forhold med varierede bundforhold. Desuden er der stadig mange små vandløb, der er forurenet af utilstrækkeligt renset spildevand, især fra spredt bebyggelse. Naturligt ringe fald og sommerudtørring begrænser dog muligheden for en rentvandsfauna i mange vandløb. Marine områder Det er amternes og DMUs vurdering at kun et fåtal af de danske marine områder opfylder målsætningerne. Kun ét af de undersøgte lavvandede kystområder (Dybsø Fjord) vurderes at opfylde målsætningen. Herudover vurderes målsætningen at være opfyldt i åbne dele af Nordsøen og Skagerrak. Årsagerne til at målsætningerne i øvrigt ikke anses for opfyldt er, at plante- og dyrelivet er væsentligt påvirket som følge af forhøjede næringssaltkoncentrationer og nogle steder også som følge af høje indhold af tributyltin (TBT). 1 VANDMILJØ 23

13 1 Indledning 1.1 Organisering og indhold af vandmiljøovervågningen Amterne udfører hovedparten af overvågningen. DMU har i 23 forestået målinger på de ekstensive havstationer, måling og beregning af det atmosfæriske nedfald og måling af vand føringen i vandløb ved 22 nationale stationer. Målestationerne i NOVA-23 programmet Målestationer og overvågningsområder for de primære dele af NOVA programmet er vist på kortet ovenfor. Målestationer for spildevandsudledning, for vandværkernes boringskontrol og de fleste målestationer i vandløb er dog ikke vist. Yderligere oplysninger om programmet En detaljeret beskrivelse af NOVA- 23 overvågningsprogrammet findes i Miljøstyrelsen, 2 og på programmets hjemmeside på web-adressen Oversigt for 23. VANDMILJØ 23 Figur 1.1 Atmosfærisk deposition 9 luftmålestationer Landovervågning 5 LOOP områder Grundvand 7 GRUMO områder Vandløb 231 vandkemistationer Søer 31 søer Marine områder 157 vandkemistationer Figur 1.1 NOVA-23 undersøgelseslokaliteter for udvalgte dele af overvågningsprogrammet. VANDMILJØ 23 11

14 1.2 Vejr og ferskvandsafstrømning Nedbør Der faldt i gennemsnit 864 mm nedbør i 22 svarende til 152 mm (21%) mere end normalen på 712 mm (tabel 1.1). Det blev hermed det tred je nedbørsrigeste år, idet der kun 1999 og 1994 er faldet mere nedbør. For hele landet faldt der betydeligt mere nedbør end normalt. Januar, februar, juni, juli og sep tember var væ sentlige vådere end normalt, mens især september og december var betydeligt mere nedbørsfattige end normalt (figur 1.2). Denne fordeling over året var generel for hele lan det undtagen Bornholm, idet der i oktober her faldt hele ca. 19 mm mod nor malt ca. 65 mm. Temperatur Med 9,2 C blev 22 det næstvarmeste år siden regelmæssige målinger startede i 1874, og kun 1989 med 9,3 C har været varmere. Temperaturen var hermed 1,5 C over normalen (tabel 1.1). Frem til oktober var alle måneder mellem 1,3 C (juni) og 4, C (august) over normalen, så le des at gennemsnitstemperaturen var hele 2,5 C over det normale. Vinteren 21/22 var med 3,1 C betydeligt over normalen på,9 C. Afstrømning Ferskvandsafstrømning fra Danmark er i 22 opgjort til mio. m 3 svarende til 429 mm eller ca. 3% over normalen (1971-2) på 326 mm eller ca. 14. mio. m 3 (tabel 1.1). Specielt i VANDMILJØ 23 Tabel 1.1 Periode Temperatur Nedbør Afstrømning ( C) (mm) (mm) (mio. m 3 ) 22 9, , Normal 7, Tabel 1.1 Årsmiddel for temperatur, nedbør og ferskvandsafstrømningen i 22 sammenholdt med normalen , dog for afstrømningen. Efter Bøgestrand (red.), 23 og Cappelen & Jørgensen, 23. De årlige værdier for perioden fi ndes på følgende link: Tabel 2.1 fra Vandmiljø 22. Andersen et al., 22. VANDMILJØ 23 Figur 1.2 Månedsnedbør (mm) Månedsafstrømning (mm) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec første kvartal og i november var afstrøm nin gen til ha vet stor (figur 1.2). Kraftig nedbør i juni og juli førte til relativt høj afstrømningen i sommermånederne. Afstrømningsforholdene udviser som nedbøren stor geografisk variation (figur 1.3). Den laveste afstrømning (24-3 mm) skete til farvandsområderne i det Sydlige Bælthav, Østersøen og Øresund, og den højeste til farvandsområderne i Nordsøen (45 til over 55 mm). Til alle farvandsområder har afstrømningen været over normalen i Udvikling i klima Nedbør Såvel årsnedbøren som vinternedbøren har som gennemsnit i de 14 overvågningsår været større end normalen. Årsnedbøren har i gennemsnit været henholdsvis 25 mm (4%) og vinternedbøren 33 mm (16%) højere end normalen. Temperatur Blandt de seneste 15 år i Danmark har de 13 været varmere end normalt (Cappelen & Jørgensen, 23). Kun to af de 14 overvågningsår har været koldere end normalt. Middeltem peraturen i overvågningsperioden har været 8,5 C mod normalen ( ) på 7,7 C. I de 14 overvågningsår har vintertemperaturen med 2,5 C ligget usædvanligt meget over normalen på,9 C. Afstrømning og grundvandsstanden Afstrømningsvariation følger nedbøren med en mindre forsinkelse (figur 1.4). Dette gælder også ift. grundvandsstanden, hvor forsinkelsen dog er større. I tørre år tæres på grundvandsmagasinerne og i våde år opbygges disse, som det har været tilfældet i 22. Grundvandsstanden er nu generelt over normalen. Figur 1.2 Månedsnedbør i Danmark i 22 sammenlignet med normalen Månedsmiddelferskvandsafstrømning fra Danmark i 22 og middel for Figur 2.1 i Bøgestrand (red.), VANDMILJØ 23

