OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Juni 11

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Langeland Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen på Langeland. Denne gang de unge og omsætningen på arbejdsmarkedet. I notatet sammenlignes Langeland med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Langeland. Kort om beskæftigelsen på Langeland Beskæftigelsen på Langeland er siden finanskrisens start i 8 (august) faldet med ca. 11 %, svarende til at der i dag er ca. 857 færre beskæftigede på Langeland. Det er især den private sektor, der hidtil har været ramt af krisen. Der er nu ca. 313 færre beskæftiget indenfor handel, 6 færre beskæftigede inden for industrien og16 færre beskæftigede inden for bygge og anlæg. Til gengæld er beskæftigelsen inden for dele af de private servicefag steget. Arbejdsstyrken på Langeland er den mest geografisk mobile i, jf. figur. Til gengæld finder 69 % af de ledige nyt job indenfor samme branche igen, når de får nyt arbejde. Den faglige mobilitet ligger dermed på et lavere niveau på Langeland sammenlignet med regionen, hvor den tilsvarende andel er 59. pct. 1 Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på Langeland fra januar 8 til februar Figur : Gennemsnitlige pendlingsafstand (km), jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 Sønderborg Fanø Esbjerg Odense Billund Fredericia Kerteminde Kolding Svendborg Varde Vejle Faaborg-Midtfyn Nordfyns Ærø Assens Aabenraa Vejen Middelfart Nyborg Tønder Haderslev Langeland Klyngen Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger 1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer på Langeland frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11, Analyserapport for 1, Beskæftigelsesregion 11

3 Tre hovedtendenser 1. Ledige finder hurtigt job igen På trods af mange fyringer i industrien og en jobvækst, som lader vente på sig, er der fortsat muligheder for ledige på Langeland. Erfaringer viser, at ca. 1 tredjedel af de nyledige finder job efter 3 måneder og lignende resultater findes fra varslinger i industrien andre steder i regionen. På Langeland var der fra. kvt kvt jobskifter, hvor stillinger blev besat med ledige eller personer fra beskæftigelse. Der er altså tale om et arbejdsmarked, hvor der er store bevægelser, og dermed muligheder.. Unge på offentlig forsørgelse Mange unge på Langeland er på offentlig forsørgelse. Godt 15 % af de unge modtager en offentlig ydelse, og selv om der det seneste år har været et fald i antallet, er det stadig en høj andel. Det har stor betydning senere i livet, at man starter voksenlivet med kontanthjælp. Hvor 6 % af de unge, som i 5 fik kontanthjælp som årige, er på en offentlig ydelse 5 år senere, er det kun 19 % af de unge, som ikke fik kontanthjælp i 5, som 5 år senere er på en offentlig ydelse. 3. Virksomhedsvendt aktivering En tidlig og aktiv linje i beskæftigelsesindsatsen er væsentlig for bl.a. at modvirke langtidsledighed. Et af de mest effektive redskaber er virksomhedsvendt aktivering, hvor den ledige bl.a. får mulighed for at opbygge netværk og evt. afprøve nye fagområder. På Langeland anvendes virksomhedsvendt aktivering på samme niveau som i, og for unge får en overvejende del af målgruppen et virksomhedsvendt tilbud. 3

4 Ledigheden på Langeland Fig. 3.: Andel af fuldtidsledige dagpengemodtagere fordelt på a-kasse, Langeland og, april 11 6% 5% På grund af varsling om fyringer på Vestasfabrikken på Langeland må det forventes, at beskæftigelsen vil falde. Af de 3 fyrede på Vestas er 15 bosat på Langeland og hertil kommer påvirkningen af underleverandører, som er vanskeligere at påvise. % 3% % 1% % Selvstændige Akademikere Funkt./tjenestemænd Kilde: jobindsats.dk Tekniske funkt. HK Byggefag Metal Ufaglærte Andel af fuldtidsledige Andel af fuldtidsledige Langeland Øvrige På Langeland er der således en overvægt af ledige inden for især metal og ufaglært arbejde, hvor de varslede, inkl. underleverandører, primært arbejdede, jf. figur 3. Der er dog ikke tale om en massiv overvægt i forhold til gennemsnittet for hele. På opgørelsestidspunktet var mere end tredjedele af de varslede på Vestas fratrådt. Samtidig viser erfaringer fra andre fyringer i industrien, at mere end en tredjedel af de fyrede er i beskæftigelse igen inden for 3 måneder. Og efter 1 måneder er tredjedele tilbage i beskæftigelse eller uddannelse. 3 Fig. : Andelen af de nye ledige på Langeland, som hurtigt finder job (inden for 3 måneder), og udviklingen i antallet af nye ledighedsforløb Procent Andel med job efter 3 måneder (venstre akse) Antal ledighedsforløb (højre akse) 3 Personer 1 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer på Langeland frem mod 1. Debatoplæg Andelen af nyledige på Langeland, som hurtigt finder job, ligger tæt på de erfaringer, som man har fra andre fyringer i industrien. Jf. figur var andelen af personer, som fik job 3 måneder efter nyledighed på 3 % i 9. Selv om jobvæksten lader vente på sig, er der således stadig mange muligheder for beskæftigelse, både på Langeland og uden for. I perioden. kvt kvt. 1 var der mere end 3.8 jobskifte på Langeland, hvor en stilling er blevet besat med en person, som kommer enten fra ledighed eller beskæftigelse. Og som vist tidligere, pendler langelændere gennemsnitligt mere end borgere i alle andre kommuner i. Indsatsen med at få ledige hurtigt tilbage i job er væsentlig for at undgå langtidsledighed. En af metoderne kan være at anvende virksomhedsvendt aktivering, som har vist sig at være blandt de mest effektive. På denne måde får den ledige mulighed for at opbygge et netværk og evt. prøve et nyt fagområde af. Fokusområder for Langeland: Understøtte og prioritere en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Understøtte en fortsat udbygning af brugen af virksomhedsrettet aktivering, bl.a. ved at anvende den kommunale løntilskudskvote fuldt ud. Beskæftigelsespolitiske udfordringer på Langeland frem mod 1. Debatoplæg. 3 nr juni 11.

5 Unge på offentlig forsørgelse Fig. 5. Andel af befolkningen (16-9 år) på offentlig forsørgelse, apr Langeland samt handel og service. Bedste i klynge Dagpenge KTHJ/Intr.yd SDP Revalidering Fleks/led.yd Føp Kilde: jobindsats.dk Samlet set er 15,1 % af alle unge på Langeland på offentlig forsørgelse, hvilket er en lidt større andel end klyngen (jf. fig. 5). Det seneste år er antallet af unge dog faldet med 9,7 % på Langeland, hvor klyngen har haft en lille stigning. Aktuelt er der 1 unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, hvoraf over halvdelen er over 5 år. Det er især antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er faldet, mens antallet af unge på permanente ydelser har været konstant det seneste år. De unge dagpengemodtagere er typisk medlem af 3F eller kristelig a-kasse og var før de blev ramt af ledighed typisk ansat i industri, byggebranchen 1 % af alle unge, som vokser op på Langeland starter voksenlivet med at være i berøring med kontanthjælpssystemet i en kortere eller længere periode. Det ligger tæt på gennemsnittet i. Fig. 6. Ydelsesstatus for borgere, der i 5 var år med bopæl på Langeland % Unge der begynder voksenlivet på kontanthjælp har endvidere markant øget risiko for at forblive på offentlig ydelse. Af de unge, der i 5 modtog kontanthjælp i deres 18. til 19. år, er 6 % på en offentlig ydelse, mens 38 % er selvforsørgende eller på SU 5 år efter (jf. fig. 6). For øvrige unge er 19 % på offentlig ydelse, og 81 % er selvforsørgende eller på SU. 1 I selvforsøgelse SU Dagpenge Kontanthjælp Permanente ydelser Unge (18-19 år), der modtog kontanthjælp Unge (18-19 år), der ikke modtog kontanthjælp Andet For at begrænse tilgangen af unge, der påbegynder voksentilværelsen på kontanthjælp er det nødvendigt at sætte fokus på de unge årige. Med ungepakke har jobcentrene fået en række muligheder for også at yde en indsats for denne gruppe. Dette fordrer en politisk strategi, der går på tværs Kilde: DREAM af de kommunale forvaltninger. Ligeledes er det nødvendigt med et godt samarbejde med de øvrige aktører, der er afgørende for at der skabes resultater i ungeindsatsen, herunder uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, a-kasser, m.v. Tilrettelæggelsen af Langelands indsats overfor de unge indeholder flere positive elementer. De unge dagpengemodtagere mødes med en relativ tidlig og intensiv indsats, ligesom en overvejende del af målgruppen får et virksomhedsvendt tilbud. Fokusområder for Langeland: Have klart fokus på at svage unge ikke ender på permanent forsørgelse. Holde et fokus på at få uddannelsesparate unge til at tage en uddannelse eventuelt gennem brug af uddannelse pålæg Igangsætte parallelle indsatser for de årige unge på tværs af forvaltninger. Beregninger på baggrund af dataudtræk i Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM 5

6 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), mar. 1 mar ,1,9-6, -1, Arbejdskraftreserven på Langeland dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget noget mere end klyngen. Dette dækker over stigninger i både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Klyngen har i samme periode haft et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. Langeland anvender ikke virksomhedsvendt aktivering til kontanthjælpsmodtagere i samme omfang som klyngen. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 5. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, apr. 1 apr ,9,8 -,9,9 Langeland er den kommune i klyngen, der har størst reduktion i antallet af personer på permanente ydelser. Langeland har både nedbragt antallet på førtidspension og fleksjob/ ledighedsydelse. Trods reduktionen, har Langeland dog en større andel af befolkningen på permanente ydelser end klyngen. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra kontanthjælp og sygedagpenge. Langeland har haft en større stigning i antallet af langvarige sygedagpengeforløb og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere end klyngen generelt. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, apr. 1 apr ,7,7-9,7 -,8 Langeland har det største fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, hvor klyngen generelt har haft en stigning, har Langeland haft en reduktion på 9,7 %. Samtidig ligger Langelands andel af unge på offentlig forsørgelse på niveau med klyngens. Især blandt midlertidigt passive- og jobklare kontanthjælpsmodtagere samt sygedagpengemodtagere, introduktionsydelse og førtidspensionister fylder de unge mindre end i klyngen. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, apr. 1 apr ,9,3-1, 3, Langeland har haft en af de største stigninger i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i klyngen. Dette skyldes især en stigning i antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodategere. Til gengæld har Langeland haft et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere på sygedagpenge og en mindre stigning i antallet på førtidspension end det er gældende for klyngen. 6

7 Kilde: Jobindsats.dk 7