Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi"

Transkript

1 Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi 2016

2 Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling, kræftplan III, cancer, hæmatologi, lymfekræft, kronisk lymfatisk leukæmi Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 3.1 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september Elektronisk ISBN: For yderligere oplysninger om rapportens indhold henvendelse til: Planlægning, Sundhedsstyrelsen mail: PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 1 AF 30

3 Forord De første pakkeforløb på kræftområdet blev lavet på baggrund af en aftale mellem regeringen og regionerne om, at kræftpatienter skulle have forløb uden unødig ventetid med akut handling og klar besked. Pakkeforløbene blev endeligt implementeret i januar Som led i Kræftplan III er alle pakkeforløbene efterfølgende blevet revideret, og der kommet enkelte nye pakkeforløb til. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt er planlagt og booket på forhånd. Pakkeforløbene spænder fra den begrundede mistanke om kræft, over udredning, initial behandling og til efterforløbet. Med revisionen blev pakkeforløbsbeskrivelser udvidet til også at omfatte rehabilitering, palliation, den sygeplejefaglige indsats og håndtering af recidiver, ligesom der er kommet øget fokus på kommunikation og inddragelse af patienten samt de pårørende. I 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen en række opfølgningsprogrammer for kræft, hvor de tidligere kontrolforløb efter endt kræftbehandling er nytænkt. De 19 opfølgningsprogrammer kan betragtes som en udvidelse og supplement til pakkeforløbsbeskrivelserne. Begrebet opfølgning dækker over en bred vifte af mulige indsatser, herunder opsporing af recidiv og resttumor, behovsvurdering, rehabilitering og palliation, håndtering af senfølger, støtte til egenomsorg m.v. Et væsentligt hensyn med opfølgningsprogrammerne er at imødekomme patientens behov ud fra en faglig vurdering, og med fokus på psykosociale indsatser og senfølger. Opfølgningsprogrammerne vil være endeligt implementeret i løbet af Ved indførelsen af pakkeforløbene var de helt unikke både i dansk og international sammenhæng, fordi fagprofessionelle, ledende klinikere på kræftområdet, administratorer og ledere i regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen gik sammen om at skabe et veltilrettelagt forløb med patienten i centrum. Siden er pakkeforløbstankegangen blevet udbredt til andre områder, ligesom flere lande har hentet inspiration i de danske erfaringer. Sundhedsstyrelsen overvåger forløbstiderne for patienter i kræftpakkeforløb, og følger løbende op på pakkeforløbsbeskrivelserne, herunder vurderer behovet for eventuel opdatering eller udarbejdelse af supplerende pakkeforløb for kræft. Kræftbehandlingen i Danmark har med pakkeforløbene fået et løft. Pakkeforløbene har vist sig effektive og været med til at skabe hurtigere og veltilrettelagte forløb for en række patienter. Men der er samtidig behov for et løbende ledelsesmæssigt fokus, for at sikre sammenhængende og rettidige forløb for mennesker med kræft og mistanke om kræft, og for at sikre hensigtsmæssig prioritering af ressourcerne på området. Søren Brostrøm Direktør Sundhedsstyrelsen PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 2 AF 30

4 Indhold Arbejdsgruppens sammensætning 5 1 Introduktion til pakkeforløb for hæmatologiske kræftformer Generelt om pakkeforløb Generelt om hæmatologiske kræftformer Landsdækkende kliniske retningslinjer Det multidisciplinære team og forløbskoordination Flowchart - Lymfeknudekræft, kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) 9 2 Indgang til pakkeforløb for lymfekræft og kronisk lymfatisk leukemi Risikogrupper Mistanke Filterfunktion Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Henvisning til pakkeforløb Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke Kommunikation og inddragelse Ansvarlig for henvisning Registrering Forløbstid 12 3 Udredning for lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Undersøgelsesforløbet Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling Kommunikation og inddragelse Beslutning Ansvarlig Registrering Forløbstid 17 4 Initial behandling af lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Hovedgrupper af behandlingsforløb De hyppigst opståede komplikationer Specifik sygepleje og understøttende behandling Specifik rehabilitering og specifik palliation Kommunikation og inddragelse Beslutning Ansvarlig Registrering Forløbstid 22 PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 3 AF 30

5 5 Oversigtsskema Lymfekræft CLL 26 6 Forløbstider 28 7 Registrering lymfeknudekræft og CLL Pakkeforløb start Udredning start Beslutning vedrørende initial behandling Behandling start Pakkeforløb slut 30 PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 4 AF 30

6 Arbejdsgruppens sammensætning Repræsentant Klinikchef Lars Kjeldsen Udpegning og kontaktinformation Udpeget af Region Hovedstaden Hæmatologisk afd. - RH Ledende Overlæge Lars Møller Pedersen Udpeget af Region Sjælland Hæmatologisk afd. Roskilde Sygehus Ledende Overlæge Lene M. Knudsen Udpeget af Region Syddanmark Hæmatologisk afd. - OUH Overlæge Jesper Stentoft Udpeget af Region Midtjylland Hæmatologisk afd. R AUH- Århus Sygehus Overlæge Paw Jensen Udpeget af Region Nordjylland Hæmatologisk afd. Aalborg Sygehus Speciallæge Peter Torsten Sørensen Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin, Direktør i DSAM Forløbskoordinator Lotte Vittinghus Stokbro Udpeget af Dansk Sygepleje Selskab Hæmatologisk Klinik - RH Overlæge Jon Asmussen Udpeget af Dansk Radiologisk Selskab Radiologisk afd. - OUH Overlæge Birgitte Preiss Overlæge Peter Brown Ledende overlæge Anne Bukh Udpeget af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, Afd. for Klinisk Patologi - OUH Udpeget af Danske Multidisciplinære Cancergruppe Udpeget af Dansk Hæmatologisk Selskab Hæmatologisk afd. R Aarhus Sygehus Overlæge Hans Hasselbalch Udpeget af DMCG under Dansk Hæmatologisk Selskab Overlæge Jan Nørgaard Udpeget af Dansk Hæmatologisk Selskab Hæmatologisk afd. R, Aarhus Sygehus Ledende overlæge Bjarne Anker Jensen Udpeget af DMCG under Dansk Hæmatologisk Selskab, Herlev Hospital Udviklingssygeplejerske Ditte Navndrup Therkildsen Udpeget af Dansk Sygepleje selskab Hæmatologisk afdeling OUH PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 5 AF 30