15 VANDMILJØ 23 Figur 1.3 Nedbør (mm/år) Figur 1.3 Årsmiddelnedbør for perioden Scharling, 2. VANDMILJØ 23 Figur 1.4 Nedbør (mm/år) A Normalværdi: 712 mm Afstrømning (mm/år) B Normalværdi: 328 mm 15 47, C Grundvandstand (m) Normalværdi: 45,9 m 46,5 46, 45,5 45, Figur 1.4 Årsmiddelnedbør og -afstrømning i Danmark og årsmiddelgrundvandsstanden ved Karup for vist i forhold til gennemsnittet for (A), (B) og (C). Efter Bøgestrand (red.), 23 og Cappelen & Jørgensen, 23 og GEUS, 23. Figurdata. VANDMILJØ 23 13

16 2 Forurening af vandområder med organisk stof, kvælstof og fosfor Organisk stof og næringssalte er naturligt forekommende i vandområderne, incl. grundvand. De er en forudsætning for liv i vand, men de er samtidig den vigtigste kilde til forurening af vore vandområder. Når disse stoffer tilføres i meget større mængder end den naturbetingede tilførsel, ændres plante- og dyrelivet. Kilderne til denne forurening (eutrofi ering) opdeles i punktkilder (spildevand) og diffuse kilder. 2.1 Forureningsbidrag fra de enkelte typer af kilder I tabel 2.1 er opgjort de samlede kilder, der bidrager med organisk stof, kvælstof og fosfor til vandløb, søer og marine områder. Det ses af tabellen, at der er mange forskellige og væsentlige, menneskeskabte kilder for organisk stof og fosfor, mens de dominerende kvælstofkilder er tilførsel fra atmosfæren og udvaskning fra dyrkede arealer. Tilførsel fra tilgrænsende havområder med bidrag fra andre lande er også vigtig, men er ikke medtaget i tabel 2.1. Nogle af værdierne er blot grove estimater: BI 5 bidraget fra regnbetingede udledninger er antaget at være det halve at det totale indhold af organisk stof (COD). Ligeledes er det dyrkningsmæssige bidrag af BI 5 og atmosfærebidraget af fosfor meget usikkert estimeret. Også fordelingen af fosforbidrag mellem naturbidrag og dyrkningsbidrag er usikker. Vurdering af forureningskildernes betydning for vandområderne Tallene i tabel 2.1 illustrerer det generelle størrelsesforhold mellem de forskellige kilder til forurening med organisk stof og næringssalte på landsplan og dermed også den generelle betydning af de enkelte typer af forureningskilder. Tabellen kan derimod ikke bruges til at illustrere de enkelte forureningskilders betydning for konkrete vandområder. Der er to hovedårsager hertil. Den ene årsag er, at de forskellige typer af vandområder har forskellig følsomhed overfor tilførsel af disse stoffer. F.eks. vil en forøgelse af nitratindholdet i et vandløb næppe påvirke plante- og dyrelivet i vandløbet. Derimod vil den samme forøgelse kunne give en drastisk ændring i et marint område eller i visse søer. Den anden årsag er, at den kildeopgørelse, der er vist for Danmark i tabellen, slet ikke vil ligne opgørelsen for et konkret vandområde, f.eks. sker stort set alle udledninger fra industri til marine områder, mens alle dambrugsudledninger sker til vandløb i Jylland. Det er nødvendigt, at der bliver lavet en kildeopgørelse for det enkelte vandområde, for at det kan vurderes, hvilke miljømæssige forbedringer der vil kunne komme som følge at et indgreb mod en tilførsel af næringssalte og organisk stof. Beregninger af de mulige ændringer i tilførsel giver herefter mulighed for at vurdere/beregne sandsynlige effekter i vandområdet som følge at disse ændringer. VANDMILJØ 23 Tabel 2.1 Kildefordeling 22 Organisk stof (BI 5 ) (t/år) Kvælstof (t/år) Fosfor (t/år) Naturbetinget udvaskning Dyrkningsbidrag Rensesanlæg Regnbetingede udledninger Spildevand fra spredt bebyggelse Industri Ferskvandsdambrug Havbrug og saltvandsdambrug Atmosfærebidrag til DK søterritorium Kilder i alt Tabel 2.1 Samlet opgørelse af kilder til tilførsel af organisk stof og næringssalte til vandområder i Danmark i 22. (Tal fra Miljøstyrelsen, 23 og Bøgestrand (red.), 23). 14 VANDMILJØ 23

17 3 Punktkilder Punktkilder er de spildevandsudledninger, der sker fra renseanlæg, industri, dambrug, spredt bebyggelse, samt regnbetingede udledninger og tilførsel fra havbrug. Målingerne er rapporteret af Miljøstyrelsen, 23. Samlede udledninger i 22 De samlede udledninger fra punktkilderne i 22 var ca. 2.2 t organisk stof (BI 5 ), 8.75 t kvælstof og 1.15 t VANDMILJØ 23 Figur 3.1 Udledninger fra punktkilder (%) Renseanlæg Industri Regnbetingede udløb fosfor. Udledningen fordelt på de forskellige punkt kilder for disse stoffer er vist i figur 3.1 Renseanlæggene giver det største bidrag af næringssalte fra punktkilder, men bidragene fra de øvrige typer af punktkilder er større for organisk stof (BI 5 ), bl.a. fordi alle planlagte foranstaltninger for industri og spredt bebyggelse ikke var tilendebragt i 22. Organisk stof (BI 5 ) Kvælstof Spredt bebyggelse Fosfor Dambrug Tidsmæssig udvikling i punktkilder Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg. Udviklingen i ud ledningen af kvælstof for punktkilderne er vist i figur 3.2, hvor det kan ses, at udledningen er faldet fra ca t i 1989 til ca t i 22. Den samlede udledning af fosfor fra punktkilder er faldet fra ca. 6.6 t i 1989 til 1.15 t i 22. Dette er hovedsage ligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra renseanlæg og industri, dog er udledningen fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet (figur 3.3). Figur 3.1 Procentvis opdeling af udledning af organisk stof (BI 5 ), kvælstof og fosfor fra 5 typer af punktkilder i 22. Sikkerheden på opgørelserne er størst for renseanlæg og industri. For de øvrige, som er baseret på beregninger, er opgørelserne mere usikre. Figur 8.4 i Miljøstyrelsen, 23. VANDMILJØ 23 Figur 3.2 Udledning af kvælstof (1. t/år) Renseanlæg Industri Regnvand Dambrug og havbrug Spredt bebyggelse Figur 3.2 Udledningen af kvælstof fra punktkilderne i perioden fra Figur 8.5 i Miljøstyrelsen, 23. VANDMILJØ 23 Figur 3.3 Udledning af fosfor (1. t/år) Renseanlæg Industri Regnvand Dambrug og havbrug Spredt bebyggelse Figur 3.3 Udledningen af fosfor fra punktkilderne i periode fra 1989 til 22. Figur 8.6 i Miljøstyrelsen, 23. VANDMILJØ 23 15

