Bilag til indstilling om Klimatilpasningsplan BMU 24. september 2012

Transkript

1 Nedenstående skema indeholder forslag til ændringer og besvarelse af spørgsmål i relation til forslag til Klimatilpasningsplan som blev drøftet i By- og Miljøudvalget den 27. august Side 7-8 Forslag om specifikke mål vedrørende grønne tage/taghaver Følgende mål vedrørende grønne tage/taghaver foreslås indarbejdet som handlestrategi under målet At 30% af regnvandet er afkoblet kloaksystemet indenfor 100 år (og med teksthenvisning under målet At varmeøeffekten i byen minimeres ): Ved nybyggeri skal tage med en taghældning på 30 grader og derunder så vidt muligt etableres som grønne tage Andelen af grønne tage på Frederiksberg skal øges med m2 indenfor 20 år Bemærkninger: Grønne tage kan primært bidrage til klimatilpasning i kraft af deres evne til at opsuge og forsinke den generelle regn, samt ved at bidrage til køling og fordampning. I forhold til skybrud har grønne tage kun lille effekt. Fremme af grønne tage bidrager dermed til to af klimatilpasningsplanens mål, nemlig målet om afkobling af den generelle regn og målet om at minimere varmeø-effekten. Kommuneplan 2010 indeholder allerede et mål om, at der så vidt muligt skal etableres grønne tage på nybyggeri, hvis taghældningen er på 30 grader eller derunder. Det foreslås, at fastholde dette mål som også er retningsgivende for kommunalt nybyggeri. Det vurderes, at en skærpelse af målet i forhold til de kommunale ejendomme vil være problematisk i forhold til at sikre arkitektonisk mulighed for at bygge med større taghældning. Det vurderes også, at der fortsat bør være et forbehold i retningslinjen, jævnfør så vidt muligt, da der kan være arkitektoniske, æstetiske eller brandtekniske krav som vanskeliggør etablering med grønt tag. Fastsættelse af et specifikt mål for private grønne tage er vanskeligt. Ønskes en bestemt målsætning opnået, bør der grundlæggende være mulighed for, at kommunen aktivt kan bidrage til opfyldelse af målet. Kommunale initiativer hertil kan blandt andet være; krav i lokalplaner for nybyggeri, krav til kommunalt og kommunalt støttet byggeri, indarbejdelse i

2 område- og byfornyelse, samt informationskampagner. By- og Miljøområdet har fået vurderet potentialet for etablering af grønne tage på Frederiksberg. Cowi har i 2011 bregnet et potentiale på ca m2, svarende til 8% af kommunens samlede tagareal. Tages der alene udgangspunkt i flade tage, (som dækker ca. 25% af tagarealerne på Frederiksberg) og at en tredjedel af disse reelt giver mulighed for at bære et grønt tag er potentialet beregnet til ca m2. Baseret på Cowis analyse bør et specifikt mål for antallet/andelen af grønne tage holde sig indenfor disse potentialer. Side 7-8 Forslag om at anføre et mere bindende hierarki over typer af indsatser Følgende tekst foreslås indsat som indledende tekst i 1.2.2: Helt overordnet vil indsatser til håndtering af regnvand blive prioriteret efter følgende hierarki, medmindre lokale forhold (som fx pladskrav, forurening, mv.) forhindrer det: Første prioritet: Anvendelse af regnvand som lokal ressource (omfatter genbrug, forsinkelse, fordampning og overfladisk magasinering) Anden prioritet: Afledning af regnvand (omfatter underjordiske bassiner og rør, samt nedgravede skybrudsledninger) Forslaget er i overensstemmelse med Klimatilpasningsplanens intentioner, som beskrevet under de tre mål og tilhørende handlestrategier (side 7-8). En tilføjelse som ovenstående understreger en ambition om at anvende klimatilpasning som et positivt element i byudviklingen. Det bemærkes, at første-prioriteterne primært kan bidrage til håndtering af den generelle øgede nedbør og de hyppigere, men mindre regnskyl, mens anden-prioriteterne ofte vil være nødvendige, når det er ekstrem-regn, der skal håndteres. Side 10, første Forslag om tilføjelse af grønne tage til tekst side 10 Teksten: Der vil blive undersøgt muligheder for lokal håndtering og forsinkelse af regnvand, i kombination med mulighederne for at forgrønne områderne ændres til Der vil blive undersøgt muligheder for lokal håndtering og forsinkelse af regnvand, i kombination med mulighederne for at forgrønne områderne, herunder særligt fremme af grønne tage

