Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Transkript

1 LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt. Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. Spis sund mad. Hvis du er sløv, urolig eller har svært ved at koncentrere dig når du læser, kan det skyldes at du får for dårlig mad eller mangler vitaminer. Spis ikke for mange kager, lyst brød, slik, pizza og oversukret morgenmad, og drik ikke for meget sodavand og saftevand. Det er ikke sundt for kroppen. Spis i stedet masser af friske frugter og grøntsager og andet mad der gør kroppen stærk og holder den mæt i lang tid. Har du problemer med maven, ondt i ørerne eller rødt udslæt på kinderne, kan du måske ikke tåle mælk. Tal med dine forældre om det. Undersøg syn og hørelse. Når du skal lære at læse, er det vigtigt at du kan se bogstaverne og høre deres lyde. Hvis du ikke synes at du ser eller hører godt nok, så snak med en voksen om det. Læsning skal være rart. Hvis du har lyst til at sidde blødt, have hyggelys, en behagelig temperatur og spise lidt sundt snack mens du læser, så er det helt i orden. Men det må ikke gå ud over koncentrationen. Undgå mobning. Gør ikke noget mod andre som de ikke bryder sig om. Hvis du selv er ked af det eller føler dig mobbet, kan det gøre det svært at lære at læse. Fortæl en voksen hvad du er ked af, eller hvem du føler dig generet af, så du kan få hjælp. Find ud af hvad du vil bruge læsning til. Hvad drømmer du om at lave når du bliver voksen? Fortæl det til den der hjælper dig med læsning. Hvis man kan læse og stave, er det lettere at få sine drømme opfyldt. Aftal hvad der skal ske. Bliv enige om hvornår I vil læse, hvor lang tid I vil læse, og måske også hvor mange

2 sider. Du skal selvfølgelig være med til at bestemme. Men husk at jo mere du øver dig, jo bedre bliver du og jo hurtigere kan du gå i gang med at læse alle de spændende bøger du har lyst til. Føl dig tryg. Når man skal lære at læse, er det vigtigt at føle sig tryg og glad. Det kan ske at den voksne der hjælper dig med læsning, bliver utålmodig, vred eller irriteret. Det kan der være mange grunde til. Snak sammen indtil I har fundet en løsning på det og forstår hinanden igen. Måske er den voksne bare lidt stresset, eller måske er der noget i det du tidligere har læst, som du nu har glemt igen. Lær bogstavernes navn og form. Hvis du fx bytter om på bogstav b og d, så lav dem i modellervoks eller trylledej. Jo større du laver bogstaverne, jo nemmere kan du huske dem. Du kan også lave hele alfabetet i kæmpestore bogstaver i sneen om vinteren eller i sandet ved stranden om sommeren. Lær bogstavernes lyde. Det er endnu vigtigere at kende bogstavernes lyde end navnene. Når du kan lydene, kan du gå i gang med at læse søde ord. Søde ord staves som de siges. Derfor er de lette og driller ikke. Gå tilbage hvis du har problemer. Det er vigtigt at du laver hvert trin på læsetrappen også selv om det kan være lidt svært. Hvis et trappetrin føles svært, skyldes det sikkert at du ikke har lavet trinnet der kom lige før, godt nok. Det kunne fx være at du har svært ved at læse søde ord med tre bogstaver. Giv ikke op! Du skal bare gå et trin ned ad læsetrappen til søde ord med to bogstaver. Øv dem igen indtil du kan det, og fortsæt så. Læs ordene selv. Det kan være hyggeligt når en voksen læser en historie højt. Men når du selv skal lære at læse, er det en rigtig dårlig idé. Måske vil du begynde at lære alle ordene udenad i stedet for at forstå hvordan de enkelte ord er sat sammen af lyde. Når en voksen hjælper dig med læsning, er det altså kun med at sætte lydene sammen. Gør én ting færdig ad gangen. Hvis et ord i en sætning driller når du læser højt, så find først ud af hvordan ordet skal læses, og hvad det betyder. Dernæst læser du sætningen færdig. Til sidst læser du hele sætningen forfra indtil du kan den uden fejl.

3 Repetér. Det er tit en god idé at gå tilbage og repetere de gamle sider så du bliver mere og mere sikker i at læse dem især hvis du synes at de nye sider er svære. Hvis du har glemt noget som du tidligere har lært, så få den voksne til at vise dig hvor det står. Kig på det igen indtil du er sikker på at du forstår det fuldstændigt. Fortsæt så. Forstå ordenes betydning. Det er meget vigtigt at du forstår hvad alle ordene i teksten betyder. Blot et enkelt ord som du ikke forstår, kan være nok til at du mister lysten til at læse videre. Man kan også føle sig tom, træt, vred, ked af det eller som om man ikke rigtig er der. Gå tilbage i teksten og find ordet du ikke forstod. Snak med den voksne om ordet, og brug det i sætninger indtil du forstår det og kan bruge det. Læs videre derfra. Pas på! Når du har lært at læse, må du heller ikke springe ord over du ikke forstår! Ellers kan du blive skoletræt! Gør teksten virkelig. Hvis du synes at det du læser, er kedeligt, kan det være at bogen ikke har nok billeder. Hvis du fx læser om heste, så få den voksne til at hjælpe dig med at finde et billede af en hest. Du kan også selv tegne eller lave en i modellervoks. Det bedste er at se, høre, røre og lugte til en rigtig levende hest. Hvis det er svært at følge med i handlingen eller der er mange navne i det du læser, kan det blive for svært. Så er det en god idé at vise handlingen ved hjælp af små, sjove dippedutter. Det gør teksten sjovere og mere virkelig. Lav sjove spil. Det kan være sjovt at lave spil og konkurrencer også når man skal lære at læse. Du kan konkurrere med dig selv om hvor meget du kan læse inden for en bestemt tid, eller om du kan læse mere end sidste gang. Du kan fx også spille en slags memory-spil og bogstavlege med andre. Læsning skal være sjovt. Dyrk dine interesser. Hvis du er meget interesseret i bestemte ting, fx dyr eller biler, så få fat i bøger om det. Læs bøgerne, eller få hjælp med at læse dem hvis ordene er alt for svære. Når du har lært at læse, så er det vigtigt at du i lang tid selv får lov til at bestemme hvad du vil læse. På den måde bevarer du lysten til at læse. Gør det du er god til. Hvis du er god til at snakke med andre, så gør det når du læser, hvis der er mulighed

4 for det. Hvis du kan lide at bruge din krop, så klap eller hop stavelserne mens du læser. Hvis du godt kan lide at tegne, så tegn det du læser, eller lav andre sjove ting ind imellem læsningen. Bevæg kroppen. De fleste kan godt lide at bevæge sig. Sid ikke stille for lang tid ad gangen når du læser. Stræk dig, gå lidt rundt, eller løb dig en kort tur så du bliver frisk til at læse igen. Nogle børn kan også lide at nulre en klump ler eller lignende mens de læser. Det er o.k. så længe det ikke sviner eller forstyrrer. Det er også vigtigt at komme ud i den friske luft og bevæge sig. Tv og computerspil er fint, men ikke i mange timer ad gangen. Læs hver dag. Hvis du skal blive god til at læse, er det vigtigt at du læser hver dag. Hvis du holder et par ugers pause, kan det nogle gange føles som at skulle starte helt forfra. Det er meget bedre at læse hver dag (eller næsten hver dag) og helst mindst en halv time. Nå dine mål. Aftal sammen med den voksne du læser med, hvornår du skal være færdig med bogen eller hæftet. Det er sjovt at konkurrere mod tiden og vinde. Hjælp dem der hjælper dig. Når de voksne hjælper dig med læsning, så er det en god idé at du også hjælper dem så godt du kan. Hvis man aldrig får mulighed for at hjælpe til, kan man ende med at blive godt sur. Der er mange ting du kan gøre, og folk er glade for din hjælp. Brug læsetrappen. Når læsning er svært, kan man godt blive vred eller ked af det og få lyst til at springe noget over. Husk at det er vigtigt at forstå hvert trin på læsetrappen fuldstændigt før du går videre til det næste. Hvis du gør det, skal du nok få det lært. Bliv god til at stave. Hvis du læser og skriver meget, har du en større chance for at blive god til at stave. Det foregår bedst sådan her: Børnestavning: Skriv så meget som muligt ved at lytte til lydene i ordene. Det er lige meget om du selv eller andre kan læse alt hvad du skriver. Det vigtigste er at det er sjovt, og at du bruger din fantasi. Desuden er det strengt forbudt for andre at rette i din historie!

5 Voksenstavning: Hvis du læser og skriver rigtig meget, vil du efterhånden få lyst til at stave som en voksen. Du kan fx skrive og tegne din egen bog som andre kan læse. Så bliver du jo nødt til at stave ligesom i de voksnes bøger. Når du på et tidspunkt skal i gang med at øve staveord, så er det en rigtig god idé i starten at bruge modellervoks eller en staveplade. Det er sjovt.