OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

Transkript

1 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO - EnergiMærkningsOrdning4 7. Målsætninger / handlinger5 8. Forventede besparelser på CO2 og økonomi7 9. Gennemførelse og afregning af energibesparende tiltag8 10. Konklusion8 2/9

3 Energihandleplan i kommunale bygninger : Baggrund Denne energihandleplan er udarbejdet i forlængelse af Strategi for energibesparende foranstaltninger i Vordingborg Kommunes bygninger, godkendt i kommunalbestyrelsen den 16. maj Den primære baggrund for det videre arbejde med energibesparende foranstaltninger sker med baggrund i Klimastrategi for Vordingborg Kommune, godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 hvor: Kommunen som virksomhed vil reducere CO2, udledningen i kommunale bygninger med mere end 30 % inden For at nedbringe CO2 udslippet og energiforbruget på el, vand og varme i kommunale bygninger, blev der er i 2008 vedtaget Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Hovedparten af de energibesparende tiltag der er foretaget til dato, er således gennemført med baggrund i denne handleplan og med udgangspunkt i energimærkningen af alle kommunale bygninger i perioden : Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning giver kommunen mulighed for at planlægge energiforhold i bygninger, til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på en måde, så potentialet for gennemførelse af energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde. 3: Organisatorisk struktur Ansvaret for udarbejdelse og gennemførelse af vedtaget energihandlingsplan placeres i Teknik og Miljø under Udviklingsdirektøren. Det daglige arbejde udføres i stab Kommunale Bygninger, hvor energikoordinatoren er organisatorisk placeret. Arbejdet med energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune organiseres herefter gennem: Samarbejde mellem Energikoordinatoren og de af institutionerne udpegede Energiansvarlige i kommunens bygninger. 3/9

4 4: Energikoordinator Energikoordinatoren forestår det daglige energistyringsarbejde i stab Kommunale Bygninger og har til opgave at: gennemføre vedtaget energihandleplan og følge op på den strategiske energiplanlægning planlægge og prioritere indsatsområder og investeringer fastholde tidligere gennemførte dele af vedtagne energihandlingsplaner forestå kontakt til de udpegede energiansvarlige personer udarbejde oplæg til redegørelse over årets resultater (del af Borgermesterpagten) 5: Energiansvarlig De energiansvarlige personer er udpeget blandt de enkelte medarbejdere i de kommunalt ejede ejendomme/institutioner. De energiansvarlige personer har til opgave at: forestå den månedlige aflæsning og indrapportering af ejendommenes energi- og vandforbrug til Energikoordinatoren rapportere om ejendommen og dennes brug formidle energiinformation til øvrige medarbejdere og brugere medvirke aktivt til gennemførelse af vedtagne energihandlingsplaner medvirke aktivt til fastholdelse af opnåede resultater 6: EMO - EnergiMærkningsOrdning Offentlige bygninger skal energimærkes efter følgende regler, afhængig af bygningens størrelse: m2, Når en bygning er energimærket 1. gang, behøver man først at få den energimærket igen, hvis den skal sælges eller udlejes m2, Bygningen skal altid have en gyldig energimærkning, også selvom den ikke skal sælges eller udlejes. Energimærket udløber efter 7 eller 10 år afhængig af, hvor mange besparelser energimærket angiver. Mærket skal fornyes inden perioden udløber. Over m2, Bygningen skal løbende have registreret energiforbrug og driftsforhold. Hvis bygningen ikke ændrer anvendelse, er det oplagt at energimærke med registreret forbrug. Salg eller udlejning, Hvis man sælger eller udlejer med end 25 % af bygningen, skal man altid energimærke med forbrug. Energimærket oplyser om ejendommens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens forbrugsudgifter og en gennemgang af installationer og bygningsdele. Energimærkningen skal udføre af beskikkede energikonsulenter. Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare til gavn for økonomien, miljøet og samfundet. Energimærket giver løsningsforslag til energibesparende foranstaltninger på den enkelte ejendom. 4/9

5 Der udarbejdes en prioriteret oversigt over det samlede besparelsespotentiale udmøntet i energimærkerne. Denne oversigt vil herefter danne grundlag for det videre arbejde med energibesparende foranstaltninger således at de, i handleplanen forventede energisparemål, kan gennemføres. Energimærket vises på en skala fra A til G, hvor A er det laveste energiforbrug og G det højeste: A er opdelt i A1 og A2. Kun de bedste lavenergibygninger kan få A1. Energimærkerne skal opsættes, så det er synligt for brugerne af bygningen I forbindelse med et nyt udbud på energimærkning, skal udbuddet i EU-udbud Lovtekst: Lov nr. 389 af 02/05/2012, Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering samt byggeloven. LBK nr. 636 af 19/06/2012, Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Der skal ske fornyelse af energimærker fra For at opfylde dette krav skal der gennemføres nyt udbud af energimærkningsprojektet i 2014 og finansiering skal tilvejebringes i Sagen vil blive forelagt politisk i forbindelse med budget : Målsætninger / handlinger: Der udføres forsat energibesparende tiltag i henhold til altid gældende energimærker: Energibesparende tiltag, hvor tilbagebetalingstiden er mindre end 5 år skal udføres. I øvrigt kan der udføres samlede energibesparende projekter der har en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på op til 15 år. Udarbejdelse af nye energimærkning, skal være færdig ultimo Udskifte belysning på p-pladser ved kommunale bygninger: Belysning på kommunale bygningers p-pladser, udskiftes til mere energirigtige lyskilder med f.eks. skumringsrelæ el. anden styring. Konvertering fra olie, gas og el-varme til anden opvarmningsform: For at udfase olie, el og naturgas, konverters der til f.eks. varmepumper som luft til vand, jordvarmeanlæg, træpillefyr, solvarme, fjernvarme m.v. Såfremt der fortsat anvendes gasfyring, skal der ske en opdatering / omstilling af eksisterende gaskedler, så kedlerne har mulighed for at modtage udenlandsk gas, når der i år 2014/2015 skiftes fra dansk produceret gas til også at omfatte udenlandsk gas. Opsætning af solcelleanlæg: Som vedvarende energi, opsættes solcelleanlæg på kommunens bygninger. Under forudsætning af at bygningsunderlaget kan modstå den ekstra vægt, kan der opsættes solcelleanlæg, hvor det er rentabelt og hvor der er en kort tilbagebetalingstid. 5/9

6 Udskiftning af ældre belysningsanlæg. For at opnå en belysning der har et lavt energiforbrug og en mere behagelig belysning, der samtidig giver et bedre arbejdsmiljø, udskiftes ældre utidssvarende grundbelysning i de kommunale bygninger med nyere og mere energivenlige lysarmaturer. For at opnå yderligere energibesparelser kan der samtidig opsættes lysføler / bevægelsesmelder, i rum som f.eks. toiletter, kopirum mv. Udskiftnings af gl. pumper til a-pumper. Der er god økonomi i at udskifte ældre pumper med nyere a-pumper, f.eks. cirkulationspumper til varmt vand, olie og gasfyr, pumper på ventilationsanlæg m.m. Automatisk styring og registrering af energiforbruget i kommunale bygninger. Der opsættes i første omgang automatik til styring og registrering af energiforbruget på skolerne og administrationsbygninger. På sigt skal alle kommunale bygninger have automatik. Energiklasser: Ved opførelse af kommunale nybyggerier skal antallet af lavenergibygninger i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020, øges og udføres jfr. altid gældende Bygningsreglement. Det er intentionen, at nybyggerier så vidt muligt udføres i en bedre energiklasse end iht. Bygningsreglement. De kommunale bygninger og bygningsvedligehold, renovering og arbejdsmiljø (APV): For at fremme energieffektivitet og synergier skal bygningsvedligehold, APV (fysisk arbejdsmiljø) og bygningsrenovering udføres som en integreret del af energibesparende foranstaltninger. Adfærd, hvordan får vi kommunens virksomheder/institutioner til at tænke energirigtigt: Der gennemføres energikampagner der er målrettet de enkelte virksomheder/institutioner, f.eks. skoler, børneinstitutioner m.v., således at energiadfærd indtænkes i dagligdagen. 6/9

7 8: Forventede besparelser på CO2 og økonomi i handleplanens løbetid: CO2: Med baggrund i Klimastrategi for Vordingborg Kommune, godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 hvor: Kommunen som virksomhed vil reducere CO2, udledningen i kommunale bygninger med mere end 30 % inden 2025, kan opstilles følgende forventninger: Handleplan er afsluttet og i denne periode er der sket en CO2 reduktion i de kommunale bygninger på samlet 852 ton., idet 2009 blev opgjort til ton. og 2012 blev opgjort til ton. Altså en reduktion på ca. 11 %. Forventede CO2 besparelser, i denne handleplan , er 10 % af det årlige estimerede CO2 udslip på ton. (2009 tal) for bygningsmassen. De resterende besparelser forventes opfyldt ved gennemførelse af nye energihandleplaner for perioden og perioden Besparelse i CO2 pr. år Handleplan ton. /11 % Handleplan % % % Økonomi: Forventede besparelser, i denne energihandleplan , mod en investering på 29 mio. kr., afsat i budget 2013 og overslagsår, forventes at være 2,52 mio. kr. i energihandleplanens løbetid. Besparelserne fordeles med 75 % til kommunekassen og 25 % til institutionerne. Investering kr. pr. år mio mio mio mio. Forventede besparelser kr. pr. år 0.8 mio mio mio mio. Eksempel: Et eksempel på et kommende energiprojekt: Belysning p-pladser I alt Tilbagebetalingstid år Investering kr. Besparelse kr. Besparelse Besparelse ekskl. moms ekskl. moms El kwh CO2 tons , ,1 11,7 Tallene i skemaet afspejler investering samt besparelse ved udskiftning af lyskilder, armaturer og evt. standere, samt opsætning af skumringsrelæ på alle registrerede standere på p-pladser ved kommunale bygninger, hvor anlægget er ejet af kommunen. 7/9

8 9: Gennemførelse og afregning af energibesparende tiltag: Energimærkernes besparelsesforslag med en tilbagebetalingstid på op til 5 år skal gennemføres. Der kan udføres projekter, hvor den gennemsnitlige tilbagebetalingstid op til 15 år. Stab Kommunale Bygninger investerer i de enkelte projekter gennem den årligt prioriterede og bevilligede energipulje. Der indgås skriftlig aftale mellem institution og stab Kommunale Bygninger om energitiltagendes gennemførelse. Den beregnede besparelse, for den enkelte energibesparende foranstaltning, fordeles som følger: 75 % kommunekassen og 25 % til institutionen for forsat engagement og incitament. Eksempel: kr. Investering: stab Kommunale Bygninger ,00 kr. Beregnet besparelse ,00 kr. / år Fordeling: Institutionen 5.000,00 kr. Kommunekassen ,00 kr. Fremadrettet budgetregulering skal ske i efterfølgende budgetår når budgettet foreligger Institutionen ,00 kr. Kommunekassen ,00 kr. For at kvalitetssikre den beregnede besparelse indberettes månedligt forbrugstal fra institutionens energiansvarlige, således at der sker en opfølgning på den årligt beregnede besparelse. Ved beregninger og besparelser ligges graddagemodellen til grund. 10: Konklusion: De energibesparende tiltag der udføres, udover anbefalinger i energimærkerne, udføres i optimal sammenhæng med bygningsvedligehold, APV (forbedring af fysisk arbejdsmiljø) og om- og tilbygninger, for at opnå optimal synergi i investeringerne. Målsætninger beskrevet i energihandleplanen, foretages alene på de kommunale bygninger, der forsat skal anvendes i kommunalt regi. Strategisk energiplanlægning, gennem handleplaner, giver kommunen mulighed for at planlægge energiforhold i bygninger, til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på en måde, så potentialet for gennemførelse af energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde. 8/9

9 Endelig godkendt: Udarbejdet: nov.2013 Initialer: Kirsten Pedersen og Peter Tommerup stab Kommunale Bygninger Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg