Hvem er jeg? Karsten Haarh, Neurooptometrist 2

Transkript

1 1

2 Hvem er jeg? Jeg er udlært som optiker på FTS Har nu autorisation som optometrist. Har arbejdet i butik fra 1976 til nu. Fra 2002 har jeg været i gang med supplerende efteruddannelse. Jeg har supplerende uddannelse og erhvervserfaring indenfor specialerne: Kontaktlinser Synstræning Svagsyn Januar 2013 startede jeg med selvstændig klinik/som ekstern konsulent. Karsten Haarh, Neurooptometrist 2

3 Min indgangsvinkel er Neurodevelopmental optometri: Neuro: Basis i vores neurologiske funktionalitet. Developmental: Basis også i den humane udviklingssekvens; dvs. hvornår sker hvad i vores kognitive udvikling. Interaktion og effekt på vores kognitive færdigheder (begrænsninger og potentiale). Optometri: An autonomus, healtcare profession involved in the services and care of the eye and visual system, and the enhancement of visual performance. Karsten Haarh, Neurooptometrist 3

4 Helhedsorienteret tankegang Ikke tal, men funktionalitet Behov ved anamnese- klager hvordan påvirkes kundens funktionalitet Karsten Haarh, Neurooptometrist 4

5 Hvornår er man svagseende? De offentlige regler (lovgivning og definitioner) Der er langt større behov for vores hjælp/mange flere er funktionelt svagseende Kun fokus på centralvisus eller (de nye kørekortskrav januar 2013) Karsten Haarh, Neurooptometrist 5

6 Management of Low Vision in Children Report of a WHO Consultation 1992 Low vision, as limited to patients requiring low vision care, is defined by the Bangkok definition: A person with low vision is one who has impairment of visual functioning even after treatment and/or standard refractive correction, and has a visual acuity of less than 6/18 to light perception, or a visual field less than 10 degrees from the point of fixation, but who uses, or is potentially able to use, vision for the planning and/or execution of a task. Karsten Haarh, Neurooptometrist 6

7 WHO, International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision (ICD-10) Version for 2010 Category Presenting distance visual acuity Worse than: Equal to or better than: 0 Mild or no visual impairment 6/18 = 3/10 (0.3) = 20/70 1 Moderate visual impairment 6/18 = 3/10 (0.3) = 20/70 6/60 = 1/10 (0.1) = 20/200 2 Severe visual impairment 6/60 = 1/10 (0.1) = 20/200 3/60 = 1/20 (0.05) = 20/400 3 Blindness 3/60 = 1/20 (0.05) = 20/400 1/60* = 1/50 (0.02) = 5/300 (20/1200) 4 Blindness 1/60* = 1/50 (0.02) = 5/300 (20/1200) light perception 5 Blindness No light perception 9 Undetermined or unspecified * or counts fingers (CF) at 1 metre. Karsten Haarh, Neurooptometrist 7

8 BEST PRAKSIS SVAGSYN 2011 Vejledningen er udarbejdet af: Claus van Weezel, formand, Optiker, Øjenklinikken Kennedy Centret. Peter Smaakjær, Optiker, MSc. Optom & Public Policy, CSU-Slagelse Kim Fogelberg Christoffersen, Optiker CRS i Odense Søren Bjørnø, Optiker, Center for Kommunikation i Herning. Ellen Troelstrup, Synskonsulent, Kommunikationscentret Region Hovedstaden. Karsten Haarh, Neurooptometrist 8

9 BEST PRAKSIS SVAGSYN 2011 Definition af synshandicap: Voksne over 18 år, der opfylder kriterierne med udgangspunkt i WHO s definition på synshandicap. Personer med nedsat syn svarende til en synsbrøk på 6/18 eller mindre på bedste øje med optimal korrektion. Personer med synsfelt mindre end eller lig med 20 eller hemianopsi (halvsidigt synsfeltudfald) tilhører ligeledes svagsynsgruppen uanset visus. Karsten Haarh, Neurooptometrist 9

10 Lægehåndbogen Svagsynethed og blindhed Oprettet: Definition Inddeling: Normalt syn: Visus på bedste øje >0,6 Nedsat syn: Visus på bedste øje mellem 0,3 og 0,6 Svagsynethed: Visus på bedste øje mellem 0,1 og 0,3 Social blindhed: Visus på bedste øje mellem 0,03 og 0,1 Praktisk blindhed: Visus på bedste øje <0,03, men med lyssans Total blindhed: Ingen lyssans Karsten Haarh, Neurooptometrist 10

11 Forekomst Prævalens Lægehåndbogen Mellem 5000 og mennesker i Danmark har social blindhed, dvs. at de ikke kan deltage i arbejde eller undervisning hvor synsevnen er væsentlig To af tre af de registrerede i Dansk Blindesamfund er over 60 år Incidens Over 1000 nye tilfælde hvert år i Danmark (Lucentisbehandling mv. har de senere år ændret dette, men nu måske kommende problem med demens; dias nr. 27) Karsten Haarh, Neurooptometrist ; 11

12 Definition svagsynsoptik Svagsynsoptik (specielle optiske hjælpemidler) er primært optik med forstørrende virkning: lupper, lupbriller, kikkerter, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved varigt synshandicap med synsstyrker på 6/18 (0,3) eller derunder. Hvis forskellen (additionen) mellem personens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kan hjælp ydes som lupbrille. Hjælp til lupbriller, kikkertbriller og medicinske filterglas omfatter også brillestel og eventuelt matglas eller balanceglas. Karsten Haarh, Neurooptometrist 12

13 Hvem taler vi om i dag: Kunde som er visuelt dårligt fungerende pg.af nedsat visus e.a., men alligevel ser bedre end hvad de offentlige regler definerer som svagsyn. Karsten Haarh, Neurooptometrist 13

14 Hvad kan vi gøre specielt for denne gruppe? Brilleglas Glasmaterialer Belysning Høje additioner (>3,00 D) Opretholdelse af kort læseafstand Hvorfor bifocal og IKKE progressiv Filtre Lupper/forstørrelse Kikkerter Synstræning Karsten Haarh, Neurooptometrist 14

15 Brilleglas Tænk forstørrelseseffekt (aniseikoniske brilleglas) også på afstandsbriller Visus- og kontrastforbedring ved at ændre brilleglas-materiale og/eller type (eks.: asfærisk kontra krumme brilleglas) Begge dele kan forbedre afstands visus og kontrastopfattelse væsentligt Karsten Haarh, Neurooptometrist 15

16 Hvorfor ikke højtbrydende materialer? Undgå brilleglasmaterialer med dårlige Abbe-tal (kromatiske abberationer påvirker meget ved nedsat kontrastfølsomhed) Farvespredning(kromatisk abberation giver nedsat kontrastopfattelse og dermed dårligere funktionalitet Filterfarver kan være vanskelige at lave på de høje brydningsindeks (>1,50) Karsten Haarh, Neurooptometrist 16

17 Tallene varierer fra den ene til den anden leverandør. Se tallen fra din leverandør! Men det basale er ens: Jo højere brydningsindeks jo dårligere Abbetal. Indeks 1,50 1,6 1,67 1,74 Materiale CR-39 MR-8 MR-10 MR-174 Abbe Karsten Haarh, Neurooptometrist 17

18 Belysning Belysning Hvor kraftigt (11-13 W), meget individuelt! Farvetemperatur ( Kelvin) En lampe er ikke bare en lampe Husk at halveres afstand mellem lampe og tekst fordobles lysintensitet. Karsten Haarh, Neurooptometrist 18

19 Høje additioner Relativ forstørrelse Jo kortere læseafstand jo større bliver teksten. Halvering af læseafstand giver fordobling af tekststørrelse. Kontrastsyn som indikator for additionen Eks.: Colenbrander mixed contrast Husk konvergensprismer ved de korte læseafstande Dobbeltkonturering/slør Dobbeltsyn Udtrætning Karsten Haarh, Neurooptometrist 19

20 Læsepulte o. lign. Læsepult Konceptholder Stol med armlæn Pude i skødet Hvorfor: For at kunne opretholde kort læseafstand uden udtrætning. For at sikre god belysning Kan være en forudsætning for, at brille med høj addition (og dermed kort læseafstand) ikke havner i skuffen Karsten Haarh, Neurooptometrist 20

21 Bifocale ikke progressive Svagsyn: Nedsat centralsyn Slør i perifert synsfelt på progressive brilleglas Begrænsninger i addition ved progressive Ved progressive: Jo højere addition, jo mindre synsfelt i læsefeltet Bifocal: Optio ved høje additioner (>6,00 D) Alternativ kan være separat læsebrille med høj addition og progressiv med lavere addition Karsten Haarh, Neurooptometrist 21

22 Filtre En lang række faktorer påvirkes med filtre: Kontrastsyn Blænding Udtrætning Mobility (hvor sikker man færdes) Og dermed også kundens livskvalitet Karsten Haarh, Neurooptometrist 22

23 Lupper, håndholdte, fritstående Med og uden lys Luplamper og brillemonterede Scannere/elektroniske lupper Laboclip el. lign. Når høj addition ikke kan accepteres (test: Skub til kundens hænder mens han/hun læser og spørg!) Når høj addition kombineres med lup eks. for at læseafstand ikke skal blive meget kort. I specielle situationer når der ikke er behov for høj addition generelt Karsten Haarh, Neurooptometrist 23

24 Kikkerter Monoculære Binoculære Håndholdte Hovedbårne Når man færdes Ved TV På udstillinger Og meget mere Karsten Haarh, Neurooptometrist 24

25 Øjenmotorisk integration Hvorfor har det betydning? Eks.: Afstandsbedømmelse Overblik på teksten/ved næropgaver Generel orienteringsevne afstand Sikkerhed når man færdes Hvad kan der gøres synstræning! Karsten Haarh, Neurooptometrist 25

26 Hvad skal der bruges? Filtre Håndlupper Belysning Kikkerter Og faglighed!!!!!!! Investering i almindeligt prøverum er hurtigt > Investering i dette nødvendige ekstraudstyr er Karsten Haarh, Neurooptometrist 26

27 Hvorfor så mange ting tidligt? Jo yngre jo bedre indlæringsmuligheder. En sandhed med modifikationer. Ændrede livsbetingelser Ændring af vaner/tilgang til hverdagens opgaver Personlige ressourcer: Demens/indlæringsbesvær ved høj alder Karsten Haarh, Neurooptometris 27

28 Tid til at vænne sig Kriseforløb: 1. Chockfasen: Sorg og desperat vrede, depressiv fortvivlelse, ligegyldighed 2. Reaktionsfasen: Hvorfor, anosognosi, det er de andres skyld 3. Bearbejdningsfasen: Accept ikke alle 4. Nyorienteringsfasen: Motiveret - opdager muligheder, villig til at tage nye synshjælpemidler til sig og aktivt drage nytte af dem i hverdagen Karsten Haarh, Neurooptometrist ; 28

29 Hvad skal vi kunne: Hjælpe uden at dominere Tage stilling uden at tage over eller invadere Være personlig uden at være privat Sætte grænser uden at begrænse udfoldelserne Lade borgeren træffe egne valg uden at omsorgssvigte Være netværk uden at skubbe andre netværk ud Holde en professionel distance uden at distancere sig Respektere uden at acceptere hvad som helst Forholde sig til borgeren som et helt menneske uden at overvurdere borgerens kompetencer... og meget andet Karsten Haarh, Neurooptometrist ; 29

30 Tænk ikke enten eller (at 1 brille/hjælpemiddel skal kunne det hele) men både og (hvordan kan kundens oplevelse af begrænsninger i hverdagen bedst kompenseres) Karsten Haarh, Neurooptometrist 30

31 Hvem henviser du til, hvis du ikke selv kan eller vil arbejde med svagsynsoptik? De lokale Synscentraler/ Kommunikationscentre Brug kolleger, der arbejder med dette speciale. Synscentralerne/Kommunikationscentrene kan fortælle hvem der kan i dit område. Vi har et ansvar til at sikre vores kunder den bedst mulige hjælp både etisk, men også i forhold til vores autorisation. Karsten Haarh, Neurooptometrist 31

32 Der skal være fokus på funktionalitet i konklusionen. Se på funktionalitet (ikke kun visus) Hvad er der af begrænsninger i kundens hverdag (anamnese) hvad kan kunden med ny korrektion, som han/hun ikke kan med egen habituelle. Ikke optiker snak (alle fag har sit stammesprog )!! Tværfaglig kommunikation og kommunikation med kunden (tal almindeligt dansk ) Karsten Haarh, Neurooptometrist 32

33 Dokumentation for vores egen og Til os selv: for kundens skyld Hvordan påvirker synsnedsættelsen kundens hverdag (anamnesen og behov-vurdering)? Hvad kan de synshjælpemidler du anbefaler sætte kunden i stand til at gøre som han/hun ikke kan uden dem (løsningsbeskrivelse)? Og når der skal ansøges: Hvad er der af dokumentation for diagnose(r) (journal fra øjenlæge/øjenafdeling) og hvor stammer den fra? Din synsundersøgelse skal også med! Karsten Haarh, Neurooptometrist 33

34 Honoraer er en væsentlig forudsætning! Nogle synsundersøgelser vil ende med, at der ikke kan leveres noget hjælpemiddel Der skal ofte bruges mere tid på afprøvning af flere løsningsmodeller før man finder det kunden finder bedst muligt Alt tager mere tid, når man arbejder med svagseende Løbende efteruddannelse er en nødvendighed Og alt dette skal kunne finanscieres Karsten Haarh, Neurooptometrist ; 34

35 Fagligt forum Foreningen af svagsynsspecialister: Karsten Haarh, Neurooptometrist 35

36 Tak for jeres opmærksomhed Karsten Haarh Neurooptometrist Tlf.: mail: 36