Ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, H

Transkript

1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K 28. maj 2015 Ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, H Skatteministeriet har d. 28. april 2015 fremsendt ovennævnte forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU (i det følgende forslaget ) til FSR-danske revisorer med anmodning om bemærkninger. FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon fsr@fsr.dk CVR Danske Bank Reg Konto nr FSR har følgende bemærkninger til forslaget: Overordnede bemærkninger FSR ser positivt på tiltag som imødegår skattesvig og skatteunddragelse. Det siger sig selv, at svig og unddragelse af grænseoverskridende karakter kun kan bekæmpes effektivt i internationalt regi, og det falder derfor helt naturligt at også EU involverer sig i bekæmpelsen heraf. FSR har forståelse for, at det som følge af, at det eksisterende system, hvor det er op til skattemyndighederne i det land, der træffer en forhåndsafgørelse vedrørende en grænseoverskridende transaktion at vurdere, hvilke andre lande den pågældende afgørelse er relevant for, ikke har været effektivt, er nødvendigt at stramme op på området. Det er dog vigtigt, at der ved ethvert tiltag såvel nationalt som internationalt - til bekæmpelse af svig og unddragelse foretages en nøje afvejning af på den ene side det pågældende tiltags værnsformål, og på den anden side hensynet til erhvervslivets forhold og skatteydernes retssikkerhed. Efter FSR s opfattelse er det foreliggende forslag på en række områder alt for vidtgående, og tager ikke tilstrækkeligt hensyn til beskyttelse af almindelige, lovlydige virksomheders forretningsmæssige hemmeligheder. Tonen slås for så vidt an allerede i de indledende bemærkninger til forslaget:

2 Muligheden for at nægte at udlevere information, hvis det vil føre til, at der videregives en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser, bør ikke gælde for bestemmelserne om obligatorisk udveksling af information om forhåndsgodkendte afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger for at undgå, at disse udvekslinger bliver mindre effektive (FSR s understregning) Side 2 Så vidt vi kan bedømme, indebærer forslaget i sin nuværende form, at eksempelvis en dansk medicinalvirksomhed, der indgår aftale med en uafhængig amerikansk virksomhed om udførelse af forskning og udvikling for den danske virksomheds regning og risiko, og den danske virksomhed i denne forbindelse anmoder SKAT om bindende svar om, i hvilket omfang arbejdet udført af den amerikanske virksomhed er omfattet af ligningslovens 8 B, må tåle, at de oplysninger, som virksomheden har afgivet til SKAT til brug for det bindende svar herunder eventuelle detaljerede oplysninger vedrørende det forsknings- og udviklingsarbejde, som det amerikanske selskab skal udføre for det danske selskab automatisk udveksles med myndighederne i samtlige øvrige EU-lande og oven i købet bliver tilgængelige i et centralregister. Dette er efter FSR s opfattelse alt, alt for vidtgående, og helt ude af proportion med værnshensynet. Det er for det første svært at have tiltro til, at myndighederne i samtlige andre EUlande er præget af samme høje etiske standard som de danske skattemyndigheder. For det andet vil der være betydelig risiko for, at når først oplysninger er udvekslet med skattemyndighederne i alle de øvrige EU-lande er der ingen, der reelt vil have overblik over eller sikkerhed for, hvem der i praksis har adgang til de pågældende oplysninger. Der er eksempelvis næppe nogen, der har overblik over de enkelte EU-landes interne regler om udveksling af oplysninger mellem forskellige myndigheder i det pågældende land, og overblik over, i hvilke tilfælde andre myndigheder end skattemyndighederne derved kan få adgang til oplysninger, der beror hos skattemyndighederne i det pågældende land. Når en virksomhed afgiver forretningsfølsomme oplysninger til skattemyndighederne i et andet land, fx i forbindelse med anmodning om et bindende svar, afgiver virksomheden oplysningerne i tillid til, at det pågældende lands regler for behandling og eventuel videregivelse af fortrolige oplysninger til andre myndigheder. Det er uacceptabelt,

3 at sådanne oplysninger via obligatorisk udveksling af oplysninger videregives til myndigheder i medlemslande med mere liberale regler for behandling og videregivelse af fortrolige oplysninger end det land, der traf den pågældende afgørelse, særligt i de mange tilfælde, hvor de pågældende oplysninger slet ikke er relevante for myndighederne i det modtagende land. Side 3 Følsomme oplysninger bør derfor kun udveksles når det er nødvendigt, og kun til myndigheder for hvilke de pågældende oplysninger er konkret relevante. Forslaget bør justeres, således at dette hensyn i højere grad bliver tilgodeset. Det er muligvis hensigtsmæssigt som foreslået - at etablere et fælles register, hvor der er adgang til at hente informationer. Det er dog afgørende vigtigt, at et sådant register underlægges strikse retningslinjer for datasikkerhed og fortroligheden af den information som medlemsstaterne henter ned, herunder hvad informationen må anvendes til. Ligeledes bør det centrale system underlægges nogle sikkerhedsprocedurer og sikkerhedschecks, så man sikrer, at det kun er berettigede, der kan hente information fra registret. Endelig er der efter FSR s opfattelse helt grundlæggende en betydelig risiko for, at det foreslåede system for obligatorisk udveksling af oplysninger i praksis ender i et utal af udvekslede oplysninger, der ikke afhjælper ret mange af de problemer, som systemet tilsigter at løse. Er der eksempelvis overblik over den forventede mængde af afgørelser, der efter forslaget skal udveksles mellem medlemslandene? Er der overblik over den forventede mængde af afgørelser, truffet de seneste 10 år før forslagets ikrafttræden, og som i medfør af den foreslåede Artikel 8a, nr. 2 skal udveksles mellem medlemsstaterne? Og endeligt om der er overblik over omfanget af skattesvig og unddragelse der forventes imødegået, set i forhold til de følsomme informationer der udveksles? Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele: Forslagets Artikel 1, nr. 1 (ændring af den eksisterende Artikel 3) Hvilke afgørelser og prisfastsættelsesordninger er omfattet? Det er uklart hvilke afgørelser og prisfastsættelsesordninger, der omfattes af artiklen, og hvad rækkevidden af artiklen derfor er. FSR skal derfor venligst bede

4 Skatteministeriet oplyse, hvilke typer af danske afgørelser m.v., der vil blive omfattet af forslaget. Side 4 FSR vurderer, at følgende afgørelser er omfattet, når der er tale om skattemæssige konsekvenser for selskaber og der indgår et grænseoverskridende element: a) Bindende svar efter skatteforvaltningslovens 21 b) Tilladelser efter fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, og 15 c, stk. 1 c) Tilladelser efter aktieavancebeskatningslovens 36 d) Dispensationer efter ligningslovens 16 A og 16 B e) APA-aftaler på Transfer Pricing-området Det er dog uklart om artiklens rækkevidde omfatter afgørelser af hypotetisk karakter og afgørelser med forbehold. Det nævnes også i artiklen, at afgørelser eller meddelelser udstedt i forbindelse med skatterevisioner vil være omfattet af den obligatoriske informationsudveksling, i det omfang sådanne afgørelser eller meddelelser har tilsvarende virkning, hvilket må antages at betyde samme virkning som en forhåndsgodkendelse. Rækkevidden heraf forekommer uklar. Hvis SKAT i forbindelse med en skatterevision undersøger og tager konkret stilling til behandlingen af et givent forhold i forbindelse med ligningen af et selskabs selvangivelse, og i forbindelse hermed træffer en afgørelse, medfører dette, at det pågældende selskab som udgangspunkt kan støtte ret på denne afgørelse ud fra et forventningsprincip for tilsvarende forhold i fremtiden. Det kunne eksempelvis være, at SKAT godkender anvendelsen af en bestemt metode for fastsættelsen af renten for et moderselskabs udlån til sine datterselskaber. Vil sådanne afgørelser være omfattet af den obligatoriske informationsudveksling? Endvidere bør det præciseres, om afgørelser i forhold til ikke-eu medlemsstater også omfattes af artiklens definition af forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser. Umiddelbart synes dette at være tilfældet, idet det foreslåede nr. 14, litra c) efter sin ordlyd omfatter alle grænseoverskridende transaktioner, og ikke blot grænseoverskridende transaktioner mellem selskaber i EU-medlemslande. Hvis dette er korrekt bedes Skatteministeriet oplyse hvad begrundelsen herfor er.

5 Det skal bemærkes, at efter FSR s opfattelse forekommer det helt ubegrundet, hvis Danmark skal informere samtlige andre EU-lande om afgørelser, der alene vedrører transaktioner med ikke-eu lande, jf. ovenstående eksempel med et dansk medicinalselskab, der indgår aftale om udførelse af forskning- og udviklingsarbejde med et amerikansk selskab. I den omvendte situation, dvs. hvor eksempelvis et amerikansk selskab indgår aftale med et dansk selskab om at det danske selskab skal udføre ydelser for det danske selskab, og det danske selskab i forbindelse hermed indhenter et bindende svar fra SKAT, synes et sådant bindende svar også at være omfattet af den obligatoriske informationsudveksling. Risikoen for, at det amerikanske selskabs forretningshemmeligheder, via et bindende svar indhentet af en dansk samarbejdspartner, skal blive tilgængelige for myndigheder i hele EU, kan tænkes at afholde det amerikanske selskab for overhovedet at kontrahere med et selskab i EU. Har dette indgået i Europakommissionens overvejelser? Side 5 Hvilke transaktioner er omfattet/definitionen af forbundne foretagender? Forhåndsgodkendelse af prisfastsættelsesordninger er alene er omfattet af forslaget hvis der er tale om prisfastsættelsesordninger for grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne foretagender, jf. det foreslåede nr. 15. Derimod synes forhåndsgodkendte afgørelser vedrørende andet end prisfastsættelse af grænseoverskridende transaktioner at være omfattet af forslaget uanset om der er tale om transaktioner mellem forbundne foretagender eller om transaktioner mellem foretagender, der ikke er forbundne. Dette følger af systematikken i forslaget, hvor nr. 14 omfatter forhåndsgodkendte afgørelser, nr. 15 omfatter forhåndsgodkendte prisfastsættelsesaftaler, og nr. 16, sidste afsnit alene henviser til nr. 15. Skatteministeriet bedes bekræfte dette. Hvis vores opfattelse er korrekt, forekommer anvendelsesområdet for nr. 14 at være alt for bredt, og bør begrænses til transaktioner mellem forbundne foretagender, på samme måde som nr. 15 (prisfastsættelse af grænseoverskridende transaktioner). Endvidere er definitionen af forbundne foretagender i nr. 15 efter FSR s opfattelse alt for vidtgående, og bør ændres. Forbundne selskaber defineres således i forslaget: Virksomheder er forbundne foretagender, hvis en af virksomhederne direkte eller indirekte deltager i en anden virksomheds forvaltning, kontrol eller kapital, eller

6 hvis de samme personer deltager direkte eller indirekte i virksomhedernes forvaltning, kontrol eller kapital. Side 6 Der stilles således ikke noget krav om kontrol svarende til f.eks. kravet i ligningslovens 2, hvorfor to selskaber i henhold til ovenstående definition er forbundne, hvis eksempelvis den ene virksomhed ejer en enkelt aktie i den anden virksomhed. Tilsvarende synes to virksomheder at være forbundne, hvis en person ejer nogle få aktier i begge virksomheder. Dette er selvsagt alt for vidtgående, alene af den grund, at ingen, heller ikke virksomhederne selv, i praksis vil have nogen viden om, hvilke andre virksomheder de i henhold til den foreslåede definition er forbundne med. Skatteministeriet bedes bekræfte, at transaktioner, der involverer fysiske personer, herunder transaktioner mellem et selskab og dets hovedaktionær, ikke er omfattet af forslaget. Forslagets Artikel 1, nr. 3 (ny Artikel 8a og 8b) Det fremgår af den foreslåede nye artikel 8a, at oplysninger skal fremsendes til både samtlige medlemsstater og til kommissionen. Det virker som nævnt ovenfor ikke proportionalt, i forhold til karakteren af de oplysninger der kræves videregivet, at samtlige medlemsstater skal informere hinanden om alle afgørelser med grænseoverskridende elementer, uanset om de vedrører de pågældende stater. FSR er betænkelig ved, at informationer skal sendes til alle medlemslande, uanset informationernes karakter, og uanset hvilke medlemslande informationerne er relevante for. En mulighed kunne være, at oplysningerne alene fremsendes til kommissionens datacentral, med mulighed for adgang alene for de medlemsstater som afgørelsen påvirker. Endvidere bør følsomme oplysninger fortsat ikke gøres tilgængelige, medmindre der er væsentlig begrundet mistanke om skattesvig eller skatteunddragelse. Ifølge forslaget skal der udveksles oplysninger om skatteafgørelser, som er udstedt op til 10 år før direktivets ikrafttrædelsesdato. Det gælder dog kun, hvis forhåndsgodkendelserne fortsat er gyldige. Skatteministeriet bedes bekræfte, at dette indebærer, at der alene skal udveksles oplysninger om afgørelser, der fortsat er bindende for skattemyndighederne i relation til transaktioner m.v., der gennemføres efter den 1. januar 2016.

7 Artikel 8a bør indeholde meget specifikke regler for, hvordan informationer modtaget fra et andet medlemsland kan benyttes af skattemyndighederne i det førstnævnte land, samt hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at sikre mod misbrug af informationerne. Det bør også fremgå, at sådanne modtagne informationer alene kan videregives til andre myndigheder i det pågældende land i tilfælde af, at informationerne giver anledning til en begrundet mistanke om strafbare forhold. Der bør som minimum sikres samme niveau af beskyttelse af oplysninger, som svarer til retsforholdene i det land, der har truffet den pågældende afgørelse. Side 7 Det bemærkes, at fristen for udveksling af oplysninger kun udgør en måned, såfremt afgørelsen træffes i slutningen af et kvartal. Dette kan være uhensigtsmæssigt, såfremt afgørelser genoptages eller er fejlbehæftede, idet der således kan forventes rettelser i afgørelser, der allerede er udvekslet i kraft af direktivet. Det bør derfor foreslås, at fristen ændres til, at informationer senest udveksles ved udgangen af det efterfølgende kvartal fra afgørelsesdatoen. Har Skatteministeriet mistanke om skattesvig eller skatteunddragelse, kan oplysningerne med de eksisterende regler udveksles hurtigere end dette. De oplysninger, der skal sendes til de øvrige medlemslande, omfatter bl.a. oplysninger om den selskabskoncern, som skatteyderen tilhører (jf. den foreslåede Artikel 8a, nr. 5, litra a). Begrebet selskabskoncern ses ikke defineret i forslaget, og det er derfor usikkert, hvad der menes hermed. Hvis man lægger definitionen af forbundne foretagender i den foreslåede Artikel 3, nr. 15) til grund, fører dette til et meget omfattende koncernbegreb, der bl.a. forudsætter kendskab til samtlige aktionærer i det selskab, der har modtaget afgørelsen. Disse oplysninger vil i mange tilfælde ikke foreligge i praksis. Skatteministeriet bedes derfor redegøre for, hvilket koncernbegreb der skal anvendes i relation til den foreslåede Artikel 8a, nr. 5, litra a). Anvendelse af termen relevante forretningsaktiviteter i den foreslåede Artikel 8a, nr. 5, litra b) indebærer et væsentligt skønselement, som der bør udstikkes retningslinjer for. Herunder bør følgende tiltag indarbejdes i forslaget for at sikre bedre beskyttelse af virksomhedernes følsomme forretningshemmeligheder:

