Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie."

Katrine Lund
7 år siden
Visninger:

1 Vi har alle sammen drømme. Vi drømmer om lykke, om den store kærlighed, om den helt store gevinst i lotto. En af de mest berømte taler nogen sinde, Martin Luther Kings tale, hvor han siger I have a dream, den handler om hans drøm om frihed for de sorte i USA. Vi andre kan også drømme om frihed. Måske drømmer vi om at blive fri for gæld, fri for vores chef, fri for havearbejde, eller fri for konen. Frihed er et ord, som mange danskere forbinder med noget positivt. Vi bryder os ikke om alt for mange regler. Vi lægger f.eks. vægt på, at der skal være ytringsfrihed, og hvis folk ikke bryder sig om det, der bliver sagt, er det dem, der er noget galt med. Vi har forsamlingsfrihed og religionsfrihed; alle er frie til at mene omtrent hvad de vil. Det moderne menneske kan frit vælge, hvad det skal mene og tro. Ingen kan tvinge os til at mene noget bestemt. Vi er frie mennesker i et frit samfund. Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie. 1

2 Det skete for jøderne i evangeliet til i dag. Jesus kom og tilbød dem frihed, men det blev ikke godt taget imod. Jøderne mente, at de var frie, og tog det som en fornærmelse, når Jesus påstod noget andet. De opfattede det som at han var nedladende over for dem. Hvis I bliver i mit ord, vil I lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie, sagde Jesus til jøderne, og det siger han til os i dag. Men hvad er det for en frihed, han taler om? Er vi ikke allerede frie? Inden for kristendommen har vi et andet ord for frihed. Det hedder frelse. Frelse er et gammelt ord, der betyder fri-halset. En fri-halset er en træl, der har fået taget jernringen af halsen og dermed er sat fri. Og Jesus påstod om sig selv, at han var kommet for at frelse alle, altså for at gøre os frie og fjerne jernringen, der binder os. Men hvad er det for en jernring, vi er bundet af? Hvad består vores ufrihed i? 2

3 Det fortælles om indianerne i Brasiliens jungle, at de fanger aber på en speciel måde. De laver en kasse med et lille hul, som er lige akkurat stort nok til at en abehånd kan komme igennem. Kassen sætter de fast f.eks. på et træ. Inde i kassen lægger de en kokosnød. Aberne er af natur meget nysgerrige, og de vil komme hen og kigge på kassen og stikke hånden derind. Og når de mærker kokosnødden, holder de fast, men kan jo ikke få hånden ud igen. De kan til gengæld heller ikke få sig selv til at slippe kokosnødden; og så kan man gå lige hen og fange aben. Vi er ikke aber, men billedet af aben med hånden fanget i kassen er et meget godt billede af, hvordan vi kan lade os fange, og på den måde blive ufrie. Men hvad er det, vi bliver fanget af? Måske er det den tanke, at vi har os selv som centrum, som fanger os ind. Tanken om, at det hele handler om os selv og vores eget velbefindende. Det, vi holder fast i, og ikke kan slippe, er måske os selv. Måske ligger befrielsen i, at der kommer en ude fra 3

4 og siger til os: Giv slip på dig selv. Overgiv dig til noget større. Overgiv dig til dét, at der findes noget vigtigere at forholde sig til, end sin egen navle. Der findes noget uden for dig, som du skal forholde dig til. Der er Gud, som vil dig noget, og der er andre mennesker, som har brug for dig og som vil dig. Vi sidder med hånden knyttet inde i kassen, fordi vi vil være frie for alt det, der er uden for kassen. Vi kan have en drøm om at være uafhængige og frie, men det betyder bare, at vi bliver så knyttet til os selv, at vi i sidste ende er aldeles ufrie. Vi kan aldrig være fri for at være forbundet. Hvis ikke vi er forbundet med andre, bliver vi forbundet til os selv, og det kan vi blive i en grad, så vi ikke er i stand til at gribe ud efter andre. Vi er først for alvor frie og levende, når vi slipper os selv, glemmer os selv eller sætter os ud over os selv. Det er det, vi mærker, når andre betyder noget for os, og vi vil dem det godt, eller når vi bliver opslugt af noget, vi laver, eller når vi hengiver os til et liv, der ikke er lukket om sig selv. Så glemmer vi vores eget. 4

5 For at blive frie, er vi nødt til at slippe taget i vores eget og at lade os gribe af noget uden for os selv. Men til det behøver vi hjælp. Enten fra et andet menneske, eller fra Gud. Vi har brug for hjælp for at rive os løs fra vores selvcentrerethed. At knytte sig til Jesus og ordet om ham er at binde sig til sandheden, der gør fri. Bundetheden til sandheden betyder befrielse fra egenrådighed, selvtilstrækkelighed og begrænsninger. For det er det, som vi tit lader os fange af. Der er mange ting, vi har svært ved at slippe, selv om de holder os fast i noget, vi egentlig ikke bryder os om. Det er hundesvært at droppe alt fra banale uvaner til alvorlige vrangforestillinger om os selv, om andre og om verden. Det er vanskeligt at forlade en tankegang, der handler om, at vi ikke er gode nok, at vi er kedelige og værdiløse og ikke duer til noget. Og den ide, at det er op til os selv at sørge for, at vores liv lykkes fuldt og helt. Vi kan have mange forestillinger, som handler om, at vi prøver at beherske vores liv og leve op til en masse tårnhøje idealer. Det kan føles som en tung byrde af forventninger, som vi umuligt 5

6 kan leve op til, en jernring af selvbebrejdelser Og det kalder vi så frihed! Kristendommen taler om en anden frihed. En frihed, hvor jernringen om vores hals bliver løsnet og smidt væk. Jesus tilbyder os en sandhed, som gør os frie. Han vil have os til at indse, at vi først bliver frie, når vi lader det gå, som holder os fanget. Det, der først og fremmest holder os fanget, er forestillingen om, at det er vores eget ansvar at redde os selv, at vi overhovedet KAN redde os selv. Den frihed Jesus tilbyder os er sandheden om os mennesker, og den sandhed lyder: Vi har brug for Gud, vi har brug for hjælp ude fra og oven fra. Vi kan ikke frelse os selv. Det vil sige at vi er afhængige af noget andet, og det lyder måske som ufrihed, men det er det ikke. For når vi indser den sandhed, at vi er afhængige af noget større, så er vi fri til at tage os af de ting, vi faktisk kan gøre noget ved. Vi får løsnet den jernring, som vi ikke selv kan befri os for, fordi vi ikke er guddommelige, og bliver dermed sat fri til at være mennesker. 6

7 Mennesker, som kan gøre en forskel i forhold til andre mennesker. Vi kan give den kærlighed, vi får fra Gud, videre til andre mennesker. Gud elsker os, præcis som vi er, også selv om vi ikke altid har fortjent det. Hans kærlighed er ikke betinget af, om vi selv magter at give slip på det, der fanger os. Han vil møde os med kærlighed og accept, og vil løsne alt det, vi lader os begrænse af, selv om vi ikke har fortjent det. Når vi forstår det, er vi frie til at tilgive og elske andre mennesker, også selv om de ikke altid har fortjent det. Det er i Guds kærlighed, vi finder vores virkelige frihed. Den frihed, Jesus taler om, er en frihed fra det, der holder os fast i vores eget. Han taler om at være løst fra os selv og vores eget mørke, vores angst, skyld og utilstrækkelighed. Alt det, der kan holde os fast i et jerngreb. Friheden ligger i, at vi ikke behøver magte alting selv, at vi har en plads her i verden, at vi har værdi, ikke i kraft af noget, vi selv har præsteret, men fordi vi er fundet elsk-værdige. 7

8 Friheden, som Jesus tilbyder os, består i at være bundet til livet, til meningsfuldheden, til sandheden, der sætter os fri. At elske er at forstå sig forbundet til et andet menneske, at vide sig knyttet til en anden. At være elsket er at kunne slippe angsten, og usikkerheden om, hvor vidt vi er stærke nok og gode nok. At elske Gud og være elsket af Gud er at give slip på det, der får os til forkrampet at holde fast i vores eget. Amen. 8

Relaterede dokumenter

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 2017 22.SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 Kære Herre og Gud, det, som du vil give mig, vil jeg varm om hjertet tage imod og sige