Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Transkript

1 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

2 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2. Vi har både individuelt og kollektivt ansvar 3. Hvilken effekt har det, at vi sparer på energien? 4. Samspillet mellem kvoteregulering og energibesparelser 5. Vi skal spare individuelt, selv om der er kvoter 6. Gør det en forskel om vi sparer indenfor kvotesystemet eller udenfor? (nej) 7. Når vi målene? (ja) 8. Konklusion og perspektivering

3 Hvilke effekt har det, at vi sparer på energien? Hvis du sparer på energi fra fossile brændsler mindsker du din personlige CO2-udledning, og dermed dit personlige bidrag til klimaproblemet. Du medvirker til, at Danmark kan nå sit mål om at reducere CO2- udledningen med 21 %. Dine besparelser er med til - sammen med brændselsskift og andre tiltag - at sikre, at kvoteloftet bliver overholdt og målet nået. Hvis du sparer energi fra kvoteregulerede kraftværker, gør du det lettere for beslutningstagerne, at dele færre CO2-kvoter ud næste gang. Du bidrager altså til, at Danmark kan leve op til skrappere klimamål på længere sigt. Hvis du vælger de mest energieffektive apparater, bidrager du til en teknologiudvikling, der gør det lettere at løse verdens klimaproblemer. Du medvirker til, at Danmarks CO2-udledning pr indbygger falder. Det medvirker til, at Danmark med høj troværdighed og gennemslagskraft kan arbejde for, at verdens regeringer tør tage de nødvendige beslutninger om at reducere CO2-udslippet.

4

5 En persons CO2-udledning pr år Varer 1,48 Varme 1,59 El 0,95 Transport 2,02

6 Vi har både individuelt og kollektivt ansvar for energi- og CO2-besparelser Vi er alle sammen med til at skabe klimaproblemet. Derfor skal vi også alle sammen være med til at løse det. Vi kan blive en del af løsningen både ved at spare selv og ved at bakke op om en politik, der løser problemet. Det hænger sammen. Vi skal ikke overlade løsningen af klimaproblemet til den enkelte vi skal have regulering på nationalt og internationalt niveau. Derfor har vi både kampagner, der opfordrer den enkelte til at spare på energi og CO2, og kvoteregulering, afgifter og andre kollektive styringsmidler.

7 Hvilke effekt har det, at vi sparer på energien? Hvis du sparer på energi fra fossile brændsler mindsker du din personlige CO2-udledning, og dermed dit personlige bidrag til klimaproblemet. Du medvirker til, at Danmark kan nå sit mål om at reducere CO2-udledningen med 21 %. Du er med til - sammen med VE og andre tiltag - at nå målet. Hvis du sparer energi fra kvoteregulerede kraftværker, gør du det 1. lettere for kraftværkerne at overholde kvoteloftet 2. lettere at sænke kvoteloftet næste gang Du bidrager dermed til, at Danmark kan leve op til skrappere klimamål på længere sigt.

8 Hvilke effekt har det, at vi sparer på energien? Hvis du sparer ved at vælge energieffektive apparater, bidrager du til en teknologiudvikling, der gør det lettere at løse verdens klimaproblemer. Du medvirker til, at Danmarks CO2-udledning pr indbygger falder. Det medvirker til, at Danmark med højere troværdighed og gennemslagskraft kan arbejde for, at verdens regeringer tør tage de nødvendige beslutninger om at reducere CO2-udslippet.

9 Kvote-regulering og besparelser Jamen: Når du sparer på el, skal kraftværket producere mindre strøm til dig. Det får mindre behov for at købe kvoter, eller det får måske kvoter tilovers, som det kan sælge. Og så udleder en anden virksomhed en tilsvarende mængde CO2 et andet sted. Kan det så ikke være lige meget, om vi sparer?

10 Kvote-regulering og besparelser Nej. Kvotereguleringen gør ikke indsatsen fra den enkelte virksomhed eller borger overflødig. Virksomheders og borgeres handlinger for at nedsætte deres CO2-udslip er det, der i sidste ende vil få CO2-udslippet til at falde. Nogen skal naturligvis handle. Kvoteregulering er ikke magi. Det er et middel til at fremme handling. Du kan handle, fordi du vil bidrage til at løse klimaproblemet. Eller du kan handle, fordi du vil spare penge i en kvotereguleret verden. Eller begge dele.

11 Folk vil gerne handle 44% har på et tidspunkt ændret vaner for at nedsætte deres CO2-udslip 34% har for nylig gjort noget for at nedbringe deres CO2-udslip 17% siger, at 1 ton mindre har fået dem til at nedbringe deres CO2-udslip har lovet at nedbringe deres udslip med ca. 1 ton 82% er parate til at gøre mere for at nedsætte deres CO2-udslip

12 Hvad gør folk? - Sparet på el - Skiftet til elsparepærer - Cykler mere - Slukker for apparater på stand by - Kører sjældere bil - Slukker lys efter mig - Skruet ned for varmen - Har købt energieffektive hårde hvidevarer - Bruger mere offentlig transport - Har investeret i miljøvenlig el/varme - Bruger sjældent tørretumbler - Kortere bade - Isoleret huset eller skiftet vinduer ud

13 Kvote-regulering og besparelser Hvis vi betragter den enkeltes indsats som ligegyldig er det også lige meget, om det enkelte kraftværk satser på VE og effektiviserer. Vi kan også sagtens bygge en masse nye kulkraftværker for det er jo alligevel kvoteloftet der bestemmer, hvor meget der ledes ud. Absurd?

14 Kvote-regulering og besparelser De, der mener, at den enkeltes indsats kan være "lige meget", mener typisk, at det er kvotereguleringen alene - og den deraf følgende prisudvikling, - der skal føre til den nødvendige handling. Men kvotereguleringen kan, sammen med aktørernes ønske om at bidrage, føre til den nødvendige handling. Hvorfor ikke bruge den handlevillighed der er? Prisinstrumentet alene sikrer ikke engang, at alle de økonomisk rationelle handlinger gennemføres. Det er fint, hvis aktørernes engagement bidrager, og nogle er frontløbere på ny teknologi. Kvoterne er tildelt ud fra en forudsætning om at der vil ske en besparelsesindsats. Kraftværkerne fik sidste gang tildelt 57% af deres beregnede kvotebehov. De forventede besparelser har altså allerede bidraget til at sænke kvoteloftet.

15 Gør det en forskel om der spares inden for kvotesystemet eller udenfor? Nej, besparelser indenfor og udenfor er lige gode. På nogle områder, f.eks. transport, er der ikke kvoter, men der er stadig et overordnet nationalt mål, som man bidrager til at nå ved at spare på benzin. Det er usandsynligt, at vi vil overopfylde målet, selv om folk sparer ivrigt.

16 Når vi målene? Vi vil sandsynligvis lige akkurat nå Danmarks CO2-reduktionsmål. Energibesparelser er en del af løsningen. En anden del er at købe CO2-reduktioner i udlandet. Hvis vi reducerer mere herhjemme er der behov for at købe mindre i udlandet. Da vi er blandt de, der udleder mest per person, bør vi også reducere her

17 Konkluderende bemærkninger Man kan godt bruge kvotereguleringen som argument for ikke at spare hver især Det vil kunne få stor opmærksomhed i pressen Det vil så indgå i den lange række af gode undskyldninger for ikke at gøre noget Det vil modvirke handling og fremme passivitet Det er ikke det, der er brug for, hvis man mener at klimaændringerne skal bremses Derfor: spar fortsat selv - og stil krav til det kollektive niveau

18 Perspektiver efter 2013 Det ændrer ikke samspilsproblemet mellem det individuelle og kollektive niveau, at det efter 2013 er EU og ikke Danmark, der bestemmer kvoteloftet. Det vil være dejligt, hvis der kan opfindes styringsmidler på det kollektive niveau, der har bedre synergi med individniveauet Demokratisk problem at koble borgerne helt ud som aktører.