3 Side 12 Spørgsmål om forskellige beregningstilgange Cowi, som har udarbejdet de samfundsøkonomiske beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af investeringsbehovet for skybrudssikring af København og Frederiksberg, har angivet investeringsbehovet ud fra forskellige beregningsforudsætninger: Det fælles grundlag for beregningerne er forudsætningen om, at investering i skybrudstiltag reducerer udgiften til kloakrenovering, og at grundejere sikrer deres ejendomme mod opstuvende kloakvand og mod regnvand på terræn op til 10 cm højde. I skemaet herunder er angivet de beregnede omkostninger, baseret på forskellige beregningstilgange. Beløbene er det samlede beløb for Frederiksberg og København, og et samlet beløb for kombinationen kloak og skybrudstiltag: Side 26 og 33 Spørgsmål vedrørende opsøgende initiativer i de udpegede risikoområder Sum af direkte anlægsomkostninger Nutidsværdi, 20 år, diskontering 3% Nutidsværdi, 20 år, Diskontering 4,9% Nutidsværdi, 3%, samfundsøkonomi inkl. drift i 100 år og investering over 20 år 7,9 mia. kr. 6,3 mia. kr. 5,1 mia. kr. 8,8 mia. kr. Københavns Kommune har i sin Skybrudsplan valgt at anvende nutidsværdi, 20 år, diskonteringsrate 4,9% og alene udgiften til selve skybrudstiltagene, samt alene for Københavns Kommune. Dette tal er 2,6 mia. kr., hvortil de lægger en forventet privat investering på 1,2 mia. kr. samlet 3,8 mia. kr., hvilket er det tal, der angives i Københavns Skybrudsplan og i presseomtalen om denne. Klimatilpasningsplanen peger på tre større projektområder, baseret på risikokortlægningen, hvor der foreslås igangsat en bredere palet af initiativer, udover arbejdet med de overordnede vandveje, som forventes at få væsentlig betydning for områderne. De tre områder er: Bispeengbuen, Vagtelvej-området, Vodroffsvej-området. Et af elementerne i indsatsen for alle tre områder vil være inddragelse af og information til beboerne. I Vagtelvej-området har der allerede i 2012 været dialog med grundejerforening og større ejerforeninger i området om klimatilpasningstiltag. I efteråret gennemføres en screening

4 i Vodroffsvej-området og forventes afholdt et borger-informationsmøde om planerne og mulighederne i området. Ved Bispeengbuen igangsættes områdefornyelsesprojekt, hvor klimatilpasning er et vigtigt element. I sammenhæng med områdefornyelsens borgerdialoger planlægges særskilte initiativer vedrørende klimatilpasning. Det vurderes på den baggrund, at opsøgende initiativer overfor private grundejere i risikoområderne dermed er tilstrækkeligt indarbejdet i Klimatilpasningsplanen. Mulighederne for at give kommunalt økonomisk støtte til private klimatilpasningsinitiativer har været overvejet. Som lovgivningen er på nuværende tidspunkt, vurderes det juridisk ikke at være muligt at give direkte økonomisk støtte til private klimatilpasningsinitiativer, da dette forudsætter, at der er en lovgivningsmæssig hjemmel til det indenfor området. Det er pt. uvist om den kommende lovgivning på klimatilpasningsområdet vil åbne op for en sådan mulighed. Se endvidere sidste punkt i bilaget vedr. forslag om borgerrettet LAR-rådgivning. Side Spørgsmål til grundvandsforhold; 1. afværgepumpning og 2. forureningsrisiko Spørgsmål 1: Er der mulighed for genbrug af vand fra afværgepumpninger? Hvad betyder forventede grundvandsændringer for afværgepumpninger? I dag er der 6 igangværende grundvandsafværgeanlæg på Frederiksberg: 3 anlæg foretager afværgepumpningen i det sekundære (terrænnære) grundvand (Godthåbsvej, Solbjergvej, Howitzvej) 3 afværgeanlæg foretager afværgepumpning i det primære grundvandsmagasin (Finsensvej 76/Flintholm, Kronprinsensvej, Nimbusparken) Afværgetiltagene i det sekundære grundvand medfører kun afledning af meget små mængder grundvand til kloak (< 100 m 3 pr. år). Afværgeanlægget på Finsensvej 76/Flintholm omfatter afværge i det primære (dybe) grundvandsmagasin og vandet (ca m 3 ) afledes til kloakken. Afværgevandet fra Kronprinsensvej (ca m 3 pr. år) ledes (efter rensning) til kanalerne i Frederiksberg Have. Det oppumpede afværgevand fra Nimbusparken (ca m 3 ) reinfiltreres (efter rensning) til det primære grundvandsmagasin. Region Hovedstaden ejer 5 af afværgeanlæggene og 1 afværgeanlæg er privatejet.

5 Den teknologiske udvikling indenfor afværgeteknikker for forurenede grunde går mere og mere i retning af in-situ (på stedet) oprensninger af kortere varighed. Driftsudgifterne ved de traditionelle og meget langvarige afværgepumpninger er ofte dyre, hvilket gør det økonomisk fordelagtigt at vælge in-situ løsninger, hvis dette er muligt. Det betyder, at man i fremtiden må forvente at se afværgeløsninger med mindre muligheder for at genbruge afværgevandet. Af de eksisterende større afværgeanlæg vurderes det relevant at se nærmere på mulighederne for at genbruge afværgevandet på Finsensvej 76/Flintholm f.eks. i sammenhæng med en evt. kommende åbning af Grøndalsåen. Mulighederne (og ønskerne) for brug af vand fra afværgeanlæg vil naturligt kunne indgå i den kommende reviderede Grundvandsplan (2013) samt den fortsatte realisering af klimatilpasningsplanen. På Frederiksberg er det primære grundvandsspejls beliggenhed helt overordnet styret af vandindvindingen på Frederiksberg, hvor vandspejlet holdes på et fast niveau. Hvis indvindingen af grundvand til drikkevandsproduktion stoppes vil dette føre til grundvandsspejlsstigninger på op til 10 meter centralt på Frederiksberg. Dette er langt mere end de 1-2,5 meter vandspejlsstigning, som indledende beregninger forudsiger kan blive resultatet, hvis der generelt nedsives 30 % af regnvandet. Et stop i indvindingen på Frederiksberg vil have væsentlige konsekvenser for de primære afværgepumpninger (forureningsspredning, oppumpede mænger etc.), mens en vandspejlsstigning på 1-2,5 meter vurderes af begrænset betydning for de primære afværgepumpninger. Hvad angår de sekundære afværgepumpninger så er de naturlige variationer i grundvandspejlet ofte væsentligt større end 1-2,5 meter. Umiddelbart vurderes vandspejlsstigningen på 1-2,5 meter at have beskeden betydning for de sekundære afværgepumpninger (forureningsspredning, oppumpede mængde etc.). By- og Miljøområdet skal dog hertil anføre, at dette område generelt er mangelfuldt belyst, ligesom de modellerede ændringer af grundvandspejlet (især i det terrænnære grundvand), er behæftet med en vis usikkerhed. Der må i de kommende år forventes en øget viden på området, som kan inddrages i kommende klimatilpasningsplaner. Spørgsmål 2: Hvad betyder forventede grundvandsændringer for jordforureninger på Frederiksberg? Generelt henvises til overnævnte svar. Ændringerne i grundvandspejlet (i det anførte niveau) vurderes generelt at have beskeden betydning på jordforureningers risiko for mobilisering etc. Området er dog, jf. førnævnte, ikke særligt vel belyst.

6 Side 46 Forslag om at indskrive tekst om klimatilpasningsplanens sammenhæng til CO2- handlingsplanen Følgende tekst foreslås indsat umiddelbart efter 5 om beredskabsplanen: Klimatilpasningsplanen har derudover en relation til kommunens CO2-handlingsplan, hvor de to planer tilsammen omfatter kommunens samlede klimaindsats. CO2-handlingsplanens formål er at forebygge og reducere fremtidige klimaændringer, mens Klimatilpasningsplanens formål er at tilpasse og forberede byen til de klimaændringer, som prognoserne forudsiger er på vej. Det primære mål i klimaarbejdet er fortsat at reducere klimaændringerne, men skybruddet 2. juli 2011 viste, at vi ikke kan udsætte arbejdet med at gøre byen mere robust. Side 58 Side 59 Spørgsmål om eventuelle udfordringer ift. fredningsbestemmelser, fx Grøndalen, og gennemførelse af klimatilpasningstiltag Forslag om borgerrettet klimatilpasningsrådgivning Bemærkninger: Der foreligger fredning af parkområderne Grøndalen, Grøndalsengen og Femte Juni Plads. Fredningens formål er at sikre parkområderne som grønne byparker med offentlig adgang, samt at sikre og muliggøre en forbedring af parkens biodiversitet. Fredningsbestemmelserne er ikke til hinder for etablering af klimatilpasningstiltag. Disse kan endda bidrage til opfyldelse af fredningens formål ift. biodiversitet. Konkrete forslag til etablering af klimatilpasningselementer i parkområderne skal forelægges fredningsmyndigheden i Vej- og Parkafdelingen, der tager stilling til om Danmarks Naturfredningsforening eller Fredningsnævnet skal inddrages i det foreslåede projekt. Tilsvarende vil det være en forudsætning for etablering af klimatilpasningselementer i parkområderne, at der sker en tæt koordinering med Københavns Kommune. Det foreslås at tilføje en handling til handlingsplanen vedrørende etablering af en borgerrettet rådgivningsfunktion om private klimatilpasningsløsninger. Bemærkninger: By- og Miljøområdet og Frederiksberg Forsyning har drøftet et forslag om at etablere en borgerrettet rådgivningsfunktion vedrørende klimatilpasning. Funktionen tænkes oprettet hos Frederiksberg Forsyning og have til formål at rådgive borgerne på Frederiksberg konkret om private klimatilpasningsløsninger. Forslaget er inspireret af lignende rådgivningsfunktioner indenfor fx energirådgivning. Funktionen tænkes således finansieret via takstmidlerne.