18 3.1 Renseanlæg Der er i 22 lavet målinger og opgørelser af udledningen fra 13 renseanlæg, heraf 266 som er omfattet af Vandmiljøplanens rensekrav (minimumsrensekrav er normalt 15 mg BI 5 /l, 1,5 mg P/l og 8 mg N/l). Disse anlæg renser ca. 93% af den samlede mængde af byspildevand i Danmark. De konkrete udlederkrav er ofte mere restriktive af hensyn til lokale, sårbare recipienter, også for anlæg mindre end 5. PE, som er grænsen for de generelle vandmiljøplankrav. VANDMILJØ 23 Figur 3.4 Rensegrad (%) Mekanisk (,6%) MK (,2%) Organisk stof (BI 5 ) Samlet udledning fra renseanlæg Ud led ningen i 22 er opgjort til 2.67 t orga nisk stof målt som BI 5, t kvælstof, 51 t fosfor og 89 mio. m 3 spildevand. Udledningen i 22 er lidt højere end i 21. Dette skyldes formentlig den større nedbørsmængde i 22. Renseeffektivitet I 22 er der data for tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg, hvor der findes tilledningsdata, er disse sammenholdt med data for udledning. Således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Figur 3.4 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof (BI 5 ), total kvælstof og total fosfor. Mængden af spildevand renset ved hver anlægtype er anført som % af den samlede spildevandsmængde. Figur 2.3 i Miljøstyrelsen, 23. VANDMILJØ 23 Figur 3.5 Før VMP VMP mål Organisk stof (BI 5 ) MB (3,8%) Kvælstof Kvælstof MBK (7,%) Fosfor Figur 3.5 Udviklingen i udledningen fra renseanlæg frem til 22. Figur 2.2 i Miljøstyrelsen, 23. MBND (1,%) Fosfor MBNDK (87,4%) t Figur 3.4 viser den beregnede gennemsnitlige renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for anlæg med biologisk rensning og næringssaltfjernelse (MBND og MBNDK) ligger omkring 9% for alle de tre viste parametre. Da ca. 9% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet. Fjernelse af fosfor er dog bemærkelsesværdig høj på de biologiske anlæg uden kemisk fældning (MB og MBND), bl.a. fordi mange biologiske anlæg kan drives med en høj grad af biologisk fosforfjernelse. Stofkoncentrationerne i det udledte spildevand kan for hvert enkelt renseanlæg ses i Bilag 1.7 B i Miljøstyrelsen, 23. Tabellerne heri viser, at de fleste renseanlæg præsterer en rensning, der er langt bedre end Vand miljøplanens generelle krav. De fleste anlæg har således gennemsnitskoncentrationer af BI 5 på 2-4 mg/l og fosforkoncentrationer på,2-,5 mg/l. Overholdelse af udlederkrav Af de 266 anlæg, som er omfattet af Vandmiljøplanen, var der kun et anlæg, der ikke overholdt Vandmiljøplanens generelle fosforkrav, og kun to overholdt ikke kvælstofkravet, mens alle anlæggene overholdt BI 5 kravet. Udvikling i udledninger I figur 3.5 er vist udled ningen af BI 5, kvælstof og fosfor før Vand mil jøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 22 og endelig er prognosen for udledningen efter opfyldelse af Vand miljøplanen vist. Især udledningerne af BI 5 og fosfor er samlet set betydeligt under Vandmiljøplanens mål. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 21, er for de tre parametre BI 5, kvælstof og fosfor henholdsvis 96%, 77% og 91%. 16 VANDMILJØ 23