7 Overlæge Niels Abildgaard Udpeget af Dansk Myelomatose Studie Gruppe Hæmatologisk afdeling, OUH PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 6 AF 30

8 1 Introduktion til pakkeforløb for hæmatologiske kræftformer 1.1 Generelt om pakkeforløb Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at patienter skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Et pakkeforløb er et standardpatientforløb, som beskriver organisation og sundhedsfagligt indhold, kommunikation med patient og pårørende, samt angiver entydig ansvarsplacering og forløbstider. Hvis du vil vide mere om baggrunden og opbygning af pakkeforløb findes der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside en læsevejledning Efterforløbet for kræftpatienter efter den initiale behandling er beskrevet i opfølgningsprogrammet. Det tidligere kapitel vedr. efterforløbet i pakkeforløbene er slettet, da opfølgningsprogrammet erstatter dette kapitel. Det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram er udgivet som en selvstændig publikation, men er en del af det respektive pakkeforløb. 1.2 Generelt om hæmatologiske kræftformer Der diagnosticeres årligt ca nye hæmatologiske kræftsygdomme. Det drejer sig om lymfeknudekræft, myelomatose, akut leukæmi, kronisk leukæmi, myeloproliferative syndromer samt myelodysplastiske syndromer. Bortset fra den akutte lymfatiske leukæmi, som er den hyppigste kræftform hos børn, er alle andre hæmatologiske kræftsygdomme kræftformer, der opstår hos voksne. Nærværende dokument omhandler udelukkende hæmatologiske kræftsygdomme hos voksne. På afdeling med højt specialiseret funktion er der foretaget en opdeling i fagområder, således at teams bestående af speciallæger og sygeplejersker har specialiseret sig i behandling af henholdsvis lymfekræft, myelomatose, akut leukæmi og kronisk myeloproliferative sygdomme. Det er derfor besluttet at beskrive fire pakkeforløb: - Lymfeknudekræft, kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) (ca ny patienter/år) - Myelomatose (ca. 300 nye patienter/år) - Akut leukæmi, høj-risiko MDS (ca. 400 nye patienter/år) - Kroniske myeloide sygdomme (ca. 400 nye patienter/år). Det vurderes, at ca. 75 % af nydiagnosticerede patienter med hæmatologisk kræftsygdom vil kunne følge et pakkeforløb. Af de resterende 25 % vil hovedparten kunne indgå i dele af pakkeforløbet. Det drejer sig typisk om patienter, hvor diagnosen er stillet på en anden afdeling (fx gynækologisk afdeling), eller om patienter, der ikke kan følge hele pakkeforløbet på grund af ko-morbiditet. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 7 AF 30

9 For data vedr. overlevelse efter hæmatologiske kræftformer henvises til årsrapporter på Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside. 1.3 Landsdækkende kliniske retningslinjer Lymfekræft: Dansk Lymfom Gruppe har udarbejdet retningslinjer for udredning og behandling af de hyppigste lymfomtyper ( 1.4 Det multidisciplinære team og forløbskoordination For de hæmatologiske kræftsygdomme er den primære opgave for MDT-konferencen at sikre fremdriften i alle faser af patientforløbet; medens ansvaret for at de kliniske beslutninger i langt hovedparten af tilfældene tages af hæmatologiske afdelinger. Dog med undtagelse af de efterhånden relativt sjældne tilfælde, hvor der skal gives stråleterapi enten alene eller i kombination med kemoterapi. MDT for de hæmatologiske kræftformer omfatter generelt hæmatologer, hæmatopatologer, kirurgier, patologer, radiologer/nuklearmedicinere, onkologer m.fl. Endvidere deltager sygeplejersker, forløbskoordinatorer, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer m.fl. efter behov. For alle pakkeforløbene gælder det, at en initial behandling (kemoterapi) som oftest er påbegyndt før MDT-konference. Derfor har det ikke nogen opsættende virkning, at MDTkonferencen kun afholdes 1 gang om måneden. Forløbskoordinationsfunktionen har en central funktion i koordinationen af udredningsforløbene og initial planlægning af behandlingsforløbene. Forløbskoordinationsfunktionen planlægger udredningsforløbene således, at de enkelte undersøgelser i en udredning foregår i den rækkefølge, som giver de mest effektive patientforløb, i forbindelse med almen praksis, internt på sygehusene, overgange mellem sektorer og i forhold til koordination med kommunen. Lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) MDT omfatter: Kirurg, patolog, radiolog/nuklearmediciner, hæmatologer, onkologer, evt. stråleterapi. Relevante samarbejdspartnere involveres efter behov enten telefonisk eller ved konferencer. Det kan være i de tilfælde, hvor der er behov for at diskutere overvejelser omkring biopsisvar med patologerne eller fx konferencer med deltagelse af hæmatologer og radiologer/nuklearmedicinere, hvor den endelige behandlingsstrategi fastlægges ud fra sygdomsudbredningen. I de tilfælde, hvor stråleterapi kan være relevant, fastlægges planen i samarbejde med onkologer. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 8 AF 30

10 1.5 Flowchart - Lymfeknudekræft, kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 9 AF 30

11 2 Indgang til pakkeforløb for lymfekræft og kronisk lymfatisk leukemi 2.1 Risikogrupper Patienter som er immunsuprimerede har generelt en højere risiko for at udvikle lymfeknudekræft fx HIV patienter eller reumatologiske patienter i immunsupprimerende behandling. 2.2 Mistanke Mistanken om hæmatologisk kræftsygdom opstår ofte på baggrund af generelle symptomer som følge af: Abnorm knoglemarvsfunktion (leukæmi, myelomatose, kronisk myeloid sygdom) Splenomegali eller malignitetssuspekte lymfeknuder (lymfeknudekræft, kroniske myeloproliferative sygdomme) Følgende symptomer giver mistanke om hæmatologisk kræftsygdom enten alene eller i kombination: Øget infektionstilbøjelighed Vedvarende feber af ukendt årsag Blødningstendens fra hud og/eller slimhinder Uforklaret trombosetendens En eller flere forstørrede lymfeknuder Utilsigtet vægttab Symptomer på blodmangel Nattesved Ved mistanke om hæmatologisk kræftsygdom bør almen praksis tage følgende blodprøver ( hæmatologisk basispakke ): Hæmoglobin, hæmatokrit, trombocytter, leukocyttal, differentialtælling, CRP, Na, K, creatinin, calcium, urat, ALAT, LDH, basisk fosfatase, bilirubin, INR, albumin Filterfunktion Ved mistanke om CLL kan almen praksis henvise direkte til hæmatologisk afdeling. Hvis der skønnes at være behov for hurtig udredning pga. påvirket almen tilstand, findes der begrundet mistanke om behandlingskrævende sygdom og patienten visiteres til pakkeforløb for CLL. Patienter som ikke har påvirket almen tilstand kan udredes og behandles efter de almindelige regler for ventetidsgaranti. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 10 AF 30

12 2.3 Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Følgende giver begrundet mistanke om lymfekræft: En eller flere uømme forstørrede lymfeknuder ( 2cm i største diameter, som ikke kan tilskrives anden oplagt forklaring som fx infektion) Vedvarende lymfocytose i differentialtælling (>5 x 10 9 /L) giver mistanke om CLL Påvirket almen tilstand 2.4 Henvisning til pakkeforløb Ved begrundet mistanke om lymfekræft henviser almen praksis til pakkeforløb på øre-næsehalsafdeling eller kirurgisk afdeling med henblik på ekstirpation af den suspekte lymfeknude. Før henvisning skal det konstateres, at der ikke er forhøjet lymfocyttal i blodet. Hvis en patient har forhøjet lymfocyttal henvises direkte til Hæmatologisk afdeling på hovedfunktionsniveau på mistanke om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), uanset at der samtidig måtte være forstørrede lymfeknuder. Det er vigtigt, at patienten henvises direkte til lymfeknudeekstirpation på sygehusafdeling, da finnålsaspirat evt. udtaget hos privatpraktiserende speciallæge ikke kan bruges til at diagnosticere lymfekræft og derfor vil medføre unødig ekstra ventetid. Såfremt mistanken om lymfekræft bekræftes, viderehenvises patienten fra den biopsitagende afdeling til hæmatologisk afdeling. 2.5 Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke Ved begrundet mistanke om lymfekræft er almen praksis ansvarlig for at henvise til pakkeforløb. Der henvises til øre-næse-hals eller kirugisk afdeling på hovedfunktionsniveau med henblik på fjernelse af lymfeknude. Afdelingen er ansvarlig for at informere patienten om resultatet. Hvis begrundet mistanke om lymfeknudekræft bekræftes, er biopsi-tagende afdeling ansvarlig for at viderehenvise til fortsat pakkeforløb på hæmatologisk afdeling. For hovedparten af lymfomerne henvises til afdeling med hovedfunktion. Undtaget herfra er Hodgkins lymfom, CNS lymfom, lymfoblastlymfom og Burkitt lymfom, der henvises til afdeling med regional funktion. Ved forhøjet lymfocyttal henviser egen læge direkte til pakkeforløb på hæmatologisk afdeling med hovedfunktion. 2.6 Kommunikation og inddragelse Ved begrundet mistanke om lymfekræft skal almen praksis oplyse patienten om, at der er begrundet mistanke om lymfekræft, at der henvises til pakkeforløb, og at den første undersøgelse er fjernelse af lymfeknude. Almen praksis oplyser desuden patienten om, at biopsitagende afde- PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 11 AF 30

13 ling vil give svar på denne undersøgelse samt indhenter informeret samtykke forud for henvisningen. Ved forhøjet lymfocyttal informerer lægen patienten om, at der er begrundet mistanke om kronisk lymfatisk leukæmi (lymfekræft), og at patienten henvises til pakkeforløb på hæmatologisk afdeling. Hvis det ikke er almen praksis, der henviser til pakkeforløb, har henvisende læge ansvaret for at informere patienten om ovenstående. 2.7 Ansvarlig for henvisning Ved begrundet mistanke om lymfekræft er almen praksis ansvarlig for at henvise til pakkeforløb. Der henvises til øre-næse-hals eller kirugisk afdeling på hovedfunktionsniveau med henblik på fjernelse af lymfeknude. Sygehusafdelingen er ansvarlig for at informere patienten om resultatet. Hvis mistanken om lymfeknudekræft bekræftes, er biopsi-tagende afdeling ansvarlig for at viderehenvise til fortsat pakkeforløb på hæmatologisk afdeling. Ved CLL er almen praksis er ansvarlig for henvisning til hæmatologisk afdeling. 2.8 Registrering AFB03A Lymfeknudekræft og CLL: henvisning til pakkeforløb start Kode for henvisning til start af pakkeforløb for lymfeknudekræft og CLL skal registreres, når henvisning til pakkeforløb for lymfeknudekræft og CLL modtages i afdelingen, eller når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen uanset henvisningsmåde. Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket. 2.9 Forløbstid Lymfekræft: Forløbstiden er 6 kalenderdage. Patienten med begrundet mistanke om hæmatologisk kræftsygdom henvises umiddelbart til hæmatologisk afdeling.patienten visiteres af hæmatologisk speciallæge til relevant hæmatologisk pakkeforløb. Tiden anvendes til at håndtere henvisningspapirerne, booke relevante undersøgelser og samtaler. En del af disse patienter vil have været udredt i et andet pakkeforløb forinden, eks. via hoved-hals pakkeforløb ved isoleret forstørret lymfeknude på halsen. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb på 7. kalenderdag. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 12 AF 30

14 3 Udredning for lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi På grund af lymfomernes udtalte kliniske heterogenitet vil en del patienter blive primært udredt på andre sygehusafdelinger end afdelinger med hæmatologisk funktion, enten på grund af akutte medicinske tilstande førende til akut indlæggelse eller fordi man oprindeligt havde mistænkt anden sygdom. Den hyppigste lymfekræftpatient Lymfeknudehævelse og evt. symptomer % De andre lymfekræftpatienter Akut påvirket 5-10 % Primær extranodal sygdom % Henvisende læge/afd. Sygehusafdeling Udredning Førende til lymfomdiagnosen og overflytning til hæmatologisk afd. En del af patienterne vil præsentere sig med ekstranodal sygdom med flere differentialdiagnostiske muligheder. Den diagnostiske indfaldsvinkel afhænger således i høj grad af, hvilken lymfomtype der er tale om, og hvilke primære manifestationer sygdommen fremtræder med. Sidstnævnte vil i nogle tilfælde ikke give umiddelbart begrundet mistanke om lymfom. 3.1 Undersøgelsesforløbet Tabel 1 Lymfekræft: Blok A Blok B Blok C Blok D Biopsi fra lymfeknude Klinisk undersøgelse Blodprøver Knoglemarvsundersøgelse Billeddiagnostik Patientinformation Svar patologi og billeddiagnostik Behandlingsplan Uanset hvilket klinisk billede, der danner udgangspunkt for en begrundet mistanke om lymfekræft, vil der ofte foreligge flere sandsynlige diagnoser og mulighed for anden malign sygdom. Derfor vil patienten som hovedregel påbegynde sit udredningsforløb uden for den hæmatologiske afdeling på hovedfunktionsniveau. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 13 AF 30

15 Den hæmatologisk afdeling med regionsfunktion vil som hovedregel først modtage patienten, når denne har fået verificeret en lymfom diagnose efter biopsitagning. De regionale hæmatologiske afdelinger vil afhængigt af lokale forhold i nogle tilfælde modtage patienten før lymfomdiagnosen er verificeret og selv have initieret udredningen inklusiv biopsi. CLL udredning er individuel og afhænger af biologisk alder, komorbiditet, m.m. CLL udredes jf. den nationale instruks for CLL. Med i undersøgelsen hører typisk: Klinisk undersøgelse Blodprøver Mikroskopi af blod ved patolog, Immunfænotypisk undersøgelse af blod Knoglemarvsprøve laves i mange tilfælde, men er ikke obligatorisk hos alle patienter Hos yngre patienter er risikostratificering med mutationsanalyse, FISH analyser værdifulde Vejledning til primær udredning kan findes i de nationale retningslinjer på Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling Lymfekræft eksklusiv CLL: Behandling af følgende lymfomtyper foregår kun ved hæmatologisk afdeling med regionsfunktion: Burkitt lymfom Lymfoblastært lymfom Primært CNS-lymfom Hodgkin lymfom Indlagte patienter med Burkitt lymfom, lymfoblastært lymfom eller primært CNS-lymfom overflyttes samme dag, og ambulante patienter modtages på en afdeling med regionsfunktion førstkommende hverdag. I andre særlige tilfælde vil det ligeledes kunne blive aktuelt at henvise til en afdeling, hvor der kan ske protokolleret behandling etc. Valg af korrekt behandling kræver altid, at der foreligger: Præcis karakterisering af lymfomtypen på patologi afdeling med regionsfunktion i hæmatopatologisk diagnostik. Stadieinddeling Prognostisk vurdering af patienten baseret på især kliniske parametre (fx alder, komorbiditet og prognostisk indeks). Den overordnede diagnostiske udredning for patienten efter biopsisvar illustreres i nedenstående figur: PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 14 AF 30

16 Diagnostisk udredning efter modtagelse på hæmatologisk afdeling: Hæmatologisk afdeling med adgang til hæmatopatologisk afdeling og/eller hæmatologisk laboratorium og billeddiagnostisk afdeling Karakterisering af lymfomtype + Stadieinddeling + Prognostisk vurdering Ad karakterisering af lymfomtype Diagnostik af de enkelte lymfomtyper baserer sig på WHO klassifikationen af maligne hæmatologiske sygdomme. Denne karakterisering baseres især på morfologisk og immunhistokemisk undersøgelse af biopsimateriale og evt. supplerende flowcytometrisk og cytogenetisk undersøgelse. Endelig lymfomdiagnostik kræver en patologiafdeling med regionsfunktion i hæmatopatologisk diagnostik. Diagnostisk vurdering primært foretaget på patologi afdeling uden regionsfunktion i hæmatopatologisk diagnostik kræver derfor altid, at biopsimaterialet sendes til revision på den specialiserede afdeling. I nogle tilfælde vil der vise sig behov for fornyet biopsitagning, i fald den primære biopsi ikke indeholder sufficient materiale og derfor er diagnostisk uegnet. Ad stadieinddeling Stadieinddeling gennemføres i henhold til nationale rekommandationer (se og internationale guidelines. Obligatoriske undersøgelser er Blodprøver (standard blodprøver se Billeddiagnostik (CT er standard, MR kan vælges som ligeværdigt alternativ, PET/CT er standard ved Hodgkin og Diffust storcellet B-celle lymfom nationale rekommandationer findes på Knoglemarvsundersøgelse Afhængigt af den kliniske situation ad hoc undersøgelser (CNS, endoskopier, yderligere biopsier, etc.) For CLL se guidelines Kommunikation og inddragelse Såfremt patienten primært er henvist til en kirurgisk afdeling med henblik på diagnostik lymfeknudebiopsi, er det biopsitagende afdeling, som informerer patienten om diagnosen lymfekræft samt informerer patienten om henvisning til hæmatologisk afdeling med henblik på yderligere udredning. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 15 AF 30

17 I forbindelse med den første lægekontakt på hæmatologisk afdeling informeres patienten grundigt om det planlagte undersøgelsesprogram samt formålet med dette, og der indhentes informeret samtykke. Information til patienten om den endelige diagnose og behandlingsforslag gives af læge på udredende afdeling. Patienten opfordres til at have en ledsager med ved samtalen. I forbindelse med den mundtlige information anbefales det, at patienten og dennes pårørende får udleveret skriftlig information om diagnose og behandling. Dansk Hæmatologisk Selskab har udarbejdet patientpjecer til formålet som løbende opdateres på Disse kan downloades og tilpasses lokale forhold. 3.4 Beslutning MDT-konferencen og den behandlingsansvarlige afdeling på hæmatologisk afdeling træffer på baggrund af de foreliggende oplysninger på visitationstidspunktet beslutning om, hvilket pakkeforløb patienten skal indgå i. Der indhentes informeret samtykke fra patienten. 3.5 Ansvarlig Såfremt patienten primært er henvist til en kirurgisk afdeling med henblik på diagnostik lymfeknudebiopsi, er det biopsitagende afdeling, som er ansvarlig for at informere og viderehenvise patienten til hæmatologisk afdeling. Herefter er det den behandlingsansvarlige hæmatologisk afdeling, der er ansvarlig for den videre udredning af patienten. 3.6 Registrering AFB03A Lymfeknudekræft og CLL: henvisning til pakkeforløb start Kode for henvisning til start af pakkeforløb for lymfeknudekræft og CLL skal registreres, når henvisning til pakkeforløb for lymfeknudekræft og CLL modtages i afdelingen, eller når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen uanset henvisningsmåde. Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket. Når udredningen er afsluttet, og der tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial behandling, registreres en af følgende koder: PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 16 AF 30

18 AFB03C1 Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: tilbud om initial behandling AFB03C1A Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: tilbud om initial behandling i udlandet AFB03C2 AFB03C2A Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: initial behandling ikke relevant Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling Klinisk beslutning vedrørende initial behandling vil for de fleste forløb ske ved den multidisciplinære konference. Beslutningen kan dog også tages, og dermed registreres, ved beslutning om initial behandling uden multidisciplinær konference. Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB03X1 Lymfeknudekræft og CLL: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB03X2 Lymfeknudekræft og CLL: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant. 3.7 Forløbstid Forløbstiden for udredning er 22 kalenderdage. Udredningstiden på hæmatologisk afdeling består for lymfekræft af Anamnese, objektiv undersøgelse og knoglemarvsprøve Evt. lymfeknudebiopsi som assistanceydelse fra anden afdeling, herunder svarafgivelse Billeddiagnostik og analyse af knoglemarvsprøve Udredningstiden på hæmatologisk afdeling for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) benyttes som beskrevet i afsnit (5.2). Desuden afsættes tid til Vurdering og evt. stabilisering af komorbiditet Evt. pause med blodfortyndende medicin inden knoglemarvsprøve/fjernelse af lymfeknude PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 17 AF 30

19 4 Initial behandling af lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Efter stadieinddelingen vil der hos hovedparten (80 %) af patienterne med nydiagnosticeret lymfekræft være indikation for behandling. Den histologiske undertype samt udbredelsen af sygdommen, resultatet af stadieinddelingen, det prognostiske index og symptomer danner grundlag for behandlingsvalget sammen med patientens performance status, komorbiditet etc. 4.1 Hovedgrupper af behandlingsforløb Den primære behandling af de hyppigste lymfomtyper består af en eller flere af følgende behandlingsmuligheder: Kombinationskemoterapi samt immunterapi Watch and wait (obsevation uden behanding) Immunterapi Stråleterapi De enkelte behandlingsalgoritmer og angivelse af, hvilke behandlingsregimer der kan anvendes til hvilke lymfomundertyper og CLL, er beskrevet i rekommandationerne som findes på Stråleterapi I en række tilfælde vælges at give efterfølgende stråleterapi enten mod primært involverede områder eller mod restlymfom. Behandlingen er ofte individualiseret, hvor omfang og doser varierer afhængig af histologi og forløb. Der kan ligeledes være specifikke anatomiske lokalisationer, hvor stråleterapi hyppigere anvendes end ellers. Oftest gives stråleterapien som afsluttende behandling. Immunterapi For visse patientgrupper gives vedligeholdelsesbehandling med i immunterapi jf. gældende retningslinjer. se De hyppigst opståede komplikationer Den væsentligste komplikation til kemoterapi er knoglemarvsdepression med behandlingskrævende infektioner. Optræder en sådan komplikation, kan det i nogle tilfælde forsinke behandlingsforløbet. Komplikationerne afhænger af intensitetsgraden af den kemoterapi, der gives. Bivirkningerne vil i de fleste tilfælde være forbigående, men kan medføre varige skader. Knoglemarvspåvirkning med forbigående cytopeni og øget infektionsrisiko. Infektionerne kræver hurtig iværksættelse af antibiotikabehandling på specialeafdeling Toksisk effekt på nervesystemet, nyrer, hjerte, lunger mv. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 18 AF 30

20 Kvalme og opkastning afhjælpes gennem forebyggende behandling med kvalmestillende stoffer Diarre eller andre påvirkninger af tarmfunktionen kan opstå i kortere perioder Forbigående hårtab er uundgåeligt ved flere af behandlingsregimerne Begge køns fertilitetsevne påvirkes af de fleste kemoterapi-regimer, evt. forbigående. Mænd har mulighed for nedfrysning af sæd forud for begyndelse af kemoterapibehandling, yngre kvinder har mulighed for at få udtaget en æggestok med henblik på senere re-implantering Kvinder kan under kurene få uregelmæssige menstruationer, som behandles med hormontilskud Kvinder kan også risikere at gå i overgangsalder som følge af behandlingen Begge køn oplever nedsat lyst og evne til seksuelt samvær i en periode Slimhinder kan være tørre og sarte, hvilket delvist kan afhjælpes med gel eller cremer 4.3 Specifik sygepleje og understøttende behandling Øget infektionstilbøjelighed, anæmi og trombocytopeni Hæmatologiske patienter har dels på grund af deres grundsygdom og dels på grund af behandlingen med kemoterapi en øget tendens til infektioner. Der observeres for anæmi, blødning og infektioner. Det sikres at patient og pårørende er informeret om og udviser forståelse for forholdsreglerne i forbindelse med svækket immunforsvar, således at de kan handle/reagere adækvat på symptomer. Pleje og håndtering af centrale venekatetre Patienter med maligne hæmatologiske sygdomme har i deres behandlingsforløb ofte brug for en permanent tunneleret intravenøs adgang grundet intensiveret medicinsk behandling med kemoterapi, bredspektret antibiotika og behov for blod- og blodpladetransfusion. Det er centralt, at systematisere plejen og håndtering af disse centrale venekatetre (CVK) for at mindske kateterrelateret infektion samt for at sikre kateterets funktionalitet ( Transfusionssygepleje Anvendelse af blodprodukter, som substitutionsbehandling i hæmatologien, tilsigter alene at tilføre den eller de komponenter, patienten har behov for. Indikationen for transfusion er baseret på en samlet vurdering af patientens grundsygdom, konkurrerende sygdomme og om, hvorvidt patienten har anæmisymptomer og derfor vil profitere af blodtransfusion. Tumorlyse Tumorlysesyndromet er en akut tilstand, der kan ses ved alle maligne sygdomme med stor tumorbyrde, men risikoen er størst ved hurtigt voksende lymfomer (lymfoblastære og Burkitt). Det opstår typisk i starten af et behandlingsforløb med kemoterapi på grund af et efterfølgende meget stort cellehenfald, som kan medføre hyperurikæmi, hyperkaliæmi og hypocalcæmi, der kan ledsages af nyresvigt på grund af uratudfældninger og/eller urethersten. Der skal observeres for følgende symptomer: sløvhed, kvalme, opkastninger, tiltagende ødemer, hypertension, oliguri, anuri og flankesmerter på grund af nyresten. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 19 AF 30

