Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik

Transkript

1 Danmarks Lærerforening Vandkunsten København K 1. august 2007 Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne - et samlet overblik Den centrale arbejdstidsaftale beskriver, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges. Her får du et samlet overblik over aftalens mange elementer. Du kan bl.a. læse om individuel tid som du selv råder over og den arbejdstid, der skal lægges på institutionen eller skolen og som kaldes skoletid. Du skal være opmærksom på, at der mange steder er lavet lokale aftale, der fraviger de centrale bestemmelser. Vil du vide mere om de lokale aftaler, skal du spørge din tillidsrepræsentant. Arbejdstidsaftalen I det følgende får du en samlet oversigt over de mange elementer, der indgår i arbejdstidsaftalen på voksenspecialundervisningsområdet. Andre steder på hjemmesiden er der særlige afsnit om de emner, der ofte stilles spørgsmål til. Her kan du bl.a. læse om - Individuel tid og skoletid - Planlægningen af din arbejdstid og opgørelsen af tiden - Skriftlighed i forbindelse med din forberedelse - Muligheden for ekstra forberedelsestid - Fælles forberedelse og andet samarbejde - Hvad forstår man ved undervisning? - De vilkår der gælder, hvis du har skiftende arbejdssteder - Din ret til pauser - De regler der gælder, hvis du skal på kursus - Dine muligheder for at flekse din arbejdstid - Aldersreduktion - Tilbagefaldsregler - Og meget mere - 1 -

2 Individuel tid Alle lærere har noget individuel tid, som man selv kan tilrettelægge. Er du fuldtidsansat har du i alt 375 timer som individuel tid. Tiden skal bruges til: individuel forberedelse og efterbehandling af undervisning og mødevirksomhed henvendelser fra pårørende eller elever uden for arbejdspladsen den selvstændige løbende faglige ajourføring Det er også nævnt i aftalen, hvad den individuelle tid ikke kan bruges til. Følgende opgaver er f.eks. ikke noget, du skal bruge den individuelle tid til: skriftligt arbejde, som knytter sig til skolens administration opgaver, der knytter sig til klasse-/kontaktlærerfunktionen varetagelse af de særlige hverv, f.eks. TR, sikkerhedsrepræsentant og samarbejdsudvalg. Skolelederen kan heller ikke pålægge dig, at anvende individuel tid til: mødevirksomhed med andre lærere aktiviteter med eleverne deltagelse i kurser indkøb af undervisningsmaterialer Hvad skal skrives ned? Du har en vis forpligtigelse til skriftlighed i forbindelse med din forberedelse og efterbehandling af undervisningen, og du kan blive bedt om at informere din leder om din undervisning. Din leder kan f.eks. bede om at se de noter, som du har lavet til dit eget brug ved planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisning, og de noter du har lavet i forbindelse med din løbende evaluering. Du kan også blive bedt om at aflevere dine egne notater om din årsplanlægning. Det skal den individuelle tid ikke bruges til Du skal ikke og du kan ikke blive bedt om at bruge de 375 timer til arbejde, som knytter sig til skolens administration, f.eks. planlægning af skoleåret eller udarbejdelse af virksomhedsplaner. Timerne skal heller ikke bruges til at udarbejde skriftlige vurderinger af eleverne, heller ikke visitationspapirer eller statusrapporter for eleverne bortset fra den skriftlighed i forbindelse med den daglige undervisning, der er nævnt ovenfor. Hvis tiden ikke slår til Hvis den individuelle tid ikke slår til, kan du tildeles ekstra tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning, der kræver særlig forberedelse. Det er altså muligt for lederen at tage særligt hensyn til f.eks. nyuddannede lærere og lærere, der skal varetage nye undervisningsområder, og det er muligt at tage særligt hensyn hvis eleverne har nogle særlige forudsætninger eller hvis undervisningen har en særlig karakter. Fælles forberedelse Arbejdstidsaftalen forudsætter, at en vis del af forberedelsen sker sammen med andre. Der skal afsættes 105 timer til fælles forberedelse og individuel forberedelse pr. fuldtidsansat lærer. Det er - 2 -

3 skolens leder og tillidsrepræsentanten, der aftaler, hvordan timerne skal fordeles. Er du fuldtidsansat, har du krav på mindst 50 af disse timer til forberedelse. Tiden til fælles forberedelse ligger altså ud over den individuelle tid. Hvis lederen og tillidsrepræsentanten ikke kan blive enige om at fordele timerne, er der en såkaldt tilbagefaldsregel. Dvs. en regel der afgør, hvordan timerne skal fordeles, hvis der ikke kan opnås enighed om andet. Efter denne regel skal der afsættes 80 timer til fælles forberedelse pr. fuldtidsansat lærer. Det er lederen, der fordeler timerne blandt lærerne, dog skal den enkelte lærer mindst have 50 timer. De resterende 25 timer pr. lærer (105 80) fordeles til individuel forberedelse til lærere med mere end 530 timers undervisning. Fælles forberedelse anvendes til forberedelse og evaluering af undervisningen. Det er lærerne selv, som bestemmer form og indhold i den fælles forberedelse. Skoletid Skoletid er den betegnelse, arbejdstidsaftalen bruger for den tid, der skal afsættes til alle de arbejdsopgaver, der ikke er afregnet for i den individuelle tid. Det er skolens eller institutionens leder, der administrerer og tilrettelægger skoletiden. Arbejdet i skoletiden skal foregå på skolen eller institutionen, men kan også foregå uden for skolen, hvis det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt. Om det er det, afgør lederen efter drøftelse med dig og de andre lærere. Skoletiden er bl.a. tiden til undervisning og specialpædagogisk bistand, pauser/frikvarterer, fælles forberedelse, lokal beslutning om ekstra forberedelsestid, lærersamarbejde, samarbejde med andre, klasse-/kontaktlæreropgaver, samarbejde med pårørende, aldersreduktion, efter- og videreuddannelse samt andre opgaver og funktioner. Alle disse opgaver er nærmere beskrevet nedenfor. Men ud over disse opgaver kan en lang række andre ting indgå i skoletiden. Her vil vi nævne: Medvirken ved afgangsprøver (opgaverettelse, udarbejdelse af prøvetekster mv.) Praktikvejledning Tilsyn med samlinger, herunder det administrative arbejde i forbindelse med skolebiblioteksfunktionen mv. Rejsetid mv. Rådgivnings- og vejledningsopgaver overfor kolleger i forhold til særlige indsatsområder Skemalægning Særlige hverv som for eksempel tillids- og sikkerhedsrepræsentant, mødeleder i pædagogisk råd Listen er i sagens natur ikke udtømmende, men alle kendte og nye pædagogisk /administrative opgaver skal indgå i skoletiden

4 Planlægning Inden din og de andre læreres arbejdstid planlægges for det kommende skoleår, skal den pædagogiske linie på institutionen drøftes i pædagogisk råd. Anvendelsen af lærerteam, projektarbejde, kompetenceudvikling for lærergruppen og anvendelse af tolærerordninger er nogle af de spørgsmål, som kan indgå i drøftelsen. Og inden den egentlige opgave- og fagfordeling finder sted, skal pædagogisk råd drøfte timefordelingsplaner for eleverne, herunder behovet for specialtildeling af timer, placeringen af elevernes pauser, udformningen af en aktivitetsplan for skolens fælles aktiviteter i det kommende år. Det overordnede princip ved arbejdstidens tilrettelæggelse er, at den skal være administrativ enkel, og den skal give dig som lærer et professionelt råderum. Det betyder bl.a., at der skal være et hensigtsmæssigt forhold mellem den tid du har til rådighed og den opgave, du skal løse. Du skal også have mulighed for at holde en pause til personlige formål i løbet af arbejdsdagen. Arbejdsplan Før hver normperiode, skal du have udleveret en arbejdsplan. Det er lederen, der beslutter hvor lang normperioden skal være. Den må højst være 1 år, og den må ikke være længere, end at det er muligt at lægge en plan for perioden. Der kan kun undtagelsesvis ske ændringer af arbejdsplanen. Sker der ændringer i din plan, skal du normalt have det at vide med mindst 4 ugers varsel. Arbejdsplanen skal omfatter alle dine arbejdsopgaver bortset fra de opgaver, der ligger i den individuelle tid. Arbejdsdage, hvor du skal møde efter arbejdsplanen, skal medregnes med mindst 3 timer. Mødedage Du kan sammen med din tillidsrepræsentant og leder lave en aftale om, hvor mange dage du skal møde på din skole/institution. Kan I ikke blive enige, kan du forlange, at der friholdes et antal dage svarende til 25 % af den tid, der skal anvendt til undervisning. Du kan dog højst forlange, at 20 dage friholdes på denne måde. Antallet af mødedage vil på den måde kunne komme til at variere mellem dage. Delt tjeneste Din daglige tjeneste skal så vidt muligt være samlet. Der kan ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter bortset fra tilfælde, hvor der er planlagt undervisningsaktiviteter til afvikling om aftenen. Der kan maksimalt planlægges med to-delt tjeneste 40 gange om året. Du skal have medregent pauser af mindre end 1/2 times varighed, hvis du skal blive på arbejdspladsen. Tjeneste uden for det faste tjenestested / flere tjenestesteder Hvis du er ansat på en institution, hvor du skal løse opgaver andre steder end på selve skolen/institutionen f.eks. hjemme hos nogen eller på et andet arbejdssted, skal transporttiden til og fra din institution (dit hovedarbejdssted) og det andet arbejdssted medregnes i din arbejdstid. Du skal selvfølgelig også have kørselsgodtgørelse. Hvis du har flere arbejdssteder, skal din leder beslutte, hvilken et af stederne der skal betragtes som dit hovedarbejdssted. Hvis dit arbejde foregår forskellige steder indenfor et nærmere geografisk afgrænset område (et distrikt), kan man beslutte at anvende et af arbejdsstederne eller eventuelt din bopæl, hvis den ligger - 4 -

5 indenfor distriktet, som udgangspunkt ved beregning af kørselsgodtgørelse og medregning af arbejdstid. Hvis du tager direkte fra din bopæl til et andet arbejdssted end hovedarbejdsstedet, får du kun medregnet den mertid, der evt. er i forhold til din sædvanlige transporttid hjemmefra og til dit hovedarbejdssted. Hvad forstås ved undervisning? De fleste forstår umiddelbart undervisning, som noget der foregår i en klasse, på et hold eller eventuelt som individuel undervisning. Undervisning finder imidlertid ikke alene sted under sådanne strukturerede former. Undervisning foregår i det hele taget, når læreren skaber og fremmer processer, der øger elevens kompetence. Det betyder, at undervisning i princippet finder sted ved alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne, f.eks. i forbindelse med gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelser og evaluering, elevsamtaler, studieture/ekskursioner og ved sociale og kulturelle arrangementer. I alle disse sammenhænge medregnes tiden som undervisningstid. I arbejdstidsaftalen betragtes specialpædagogisk bistand og rådgivning/vejledning af pårørende også som undervisning. Der er ikke tale om udtømmende lister, idet aftalen netop ikke skal lægge begrænsninger for udviklingen af undervisningsaktiviteterne. Du kan højst få 720 timers undervisning årligt. For timer ud over 680 timer årligt får du en godtgørelse på pt. 116,00 kr. pr. time. Anden undervisning mv. Hvis du f.eks. skal undervise andre faggrupper kan der lokalt indgås aftale om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges og om de (løn)vilkår, der i øvrigt skal gælde for opgaven. Studieture, lejrskoler o. lign. Studieture, lejrskoler, mv. betragtes som tjenesterejser. Disse aktiviteter indgår i arbejdsplanerne og medregnes i arbejdstiden som tid til undervisning. Der er mange steder indgået lokalaftale på disse områder. Pauser/frikvarterer Pauser/frikvarterer indgår i skoletiden. Der er der ikke fastlagt bindende bestemmelser for pauser/frikvarterer, idet der skal tages hensyn til pædagogiske forhold, når pauser/frikvarterer skal fastlægges. Fælles forberedelse Arbejdstidsaftalen forudsætter, at en vis del af forberedelsen sker sammen med andre. Der skal afsættes 105 timer til fælles forberedelse og individuel forberedelse pr. fuldtidsansat lærer. Det er skolens leder og tillidsrepræsentanten der aftaler hvordan timerne skal fordeles

6 Er du fuldtidsansat har du mindst krav på 50 af disse timer til forberedelse. Tiden til fælles forberedelse ligger altså ud over den individuelle tid. Hvis lederen og tillidsrepræsentanten ikke kan blive enige om at fordele timerne er der en såkaldt tilbagefaldsregel. Dvs. en regel der afgør hvordan timerne skal fordeles, hvis der ikke kan opnås enighed om andet. Efter denne regel skal der afsættes 80 timer til fælles forberedelse pr. fuldtidsansat lærer. Det er lederen, der fordeler timerne blandt lærerne, dog skal den enkelte lærer mindst have 50 timer. De resterende 25 timer pr. lærer (105 80) fordeles til individuel forberedelse til lærere med mere end 530 timers undervisning. Fælles forberedelse anvendes til forberedelse og evaluering af undervisningen. Det er lærerne selv som bestemmer form og indhold i den fælles forberedelse. Samarbejde Ud over den fælles forberedelse er der en række pædagogisk/administrative opgaver omkring de enkelte elever og hold eller klasser, som lærerne må samarbejde om. Som regel, men ikke altid laves arbejdet i faste teams. Opgaverne fastlægges i forbindelse med skoleårets planlægning. Herudover er det nødvendigt, at læreren har en række andre samarbejdsrelationer på og uden for skolen. Arbejdstiden til samarbejde indgår i skoletiden. Klasse-/kontaktlæreropgaver Der skal lokalt tages stilling til om der skal udpeges klasse-/kontaktlærer og hvilke opgaver klasse-/kontaktlæreren skal varetage og det tidsmæssige omfang. Aldersreduktion Fra og med den normperiode, hvor du fylder 60 år, får du medregnet 21 minutter pr. 60 minutters undervisning i din arbejdstid. Kursusdeltagelse Ved deltagelse i efter- og videreuddannelse planlægges og opgøres arbejdstiden efter samme regler som gælder for andre arbejdsopgaver, der ligger i skoletiden. Dvs. at den planlagte kursustid og eventuel rejse- og ventetid i forbindelse med kurset indgår i planlægningen. Ved internatkurser af mere end to døgns varighed medregnes dog kun 7,4 time pr. dag for de dage der ikke er ankomstog afrejsedage. I forbindelse med kursusdeltagelse får du arbejdstidsbestemte godtgørelser efter arbejdstidsaftalens generelle bestemmelser. Der er særlige regler for internatkurser. Udover egentlig kursusdeltagelse kan efter- og videreuddannelsen finde sted ved studietilrettelagte undervisningstilbud, f.eks. pædagogisk diplomuddannelse. Vilkårene for at deltage i sådanne uddannelser skal aftales lokalt. Arbejdstidens opgørelse og overtid Ved normperioden afslutning skal din arbejdstid gøres op. I opgørelsen skal samtlige arbejdsopgaver indgå. Det gælder f.eks. også frikøbstimer, feriedage og søgne-/helligdage og aldersreduktion

7 Aftalen indeholder en bestemmelse om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, med mindre andet aftales lokalt. Uden det er aftalt kan du dog tillægges indtil 30 overtimer i forbindelse med vikararbejde, eller hvis det viser sig nødvendigt i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsplanerne. Disse timer godtgøres ved normperiodens udløb som overtimer. Godtgørelsen sker enten i form af frihed af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med betaling. Betalingen beregnes pr. time som 1/1924 del af din årsløn inkl. funktions- og kvalifikationsløn. Hertil skal også lægges et tillæg på 50 %. Lederen og læreren kan aftale, at overarbejde afspadseres i samme normperiode ligeledes med et tillæg på 50 %. Opgørelse af antallet af undervisningstimer finder altid sted ved opgørelsesårets afslutning. Nedsat tid Hvis du ønsker det, kan du få nedsat din årlige arbejdstid. Kommer du på nedsat tid, kan den individuelle tid nedsættes forholdsmæssigt. Hvis der er indgået akkorder for andre arbejdsopgaver, skal der tages stilling til om - og i givet fald hvor meget - de skal nedsættes. Flekstid Du skal være opmærksom på, at der i tilknytning til arbejdstidsaftalen er indgået en aftale om flekstid. Flekstidsaftalen betyder, at du selv kan planlægge og tilrettelægge dit arbejde. Det betyder, at du kan blive længere på eller gå tidligere fra institutionen, hvor du finder det hensigtsmæssigt. Du kan dog ikke flekse på tidspunkter, hvor du nødvendigvis skal være på institutionen, f.eks. på tidspunkter hvor din leder har planlagt, at du skal være til stede i forbindelse med undervisning, møder eller lignende. Du skal føre regnskab med din flekstid. Ved hver måneds udgang må regnskabet højst vise, at du skylder 10 timer, eller at du har 20 timer til gode. Lokalaftaler og tilbagefaldsregler Arbejdstidsaftalen giver på en række områder mulighed for, at der lokalt kan indgås aftaler, der udmønter eller fraviger de centrale bestemmelser. I det omfang, det ikke lykkes at blive enige lokalt, er der aftalt en række tilbagefaldsregler. Der er tilbagefaldsregler på følgende områder: tjeneste uden for det faste tjenestested flere tjenestesteder kursusdeltagelse varslingsbestemmelser for ændring af mødeplan mødedage - 7 -