19 3.2 Industri og fiskeproduktionsanlæg 31 industrivirksomheder var i 22 omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningerne. Ud over disse virksomheder er der foretaget målinger og opgørelse af udledningerne fra 152 andre industrier med separat udledning, 361 ferskvandsdambrug, 14 saltvandsdambrug og 25 havbrug. Ferskvandsdambrugene ligger alle ved vandløb i Jylland. Saltvandsdambrug ligger ved kysten og indpumper saltvand til produktionsanlægget, mens produktionen i havbrug sker i netbure. for udledning fra kommunale renseanlæg et bestemt reduktionsmål for den samlede industrielle udledning. Dambrug og havbrug Udledningerne fra ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug og havbrug er også mindsket siden 1989, men langt mindre end udledningerne fra de øvrige virksomheder. Reduktionen i udledningerne fra ferskvandsdambrugene er beregnet til ca. 5% for BI 5, ca. 6% for fosfor og ca. 45% for kvælstof. For saltvandsdambrug og havbrug er der også sket reduktioner, men de er betydeligt mindre end for ferskvandsdambrug. 3.3 Udledninger fra spredt bebyggelse Udledninger fra ejendomme, som ikke er kloakeret og tilsluttet fælles renseanlæg, giver et stort forureningsbidrag til mange søer og til små vandløb, selv om det på landsplan kun er et mindre bidrag (tabel 2.1 og figur 3.1). I amternes regionplaner er der fastsat, hvor der skal en yderligere rensning af spildevandet fra spredt bebyggelse, for at målsætningerne for vandområder kan opfyldes. Af de ca ejendomme, som ikke er tilsluttet kloak, skal ca. 11. have forbedret deres spildevandsrensning. Udledninger i 22 For virksomheder med egen udledning direkte til vandområder sker de største udledninger af organisk stof (BI 5 ) fra industrier omfattet af Vandmiljøplanens krav om næringssaltreduktion. Af denne udledning kom 8% fra sukkerfabrikker og 16% fra fiskeindustri. Der er planlagt yderligere rensningsforanstaltninger for disse typer af virksomheder i 23. Udledninger af fosfor og kvælstof fra virksomheder kommer især fra ferskvandsdambrug (tabel 3.1). Størstedelen af disse udledninger løber gennem søer og fjorde, som er sårbare overfor næringssalttilførsel. Udvikling i udledning fra virksomheder Industri Der er siden 1989 sket drastiske reduktioner i udledning af organisk stof og næringssalte fra industrier med særskilt udledning. BI 5 er mindsket med 89%, kvælstofudledningen med 88% og fosforudledningen med 96%. Størstedelen af disse reduktioner er tilvejebragt gennem ændrede produktionsforhold og spildevandsrensning på virksomhederne. En væsentlig del af reduktionen skyldes dog, at spildevandet er ført til et kommunalt renseanlæg, eller at virksomheden er lukket. Figur 3.6 viser udvikling i den samlede udledning fra industrier gennem perioden Der er ikke som VANDMILJØ 23 Tabel 3.1 Virksomheder 22 Organisk stof (BI 5 ) (t/år) Kvælstof (t/år) Fosfor (t/år) Industri omfattet af VMP Industri udenfor VMP Ferskvandsdambrug Saltvandsdambrug Havbrug Virksomhedsudledning i alt Tabel 3.1 Udledninger af organisk stof og næringssalte fra industri og fi skeproduktionsanlæg i 22. (Tal fra Miljøstyrelsen, 23). VANDMILJØ 23 Figur Organisk stof (BI 5 ) Kvælstof Fosfor ,5 1, 1. t Figur 3.6 Udvikling i udledningen af organisk stof (BI 5 ), kvælstof og fosfor fra særskilte industrielle udledere. Figur 3.2 i Miljøstyrelsen, 23. 1,5 VANDMILJØ 23 17