21 CNS-involvering Neurologiske symptomer kan opstå ved lammelse/parese, føle-, tale- og synsforstyrrelser eller hovedpine. Der observeres ligeledes for kvalme, smerter, vandladnings- og afføringsmønstre. Patientens nuværende almentilstand herunder mobilitet og ADL (almindelig daglig livsførelse) vurderes. Speciel injektionsteknik Hæmatologiske patienter med recidiverende infektioner kan i deres sygdomsforløb få behov for Gammaglobulinbehandling. Patienter med god compliance kan oplæres i selvadministration via subkutan pumpe til hjemmebehandling. På har Dansk Hæmatologisk Selskab udarbejdet skriftligt materiale vedrørende injektionsteknik. 4.4 Specifik rehabilitering og specifik palliation Specifik rehabilitering Patienter med lymfekræft og CLL har regelmæssigt behov for rehabilitering som følge af grundsygdommen eller toxicitet til behandlingen. Nogle eksempler der ledsages af behov for rehabilitering er: Organ- og vævsskader som følge af grundsygdommen (medullært tværsnit, CNS tumor, perforation af eller blødning fra hulorganer, etc.) Organ- og vævsskader som følge af toxicitet til behandling (perifer neuropati, kardiomyopati, lungevævsskade, osteoporose, etc.) Dårlig almentilstand som følge af grundsygdommen eller toxicitet til behandling Langvarigt sengeleje Dårlig ernæringstilstand Alvorlige infektioner som følge af dårligt immunforsvar Specifik palliation Ved patienter med lymfekræft og CLL kan der opstå knoglemarvssuppression. Det er væsentligt at få talt med patienten om ønsker og forventninger i forhold til lægelige handlinger ved infektioner, blødninger, transfusioner og andre følger af denne tilstand. Endvidere er det væsentligt her at være opmærksom på kognitive dysfunktioner, da der kan være CNS-involvering. Patienter med lymfekræft og CLL har ofte behov for palliation som følge af grundsygdommen eller toxicitet til behandlingen. Nogle eksempler der ledsages af behov for palliation er: Kvalme, diaré/obstipation, tørre slimhinder, mucositis, smerter. Når behandlingen af den hæmatologiske patient skifter fra kurativ til palliativ er det væsentligt at sikre: PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 20 AF 30

22 At patienten i den sygdomsfase, hvor sygdomsrettet behandling er udsigtsløs, modtager en palliativ behandling, som er værdig, respektfuld og empatisk, og giver optimal symptomlindring At patientens pårørende inddrages i det palliative forløb på en værdig og respektfuld måde under hensyntagen til patientens og de pårørendes ønsker 4.5 Kommunikation og inddragelse Kommunikation med patienten vil foregå løbende, men primært når undersøgelsesresultater foreligger, og vil være tilpasset den enkelte patients behov og ønsker. Når de diagnostiske og prognostiske undersøgelser er gennemført, og svar foreligger, tilbydes en informationssamtale ved kontaktlæge og evt. sygeplejerske, hvor afdelingen opfordrer til, at pårørende også deltager. Patienten informeres desuden ved samtalen om det beslutningsgrundlag, der foreligger fra MDT-konferencen. Ved samtalen gives en udførlig information om detaljerne i behandlingen og det videre forløb, herunder protokoldeltagelse, angivelse af formodet varighed samt bivirkninger ved behandling. Endvidere lægges vægt på patientens egenomsorg og evt. egenbehandling. Der indhentes informeret samtykke. I forbindelse med den mundtlige information anbefales det, at patienten og dennes pårørende får udleveret skriftlig information om diagnose og behandling. Dansk Hæmatologisk Selskab har udarbejdet patientpjecer til formålet som løbende opdateres på Disse kan downloades og tilpasses lokale forhold. 4.6 Beslutning Beslutning om behandling træffes ved MDT-konference. Beslutninger om ændringer i behandlingsforløbet foretages løbende på baggrund af respons og komplikationer i forbindelse med de obligatoriske kontakter i behandlingsforløb og som led i kontrolprogrammet. Der indhentes informeret samtykke fra patienten. 4.7 Ansvarlig Ansvarlig for beslutninger vedrørende behandling er hæmatologisk afdeling i samarbejde med MDT. 4.8 Registrering Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform AFB03F1 Lymfeknudekræft og CLL: initial behandling start, kirurgisk PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 21 AF 30

23 AFB03F2 Lymfeknudekræft og CLL: initial behandling start, medicinsk AFB03F3 Lymfeknudekræft og CLL: initial behandling start, strålebehandling Initial behandling er defineret i pakkeforløbsbeskrivelsen som værende specifikke behandlingsforløb inklusiv eventuel efterbehandling. Registreringen skal fortages ved først forekommende behandlingstiltag. Kirurgisk behandling defineres som al behandling fraset medicinsk behandling og strålebehandling. Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på initial behandling, jævnfør beskrivelsen for lymfeknudekræft og CLL. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af initial behandling ved strålebehandlingens start. Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB03X1 Lymfeknudekræft og CLL: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB03X2 Lymfeknudekræft og CLL: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant. 4.9 Forløbstid Behandling primær kemoterapi Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage behandling, er 3 kalenderdage til primær kemoterapi i hæmatologisk afdeling Evt. anlæggelse af centralt venekateter Primær stråleterapi Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage primær stråleterapi, er 15 kalenderdage Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booking samtaler, undersøgelser og MDT konference Journaloptagelse og information inklusiv informeret samtykke Teknisk forberedelse af patienten Behandling Stråleterapi PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 22 AF 30

24 5 Oversigtsskema 5.1 Lymfekræft Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation med patienten Ansvarlig instans fagprof./speciale Indgang til pakkeforløb Beslutning: Almen praksis/speciallæge finder Henvisning sendes til ØNH-/kirurgisk afdeling Begrundet mistanke for kræft begrundet mistanke om lymfekræft Videre forløb Udredning Visitation til pakkeforløb Henvisning modtaget Indkaldelse: forundersøgelse Booking: forundersøgelse Forundersøgelse Booking: biopsitagning Videre forløb Indkaldelse: biopsitag- Booking: information ning og svar Indkaldelse: information og svar Biopsitagning Forsendelse af materiale til patologiafdeling Almen praksis /Speciallæge Kirurgisk afdeling /Øre-næse-halsafdeling Histologisvar Svar sendes til Øre- Patologiafdeling næse-hals/kirurgisk afdeling Beslutning: Henvisning sendes til Svarsamtale Kirurgisk afdeling Patient henvises til hæmatologisk af- hæmatologisk afdeling Videre forløb /Øre-næse-hals- deling ved malignt lymfom afdedling Henvisning modta- Indkaldelse: stadieindde- Hæmatologisk afde- Lymfomdiagnostik get ling ling Booking: stadieind- Indkaldelse: information deling og svar Booking: information og svar Stadieinddeling: Forsendelse af materiale Hæmatologisk afde- Klinisk undersøgelse til patologiafdeling ling CT/MR/PET/CT scanning /Radiologisk afdeling Knoglemarvsundersøgelse /Nuklearmedicinsk af- Evt. supplerende undersøgelser deling (CNS, endoskopi, yderligere biopsier mv). PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 23 AF 30

25 Histologisvar Svar sendes til hæmatologisk afdeling Patologiafdeling Beslutning: Booking: kemotera- Indkaldelse: MDT-konference Valg af behandling pi, immunterapi, konsultation i hæmatologisk Kombinationskemoterapi stråleterapi afdeling Immunterapi Booking: hæmato- Stråleterapi logisk afdeling Watch and wait Initial behandling Konsultation i hæmatologisk afde- Booking: evt. onko- Svarsamtale Hæmatologisk afde- ling logisk forundersø- Videre forløb ling gelse ved stråletera- Informeret samtykke til pi behandling Indkaldelse: kemoterapi, Immunterapi Indkaldelse: evt. onkologisk forundersøgelse ved stråleterapi Indkaldelse: midtvejsevaluering Onkologisk forundersøgelse ved stråleterapi Videre forløb Onkologisk afdeling Kemoterapi Videre forløb Hæmatologisk afde- Stråleterapi Indkaldelse: midtvejs- ling evaluering /Onkologisk afdeling Beslutning: Booking: Eventuelt indkaldelse til on- MDT-konference Stråleterapi stråleterapi, Vedligehol- kologisk forundersøgelse ved Vedligeholdelse delses-behandling stråleterapi eller vedligeholdelses-behandling Slutevaluering Almen praksis Svar afgivelse Hæmatologisk afde- Epikrise ling Onkologisk forundersøgelse ved Videre forløb Onkologisk afdeling planlagt stråleterapi Indkaldelse: stråleterapi Antistofbehandling Videre forløb Hæmatologisk afdeling /Onkologisk afdeling Stråleterapi PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 24 AF 30

26 Beslutning: Specialiseret genoptrænings- /rehabiliteringsplan Kontrol Konsultation Evt. rehabilitering og pallition 1. kontrol efter én måned. Derefter individuelt i 5 år Booking: specialiseret genoptrænings- /rehabiliteringsplan Booking: kontrol Booking: konsultation Almen praksis /praktiserende speciallæge: epikrise Indkaldelse: Konsultation Svarafgivelse Videre forløb Indkaldelse: kontrol Efterforløbet Svarafgivelse Videre forløb Hæmatologisk afdeling Hæmatologisk afdeling Beslutning: Almen praksis Svarafgivelse Hæmatologisk afdeling Kontrol afsluttes /praktiserende speciallæge: Epikrise PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 25 AF 30

27 5.2 CLL Sundhedsfaglig handling Beslutning: Almen praksis/speciallæge finder begrundet mistanke om CLL Logistisk handling Information til patienten Ansvarlig instans fagprof./speciale Henvisning sendes til Hæmatologisk afdeling Visitation til pakkeforløb Henvisning modtaget Booking: forundersøgelse Forundersøgelse Booking: blodprøver, mikroskopi af perifert blod ved patolog, flowcytometri, IgH mutationsanalyse, FISH Booking: information og svar Indgang til pakkeforløb Begrundet mistanke for kræft Udredning Videre forløb idet isoleret lymfocytose ikke er akut på hovedfunktionsniveau udrednings- /behandlingskrævende Indkaldelse: forundersøgelse Videre forløb Indkaldelse: blodprøver Indkaldelse: information og svar Almen praksis /Speciallæge Hæmatologisk afdeling Blodprøvesvar Svar sendes til behandlingsansvarlig afdeling i hæmatolog Klinisk biokemisk afdeling Patolog Laboratorium ansvarlig for flowcytometri, mutations- og FISH undersøgelser Beslutning: Booking: kemote- Indkaldelse: MDT-konference Valg af behandling rapi, antistof be- konsultation i hæmatologisk Ingen behand- handling afdeling ling Booking: hæm- Kemoterapi atologisk afdeling Antistof behandling Initial behandling Konsultation i hæmato- Booking: evt. be- Svarsamtale Hæmatologisk afdeling logisk afdeling handling Videre forløb Informeret samtykke til PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 26 AF 30

28 behandling Indkaldelse: kemoterapi, antistofbehandling Kemoterapi Løbende evaluering af Vurdering af respons Hæmatologisk afdeling behandlingsrespons og Videre forløb Antistof behandling toxicitet til behandling Kontinuerlig evaluering Svarsamtale Hæmatologisk afdeling (mulighed for ændring af behandlingsplan ved manglende respons eller uacceptable bivirkninger) Slutevaluering Almen praksis Svarsamtale Hæmatologisk afdeling /praktiserende speciallæge: Epikrise Efterforløbet Beslutning: Booking: speciali- Indkaldelse: Hæmatologisk afdeling Specialiseret genop- seret genoptræ- Konsultation trænings- nings- /rehabiliteringsplan /rehabiliteringsplan Kontrol Booking: kontrol Booking: konsultation Konsultation Almen praksis Svarsamtale Evt. genoptrænings- /praktiserende special- Videre forløb /rehabiliteringsplan læge: Indkaldelse: specialiseret epikrise genoptrænings- /rehabiliteringsplan Indkaldelse: kontrol Anamnese og klinisk Svarsamtale Hæmatologisk afdeling undersøgelse hver 3-12 Videre forløb mdr. livslangt Blodprøver Patologiafdeling Knoglemarvsprøver Radiologisk afdeling Billeddiagnostiske undersøgelser PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 27 AF 30

29 6 Forløbstider Forløbstider (se også pkt ) Fra henvisning modtaget til første fremmøde på udredende afdeling Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning af udredning Fra afslutning af udredning til start på initial behandling Fra henvisning modtaget til start på initial behandling Stråleterapi Kemoterapi Stråleterapi Kemoterapi 6 kalenderdage 22 kalenderdage 15 kalenderdage 3 kalenderdage 43 kalenderdage 31 kalenderdage PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 28 AF 30

30 7 Registrering lymfeknudekræft og CLL Registreringsoversigt - Pakkeforløb for lymfeknudekræft og CLL 7.1 Pakkeforløb start AFB03A Lymfeknudekræft og CLL: henvisning til pakkeforløb start Kode for henvisning til start af pakkeforløb for lymfeknudekræft og CLL skal registreres, når henvisning til pakkeforløb for lymfeknudekræft og CLL modtages i afdelingen, eller når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen uanset henvisningsmåde. Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket. 7.2 Udredning start AFB03B Lymfeknudekræft og CLL: udredning start, første fremmøde Registreres ved patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for kræftområdet. Første fremmøde kan omfatte: besøg på paraklinisk afdeling i henvisningsperioden, som assistance til stamafdeling besøg / indlæggelse på stamafdeling besøg på paraklinisk afdeling efter henvisning til pakkeforløb med start på paraklinisk afdeling Paraklinisk afdeling defineres som radiologiske, fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger. Hvis stamafdelingen har modtaget henvisning til pakkeforløb og bestiller undersøgelse i henvisningsperioden, vil første fremmøde til udredning start svare til dato for pågældende undersøgelse i paraklinisk afdeling. Det er stamafdelingens ansvar, at der indberettes til Landspatientregisteret. Hvis den assisterende afdeling ikke har systemmæssig mulighed for at registrere start af udredning, skal stamafdelingen således foretage indberetningen. Ved henvisning fra almen praktiserende læge og speciallæge direkte til paraklinisk afdeling til udredning i pakkeforløb for organspecifik kræfttype skal paraklinisk afdeling, som værende stamafdeling, registrere første fremmøde. 7.3 Beslutning vedrørende initial behandling Når udredningen er afsluttet, og der tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial behandling, registreres en af følgende koder: AFB03C1 Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: tilbud om initial behandling AFB03C1A Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: tilbud om initial behandling i udlandet PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 29 AF 30

31 AFB03C2 AFB03C2A Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: initial behandling ikke relevant Lymfeknudekræft og CLL: beslutning: initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling Klinisk beslutning vedrørende initial behandling vil for de fleste forløb ske ved den multidisciplinære konference. Beslutningen kan dog også tages, og dermed registreres, ved beslutning om initial behandling uden multidisciplinær konference. 7.4 Behandling start Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform AFB03F1 Lymfeknudekræft og CLL: initial behandling start, kirurgisk AFB03F2 Lymfeknudekræft og CLL: initial behandling start, medicinsk AFB03F3 Lymfeknudekræft og CLL: initial behandling start, strålebehandling Initial behandling er defineret i pakkeforløbsbeskrivelsen som værende specifikke behandlingsforløb inklusiv eventuel efterbehandling. Registreringen skal fortages ved først forekommende behandlingstiltag. Kirurgisk behandling defineres som al behandling fraset medicinsk behandling og strålebehandling. Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på initial behandling, jævnfør beskrivelsen for lymfeknudekræft og CLL. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af initial behandling ved strålebehandlingens start. 7.5 Pakkeforløb slut Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB03X1 Lymfeknudekræft og CLL: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB03X2 Lymfeknudekræft og CLL: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant. PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI SIDE 30 AF 30

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Pakkeforløb for kroniske myeloide sygdomme

Pakkeforløb for kroniske myeloide sygdomme Pakkeforløb for kroniske myeloide sygdomme 2016 Pakkeforløb for kroniske myeloide sygdomme Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI 2012 Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE 2012 Pakkeforløb for myelomatose revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM 2012 Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom - revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen

Læs mere

Pakkeforløb for myelomatose

Pakkeforløb for myelomatose Pakkeforløb for myelomatose 2016 Pakkeforløb for myelomatose Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere

HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER

HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, april 2008 Det faglige grundlag

Læs mere

Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele

Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele 2016 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom

Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom 2016 Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Pakkeforløb for kræft i livmoderen Pakkeforløb for kræft i livmoderen 2016 Pakkeforløb for kræft i livmoderen Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita

Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita 2016 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom

Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom 2016 Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16 Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for primær leverkræft

Pakkeforløb for primær leverkræft Pakkeforløb for primær leverkræft 2016 Pakkeforløb for primær leverkræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm

Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm 2016 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i vulva

Pakkeforløb for kræft i vulva Pakkeforløb for kræft i vulva 2016 Pakkeforløb for kræft i vulva Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16 Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for livmoderhalskræft

Pakkeforløb for livmoderhalskræft Pakkeforløb for livmoderhalskræft 2016 Pakkeforløb for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009 Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: er, opfylder ( ) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation Kemoterapi

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i galdegangene

Pakkeforløb for kræft i galdegangene Pakkeforløb for kræft i galdegangene 2016 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Indberetningsskema Region Midtjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Midtjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Midtjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid (med og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING 2016 Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer -begreber, forløbstider og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan

Læs mere

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national

Læs mere

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Formål med kræftpakker i KPII Ventetid - ingen unødig Vished - for patienten

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Pakkeforløb for peniskræft

Pakkeforløb for peniskræft Pakkeforløb for peniskræft 2016 Pakkeforløb for peniskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Pakkeforløb for lungehindekræft

Pakkeforløb for lungehindekræft Pakkeforløb for lungehindekræft 2016 Pakkeforløb for lungehindekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder (med overskridelse) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv. Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? ANALYSE Januar 18 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? Og bliver forløbene gennemført inden for forløbstiderne? 13-16 Indhold Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet...

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN 2012 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i æggestokkene

Pakkeforløb for kræft i æggestokkene Pakkeforløb for kræft i æggestokkene 2016 Pakkeforløb for kræft i æggestokkene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren

Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren 2016 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 2. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 2. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit

Læs mere

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT 2015 PAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT Pakkeforløb for lungehindekræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom 2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 4. KVARTAL 2016 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 4. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere