Situationen i marken. Plantenyt nr. 21 den 8. juni 2016

Transkript

1 Plantenyt nr. 21 den 8. juni Situationen i marken - Høst og skårlægning af vinterraps - Forebyg skadedyr i kornlageret - Kommende markvandringer Situationen i marken Fortsat lavt smittetryk af bladsvampe i vinterhvede og vårbyg reducer doseringen i afsluttende svampesprøjtning. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Fangsten af hvedegalmyg har overskredet skadetærsklen på Vestlolland sprøjt mod skadedyr i denne uge på Vestlolland. Vær opmærksom på tilførsel af bor til roer i år pga. de meget tørre forhold! Vinterhvede Bortset fra gulrust, er der meget svage angreb af bladsvampe i vinterhveden. Septoria, som kræver fugtige forhold for at smitte, ligger på et ekstremt lavt niveau i år. Hveden kan afsluttes i denne uge og kommende uge. Juster doseringerne af svampemidlerne pct. ned i forhold til de planlagte doseringer. Der skal dog fortsat være øget fokus på sorter med angreb af gulrust bl.a. Substance og Benchmark. I marker med gulrust anvendes produkter med god effekt over for gulrust f.eks. Bell, Viverda og Rubric. Proline er ikke speciel stærk på gulrust, og undlades derfor i marker med eksisterende gulrustangreb. Vi finder enkelte bladlus og kornbladbille larver i hvedemarkerne. Hvedegalmyg er begyndt flyvning, hvor vi pt., i lokalt opsatte fælder, har fanget over skade -tærsklen på 120 hvedegalmyg pr. fælder pr. dag på to lokaliteter på Vestlolland. Skadetærsklen er ikke overskredet i fælder opsat på Møn, Falster og Øst-/Midtlolland. Hvedegalmyg kan skade hveden i perioden fra begyndende skridning til begyndende blomstring, som vi netop befinder os i på nuværende tidspunkt. KWS Cleveland er resistent og skades ikke af galmyg. Ved en kommende svampesprøjtning medtages middel mod skadedyr. Anvend f.eks. 0,1 Karate eller 0,05 Mavrik mod bladlus. På Vestlolland, hvor skadetærsklen for hvedegalmyg er overskredet skal sprøjtning i hveden opprioriteres, og fortages i denne uge.

2 Fysiologiske pletter i hvede Der kan pt. observeres gule bladspidser og gule bladspætninger på bladene i flere vinterhvede marker. I bl.a. KWS Cleveland, KWS Dacanto og Torp er der set bladspætninger, se billede 1. Der ses talrige gule nister eller spætninger på bladene. Nogle af de gule prikker kan blive større og blive brune. Pletterne kan herved komme til at ligne hvedebladplet. Vårbyg Vi har stort set ikke fundet angreb af svampesygdomme i vårbyg. Der kan dog findes meldug i den meget meldugmodtagelige sort Propino. En afsluttende svampesprøjtning i vårbyg kan planlægges efter forekomsten af skadedyr. Doseringen af svampemidler reduceres pct. i forhold til planlagte doseringer. Der kan findes bladlus og kornbladbille larver i stort set alle marker, angrebsgraden varierer dog en del. Udfør en kombineret skadedyrs og svampesprøjtning i denne eller næste uge, alt afhængig af angrebsgrad. Anvend f.eks. 0,1 Karate eller 0,05 Kaiso Sorbie. Se doseringen af øvrige midler i Plantenyt nr. 19. Sukkerroer Er der stort ukrudt f.eks. melder, kamiller, spildraps, hundepersille og natskygger, der har overlevet ukrudtssprøjtningerne, vil en radrensning være aktuel. Radrensningen skal ske lige inden roerne lukker rækkerne, så der ikke fremprovokeres ny fremspiring af ukrudt. Billede 1. Fysiologiske betinget bladspætning i hvede. Spætningerne er fysiologiske betinget, og vi har set tilsvarende symptomer tidligere år i forskellige sorter. De fysiologiske betingede pletter kan se voldsomme ud, men har ingen væsentlig betydning for udbyttet. Den seneste uge er der kommet et gulligt skær over en del hvedemarker, som skyldes gule bladspidser. Symptomerne forveksles med gødningssvidninger eller kraftige angreb af gulrust. Det ses specielt i KWS Dacanto, men kan også ses i mindre grad i andre sorter. Symptomer skyldes ligeledes en fysiologisk påvirkning i kombination med svampesprøjtning. Symptomerne har ingen betydning for udbyttet, men kan se voldsomme ud når hveden er ved at skride, og fanebladet står lodret op. Manganmangel kan findes i enkelte roemarker, hvor bladene er gule med indfaldene områder. Det ses specielt når roerne vokser stærkt under tørre forhold. Vi er inde i en tør periode, hvor der vil være behov for tilførsel af bor til roemarker, hvor der ikke anvendes en borholdig gødning eller er udbragt bor på anden vis. Behovet for bor er størst i tørre vækstsæsoner, da bor optages med jordvæsken. Samtidig er tilgængeligheden forringet ved høje reaktionstal på over 7,8 og nykalkede jorde. Vinterraps Det er nu tidligere angreb af skulpegalmyg og skulpesnudebillen kan afsløres i vinterrapsens skulper. Det er ikke muligt at bekæmpe larverne. 2

3 Skulpegalmyggene lægger typisk mange æg pr. skulpe, og derfor ses mange larver pr. skulpe. Larverne er ca. 2 mm lange, hvide til gullighvide, se billede 2. Angrebene får skulperne til blive gule og springe op. Angreb af skulpegalmyg er derfor mere tabsgivende end angreb af skulpesnudebiller, hvor skulperne ikke springer op. Små larver af skulpesnudebiller ses nu også i skulperne. Der optræder typisk 1 larve (brunt hoved) pr. skulpe. Billede 2. Rapsskulpe med mange hvide skulpegalmyg larver. Høst og skårlægning af vinterraps For tidlig høst koster op til 88 kg pr. ha per dag. Tærsk direkte og overvej kun skårlægning eller nedvisning på uensartede marker. Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Telefon Mail: eba@dlsyd.dk Vær opmærksom på sorternes egenskaber omkring modning og skulpeopspringning. Overvej om du har udstyret til at tærske direkte. Høsttidspunkt Det er vigtigt først at høste vinterrapsen, når den er moden. Tidspunktet for høstmodenhed er ca dage efter afsluttende blomstring hvilket i år vil sige omkring d. 20. august, afhængigt af de enkelte sorters modningstidspunkt og eventuel tørke. Desværre sker det ofte, at vinterraps høstes op til 14 dage for tidligt, hvilket giver et væsentligt mindre udbytte. Ofte vil der, selv om der høstes for tidligt, være en lav vandprocent. Den lave vandprocent holdes fordi de umodne skulpe ikke tærskes, men ryger igennem mejetærskeren og ender på jorden, hvor frøene tvangsmodnes og vil være spildfrø i den efterfølgende afgrøde. Forsøg ved Svensk Raps har vist en gennemsnitlig tilvækst pr døgn på 88 kg frø per ha i dagene op til det optimale høsttidspunkt. Samtidig steg olieindholdet med 0,7 pct. Det største tab vil ses i sorter der modner langsomt og med skulpeopspringningsresistens. De sorter med skulpeopspringningsresistens vil være mere modstandsdygtige over for at åbne skulperne for tidligt. Derudover er de mere hårdføre over for kraftige regnbyger og eventuelle haglbyger. Høst derfor de sorter uden først! 3

4 Høstmetoder Ved høst af vinterraps kan der skårlæges, høstes direkte eller nedvisnes og høstes direkte. Tidspunkt for skårlægning Rapsen skal skårlægges, når afgrøden har et gulligt skær og ca. halvdelen af frøene er blevet sorte. Det ideelle billede af frøenes udvikling er følgende: I f.eks. grubbesåede afgrøder, hvor rækkeafstanden er stor, kan skåret falde ned mellem stubbene, så der kommer mindre luft ind under afgrøden med en ringere tørring til følge. Direkte tærskning Hvis arealet er ensartet og rapsen modner jævnt, kan der tærskes direkte. Direkte tærskning skal gennemføres, når frøene er sorte. Det vil oftest være dage efter det normale tidspunkt for skårlægning. Følgende forhold styrker beslutningen om direkte høst: afgrøden er kraftig eller passende i leje, der er sidekniv på mejetærskeren, afgrøden er ren (fri for ukrudt og grønne plantedele), den høstede vare kan tørres straks efter tærskning. Der bør som minimum være monteret sidekniv i den ene side af skærebordet. Nye forsøg fra Frankrig og Sverige indikerer, at spildet kan reduceres med op til 80 pct., hvis der anvendes et forlænget skærebord i forhold til et standard skærebord. Spildet sker hovedsageligt midt på skærebordet, og risikoen for spild øges med afgrødens størrelse. Skårlægning af uens afmodnende afgrøder I marker med uens modnede afgrøder kan skårlægning gennemføres i op til 1 uge senere end normalt uden væsentligt tab af frø. Hvis rapsen når at blive for moden inden den skårlægges, kan skårlægningen med fordel gennemføres efter at duggen er faldet, så skulperne er fugtige og har mindre tendens til at springe op. Prisen for skårlægning af raps ligger ifølge Farmtal Online på omkring 475 kr. pr. ha. Høste selv? Høst af vinterraps kan være besværligt. Planterne er ofte meget høje og kan vælte ind over skærebordet, så frø slås af og frøspild øges. Det kan være besværligt at komme igennem, hvis der ikke er sideknive på skærebordet til at skære igennem afgrøden. Det er derfor en god idé at anvende et skærebord, der er forlænget og har sideknive monteret. Har man ikke et skærebord, der er egnet til direkte høst skal afgrøden enten skårlægges eller der høstes af en anden maskine. Selvom det koster ekstra at få maskinstation eller en nabo til at høste 4

5 vinterrapsen er det tjent hjem, da både høstbesvær og spildfrø minimeres. Nedvisning af uens afmodnende afgrøder Ved uens afmodning, hvor en stor del af udbyttet forventes at komme fra den sent modnende del af skulperne, bør Reglone anvendes til nedvisning. Det giver mulighed for en uges ekstra tilvækst. Der skal kg frø pr. ha til at dække meromkostningen til Reglone. Det har ikke været muligt at finde forsøgsmæssig dokumentation for denne anbefaling, som bl.a. bliver givet i UK. I en 3- årig forsøgsserie, hvor nedvisning med glyphosat og Reglone skete samtidig, har der ikke været forskel i merudbyttet, som har været tab på 2-3 hkg pr. ha for begge behandlinger. I otte danske forsøg har tilvæksten i den sidste uge inden skårlægning været godt 4 hkg pr. ha. Det antages, at glyphosat langsomt efter behandling stopper tilvæksten. Når Reglone anvendes en uge senere, skulle det således give mulighed for større tilvækst. Argumenter for at anvende glyphosat vil være, at disse produkter arbejdsmiljømæssigt er bedre at arbejde med og at der opnås effekt mod kvik og eventuelt rodukrudt. Nedvisning med Reglone kan typisk ske et par dage efter optimalt skårlægningstidspunkt. Der kan tærskes direkte ca dage efter nedvisning. Anvend 2-2,5 liter pr. hektar tilsat 0,1 liter spredeklæbemiddel pr. 100 liter vand. Der bør anvendes liter vand pr. hektar og køres med lav hastighed, så sprøjtevæsken kan komme ned i afgrøden. altså når størsteparten af skulperne i rapsen er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø. Den behandlede afgrøde høstes direkte typisk 2-3 uger efter sprøjtning. Glyphosatmidlerne kan med fordel bruges, hvor kvik er til stede. Behandlingsfristen er 10 dage, og raps til udsæd må ikke behandles. Vær opmærksom på, at dosis for nogle af midlerne skal sættes op i forhold til normal "kvikdosis" for at sikre god effekt på afgrøden og tokimbladet ukrudt. En nedvisning med glyphosatmiddel er billigere end Reglone. Der anvendes ca g aktivt stof pr. ha svarende til 3 liter glyphosatmiddel med 360 g pr. liter. Glyphosat-midler kan tilsættes 2,0 liter pr. hektar ammoniumsulfat + 0,1-0,2 liter pr. hektar spredeklæbemiddel for at sikre effekten under mindre gunstige forhold og for at modvirke effekten af eventuelt hårdt vand. Alternativt kan der anvendes additivet NovaBalance i en dosering afhængigt af vandet hårdhedsgrad, jfr. anvisninger på etiketten. Additiver tilsættes før glyphosatmidlet hældes i tanken. Hvor afgrøden stadig er meget grøn eller befængt med meget ukrudt kan dosis af glyphosatmidlet (360 g pr. liter) øges til mellem 3,5 og 4 liter pr. ha. Normalt anbefales en vandmængde på 150 liter pr. ha ved nedvisning af raps. I grønne eller ukrudtsbefængte afgrøder, hvor dosis af glyphosatmidlet øges, kan vandmængden samtidig øges til 200 liter pr. ha. Glyphosat-midler giver også en god nedvisning. Nedvisning med glyphosat-midler kan ske 2-4 dage før normalt skårlægningstidspunkt, 5

6 Forebyg skadedyr i kornlageret Rengør kornlageret grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Telefon Mail: eba@dlsyd.dk Når den nye høst er kommet ind, er nedkøling og senere evt. tørring af kornet vigtigt. Kornsnudebiller og andre skadedyr kan gøre skade på det lagrede korn i kornsiloer og andre lagerrum. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes fra både silo og lagerrum og fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er vigtigt at foretage en god rengøring med kost og støvsuger før en eventuel kemisk bekæmpelse. Kemisk bekæmpelse i tomme kornlagre K-Obiol EC 25 er godkendt til bekæmpelse af kornskadedyr i tomme kornlagre. Midlet udbringes med rygsprøjte, og der anvendes følgende doser: grove overflader: 30 ml K-Obiol opløses i 5 l vand. 5 l opløsning rækker til 50 m2 overflade, jævne overflader: 60 ml K-Obiol opløses i 5 l vand. 5 l opløsning rækker til 100 m2 overflade. For at få maksimal effekt skal behandlingen ske på rengjorte overflader. Midlets virkningstid er 6-16 uger afhængig af overfladens beskaffenhed, længst på glatte overflader og kortest på porøse overflader og beton. Mod rismelbillen, som er langt mindre udbredt end kornsnudebiller, er virkningstiden 4 uger. Midlet må maksimalt anvendes 1 gang pr. år. K-Obiol EC 25 koster med de nye afgifter ca. 765 kr. pr. l inkl. afgift ekskl. moms. Derudover er AquaPy (naturligt pyrethrum fra Chrysanthemum) og Silico-Sec (kiselgur) godkendt til skadedyrsbekæmpelse i tomme kornlagre. AquaPy er godkendt til bekæmpelse af den voksne kornsnudebille og andre kravlende insekter i tomme kornlagre. Midlet virker kun få timer, og insekterne skal derfor rammes direkte. Doseringen for AquaPy er: 0,5 l blandes med 4,5 l vand, og det rækker til 100 m2. Behandling udføres to gange med omkring en times mellemrum. Første behandling har også til formål at aktivere billerne. Kemisk bekæmpelse i korn K-Obiol ULV 6 er godkendt mod lagerskadedyr til brug i selve kornet med 4,2 l pr. 100 tons korn. Bayer oplyser, at midlet kun forhandles i 1000 liters beholdere. Midlet må maksimalt anvendes 1 gang pr. år. Silico-Sec (kiselgur) kan anvendes i både korn og tomme lagre, men effekten afhænger af kornets vandprocent. Gasning Større anlæg og større kornpartier kan eventuelt "gasses" med et fosforbrinteprodukt. Kun firmaer med særligt udstyr og speciel tilladelse må foretage denne behandling. For eksempel Anticimex, tlf og Nomus, tlf Kontrol af lagerskadedyr Til kontrol af lagerskadedyr i korn findes forskellige typer rørfælder. Skadedyrene 6

7 søger ind i hullerne i rørene, og kan så opdages på denne måde. Skadedyrenes udseende og biologi På Aarhus Universitets hjemmeside under Spørg om skadedyr findes yderligere oplysninger om skadedyrenes udseende og biologi. Skadedyr i kornlagre er især kornsnudebiller, savtakket kornbille, australsk tyvbille, rismelbiller, melbiller, lagermider og frømøl. Se også billeder nedenfor. Billede 2. Mider i rapsfrø. Angreb ses især i de øverste få cm i overfladen på lageret, hvor der kan være dannet kondens. Problemet løses derfor ved at få frøene tørre også i det øverste lag. Nedenstående billede nr 3 viser Frømøllets larver: Billede 1. Kornsnudebille. Bemærk de gnavede huller i kernerne. Billede3. Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej Nykøbing F

8 8