20 4 Diffuse kilder udvaskning fra jorden Udvaskning af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer er den vigtigste kilde til eutrofi ering af danske vandområder. Opgørelse af næringssaltudvaskningen sker især ved målinger i landovervågningsoplandene og ved målinger af stoftransport i vandløb (se fi gur 1.1). Målingerne kobles med oplysninger om landbrugets driftsforhold, herunder gødningsanvendelse (Grant et al., 23). VANDMILJØ 23 Figur 4.1 Kvælstof (1. t) Deposition N-fiksering Slam + affald fra industri Husdyrgødning 4.1 Gødningsforbrug i Danmark Forbruget af handelsgødning er mindsket betydeligt siden 1989, både for kvælstof (fra 392. t i 1985 til 26. t i 22) og for fosfor (fra 47.8 t til 13.8 t i 22). Den mængde næringssalte, der fjernes fra markerne med de høstede afgrøder varierer med høstudbyttet, men har ikke ændret sig væsentligt i perioden. Samlet set er nettooverskuddet af kvælstof på markerne mindsket fra 42. t i 1985 til 234. t i 22 (figur 4.1), og fosforoverskuddet er tilsvarende mindsket fra 54. t i 1985 til 28. t i 22 (figur 4.2). Det gennemsnitlige Handelsgødning Høstet Figur 4.1 Udviklingen i tildelt kvælstof og høstet kvælstof for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden Figur 3 i Grant et al., 23. VANDMILJØ 23 Figur 4.2 Fosfor (1. t) Affald fra Industri Slam Figur 4.2 Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden Figur 4 i Grant et al., Husdyrgødning Handelsgødning Høstet overskud pr. ha (tabel 4.1) er især for fosfors vedkommende langt større end den mængde, der udvaskes fra arealerne. Dette betyder, at der sker en ophobning af fosfor i jorden. Revideret beregning af kvælstofudvaskning på landsplan Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning har i november 22 foretaget en ny beregning af kvælstofudvaskningen på landsplan tilbage i tid. De nye beregninger er udført, fordi det har vist sig, at betydningen af husdyrgødnigens kvælstofindhold var undervurderet, og fordi der er lavet forbedrede opgørelser af vandbalancer for Danmark. De nye beregninger viser, at kvælstofudvaskningen midt i 198 erne har ligget på ca. 31. t kvælstof, hvilket er væsentlig større end de 26. t som er forudsætningen for vandmiljøplanerne. Arbejdet er offentliggjort på de to institutioners hjemmesider (Grant og Waagepetersen, 23). Fosforoverskud Den gennemsnitlige nettotilførsel af fosfor til markerne i landovervågningsoplandene var i perioden ca. 8 kg P/ha pr. år. Tab af fosfor til vandløbene udgjorde i samme periode,38 kg P/ ha pr. år. Det er altså kun en lille del af nettotilførslen, der tabes til overfladevand. Den øvrige del ophobes i overfladejorden eller nedvaskes evt. til dybere jordlag. I tabel 4.1 er vist tal for hele landet. VANDMILJØ 23 Tabel 4.1 N og P balance 22 Kvælstof (kg N/ha pr. år) Fosfor (kg P/ha pr. år) Tilført 198,2 28,5 Høstet 11,3 18, Overskud 87,8 1,6 Udvasket 5-1,2-1 Tabel 4.1 Kvælstof og fosfor balance for dyrkede araler for hele landbrugsarealet i Danmark. Bilag 3 i Grant et al., VANDMILJØ 23

21 Størrelsen af fosforoverskuddet, der ophobes i jorden, afhænger stærkt af typen af landbrugsdrift. På rene plantebrug er der balance mellem gødskning og høst, mens der er et stort fosforoverskud på bedrifter med mange husdyr. Overskuddet skyldes, at afgrødens kvælstofbehov dækkes med staldgødning, og da fosforindholdet i staldgødning i forhold til planternes behov er relativt større end kvælstofindholdet, bliver fosfortilførslen større end afgrødens behov. Tilførsel af store fosforoverskud til dyrkede arealer er et miljøproblem, fordi tilførslen af fosfor til vandområderne herved øges. Forøgelsen skyldes, at udskylning af jord fra marker tilfører større fosformængder til vandløb, og at koncentrationen af fosfor i jordvæsken stiger og dermed også udvaskningen af opløst fosfor. Særlig stor stigning i udvaskningen vil ske, hvis jordens fosforbindingsevne overskrides. 4.2 Udvaskning af kvælstof I 5 landovervågningsoplande er der opgjort gødningstilførsler og arealanvendelser og der er målt udvaskning ud af rodzonen mod grundvand og til dræn, samt målt stoftransport i vandløb. Disse målinger har sammen med modelberegninger af det hydrologiske kredsløb ført til den beskrivelse af kvælstoftransporten gennem et landbrugsareal, der er gengivet i figur 4.3. Den modelberegnede årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen er 52 kg N/ha på lerjorde og 96 kg N/ha på sandjorde. På lerjordene er udvaskningen noget mindre end nettotilførslen (forskellen mellem tilført med gødning og fjernet med afgrøde), mens udvaskningen på sandjordene stort set er lig med nettotilførslen. Udvaskningen er væsentlig større fra sandjordene end fra lerjordene. Til trods herfor er kvælstoftransporterne i vandløbene væsentlig højere i lerjordsoplandene (21 kg N/ha) end i sandjordsoplandene (henholdsvis 7 og 16 kg N/ha for de to oplande). Dette skyldes at vandafstrømningen på lerjordene sker gennem de øvre jordlag, mens vandafstrømningen på sandjordene i højere grad sker gennem de dybere jordlag, hvor det eventuelt har passeret iltfrie områder og der har været udsat for betydelig nitratreduktion. Kun en del af det kvælstof, der forlader rodzonen, når ud til vandløbene. Størrelsen af denne andel er stærkt varierende og afhænger af lokale forhold. Der kan også forekomme kvælstoftransport gennem grundvand til nedstrøms liggende vandløbsstrækninger. Dette vand må formodes at være længere tid undervejs, hvilket betyder at der er større muligheder for at kvælstof er reduceret undervejs. Fra naturarealer er den årlige kvælstofudvaskning ca. 12 kg N/ha og transporten til vandløb ca. 2-3 kg N/ha. Den samlede udvaskning af kvælstof til danske vandløb er i 22 opgjort til 87.6 t. Heraf er det naturlige baggrundsbidrag fra hele det danske landområde opgjort til 12.7 t (tabel 8.1, Bøgestrand (red.), 23). VANDMILJØ 23 Figur 4.3 Det årlige kvælstofkredsløb (1997/98-21/22) Sandjordsoplande (gennemsnit af 2 oplande) Lerjordsoplande (gennemsnit af 3 oplande) Naturoplande Afgrøde ca. 135 kg N/ha Handelsgødning Husdyrgødning Atm. + fix Total 67 kg N/ha 129 kg N/ha 37 kg N/ha 233 kg N/ha Handelsgødning Husdyrgødning Atm. + fix Total 95 kg N/ha 63 kg N/ha 23 kg N/ha 181 kg N/ha Afgrøde ca. 113 kg N/ha Atm. + fix 15 kg N/ha Rodzone Rodzone Rodzone 78 kg N/ha 47 kg N/ha 1-12 kg N/ha Vandløb 12 kg N/ha 6 kg N/ha 6 kg N/ha Grundvand Grundvand 14 kg N/ha 7 kg N/ha Vandløb 21 kg N/ha Grundvand Vandløb 2-3 kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin?kgn/ha Nedstrøms vandløb Regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Figur 4.3 Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjorsoplande samt for naturoplande for årene 1997/98-21/2. Figur 6 fra Grant et al., 23. VANDMILJØ 23 19

22 4.3 Opnået effekt af vandmiljøplanerne Udvikling i udvaskning af kvælstof fra jorden Udviklingen i kvælstofkoncentrationer i rodzonevand, i det øvre grundvand og i vandløb i LOOP områderne er illustreret i figur 4.4. Figuren viser et markant fald i kvælstofindholdet i rodzonen i sandjordsområder og en svag reduktion i det øvre grundvand. I lerjordsområder er ændringerne betydeligt mindre og mere usikre. VANDMILJØ 23 Tabel 4.2 Gødningsmængder og udvaskning I tabel 4.2 er der foretaget en sammenstilling af ændringer i kvælstofforbrug og transporter i landbruget fra 199 til 22. Det fremgår at handelsgødningsforbruget og kvælstofoverskuddet på marken for hele landet er reduceret med henholdsvis 48 og 38% i perioden. Udvaskningen fra rodzonen er beregnet til at være reduceret med 41%. Dette tal understøttes af målinger på rodzonevandet. I vandløb i landbrugsdominerede typeoplande er kvælstoftransporten reduceret med 31% (Bøgestrand (red.), 23) Reduktion Handelgødning (t N/år) % Kvælstofoverskud (t N/år) % Modelberegnet udvaskning på landsplan (kg N/ha pr. år) % Kvælstofkoncentrationer i rodzonevand i LOOP områder (udjævnet) Lerjorde (mg N/l) % (11-5%) Sandjorde (mg N/l) % (34-61%) Vandløb, dyrkede oplande 1) 31% (27-35%) 1) Bøgestrand (red.), 23. Tabel 4.2 Reduktion i kvælstofforbrug og transporter i landbruget Tabel 9.3 i Grant et al., 23. I vurderingen af kvælstoftransporterne i det hydrologiske kredsløb skal det bemærkes: I modelberegning af kvælstofudvaskning er der tale om den langsigtede effekt, dvs. den effekt der fremkommer, når en ændret gødskningspraksis har været fulgt i en årrække, således at der tilnærmelsesvis har indstillet sig en ny ligevægt i jorden. Vandets strømningsveje i det hydrologiske kredsløb medfører, at der er en tidsforsinkelse, fra vandet forlader rodzonen, til det når ud til vandløbene. Denne tidsforsinkelse vil være betydelig større på sandjorde end på lerjorde. En opfyldelse af vandmiljøplanernes mål om en halvering af N-udvaskning vil ikke føre til en tilsvarende reduktion af kvælstofindhold og -transport i vandløb, fordi det naturbetingede indhold i vandløb på ca. 1 mg N/l stadig vil være der fra både dyrkede arealer og naturarealer, og fordi en del af den udvaskede nitrat ved omsætning er fjernet fra vandet, inden det når frem til vandløbene. VANDMILJØ 23 Figur 4.4 Koncentration (mg N/l) Sandområde Lerområde På vandets vej mod det åbne hav sker der også en delvis nitratfjernelse i søer og fjorde. I takt med at nitrattilførslen til vandløb reduceres, vil denitrifikation i søer og fjorde også blive mindre. Det er dog sandsynligt, at denitrifikationen udtrykt som % af den tilførte mængde i gennemsnit kan fastholdes i søer og fjorde /91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ /1 1/2 Rodzone Vandløb 1 Øvre grundvand Vandløb 2-pyritholdig jord Figur 4.4 Udviklingen i kvælstofkoncentrationer i perioden 1999/1 til 21/2 for rodzonevand, det øvre grundvand og vandløb i 3 lerjors- og 2 sandjords oplande. Figur 9.1 i Grant et al., VANDMILJØ 23

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 24 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 517 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 24

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2012

VANDMILJØ OG NATUR 2012 VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 22 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 423 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 22

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Resumé Konklusion På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 48% i perioden fra 1990 til 2002, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 38 %. Modelberegninger for landovervågningsoplandene

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2014

VANDMILJØ OG NATUR 2014 VANDMILJØ OG NATUR 214 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 17 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2009

VANDMILJØ OG NATUR 2009 VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand

Læs mere

Vandmiljø og Natur 2005

Vandmiljø og Natur 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 597, 26 Vandmiljø og Natur 25 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2013

VANDMILJØ OG NATUR 2013 VANDMILJØ OG NATUR 213 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

VAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005

VAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 23 Offentligt N O T A T til FMPU MILJØSTYRELSEN VAND J.nr. M 2034-0173 kdl Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005 Hovedkonklusionen i Vandmiljø

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet

Resumé. Landovervågningsprogrammet Resumé Konklusion Det gennemsnitlige kvælstofoverskud på landbrugsjorden i Danmark, angivet pr arealenhed, er reduceret med ca. 38 % i perioden fra 1990 til 2000. Modelberegninger for landovervågningsoplandene

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2010

VANDMILJØ OG NATUR 2010 VANDMILJØ OG NATUR 21 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 8 211 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Vandmiljø og Natur 2004

Vandmiljø og Natur 2004 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø og Natur 24 Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 558 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø

Læs mere

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.

VANDMILJØ OG NATUR NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. VANDMILJØ OG NATUR 27 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 714 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 27 NOVANA. Tilstand

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vandmiljø 2000 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 337 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Vandmiljø og Natur 2006

Vandmiljø og Natur 2006 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 646, 27 Vandmiljø og Natur 26 NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Vandløb og kilder 2000

Vandløb og kilder 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig rapport fra DMU, nr. 378 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Vandløb og kilder 1999

Vandløb og kilder 1999 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Vandløb og kilder 1999 Faglig rapport fra DMU, nr. 336 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Vandløb og kilder

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 Jens Bøgestrand, redaktør DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Læs mere

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999 Vandmiljø-99 Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 1 INDLEDNING...7 Del 1: Faglig status - miljøtilstand

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast 3. Vand Dette dokument indeholder 3.1 Indledning; 3.2 Tilførsler til vand; 3.3 Vandressourcer; 3.4 Miljøtilstanden i vandløb; 3.5 Miljøtilstanden i søer; 3.6 Kystnære og marine områder & 3.7 Målsætninger

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Natur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug

Natur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug Natur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug Danmarks Miljøundersøgelser 07-04-2003 JEA Dette notat beskriver mulighederne for at kvantificere sammenhænge mellem virkemidler,

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere