Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer
|
|
- Else Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. Lærevejledningen gør rede for læremidlets elementer og giver forslag til dets brug. Begrundelser i læreplan og prøvebekendtgørelse Siden læreplanen Fælles Mål 2004 har historie været defineret som et problemorienteret fag. I Forenklede Fælles Mål (FFM) præciseres, at eleverne skal styrke deres forudsætninger til at identificere og formulere historiske og stadig mere kvalificeret kunne udvælge kilder, de kan anvende til at belyse. Af kompetencemålet for kompetenceområdet Kildearbejde efter 6. klasse fremgår det, at Eleven kan med afsæt i enkle anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden. Og efter 9. klasse Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske. De underliggende færdigheds- og vidensområder udfolder progressionen i målene: Efter 6. klasse fremgår det af færdighedsmålene under Historiske : Eleven kan identificere historiske Eleven kan formulere enkle historiske Og under Kildeanalyse efter 6. klasse fortæller færdighedsmålene: Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske Tilsvarende står der under Historiske problemstilling og løsningsforslag efter 9. klasse: Eleven kan formulere historiske Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske med afsæt i udvalgte kilder Og under Kildeanalyse efter 9. klasse fortæller færdighedsmålene: Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske. Prøven i historie, der tager afsæt i, at eleverne arbejder med en selvvalgt problemstilling, som de belyser med op til fem kilder, forudsætter også, at eleverne er fortrolige med at arbejde problemorienteret i fag. Læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer kan styrke elevernes kompetencer til at arbejde problemorienteret i historie. Det består af et antal triggere eller anslag, der åbner op for spørgsmål inden for et eller flere tematikker i tilknytning til emnet. Til læreren er triggerne samlet med ideer til, hvordan de kan bruges. Der er en kildebank, som er organiseret i forskellige tematikker og delemner med 8-15 kilder i hver. Kilderne bruger eleverne til at besvare/belyse deres. Endelig er der nærværende lærervejledning, der xx FFM er en kompetenceorienteret læreplan. Viden forstået som kompetence er ikke identisk med kundskaber forstået som at vide noget bestemt, fx alt om besættelsestiden. Som kompetencer har viden strukturel karakter, dvs. eleverne om vide noget om kategorier, koncepter, procedurer osv., der er nødvendige for at få indsigt i historiske sammenhænge og begivenhedsforløb. I historieundervisningen er
2 det derfor centralt, at eleverne tilegner sig redskaber og fremgangsmåder, der styrker deres kompetencer til at skabe, håndtere og bruge historie. Det forudsætter, hvad de kan kaldes undersøgelseskompetence, dvs. eleverne må i undervisningen styrke deres forudsætninger for at udtænke og formulere historiske spørgsmål, som kan bearbejdes til, der kan give retning og mening for det videre arbejde med at belyse ne. Eleverne må derfor også udvikle metodekompetencer, dvs. stadig mere kvalificeret kunne vælge egnede kilder og anvende egnede fremgangsmåder og metoder til at analysere og tolke kilder. Orienteringskompetencer rummer de færdigheder og evner, som eleven behøver for at kunne konstruere historiske fortællinger, der dels besvarer eller belyser de valgte, og som de dels kan perspektivere til livsverden og omverdensforståelse. Modellen herunder illustrerer principper i forløbet: Trigger Undersøgelser viser, at det generelt er vanskeligere for elever at identificere og formulere historiske end det er at udarbejde og bruge inden for andre fagområder. Det skyldes bl.a., at mange elever ser historie som fortid, der for længst er fortolket og beskrevet og som derfor rummer historie ikke. For en del elever er det også svært at fastholde motivation og engagement i undersøgelse af fortidige sammenhænge og begivenhedsforløb, bl.a. fordi de ikke oplever problemstillingen som meningsfuld og vedkommende. Det forudsætter, at eleverne har historisk empati og kan skifte perspektiv, så de bestræber sig på at forstå en anden tids værdier, mentale horisont, levevilkår m.m., på dens egne præmisser. For at igangsætte og facilitere Slaveriet og de Vestinidiske Øer som et problemorienteret forløb er der udarbejdet en række triggere til eleverne. Triggerne er i et samlet dokument til læreren med forslag til, hvordan de kan bruges. Triggerne er ideer og udspil, som læreren kan tilpasse de konkrete elever ligesom læreren selvfølgelig kan gøre brug af triggere, som hun selv har udviklet, og som hun har en begrundet formodning om, at de virker. Triggerne er altså tænkt som indledende anslag. Det første, der tages i brug, når man går i gang med forløbet. Enkelte triggere forudsætter en kort introduktion, men generelt er det tanken, at eleverne arbejder med triggerne uden først at få emnet, mål eller andet vedrørende forløbet præsenteret.
3 Den enkelte trigger peger på, åbner op for og gør eleven opmærksom på et eller flere fænomener og sammenhænge inden for emnet slaveriet og de Vestindiske Øer. Triggeren skal bringe eleverne i vildrede og fremprovokere noget, der undrer hende, vækker hendes nysgerrighed og interesse for at undersøge fænomenet nærmere og dermed virke som et afsæt for, at eleven stiller historiske spørgsmål, som hun med lærerens vejledning bearbejder til en egentlig problemstilling. Det er tilstræbt, at det den enkelte trigger åbner op for, desuden er fagligt relevant og har en generel nytteværdi, dvs. hjælpe eleven med at forstå og begrebsliggøre historiske forklaringer og relatere dem til hendes egen livsverden. Triggerne er forskellige og kan bl.a. være udformet som et historisk scenarie, være et uddrag af en historisk børne-/ungdomsbog, et dilemma eller udfordring, en påstand (i fx en kilde), et billede, et filmklip, et spil, rolle eller situationsspil. Nogle triggere er anslag til afgrænsede fænomener inden for emnet og andre åbner op for et bredere felt. Ingen triggere er dog designet til at pege på helt specifikke historiske. Formuleringen af de konkrete er op til eleverne under vejledning af læreren. Følgende triggere er tilgængelige på hjemmesiden og der tilføjes efterhånden flere: Hvad skete der egentligt? Består af en række stikord, som eleverne skal finde betydningen af samt en lasteplan for et slaveskib. Triggeren peger bredt på en række aspekter af slaveriet og slavehandelen. Hvilken rolle spillede afrikanerne i slavehandelen? Med afsæt i et billede og en kilde åbner triggeren op for slaveri og slavehandel i Afrika. Guinakysten. Et maleri fra 1800-tallet af 1700-tallets slavehandel på Guineakysten peger triggeren på problematikker, der knytter sig til, hvordan slavehandelen foregik i Afrika. Over Atlanten. Uddrag af historiske børnebog skal vække interesse for menneskesyn og transporten af slaver over Atlanterhavet i 1700-tallet. Over Atlanten. Klip fra tv-serien rødder fokuserer på menneskesyn og transporten af slaver over Atlanterhavet. Slaveaktioner og tab af frihed. Med brug af et klip fra en spillefilm fokuserer triggeren bl.a. på vedrørende frihed. Slaveflugt, oprør og afstraffelse. Et foto af en halsring er afsættet i triggeren, der er rettet mod de hvides kontrol og magt over slaverne. Oprøret på st. Jan Uddrag af en historisk børnebog er anslaget til spørgsmål vedrørende oprørets forudsætninger, forløb og følger. Livet i plantagerne. Fire kilder (tre billeder og en tekst) gør opmærksom på livet på de Vestindiske øer fra slutningen af 1700-tallet. Mod frihed? Er udvalgte nedslag fra en historisk børnebog, der peger på tematikker som menneskesyn og udfordringer i kolonierne fra slutningen af 1700-tallet, hvor slaveriet problematiseres. Slaveriets ophør. Åbner op for i tilknytning til begyndelsen af 1800-tallet, hvor slavehandelen forbydes til slavernes frigivelse. Frihed og så blev alt godt? Slaveriet på de Vestindiske Øer ophørte i 1848, og de sorte fik deres frihed, men hvordan med deres leve- og arbejdsvilkår? Triggeren indeholder et uddrag af en artikel og billeder fra 1870 erne. De Vestindiske Øer i reklamer. Denne trigger fokuserer på brug af historie i rejsereklamer. Mens elevudgaven af triggerne fokuserer på de aktiviteter, som gruppen forventes at udføre for at nå frem til en problemstilling, indeholder lærerudgaven beskrivelser af triggerene og forslag til, hvordan den kan anvendes. Lærerudgaven er disponeret efter følgende punkter: Præsentation: Hvad er triggeren rettet imod med eksempler på problemfelter. Her er også en vurdering af, hvilket klassetrin triggeren passer til. Beskrivelse: Kort faktuel beskrivelse af triggeren.