8 1. Beskrivelsen af de relevante forretningsaktiviteter skal af hensyn til skatteyderen holdes på et så generisk og overordnet plan, at der ikke herved afsløres væsentlige forretningsmæssige hemmeligheder. 2. Den virksomhed, der har modtaget en afgørelse, der i henhold til forslaget skal udveksles med skattemyndighederne i de øvrige lande, skal førend afgørelsen træffes gøres opmærksom på, at afgørelsen vil være omfattet af reglerne om obligatorisk udveksling af oplysninger med andre medlemslande. 3. Den virksomhed, som afgørelsen vedrører, skal have mulighed for at gennemgå et udkast indeholdende de fuldstændige informationer, som påtænkes sendt til de øvrige medlemslande, førend informationerne videregives. 4. Virksomheden skal i denne forbindelse have mulighed for at gøre indsigelser vedrørende informationer om forretningsfølsomme forhold, og der skal tages hensyn til sådanne indsigelser, således at sådanne oplysninger i videst muligt omfang udelades. 5. Hvis der i en medlemsstat er truffet en afgørelse, som skattemyndighederne i en anden medlemsstat mener vil kunne have betydning for skatteansættelsen i det pågældende land af den virksomhed, der har modtaget afgørelsen (eller for et dermed forbundet selskab) kan myndighederne anmode om yderligere oplysninger. Udlevering af yderligere oplysninger skal kun kunne ske i tilfælde af, at der er en konkret og relevant begrundelse herfor. Hvis en anden medlemsstat har anmodet om yderligere oplysninger om en afgørelse, skal den virksomhed, som afgørelsen vedrører, underrettes herom. Virksomheden skal gøres bekendt med hvilke yderligere oplysninger der påtænkes udleveret, og skal have mulighed for at gøre indsigelse herimod i det omfang der er tale om forretningskritiske oplysninger, og der ikke foreligger en konkret begrundet mistanke om skattesvig. Side 8 I den foreslåede Artikel 8a, nr. 5, litra d) anvendes sandsynligvis vil blive direkte eller indirekte berørt. Formuleringen overlader et bredt skøn til medlemsstaterne, hvorfor dette bør præciseres i forslaget. Det fremgår af den foreslåede Artikel 8a, nr. 5, litra e) at der skal ske identifikation af enhver person i andre medlemsstater, som kan blive berørt af afgørelsen. Dette vil i mange tilfælde i praksis ikke være muligt, og der bør derfor indarbejdes retningslinjer for, i hvilke tilfælde medlemsstater kan undlade at identificere udenlandske juridiske personer.

9 Forslagets Artikel 1, nr. 4 (ændring af den eksisterende Artikel 14) Side 9 Ifølge forslaget skal medlemsstater, som gør brug af oplysningerne, sende feedback herom til myndigheden i den stat, der har leveret oplysningerne. FSR henstiller til, at det selskab som afgørelsen vedrører, også skal have adgang til at blive bekendt med feedback en, jf også ovenfor. Endvidere skal FSR henstille til, at det præciseres hvad begrebet gør brug af omfatter. Gives der således kun feedback, hvis der i den modtagende medlemsstat sker en skattemæssig indkomstændring, eller skal der gives feedback, hvis modtagerstaten alene gennemgår afgørelsen uden yderligere behandling? Forslagets Artikel 1, nr. 6 (ændring af den eksisterende Artikel 21) FSR henstiller til, at der i forslaget tilføjes bestemmelser om, hvilken sikkerhed der må kræves til det system der udvikles. Sikkerhedskravene hertil må være omfattende, da virksomheders skattemæssige dispositioner og forretningsmæssige forhold ikke skal kunne komme andre end skattemyndighederne i medlemsstaterne i hænde. Ligeledes bør det centrale system underlægges nogle sikkerhedscheck, så man sikre, at det kun er dem, som er berettiget til at hente information, som kan hente sådan information. Forslagets Artikel 1, nr. 8 (ny Artikel 23a) FSR opfatter artikel 23a punkt 2. nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat der modtager, som uhensigtsmæssig, da det i givet fald afgøres af modtagerstatens lovgivning, hvilke oplysninger der kan videregives. Skatteministeriet bør derfor overveje, om dette vil give problemer i forhold til forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser om videregivelse af oplysninger. Det gælder for så vidt også for øvrig dansk lovgivning. Efter FSR s opfattelse burde det være reglerne i den stat, hvorfra oplysningerne stammer, der bør være bestemmende for oplysningernes anvendelse i modtagerstaten. Oplysningerne er jo givet under hensyntagen til reglerne i afsenderstaten og ikke i modtagerstaten. Dette burde som minimum gælde i de

10 tilfælde, hvor reglerne i modtagerstaten er lempeligere end reglerne i afsenderstaten. Side 10 Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed. Med venlig hilsen Bjarne Gimsing Formand for skatteudvalget Kasper Bring Truelsen Skattekonsulent