FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

Transkript

1 FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse. Emnet er angivet i overskriften: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger De overordnede problemstillinger er indeholdt i opgavesidens prosatekst under denne overskrift. 2. Eleven skal vælge en sag Ved den afsluttende mundtlige prøve skal eleven kunne svare på et spørgsmål som: Du skulle vælge et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet Hvad er det i grunden for en sag, du har valgt at behandle? Den valgte sag kan ikke blot være et påskud til at behandle en helt anden opgave. Det fremgår bl.a. af den efterfølgende sætning i opgaveinstruksen: Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken forstand der var tale om et gennembrud. 3. Forudsætninger eller konsekvenser hvor langt tilbage og hvor langt frem kan man gå? I opgaveinstruksen hedder det: Du skal diskutere, hvilke forudsætninger eller konsekvenser dette gennembrud havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse. Ordet eller bliver hvert sted brugt i betydningen og / eller. Forudsætninger kan godt findes langt tilbage i historien, fx i oldtidens Grækenland. Det kan godt være det først er eftertiden, der kan se, der var tale om et gennembrud. Og konsekvenserne kan godt række op til vores tid Men når eleven skal redegøre for forudsætninger eller konsekvenser, forventes en klar, relevant og begrundet sammenhæng. Det ville således være en misforståelse af, hvad der menes med konsekvenser, at tage filmmediets gennembrud som påskud til at fordybe sig i en eller anden moderne film. 4. Hvad forventes af eleven mht. anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag? Opgaveinstruksen tager udgangspunkt i den konkrete sag, eleven vælger, og siger, at denne skal behandles med anvendelse af viden og metoder fra to forskellige fag. Elevens præstation bedømmes på grundlag af AT-læreplanens faglige mål. I arbejdet med en bestemt sag skal eleverne demonstrere, at de kan udvælge og anvende viden og metoder fra fagene, samt at de på dette grundlag kan reflektere over fagenes muligheder og begrænsninger. 5.1 Skal eleverne skrive en synopsis? Ja. Ifølge læreplanen består den mundtlige prøve af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. Der skal således foreligge en synopsis, som censor får tilsendt forud for prøven og anvender i sin forberedelse. 5.2 Hvad er kravet til en synopsis? Synopsis er defineret i læreplanen, og det relevante afsnit er citeret i den vejledning, der ligger på cd en. En synopsis er i denne sammenhæng en præsentation af en undersøgelse, der er lavet på grund-

2 lag af et valgt emne og en af eleven udarbejdet problemformulering. Kravene til undersøgelsens indhold er nærmere beskrevet i læreplanen. I opgaveinstruksen er udformningen af problemformuleringen trukket særskilt frem for at understrege betydningen heraf. Problemformuleringen er udgangspunkt for undersøgelsen og skal være fokuseret. Det kan være en god ide at vende tilbage og måske skærpe problemformuleringen, når undersøgelsen er ved vejs ende, og hovedkonklusionen formuleres. På denne måde binder eleven ved hjælp af sin problemformulering opgavebesvarelsens hovedelementer sammen til en helhed. Hvis det ikke fremgår klart må eleven forvente et spørgsmål som: Hvad er i grunden din problemformulering? Og hvad er din hovedkonklusion? 5.3. Er genbrug af materiale og emner fra andre forløb tilladt? Ja. Ud over ressourcerummet og det materiale, eleven selv har fundet, må man bruge al den viden og alt det materiale, der er samlet fra de fag, man har eller har haft i løbet af din gymnasietid. Det gælder også, hvis emner eller materialer er indgået i tidligere forløb i fagene eller i AT Må elever, der arbejder sammen i grupper, aflevere samme synopsis? Det er ikke forbudt at aflevere enslydende synopser, da synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Men al erfaring fra gymnasiet og fra universitetet siger, at det er en dårlig ide - det er uhyre svært at udnytte en synopsis andre har lavet eller hvor andre har lavet væsentlige dele heraf. Det vil næsten altid hurtigt vise sig, at de ikke rigtig er inde i det stof, der er fremstillet i synopsen. Men det er en god ide, hvis elever med beslægtede emner arbejder sammen, støtter hinanden og er hinandens kritiske læsere, og at de måske også mundtligt øver sig i fremlæggelsen over for hinanden. 5.5 Hvilken rolle spiller synopsen, når den ikke tæller særskilt med ved bedømmelsen? De faglige rammer for eksaminationen sættes af eksamensopgaven, elevens synopsis med dennes problemformulering og skriftlige fremstilling af resultaterne af elevens undersøgelse, samt elevens mundtlige fremlæggelse ved selve prøven. Er klar og præcis fremstilling i synopsen er således med til at sætte klare rammer om eksaminationen. Censor og eksaminator forbereder sig på grundlag af eksamensopgaven og den tilsendte synopsis. Hvis synopsis er meget tynd eller fagligt uklar på en række punkter, kan en betydelig del af eksaminationen komme til at gå med at spørge ind til uklarhederne for at udrede, hvad eleven egentlig har undersøgt. Det kan ikke udelukkes, at en fremragende mundtlig præstation alligevel kan resultere i en topkarakter, men udgangspunktet vil være bedre med en klar og fyldig synopsis. 6.1 Rammer for fagkombinationer Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet rammer for fagkombinationer. Dette er angivet i opgaveinstruksen: - Det ene fag skal være på mindst B-niveau, dvs man kan ikke kombinere to fag på C-niveau. - De to fag skal være fra hvert sit hovedområde. - Faget historie kan kun indgå som et fag fra det humanistiske hovedområde. Formuleringen om historiefaget lægger ingen bånd på den viden og de metoder, faget kan anvende i arbejdet med en sag. Bestemmelsen drejer sig udelukkende om, hvilke fag historie kan indgå i samarbejde med. 6.2 Fag og hovedområder

3 Der findes ikke en autoriseret inddeling af fag på hovedområder. Nogle fag som fysik og dansk er altid placeret i samme hovedområde ( henh. det naturvidenskabelige og det humanistiske). Andre fag har sådanne læreplaner, at de i arbejdet med bestemte sager kan optræde som tilhørende ét hovedområde, og i arbejdet med andre sager kan optræde som tilhørende et andet hovedområde. Psykologi og idræt er eksempler på fag, der afhængig af sagen kan indgå i alle tre hovedområder. Traditionelle humanistiske fag kan i bestemte sammenhænge optræde som tilhørende det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det gælder eksempelvis religion, når der arbejdes med religionssociologiske spørgsmål. Hvis et sprogfag som tysk arbejder med et område som Landeskunde og belyser den givne sag med brug af viden, begreber og metoder, der ellers hører hjemme i det samfundsvidenskabelige område, så kan det optræde som et fag herfra. Ligeså med andre sprogfag og oldtidskundskab. Der er således ikke skarpe skel, men gråzoner, og lærerne/vejlederne må tage stilling til, om der i en given sag kan argumenteres for, at f.eks. et sprogfag eller oldtidskundskab i dette tilfælde bevæger sig ind i det samfundsvidenskabelige område. Det er vigtigt at huske, at det er eleven der i sidste ende kommer til at stå inde for dette, og som skal kunne svare på, hvorfor faget i den givne sammenhæng optræder samfundsvidenskabeligt. Og derfor er det afgørende, at man ikke giver carte blanche til, at et traditionelt humanistisk fag kan optræde som noget andet. Det afhænger som sagt af sagen Er et fag repræsentant for et hovedområde? Nej. Uanset hvordan et fag indgår, optræder det ikke som repræsentant for et hovedområde. Matematik optræder ikke som repræsentant for naturvidenskab. Billedkunst optræder ikke som repræsentant for humaniora. Hvis psykologi i den konkrete sag indgår som et samfundsvidenskabeligt fag betyder det ikke, at psykologi er repræsentant for dette hovedområde. Eleven kan således ikke afkræves en generel redegørelse for, hvad der karakteriserer et hovedområde Kan man vælge et fag, man ikke har haft? Nej, eleven kan ikke vælge fag, eleven ikke har modtaget undervisning i, da evnen til at inddrage pågældende fags viden, metoder og teorier indgår i bedømmelseskriterierne. Fagenes viden, metoder og teorier er beskrevet i læreplanerne for pågældende fag og udmøntes gennem undervisning. Eleven vælger sine to fag blandt de fag, som vil optræde på vedkommendes studentereksamensbevis. Naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse er således ikke fag, der kan vælges som bærende fag, men viden fra disse forløb må naturligvis gerne inddrages Skal det fremgå noget sted, hvilket niveau eleven har fagene på? Ja. De fag, eleven vælger som de to bærende fag, skal på forklædet til synopsis angives med de niveauer, som eleven har fagene på. Er man censor skal man ikke gå til prøven med en forventning om at møde en elev med fysik A, hvis eleven har fysik på C. Har man et fag på to niveauer, indgår faget altid med sit højeste niveau Må der være vejledning efter at synopsis er afleveret? Vejledning henviser til den individuelle vejledning, eleven får undervejs i arbejdet med sagen og synopsen. I undervisningsvejledningen og andre steder har Undervisningsministeriet udmeldt, at denne af skolen organiserede vejledning slutter med aflevering af synopsis. Det vil ikke være muligt at stille eleverne lige, hvis man fortsætter. Det er naturligvis tilladt for en lærer at svare på konkrete spørgsmål

4 fra en elev, men dette kan heller ikke opfattes som en vejledningssamtale. Den enkelte elev må gerne fortsætte sit arbejde (og blive klogere), men det er vigtigt, at dette ikke tager kræfter fra forberedelsen af øvrige eksamensfag. Skolerne må gerne lave kollektiv vejledning i udformning af talepapir og andre elementer i en eksamensforberedelse Hvem er vejledere? Enhver faglærer kan være vejleder i sit fag og kan af sin skole blive inddraget som vejleder, også for elever læreren ikke kender på forhånd Hvis en elev vælger at arbejde med bestemt litterært værk, forventes der så en litterær analyse? Hvis et litterært værk inddrages, er et referat af værket ikke nok. Der skal indgå en analyse/fortolkning af de træk i værket, der er relevante for behandlingen af elevens sag Skal der indgå fremmedsproget materiale når sprogfag deltager? Ja. At kunne arbejde med fremmedsproget materiale er et væsentligt element i sprogfagene. Derfor skal der i relevant omfang indgå fremmedsproget materiale, når et sprogfag er et af de to fag. At der også kan optræde oversatte tekster i elevens samlede materialevalg, er helt naturligt Kan der kun indgå tekstmateriale i sprogfagene, eller kan ikke-tekstlige materialer også inddrages? Ikke-tekstlige materialer som fx film og tv-udsendelser kan inddrages i sprogfagenes arbejde med en given sag. Fremmedsprogede film i sprogfagene kan eksempelvis omhandle eller illustrere fænomener af betydning for forståelsen af sagen. En fremmedsproget film kan gøres til genstand for en analyse og evt. fortolkning ved brug af de analysemetoder, der anvendes i forbindelse med tekstanalyse, og på denne måde har eleven et grundlag for at diskutere valg af materiale, metoder og teorier i det sprogfag, der indgår i opgaven. 9. Eksperimenter: Skal der altid indgå elev-eksperimenter, når et eksperimentelt fag er et af de to fag? Nej. En elev kan godt demonstrere eksperimentelle kompetencer ved en kritisk gennemgang af forsøg og eksperimenter gennemført af andre. Ofte vil den sag, eleven arbejder med, betinge storskalaforsøg, hvis gennemførelse ligger uden for elevernes muligheder. I nogle tilfælde kan det være naturligt at gennemføre eksemplariske småskalaforsøg for at illustrere elementer af det store. I andre tilfælde kan et elevforsøg udgøre noget af det centrale materiale i undersøgelsen. Men der vil også være en række tilfælde, hvor det ikke forekommer at være en naturlig del af en sammenhængende undersøgelse, at eleven selv skal lave forsøg. I alle tilfælde, hvor elever selv laver forsøg, skal dette naturligvis ske under sædvanligt opsyn Studierapporten. Hvem har ansvaret for den? I læreplanen hedder det: Studierapporten skal foreligge ved prøven. Det er eleven, der har ansvaret for, at studierapporten er udfyldt, og at den medbringes til prøven. Skolen kan træffe foranstaltninger, der sikrer at eleven har udfyldt sin studierapport, og at den er til stede i eksamenslokalet, men skolen har ikke noget eksamensjuridisk ansvar for dette.

5 10.2. Hvordan inddrages studierapporten i synopsen og til den mundtlige prøve? Studierapporten rummer som en slags logbog en oversigt over de af eleven gennemførte forløb i almen studieforberedelse med angivelse af emner og deltagende fag. Gennem gymnasieforløbet har eleven arbejdet med mange fag og med fag fra alle hovedområder. I dette arbejde har eleven mødt og selv anvendt viden, metoder og teorier fra mange forskellige felter. Ved eksamen har eleven valgt to fag og koncentrerer sig om nogle få, bestemte metoder og teorier. Derfor vil det være naturligt at drage sammenligninger til nogle af de forløb, der er omtalt i studierapporten, for at understrege pointer om fagenes muligheder og begrænsninger, om forskelle mellem hovedområder og andet. Dette kan også drages frem ved den mundtlige prøve, både af eksaminanden selv og af censor og eksaminator. 11. Må man til den mundtlige prøve benytte sig af power point? Ja, men der skal være klare aftaler om, hvem der har ansvaret for teknikken. Der afsættes ikke ekstra prøvetid til opsætning, og i tilfælde af nedbrud, skal eleven kunne fortsætte uden. Eleven skal i sin fremlæggelse fokusere på den mundtlige formidling af indholdet og kun bruge en elektronisk præsentationsform, hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling. 12. Teknisk hjælp til afspilning og brug af cd-rom 12.1 Start af cd. Cd en starter automatisk, når den sættes i cd-rom drevet. Skulle dette imidlertid ikke ske, gør man følgende: På Mac 1. Klik på cd-ikonet, der dukker op på skrivebordet. 2. Dobbeltklik på uvm-logoet. På PC 1. Åben "Denne computer". 2. Åben cd-mappen. 3. Dobbeltklik på filen uvm.exe Lukning af cd. Når man er færdig med at bruge cd en, bør man altid afslutte opgaven korrekt for at afbryde alle opgavens bagvedliggende processer. Dette gøres ved at klikke på menupunktet "Afslut opgaven" og herefter lukke browservinduet helt ned. Når man klikker på Afslut opgave, kan opgaven ikke længere afvikles, før browservinduet har været lukket helt ned og opgaven startet korrekt op igen Film- og lydklip og pdf-dokumenter Opgaven indeholder links til film- og lydklip. For at kunne åbne disse film- og lydklip, skal man have Flash Player installeret (version 9.1 eller nyere), som gratis kan downloades fra Adobes hjemmeside på adressen

6 Opgaven indeholder pdf-dokumenter. For at kunne åbne disse dokumenter skal du have installeret et program der kan håndtere pdf-formatet, f.eks. Adobe Reader (version 7 eller nyere), som gratis kan downloades fra Adobes hjemmeside på adressen Fra pdf-dokumenterne kan der ikke altid kopieres redigerbar tekst. 13. Ressourcerummets links Redaktionen af ressourcerummet er afprøvet sidst den 16. december 2009, og efter denne dato kan der være links, der ikke længere fungerer, og titler, der ikke længere er tilgængelige på de steder, der henvises til. Her oplister vi links, vi har erfaret, er lukkede, ændrede eller er inficerede: RUM 2 Trådløs kommunikation følgende link virker ikke: Storpolitik og racehygiejne følgende link virker ikke: RUM 4 Gustav Klimts Salome kunstner Klimt, Gustav titel Judith II (Salome) årstal Linket indeholder en virusfælde. Meddelelse om dette er sendt ud til skolerne den 27. januar Bjørn Grøn og Rene Bühlmann fagkonsulenter i almen studieforberedelse