4 Sådan kan triggeren bruges: Ideer til hvordan eleverne kan arbejde med triggeren. Problemstilling: Processen mod en selvvalgt problemstilling. Hvilke forudsætninger er nødvendige for at eleverne kan formulere historiske spørgsmål, de kan bearbejde til egentlige. Læreren som vejleder: Enkelte forslag til, hvordan læreren kan understøtte elevernes arbejde Produkt/fremlæggelse: Ideer eller principper for egnede produkter. Triggeren i undervisningen Læreren vælger de triggere, som hun mener, der fungerer den pågældende klasse, og som passer med det indhold og mål, som hun mener, forløbet skal rumme og eleverne nå. I lærerudgaven af triggerne er angivet vejledende klassetrin. Læreren kan sætte de fleste eller alle triggere i spil. Fordelingen kan forgå efter et cafe-princip, hvor eleverne bruger en lektion på individuelt eller i grupper at besøge de enkelte triggere. Hverefter vælger de den trigger, de synes er mest spændende. Læreren kan evt. selv gennemgå aspekter eller tematikker, som ikke vælges, og som hun vurdere er væsentlige for at eleverne får et overblik over emnet. Læreren kan også fordele triggerne til grupperne fx på baggrund af hendes vurdering af elevernes faglige forudsætninger. Endelig kan læreren lade alle grupper bruge den samme trigger og lade grupperne arbejde med varierede, de når frem til. Som det fremgår af lærerudgaven af triggerne, formulerer eleverne først den undren, som triggeren giver anledning til som spørgsmål. Spørgsmålene kan fx udspringe af en brainstorm i gruppen. Med mindre eleverne er fortrolige med problemorienteret arbejde, er det i første omgang ikke hensigtsmæssigt, at der stilles de almindeligt brugte formelle krav til spørgsmålene (beskrivende, forklarende, vurderende og løsningsforslag ). Når gruppernes spørgsmål skal bearbejdes til historiske, vil der formentlig være behov for lærerens hjælp vejledning. En problemstilling er andet og mere end et spørgsmål, en opgave eller en øvelse. En problemstilling består typisk af 1-3 åbne spørgsmål. At de er åbne betyder, at de er rettet mod uafklarede udfordringer eller er problematiske både for eleven og i almindelighed. Og spørgsmålene må ikke bare kunne besvares med ja eller nej. Svaret må heller ikke være kendt, så det blot kan googles. Problemstillingen skal være faglig relevant, bl.a. i relation til fagets kompetenceområder og mål. Eleverne må opleve problemstillingen som meningsfuld og relevant, og de må kunne bruge den som retningsgivende for deres arbejde. Det betyder bl.a. at problemstillingen må være så konkret og præcis, at eleverne for det første forstår den. For det andet, at eleverne har adgang til forskellige og for dem tilgængelige kilder, der giver dem mulighed for at besvare eller belyse problemstillingen inden for den afsatte tid. Når gruppens problemstilling er godkendt kan gruppen drøfte: Hvad ved vi noget om i forvejen? Hvad mangler vi at få viden om? Hvordan kan vi skaffe os denne viden? Kildebanken og dens brug Det kan være en udfordring for elever at skaffe relevante og tilgængelige kilder. Med kildebanken bliver det lettere for eleverne at finde kilder, som de kan analysere og få belyst deres problemstilling. Kildebanken er organiseret i 12 kildemapper med temaer inden for emnet slaveriet og de Vestindiske Øer. Hvert tema har en sigende overskrift med en kort manchet om de kilder, det indeholder. Hvert tema rummer 6-15 kilder. Kilder kan være skriftlige, billeder, filmklip, kort og statistik. De skriftlige kilder er bearbejdede, så eleverne
5 kan læse og afkode dem, dvs. at teksten er moderniseret, og det centrale i kildens budskab er valgt ud. Hver kilde er forsynet med en metatekst med oplysninger om, hvor kilden er fra, ophavsmand, -tid og - situation. Følgende kildemapper/temaer er tilgængelige på hjemmesiden: Kongen, kompagniet og kolonierne Afrika Døden var med ombord Arbejde og slaveliv Forbrydelse og straf Slavehandlen problematiseres Mod friheden slaveriets ophævelse Fra frihed til fattigdom Salget af øerne Vestindien i København Synet på og brugen af kolonihistorien Menneskesyn Når eleverne har fået godkendt deres problemstilling, kan de - evt. med lærerens hjælp finde den eller de kildemappe(r), hvori der findes kilder, som potentielt kan anvendes til at belyse problemstillingen. Ud over kilder, der er i kildebanken, kan eleverne antageligt også finde relevante kilder i bøger og på internettet. Men til de fleste vil kildebanken være tilstrækkelig. Flere kilder om slaveriet og de Vestindiske Øer kan bl.a. findes på: Rigsarkivet: (ubearbejdede kilder) Rigsarkivet: Danmarkshistorien.dk: Den Vestindiske arv: Kildeanalyse For at eleverne kan vurdere kildernes brugbarhed til belysning af problemstillingen, må de analysere dem. Måske har eleverne allerede tilegnet sig fremgangsmåder til kildeanalyse. Ellers kan læreren evt. kopiere nedenstående oversigt til eleverne. Kildearbejde Du har udarbejdet en problemstilling, der består af et eller flere spørgsmål, som du vil forsøge at finde svar på. Du skal bruge kilder til at besvare eller belyse din problemstilling. Derfor må du undersøge, om kilderne egner sig til det. Det kan du anvende nogle af spørgsmålene herunder til. Men brug kun de spørgsmål, der er relevante for at du kan vurdere, om kilden egner sig til at besvare eller belyse din problemstilling. Til en skriftlig kilde, kan du bl.a. stille disse spørgsmål: Hvilken slags tekst er kilden (fx et brev, et uddrag fra en roman, en avisartikel eller en lov)? 1. Hvem henvender kilden sig til? 2. Hvem er ophavsmanden? (Ophavsmanden er den person, der har skrevet teksten) 3. Hvor og hvornår er teksten skrevet? 4. Hvorfor har ophavsmanden skrevet teksten? (Hvad er budskabet? Hvad vil han opnå?) 5. Hvilke oplysninger giver kilden?
6 6. Var ophavsmanden første- eller andenhåndsvidne? Hvis ophavsmanden skriver om fx om en noget om slaver, han selv har set eller oplevet, er han førstehåndsvidne. Hvis han skriver om noget, han har fået fortalt af en anden person, der har set eller oplevet en begivenhed, er han andenhåndsvidne. 7. Hvilket forhold har ophavsmanden til situationen, han fortæller om (fx ophavsmandens rolle og mening om begivenheden)? 8. Hvor lang tid er der gået, fra situationen skete, til ophavsmanden har skrevet om den? 9. Hvor troværdige er tekstens oplysninger? Er der andre kilder, der fortæller det samme (det kan også være kilder uden for kildebanken)? 10. I hvilken grad egner den skriftlige kilde sig til at belyse din problemstilling? Til et billede, kan du bl.a. stille disse spørgsmål: 1. Hvilken slags billede er kilden (fx et foto, et maleri eller en tegning)? 2. Hvad fortæller billedet (hvad er billedets budskab)? 3. Hvem er ophavsmanden? 4. Hvor og hvornår er billedet lavet? 5. Kan du ud fra billedet sige noget om ophavsmanden? Kan du fx se, om han ved noget om det, han har tegnet eller malet? Eller kan du se, hvad hans holdning er til det, han har taget et fotografi af, tegnet eller malet? 6. Er billedet lavet nogenlunde samtidig med det, det skal vise, eller er det lavet længe efter? Hvis kilden fx er et maleri, der viser noget om slavehandelen, er det så malet, mens den fandt sted, eller fx først 100 år senere? 7. Hvor troværdige er billedets oplysninger? Er der andre kilder, der fortæller det samme? 8. Hvordan kan billedkilden bruges til at besvare dine spørgsmål? Til en genstand, kan du bl.a. stille disse spørgsmål: 1. Hvor og hvornår er genstanden fra? 2. Hvordan ser den ud? 3. Hvilke materialer er den lavet af? 4. Hvad har genstanden været brugt til? 5. Hvad fortæller genstanden om slaveriet og de Dansk Vestindiske Øer? Til en statue, kan du bl.a. stille disse spørgsmål: 1. Beskriv statuen. 2. Hvornår er statuen fremstillet? 3. Hvilke materialer er brugt? 4. Hvilke virkemidler, symboler osv. er brugt? 5. Hvorfor blev statuen lavet? Find evt. flere oplysninger i bøger eller på internettet. 6. Hvilken betydning og funktion har statuen i dag? Til et filmklip, kan du bl.a. stille disse spørgsmål: 1. Er filmen en dokumentarfilm eller en spillefilm? 2. Hvem har produceret filmen og hvornår? 3. Hvad fortæller filmen om det, du vil undersøge om slaveriet og de Dansk Vestindiske Øer? 4. Hvilken holdning har filmen til det, du vil undersøge?
7 5. Hvilke virkemidler bruger filmen for at vise denne holdning? 6. Virker filmen historisk troværdig (kunne det have fundet sted)? 7. Hvordan passer oplysningerne i filmen med andre kilder? Fx det, du har læst i en bog? Præsentation og produkt Det styrker elevernes motivationen og oplevelse af, at arbejdet er meningsfuldt, hvis de enkelte grupper præsentere deres besvarelse. Det er hensigtsmæssigt, at det foregår levende, varieret, kreativt og lægger op til diskussion med klassen og ikke blot består af en PowerPoint-præsentation, hvor de øvrige elever er passive. Her kan det være relevant, at gruppen har fremstillet et produkt, der bærer centrale elementer eller er en integreret del af præsentationen. I hver af de lærerhenvendte triggere er nogle forslag. Her er nogle flere: En billedfortælling produceret af fx programmer som PhotoStory En fælles hjemmeside, hvor grupperne med brug af tekst, billeder, filmklip og lyd har belyst deres respektive. Produktet gør brug af Google Earth med integrerede billeder og filmklip En poster eller plakat, evt. i digital form med brug af programmet Easelly Rolle-/situationsspil Gruppen, der skal fremlægge, tager plads i den varme stol. De øvrige elever får en ultrakort præsentation. På baggrund heraf udarbejder klassen i løbet af 5-10 minutter en række hv-spørgsmål til gruppen (hvem, hvorfor, hvornår, hvor, hvad osv.) Lad tilhørerne bruge en virtuel opslagstavle som Padlet, hvor tilhørerne under præsentationen noterer kommentarer og spørgsmål. Forenklede Fælles Mål Herunder er forslag til kompetenceområder, -mål, færdigheds- og vidensmål og udspil til læringsmål til henholdsvis klasse og klasse. De bør selvfølgelig justeres, så de passer til de konkrete elever og de forløb, der arbejdes med. Forenklede Fælles Mål efter 6. klasse omsat til læringsmål Kompetenceområder og -mål Færdigheds- og vidensmål Kronologi og sammenhæng Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien historiske perioder Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter Kildearbejde Eleven kan med afsæt i enkle Eleven kan identificere historiske anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden Eleven har viden om kendetegn ved historiske Eleven kan formulere enkle historiske
8 Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer Eleven har viden om kildekritiske begreber Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske Eleven har viden om kildekritiske begreber Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske Eleven kan konstruere historiske fortællinger fortællinger i tid og rum Eleven har viden om struktur i historiske fortællinger Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie Eksempler på færdighedsmål omsat til læringsmål Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien Eleven kan med afsæt i eksempler på brud i dansk kolonihistorie gøre rede for deres forudsætninger, forløb og følger brud Eleven kan fortælle om eksempler på karakteristiske og blivende træk ved forhold på de Vestindiske Øer fra slutningen af 1600-tallet til Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden Eleven kan forklare, hvordan Danmarks ønske om at erhverve sig kolonier hang sammen med udviklingen i Europa Eleven kan give eksempler på, hvordan Danmarks udøvelse af sin rolle som kolonimagt i Vestindien var afhængig af større kolonimagter Eleven kan gøre rede for, hvordan afviklingen af slavehandel og slaveri var et anliggende for alle kolonimagter Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven kan med kanonpunktet Ophævelsen af slavehandelen som fikspunkt placere afgørende begivenheder i dansk kolonihistorie i kronologisk rækkefølge Eleven kan identificere historiske Eleven kan med brug forløbets triggere blive opmærksomme på udfordringer og dilemmaer, der kan undersøges med afsæt i historiske Eleven kan formulere enkle historiske
9 Eleven kan stille historiske spørgsmål, der knytter sig til tematikker om slaveriet og de Vestindiske Øer og bearbejde dem til Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer Eleven kan vælge anvende relevante kildekritiske begreber i analysen af kilder om slaveriet og de Vestindiske Øer Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske Eleven kan vurdere, hvor brugbare de valgte kilder er til at belyse gruppens problemstilling Eleven kan konstruere historiske fortællinger Eleven kan med afsæt i analysen af de valgte kilder konstruere en historisk fortælling, der belyser gruppens problemstilling om en tematik inden for slaveriet og de Vestindiske Øer Eleven kan i samarbejde med gruppen præsentere den historiske fortælling Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser Eleven kan gøre rede for, hvordan menneskesyn og opfattelser slavehandel og slaveri har ændret sig i tidens løb Eleven kan dokumentere historisk empati og evner til at skifte perspektiv Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven kan ud fra eksempler forklare, hvordan fortællinger om slaveriet og de Vestindiske Øer er brugt i eftertiden Forenklede Fælles Mål efter 9. klasse omsat til læringsmål Kompetenceområder og -mål Færdigheds- og vidensmål Kronologi og sammenhæng Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud forskellige forudsætninger Eleven har viden om historisk udvikling Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Kildearbejde Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske Eleven har viden om kanonpunkter Eleven kan formulere historiske Eleven har viden om udarbejdelse af historiske Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske med afsæt i udvalgte kilder
10 Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer Eleven har viden om kildekritiske begreber Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder Historiebrug Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed Eksempler på færdighedsmål omsat til læringsmål Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af brud Eleven kan gøre rede for brud i dansk kolonihistorie diskutere deres forudsætninger, forløb og følger brud Eleven kan forklare, hvorfor nogle forhold på de Vestindiske Øer var stabile og kun forandrede sig lidt fra slutningen af 1600-tallet til Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt Eleven kan gøre rede for Danmarks interesse for at erhverve sig kolonier hang sammen med udviklingen i Europa Eleven kan forklare, hvordan Danmarks udøvelse af sin rolle som kolonimagt i Vestindien var afhængig af større kolonimagter Eleven kan diskutere om afviklingen af slavehandel og slaveriet på de Vestindiske Øer hang sammen med økonomiske, politiske og kulturelle (fx menneskesyn) i Europa Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven kan med kanonpunktet Ophævelsen af slavehandelen som fikspunkt placere afgørende begivenheder i dansk kolonihistorie i kronologisk rækkefølge Eleven kan formulere historiske Eleven kan sammen med gruppen og inspireret af triggerne udarbejde en historisk problemstilling, der er rettet mod en tematik vedrørende slaveriet og de Vestindiske øer Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske med afsæt i udvalgte kilder Eleven kan sammen med gruppen og med afsæt i de valgte kilder lødigt belyse deres historiske
11 problemstilling Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer Eleven kan begrunde fremgangsmåder i analysen af de valgte kilder Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske Eleven kan begrundet vælge kilder og vurdere deres egnethed til at belyse gruppens historiske problemstilling Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte Eleven kan gøre rede for, hvordan fortællinger om slaveriet og de Vestindiske Øer bliver til og bruges med forskellige formål Eleven kan reflektere over, hvordan og hvorfor fortællingerne om slaveriet og de Vestindiske Øer ændrer sig i fremtiden Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling Eleven ud fra eksempler forklare, hvordan fortællinger om slaveriet og de Vestindiske Øer er brugt i eftertiden Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed Eleven kan gøre rede for, hvordan arbejdet med problemstillingen har påvirket hans syn på slaveriet og de Vestindiske Øer Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed i lyset af debatten om dansk kolonihistorie
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereSådan kan man arbejde med læremidlet
Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereUndervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER
Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:
Læs mereDen nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret
Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Mål for dagen Konsekvenser for den daglige undervisning Konkret eksempel, fra den daglige undervisning Lave eksempler på problemstillinger ud
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereHistorie Læseplan 2019
Historie Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereUndervisningsforløb/aktivitet
Undervisningsforløb/aktivitet I denne undervisningsaktivitet sættes der fokus på, om Danmark skal sige officielt undskyld for den tidligere rolle som slavenation. Aktiviteten tager udgangspunkt i samme
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget historie
Opdateret maj 2018 Læseplan for faget historie Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 3.-4. klassetrin 4 Kronologi og sammenhæng 4 Kildearbejde 5 Historiebrug 6 2. trinforløb for 5.-6. klassetrin 6 Kronologi
Læs mereÅrsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS
Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereÅrsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereUndervisningsforløb HOLOCAUST
Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereHistorie 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Vikingerne sejler 33 ud 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder (fase 2) Kildeanalyse (fase 2) Læringsmål Jeg kan fortælle om
Læs mereUndervisningsforløb KRIGEN 1864
Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereTriggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereVIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereÅrsplan for historie 9. klasse 2012/2013
Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereLærervejledning [udskoling]
Lærervejledning [udskoling] Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Stop slaveri! på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål at styrke
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereLærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - ungdomsuddannelser Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereLærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereUndervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA
Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Læs mereDanmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mere