Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Transkript

1 Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har personer i arbejdsstyrken i 2011, hvilket er 34 pct. af arbejdsstyrken i. Arbejdsstyrken er faldet med 7 pct. siden 2008, hvilket er lidt over gennemsnittet for hele (tabel 1). Udviklingen i arbejdsstyrken i udfordres bl.a. af, at der sker en løbende fraflytning fra området. Samlet sker der hvert år en fraflytning af ca. 730 personer, hvilket dækker over en nettofraflytning af ca. 960 unge og en nettotilflytning af ca. 230 personer over 30 år. Flyttemønsteret medvirker til, at arbejdsstyrken er lidt ældre i end i som helhed. 18 pct. er mellem 16 og 29 år, mens 21 pct. er over 55 år (tabel 1). Med dette udgangspunkt risikerer at blive udfordret af den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet inden for en kort årrække. Tabel 1: Arbejdsstyrkens udvikling og sammensætning Region Antal personer i arbejdstyrken: Udvikling i arbejdsstyrken fra : - 7 % - Arbejdsstyrkens andel af befolkningen: 4 47 % Alderssammensætning år år % % 19 % Hvilke brancher er arbejdsstyrken ansat i: Offentlige brancher Privat service Industri Byggeri, transport, mv. Landbrug Ukendt Ledighedsprocent september 2011 Sammenlignet med er der en lidt højere andel af arbejdsstyrken i, som arbejder inden for byggeri/transport mv. og industri. Arbejdsstyrken i er generelt lavere uddannet end i som helhed. 30 pct. har grundskolen som eneste uddannelseskompetence, mens 5 pct. har en gymnasial uddannelse (tabel 2). Andelen af faglærte er større i arbejdsstyrken i end i hele (tabel 2), hvilket bl.a. hænger sammen med den lidt højere andel af personer i arbejdsstyrken inden for industri og byggeri. Blot 3 pct. af arbejdsstyrken i har en, hvilket er lavere end regionsgennemsnittet på 6 pct. 1

2 Tabel 2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau: Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Gennemført voksenuddannelse de seneste 5 år: Alle Personer med videregående uddannelse ,8 uger 4,1 uger 3,3 uger 4,4 uger Region 28 % 7 % 38 % 1 3,9 uger 4,1 uger 3,2 uger 4,6 uger Der ser således ud til at være behov for et generelt kompetenceløft i for at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalifikationer til områdets virksomheder i fremtiden. Et stort udbud af kvalifikationer er desuden en forudsætning for at kunne tiltrække nye virksomheder til. Arbejdsstyrken i efteruddannes ikke helt i samme grad som i hele (gennemsnitligt 0,1 uge mindre gennem de seneste 5 år). Det er især personer med en videregående uddannelse, som gennemsnitligt har deltaget i mindre uddannelse i (tabel 2). Tabel 3: Arbejdsstyrkens faglige og geografiske mobilitet Region Faglig mobilitet (brancheskift i 2010) 3 3 Geografisk mobilitet: Gennemsnitlig pendlingsafstand Over 30 km pendlingsafstand 23 km 17 % 22 km 1 Nettotilflytning i procent af befolkningen ( ) Faglig mobilitet kan måles på antallet af brancheskift i en given periode. Fra 2010 til 2011 har 33 pct. af arbejdsstyrken i gennemført et brancheskift, hvilket er lidt flere end regionsgennemsnittet på 31 pct. (tabel 3). Som i de øvrige arbejdskraftområder gennemfører de ufaglærte flest brancheskift. Den gennemsnitlige pendlingsafstand i er med 23 km. lidt højere end i som helhed, og samtidig pendler lidt flere mere end 30 km. til deres arbejdsplads (tabel 3). Det er især erne, som pendler langt til job. Hvordan udvikler arbejdsstyrken i sig på hhv. 5 og 15 års sigt? Basisscenariet: Hvad betyder velfærdsforliget for arbejdsstyrkens udvikling? Basisscenariet tager udgangspunkt i en lineær fremskrivning af arbejdsstyrken på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de nuværende aldersbetingede erhvervsfrekvenser. Tallene er korrigeret for velfærdsforliget, hvor efterlønsalderen hæves til 62 år i perioden fra 2019 til 2022, og pensionsalderen hæves til 67 år fra 2024 til

3 I dette scenarium forventes arbejdsstyrken i at blive mindre: I 2016 forventes der personer i arbejdsstyrken, hvilket er 4,3 pct. færre end i dag (tabel 4). I 2026 forventes arbejdsstyrken at være på personer, hvilket er 7,1 pct. færre end i dag. Det største fald forventes blandt ufaglærte med 21 pct. frem til 2026 men der forventes også mindre fald i antallet af faglærte og ere i samme tidshorisont. Antallet af ere forventes at stige med 25 pct. frem til Her skal det dog bemærkes, at antallet af ere i udgangspunktet (2011) er lavt, og at den forventede fremgang ikke står mål med udviklingen i f.eks. Himmerland og Aalborg. Tabel 4: Basisscenariet hvordan forventes den nuværende arbejdsstyrke i på personer at udvikle sig frem til 2016 og 2026? Arbejdsstyrkens udvikling (målt i personer) Arbejdsstyrkens udvikling (målt i pct.) , , ,9 % Arbejdsstyrken i opdelt på uddannelsesgrupper: (2011-tallene er angivet i parentes) ( personer) ( personer) (5.300 personer) ( personer) (3.200 personer) De +50 åriges afgang fra arbejdsstyrken De +50 åriges afgang opdelt på uddannelsesgrupper: % 3 39 % 39 % De åriges tilgang til arbejdsstyrken 9 % 28 % 1 3 De åriges tilgang opdelt på uddannelsesgrupper: % Flytning og indvandrings betydning for arbejdsstyrken - 4, - 6,7 % -0, 0, Der er lidt flere ældre over 50 år, som forlader arbejdsstyrken i end i hele. I 2016 forventes 14 pct. af den nuværende arbejdsstyrke at have forladt arbejdsstyrken, mens samme andel i 2026 forventes at være 36 pct. (tabel 4). Andelen af ufaglærte og ere, som frem til 2026 forlader arbejdsstyrken, forventes at blive mindre end for de øvrige uddannelsesgrupper. For de ufaglærte kan det bl.a. forklares med, at gruppen hidtil har trukket sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end andre uddannelsesgrupper, og derfor bliver mere berørt af velfærdsreformen. 3

4 ere trækker sig allerede i dag senere tilbage fra arbejdsmarkedet end de øvrige uddannelsesgrupper, og vil derfor ikke blive påvirket i samme grad af velfærdsreformen. Tilgangen af unge til arbejdsstyrken i ser alt andet lige ikke ud til at kunne opveje afgangen af ældre. I 2016 forventes tilgangen af unge til arbejdsstyrken at udgøre 9 pct. i forhold til den nuværende arbejdsstyrke (tabel 4). I 2026 er der en forventet tilgang af unge i på 28 pct. Det er særligt for ufaglærte, at afgangen er større end tilgangen. Til gengæld forventes tilgangen af ere med 63 pct. at blive markant større end afgangen på 29 pct. Tilbagetrækningsscenariet: Hvad betyder tilbagetrækningsreformen for arbejdsstyrkens udvikling? I Velfærdsreformen øges aldersgrænsen med to år for hhv. efterløn og folkepension trinvist fra 2019 til Tilbagetrækningsaftalen vil betyde, at implementeringen af velfærdsreformen fremrykkes med fem år, og at efterlønnen kun kan udbetales i tre år. Resultatet er, at der frem til 2019 vil ske en udvidelse af arbejdsstyrken i sammenlignet med basisscenariet, da færre kan gå på efterløn og pension. Effekten er dog midlertidig, og forskellen imellem basisscenariet og tilbagetrækningsscenariet vil i 2026 være beskeden, i og med at velfærdsaftalen på dette tidspunkt også ville være indfaset. Frem til 2016 forventes tilbagetrækningsreformen at betyde en udvidelse af arbejdsstyrken på ca personer i ift. basisscenariet svarende til 2 pct. (tabel 5). Udvidelsen bliver størst hos de ufaglærte, faglærte og mindst hos erne og erne. I 2026 forventes udvidelsen af arbejdsstyrken at blive på ca. 800 personer svarende til 1 pct. ift. basisscenariet. Fremgangen er stort set ens for alle uddannelsesgrupper undtagen erne og erne, som er på samme niveau som Tabel 5: Tilbagetrækningsscenariet aldersgrænsen for efterløn og pension fremrykkes yderligere Arbejdsstyrkens udvikling i tilbagetrækningsscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under tilbagetrækningsscenariet ift. basisscenariet: Gennemsnit 4

5 Uddannelsesscenariet: Hvad vil det betyde for arbejdstyrkens udvikling, hvis flere tager en uddannelse? I uddannelsesscenariet øges andelen af unge, som gennemfører en videregående uddannelse med 5 procentpoint og perioden fra afsluttet grundskole til afsluttet uddannelse reduceres med to år i gennemsnit. Desuden øges andelen af unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse, ligeledes med 5 procentpoint. Realiseres uddannelsesscenariet vil det betyde en udvidelse af arbejdsstyrken i på 500 personer i 2016 og 1100 personer i 2026 sammenlignet med basisscenariet. Samtidig vil der ske et kompetenceløft i arbejdsstyrken, da andelen af ufaglærte forventes at blive 10 pct. mindre frem til 2026 sammenlignet med basisscenariet, mens andelen med en kompetencegivende uddannelse vil blive større. Den største procentvise fremgang forventes hos erne med 16 pct. i 2026, mens der forventes gevinster på 4-7 pct. hos de øvrige uddannelsesgrupper (tabel 6). En yderligere gevinst ved uddannelsesscenariet er, at kompetenceløftet i arbejdsstyrken allerede i 2016 forventes at være betydeligt sammenlignet med basisscenariet. Tabel 6: Uddannelsesscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i uddannelsesscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under uddannelsesscenariet ift. basisscenariet: Gennemsnit - 7 % -1 7 % % 1 Vækstscenariet: Hvad betyder højkonjunkturer og heraf følgende højere erhvervsfrekvenser for arbejdsstyrkens udvikling? I en højkonjunktur med øget vækst og beskæftigelse er erhvervsdeltagelsen i befolkningen typisk højere end i en lavkonjunktur. I vækstscenariet hæves erhvervsfrekvenserne derfor løbende til niveauet i slutningen af 2008 (den seneste højkonjunktur) for alle alders- og uddannelsesgrupper over en periode på 5 år. Arbejdsstyrken i forventes både i 2016 og 2016 at blive ca personer større i vækstscenariet sammenlignet med basisscenariet, hvilket er relativt mindre end i som helhed (tabel 7). Fremgangen forventes at blive størst for ufaglærte og faglærte, mens der forventes en tilbagegang for erne. I 2026 forventes vækstscenariet ikke at medføre en ændring i antallet af erne og erne sammenlignet med basisscenariet. 5

6 Med andre ord forventes vækstscenariet at medføre en større arbejdsstyrke i, men samtidig forventes en tilbagegang i antallet af højtuddannede. Tabel 7: Vækstscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i vækstscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under vækstscenariet ift. basisscenariet: Gennemsnit - 6

7 Anvendte ord og begreber i analysen I analysen anvendes en række faglige ord og begreber. Nedenfor er en oversigt over de anvendte ord og begreber i analysen. Arbejdsstyrken: Personer i den erhvervsaktive alder (aktuelt år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken f.eks. på grund af barsel eller sygdom, men også personer der modtager efterløn, førtidspension, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-beskæftigede studerende. Beskæftigede: Omfatter alle personer i job samt selvstændige (16-66 år). Beskæftigelsen opgøres som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen.) Erhvervsfrekvens: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (aktuelt år), der er i arbejdsstyrken. Støttet beskæftigelse: Ansættelse i løntilskud (se nedenfor), fleksjob eller skånejob Løntilskud: Et tilskud til private eller offentlige arbejdsgivere, hvis de ansætter en ledig. Der er tale om støttet og ikke-ordinær beskæftigelse. : Personer der har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse : Personer med en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, maler, frisør mv.) er: Personer med en kort videregående uddannelse (f.eks. laborant, datamatiker, multimediedesigner mv.) er: Personer med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pædagog, sygeplejerske, lærer mv.) er: Personer med en lang videregående uddannelse (f.eks. læge, jurist, arkitekt mv.) Arbejdskraftområder: I analysen er opdelt i 4 arbejdskraftområder: Thy-Mors (Thisted og Morsø kommuner) (Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt kommuner) Himmerland (Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner) Aalborg (Aalborg Kommune) 7