Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013

Transkript

1 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013 (Marts 2014 Alexander Clausen & Mette Dalgaard Troelsen) 1

2 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING MARKANTE RESULTATER GENERALISERBARHED DEMOGRAFI Kønsfordeling Aldersfordeling GEOGRAFI Primære bopæl de sidste 10 år Bopæl ved studiestart UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORBEREDELSESKURSER De studerendes deltagelse i forberedelseskurser... 8 Kommentarer til forberedelseskurser DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE I FORHOLD TIL ANDRE JOURNALISTUDDANNELSER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Deltagelse i andre optagelsesprøver Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet OPTAGELSESPRØVEN Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Antal optagelsesprøver inden studiestart PERSONLIG TILGANG TIL STUDIET Holdning til jobmuligheder INFORMATION OM UDDANNELSEN Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Pjece om uddannelsen Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats BILAG 1. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL JOURNALISTUDDANNELSEN, EFTERÅR BILAG 2. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN, EFTERÅR

3 2. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) den 1. september Respondenterne udgør første halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i ud af 135 nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 94,81, hvilket ligger lidt lavere end foråret 2013, hvor svarprocenten lå på 97,76, men væsentligt højere end de to forrige semestres svarprocent på henholdsvis 75,4 (efterår 12) og 83 (forår12) Af de, der har svaret på undersøgelsen, er 120 journaliststuderende og de resterende 8 er fotojournaliststuderende. 61 er kvinder og 67 er mænd. Ved angivelsen af køn og alder er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det er mest præcist. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende, henholdsvis journalist- og fotojournaliststuderende, har givet til optagelsesprøvens delprøver. 3. Markante resultater I dette semester er der stadig optaget flest mænd, men samtidig er der sket en markant udligning mellem antallet af mænd og kvinder. Forskellen på mændenes og kvindernes aldersgennemsnit er udlignet. Kun 38 har deltaget i forberedelseskurser, hvilket er laveste antal siden efteråret Der har været en stigning i studerende som har afsluttet en videregående uddannelse. Dog er antallet 8 studerende, hvilket stadig er forholdsvist få. Derudover har udsædvanligt mange kvinder (9 kvinder = 15,3) ventet mere end 5 år efter endt ungdomsuddannelse før de er påbegyndt uddannelsen på DMJX. Igen i dette semester, er det laveste andel målt, der finder information om uddannelserne i pjecerne. 4. Generaliserbarhed Svarprocenten er som nævnt ovenfor 94,81 i denne undersøgelse, og vurderes til at være repræsentativt for hele semestrets studerende. Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 5. Demografi 5.1 Kønsfordeling I dette semester er det endnu engang mændene, der udgør flertallet. Dog er der sket en udligning sammenlignet med de tidligere semestre se figur 1. 3

4 Procent Figur 1: kønsfordeling. Her er anvendt databasetal. Kønsfordeling F11 E11 F12 E12 F13 E13 Periode Kvinder Mænd 5.2 Aldersfordeling I tabellen nedenfor ses de journaliststuderendes aldersgennemsnit samlet set samt fordelt på køn set over de seneste seks semestre. Snittet adskiller sig ikke væsentligt fra forrige semester, og igen er mændene og kvindernes aldersgennemsnit næsten lige. Samtidig er det påfaldende, at den ældste mand optaget i efterårssemesteret er 36 år gammel, hvilket er noget yngre end de seneste semestre. Det samlede gennemsnit for de journaliststuderende er 23,3 år. For fotojournalisternes vedkommende er aldersgennemsnittet også 23,3 år, hvilket er lidt lavere end tidligere. Dermed udlignes forskellen mellem disse to grupper af studerende. Dog skal det pointeres, at der kun optages otte fotojournaliststuderende pr. semester, hvorfor aldersgennemsnittet let påvirkes. Tabel 1: Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder. Her er anvendt databasetal. Mænd Kvinder Samlet Yngste og Yngste og Yngste Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste Efterår ,5 år 19 og 36 år 23,1 år 19 og 47 år 23,3 år 19 og 47 år og Forår ,2 år 20 og 53 år 23,1 år 20 og 43 år 23,8 år 20 og 53 år Efterår ,1 år 19 og 52 år 21,3 år 18 og 24 år 23,2 år 18 og 52 år Forår ,1 år 20 og 44 år 22,0 år 20 og 30 år 23,1 år 20 og 44 år Efterår ,30 år 19 og 43 år 23,23 år 19 og 52 år 23,28 19 og 52 år Forår ,16 år 18 og 31 år 23,46 år 20 og 40 år 23,29 år 18 og 40 år 4

5 6. Geografi 6.1. Primære bopæl de sidste 10 år I dette semester er andelen af studerende fra Syd- og Sønderjylland steget sammenlignet med de tidligere semestre. Derudover er antallet af studerende fra Østjylland steget siden forrige semester, hvilket også her gælder den procentvise andel. Flertallet af de studerende kommer stadig fra Østjylland, og dernæst fra København. Ellers er der ikke de store forskelle. Tabel 2: Primære bopæl de seneste 10 år. Efterår 2013 Forår 2013 Efterår 2012 Forår 2012 Efterår 2011 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Nordjylland 15 11, , , , ,80 Østjylland 36 28, , , , ,70 Midt- og Vestjylland 13 10, , , , ,30 Syd-og Sønderjylland 15 11, , ,90 7 6, Fyn 5 3, ,90 5 5,00 3 2, København 31 24, , , , Nordsjælland 3 2,34 6 4,60 3 3,00 1 0,90 4 3,10 Øvrige Sjælland 7 5,47 7 5,30 6 5,90 8 7, ,80 Bornholm ,50 1 1, Andet 3 2,34 3 2,30 2 2,00 2 1, Total Note: Nordjylland (postnr ), Østjylland (postnr ), Midt- og Vestjylland (postnr ), Syd - og Sønderjylland ( ), Fyn (postnr ), København (postnr ), Nordsjælland (postnr ), Øvrige Sjælland (postnr ). 6.2 Bopæl ved studiestart 82,81 af de nye studerende i efteråret 2013 svarende til 106 personer bor ved studiestart i Aarhus. Det er et faldende antal i forhold til sidste semester, hvor 93,83 af de nye studerende svarende til 123 personer boede ved studiestart i Aarhus. Til sammenligning var der i efteråret ,2, og foråret ,6, der boede i Aarhus ved studiestart. 7. Uddannelsesmæssig baggrund 7.1 Ungdomsuddannelse I figur 2 fremgår det, at der i dette semester er sket et procentvis fald i antallet af mandlige studerende med en gymnasial baggrund sammenlignet med de forrige 5 semestre. Derimod har der været en lille procentvis stigning i antallet af kvinder, som har taget en gymnasial uddannelse. Dog er det stadig flertallet af de nye studerende, som har en gymnasial uddannelse. 5

6 Figur 2: Procentandel nye studerende med gymnasial uddannelse over perioden forår 2011 til efterår Antal nye studerende med gymnasiel baggrund ,50 98, , ,10 96, ,72 92,97 89,55 Mænd Kvinder Total 80 F11 E11 F12 E12 F13 E Videregående uddannelse Tabel 3 viser en procentvis stigning i antallet af nye studerende, der tidligere har påbegyndt en anden videregående uddannelse sammenholdt med foråret Sammenlignet med de to forrige efterårssemestre er den procentvise ændring i antallet af studerende, som tidligere har påbegyndt en videregående uddannelse, relativt stabil. Tabel 3: Andel af studerende der har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse fordelt på mænd og kvinder, set over perioden forår 2011 til efterår Påbegyndt videregående uddannelse Mænd Kvinder Total Andel, Andel, der Påbegyndt Andel, der Påbegyndt har afsluttet videregående har afsluttet videregående denne*) uddannelse denne*) uddannelse har afsluttet denne*) Efterår , ,34 12,5 38,28 16,33 Forår ,9 5,2 31,5 11,1 30,5 7,6 Efterår ,5 7,3 34,4 6,3 41,0 6,9 Forår ,3 4,5 11, ,7 Efterår ,2 4,7 38,1 11,9 32,8 7 Forår ,4 7,7 28,8 33,3 26,0 23,5 *)Bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. der Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet Litteraturhistorie Socialrådgiveruddannelsen Læreruddannelsen flere forskellige steder nævnes Nordisk - sprog og litteratur 6

7 Statskundskab Engelsk Dansk Historie, AU og AAU Idehistorie Antropologi Medievidenskab International Virksomhedskommunikation i spansk og engelsk International Virksomhedskommunikation i tysk og engelsk Informationsvidenskab og kulturformidling Merkonom Biokemi, KU Sociologi Lingvistik på AU Jura Politik og administration på AAU Serviceøkonom Sport og Event Management International Hospitality Management Finansøkonom Diplomingeniør i byggeri- og anlægskonstruktion Sprog og international Studier Engelsk på AAU Humanistisk bachelor på RUC med tilsagn til journalistik Interkulturel Markedskommunikation Pædagog Spansk og Europæiske Studier Kunst- og Visuel Kulturhistorie, KU RUC Humanistisk basisstudier Eventkoordinator Sygeplejerske 7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Figur 3 viser antallet af år mellem ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på DMJX. I dette semester er der sket en stigning i antallet nye studerende, der starter efter 5 år eller mere end 5 år efter afsluttet UU. Dog er det stadig størstedelen af de nye studerende, som starter på DMJX inden for 0-2 år efter endt UU. Flertallet af de nye studerende (27) har denne gang 2 år mellem UU og studiestart. Det gælder også, som tabel 4 viser, når man ser på de to køn hver for sig, at størstedelen påbegynder 1-2 år efter endt UU. Dog har der særligt været en stigning i dette semester blandt kvinder (9 kvinder = 15,3), som er startet på DMJX 5 år eller senere efter endt UU. 7

8 Figur 3: Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end fem år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i efterår 2012 til efterår Antal år mellem UU og DMJX Flere end 5 Total E12 Total F13 Total E13 Tabel 4. Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fordelt på mænd og kvinder, fra forår 2012 til efterår Mænd F12 Mænd E12 Mænd F13 Mænd E13 Kvinder F12 Kvinder E12 Kvinder F13 Kvinder E13 0 4,50 3,10 9,46 5,00 6,70 9,40 15,38 8, ,30 18,80 31,08 20,00 55,60 12,50 32,69 27, ,70 18,80 24,32 28,33 20,00 43,80 23,08 25,42 3 6,10 20,30 17,57 13,33 2,20 21,90 9,62 15, ,00 6,30 4,05 8,33 6,70 9,40 11,54 6,78 5 7,60 10,90 1,35 11,67 2,20 3,10 5,77 1,69 Flere end 5 16,70 21,90 12,16 13,33 6,70-1,92 15,25 8. Forberedelseskurser 8.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser Andelen af nye studerende, der har deltaget i et forberedelseskursus ligger noget lavere end de øvrige efterårssemestre se figur 4. I dette semester ligger andelen på 38, hvilket er lavere end i efterårs semestrene generelt, men det er fuldt ud på niveau med forårssemestrene generelt. Der er ikke nogen indlysende forklaring på denne forskel. Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen under grafen. 8

9 Procent Figur 4: Andel af studerende der har deltaget i et forberedelseskursus, i perioden efterår 2007 til efterår Forberedelseskursus E07 F08 E08 F09 E09 F10 E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 Periode Kommentarer til forberedelseskurser. Tror det hjalp til at strukturere analyse/blog, hvorimod paratviden, grammatik og sprog ikke blev forbedret. Opholdet var som sådan ikke forberedende. I stedet forsøgte vi at arbejde som journalister og derigennem blive afklaret omkring, om faget var noget for os. Jeg kom ikke ind ved den første prøve efter kurset. Året efter kom jeg ind uden kursushjælp. Det var en stor hjælp Vi øvede alle aspekter af tidligere års prøver, skrev for 24 timer, fik 'stresstests', dvs. skriftlige opgaver med stram deadline. Vi blev også coachet i, at klare samtalerne på fornuftig vis. Det gav en dybere forståelse for billeder og billedfortælling, som nok har gavnet mig til optagelsesprøven. Det har også givet mig et billedsprog, som før har været svagt. Kurserne plus mit daglige arbejde (som skribent) rustede mig godt til optagelsesprøven. Det gav en bedre forståelse af, hvordan prøven ville foregå samt bedre kendskab til de forskellige genre og krav dertil. De 4 uger på selve forberedelseskurset, journalistdrømme, forøgede helt sikkert mine chancer for at bestå optagelsesprøven. Jeg kan ikke anbefale Askov Højskole, men det var givende for mig at møde andre DMJXaspiranter. Jeg blev styrket i de forskellige dele af optagelsesprøven, selvom den viste sig at være anderledes til selve prøven. Jeg fik også mod på selve det at blive journalist. Det er tvivlsomt, at jeg havde klaret den uden det forberedende ophold Meget givende Jeg havde glemt det meste. Opholdet var en kæmpe hjælp. Vi havde studerende ude for at rette opgaver og havde generalprøver. Det var virkelig godt. Jeg fik en indsigt i, hvad der bliver lagt vægt på i opgaverne, og jeg fik skrevet en masse, hvilket gjorde mig kun endnu mere sikker i, at mit valg var det rigtige. Det hjalp mig virkelig meget at tage kurset. Hvis jeg ikke havde taget det, er jeg 95 sikker på at jeg ikke var kommet ind. Bestod ikke optagelsesprøven første gang efter højskoleopholdet. Første del var for at lære det grundlæggende om journalistik. Marts var udelukkende forberedende og meget udbytterig. Jeg fik en masse gode tips, samt feedback til prøven 9

10 Procent Det rustede mig i høj grad til at klare mig igennem optagelsesprøvens fotografiske aspekt. Det har klart hjulpet. Har ikke været til prøven før, og ville have svært ved at overskue hvad man skulle gøre i forhold til optagelses situationen. Jeg var ikke kommet ind uden. Det gav mig de nødvendige redskaber til at forstå og arbejde med de journalistiske metoder. Det var aldeles fremragende. Det var pisse fedt! Det gjorde mig rigtig sikker på, at jeg var klar til at tage imod de udfordringer, optagelsesprøven ville komme med, og ikkemindst forberede mig på studiestart. 9. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre journalistuddannelser 9.1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Som vanligt har langt de fleste nye studerende haft DMJX som 1. prioritet, da de skulle vælge uddannelse. I dette semester er det 97 svarende til 124 studerende ud af de 128, der har svaret på undersøgelsen. Figur 5 viser udviklingen over de seneste otte semestre, og den viser tydeligt, at andelen generelt er høj. Figur 5: Andel studerende, der har valgt DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2008 til efterår DMJX som 1. prioritet E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 Periode Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Tabel 5 viser de nye studerendes årsager til at have valgt DMJX som 1. prioritet. Som vanligt er det DMJXs ry og omdømme samt Faglige årsager, der er de mest valgte. De øvrige årsager ligger stort set på niveau, dog med en stigning i betydningen af Størst kendskab til DMJX og Forventninger til/viden om optagelsesprøven. De nye studerendes kommentarer kan ses i boksen på næste side. 10

11 Tabel 5: Fordeling af årsager til studerendes valg af DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2010 til efterår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår 2010 DMJXs ry / omdømme 79,84 80,90 77,20 70,50 70,30 70,10 72,30 Faglige årsager 62,10 66,40 62,40 69,60 64,10 67,90 65,20 Størst kendskab til DMJX 43,55 41,20 35,60 34,80 30,50 28,50 35,70 Geografiske årsager 42,74 40,50 42,60 25,90 39,80 30,70 33,90 Forventninger til / viden om optagelsesprøven Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse 19,35 15,30 11,90 21,40 16,40 15,30 8,90 5,65 5,30 5,90 6,30 3,10 3,60 5,40 Andre årsager 5,65 9,90 5,90 11,60 8,60 7,30 11,60 Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet Mine 3 første prioriteter var TV- og Medietilrettelæggelse, Kreativ Kommunikation & Journalistik - alle på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i hhv. København & Aarhus Barnedrømmen - og orkede ikke at pendle til Odense. Så heller tage et fuldt skridt. Familiære rødder og personlige grunde - bl.a. behovet for at prøve, at bo og studere i en ny studieby, med lidt mere at byde på, end Odense. Jeg har jævnligt hørt, at Journalisthøjskolen er mere prestigefyldt end SDU's tilsvarende uddannelse. DMJX havde det bedste ry i mine øjne og fokus på det akademiske håndværk frem for fokus på tør teori uden hold i virkeligheden. Jeg valgte DMJX dels på grund af vægten på praktiske færdigheder kontra teoretiske, dels på grund af større kendskab til uddannelsen og uddannelsens historiske baggrund. Den lange praktik På DMJX udbydes der en længere praktikperiode, og så kendte jeg også flere, som skulle starte på DMJX end SDU. Jeg valgte Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blandt andet fordi det er muligt at blive optaget uden en gymnasial uddannelse. DMJX var altid den eneste mulighed, set fra mit perspektiv. Jeg havde aldrig overvejet andre journalistuddannelser end DMJX, hvis jeg ikke kom ind her, så havde jeg læst historie. Personligt havde jeg en god kammerat, der allerede gik på uddannelsen, da jeg søgte ind. Han kunne sige god for stedet, ligesom jeg også havde gjort mig nogle bekendtskaber derude gennem ham, så det var klart det sted, jeg følte mig mest tryg ved. 9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver 27 af de 128, der har svaret på undersøgelsen svarende til 21,09 - har deltaget i en anden optagelsesprøve alle på SDU. 11

12 9.2.1 Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet 4 af de adspurgte har ikke haft DMJX som førsteprioritet, og tre af dem har knyttet kommentarer hertil. Nedenfor ses de tre kommentarer, som er angivet: Man skulle med sikkerhed til samtale på SDU, så det ville se bedre ud til en eventuel samtale. Jeg kunne godt lide, at det lød til, at SDU havde en mere akademisk og samfundsvidenskabelig tilgang. Fordi det anbefales, at man søger SDU som første prioritet, da der også er optagelsessamtale. 10. Optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Tabel 6 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Ligesom de to forrige semester, så er det næsten halvdelen, der vurderer sprogtestens sværhedsgrad til middel. Den er ellers tidligere blevet vurderet sværere. Samtidig er vurderingen af videnstesten næsten tilsvarende med forrige semester, dog er der et fald i de som har vurderet den til at være svær, og samtidig er der en stigning i ved ikke kategorien fra 0 5. Generelt er der en stigning i dette semester i ved ikke kategorien, hvor der i forrige semester kun var mellem 0-4 studerende, som havde brugt denne svarmulighed. Dette kan skyldes, at en del af de nye studerende har deltaget i optagelsesprøven i 2012, fået en standbyplads, men først er blevet optaget i efteråret Tabel 6: Journaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 120 Pluk og blog 8 6, , Sprog og idé 17 14, , Sprog , , Viden 19 15, , , Tekst til evt. samtale 11 27, , Tabel 7 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Der er som altid kun ganske få respondenter i denne gruppe, så det er begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud fra deres svar. Tabel 7: Fotojournaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Indsend billeder ,5 1 12, Ide og formidling 1 Optagelse i marken Ide og formidling ,5 5 62, Sprog 1 12,5 5 62, Viden 1 12,5 3 37, Tekst til samtale 1 12,5 5 62,

13 10.2. Antal optagelsesprøver inden studiestart I dette semester er 71,09 af de nye studerende kommet ind efter et forsøg på optagelsesprøven. Det er et procentvis fald sammenlignet med de tre tidligere semestre se tabel 8. Derudover er der en stigning i antallet af studerende som har været til 2 optagelsesprøver. Tabel 8: Antal optagelsesprøver per studerende, set over perioden efterår 2011 til efterår Antal prøver Efterår 2013 Forår 2013 Efterår 2012 Forår 2012 Efterår 2011 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent , , , , , , , , ,3 6 4,6 1 1,0 2 1, , , , Personlig tilgang til studiet Holdning til jobmuligheder Nedenfor i tabel 9 ses udviklingen i de nye studerendes holdninger til de jobmuligheder, de står overfor, når de afslutter deres uddannelse. Troen på, at der er jobs at få ligner til forveksling foråret Tabel 9: Studerendes holdning til jobmuligheder efter uddannelsen, set over perioden forår 2011 til efterår Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. Efterår Forår Efterår Forår Efterår 2011 Forår ,69 4,60 6,00 9,80 11,70 7,90 Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig. De bedste journalister vil altid kunne få job. 28,91 29,00 29,80 33, ,60 40,62 44,30 41,70 39,30 38,30 38,10 Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg vil beskæftige med journalistik bagefter. 17,19 15,30 9,50 13,40 14,10 19,10 Ingen af de ovenstående. 7,03 3,80 9,50 4,50 7,00 4,80 Ved ikke. 1,56 3,10 3,60 0 3,90 1,60 13

14 12. Information om uddannelsen 12.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Ikke overraskende er det igen for dette semesters nye studerende hjemmesiden og Familie og venner/bekendte, der er de primære kilder til information om uddannelserne. Andelen, der har hentet information Andre steder på internettet og på dmjx.dk er til gengæld fortsat stigende, og det samme er andelen som anvender UG.dk (46). Det ser også ud som om, at andelen, der henter information hos studievejledningen, er faldende, og særligt at bemærke er der i dette semester ingen kvinder, som har angivet, at de har hentet information om uddannelsen hos Studievejledningen på DMJX. Tabel 10: Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, set over perioden efterår 2012 til efterår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Efterår 2013 Forår 2013 Efterår 2012 Studievejledning på DMJX Studievejledning på tidligere uddannelsessted Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total 3,91 6,87 8,90 7,46-2,6 12,96 8,70 9,40 10,45 6,56 Studievalg 7,46 4,92 Åbent Hus på DMJX DMJXs hjemmeside Andre steder på Internettet DMJXs pjece om uddannelsen Familie og venner/bekendte Omtale af optagelsesprøven i dagspressen 25,37 31,15 67,16 80,33 37,31 27,87 4,48 4,92 56,72 50,82 32,84 37,70 UG.dk 46,27 45,90 Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF 8,96 8,20 Andet 7,46 14,75 8,59 6,25 28,1 2 73,4 4 32,8 1 4,69 53,9 1 35,1 6 46,0 9 8,59 10,9 4 3,9 11,11 5,19 14,81 19,48 66,23 31,17 29,63 79,63 22,22 3,9 9,26 63,64 33,77 41,56 57,41 31, ,19 9,26 2,6 1,85 6,87 9,16 23,6 6 71,7 6 27,4 8 6,11 61,0 7 32,8 2 45,0 4 6,87 2,29 10,10 6,30 5,80 18,80 31,90 63,80 26,10 37,50 71,90 15,60 1,50 12,50 58,00 37,70 33,30 56,30 25,00 37,50 8,70 15,60 10,10 9,40 8,90 9,90 33,7 0 66,3 0 22,8 0 5,00 57,4 0 33,7 0 34,7 0 10,9 0 9,90 14

15 Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen. På min højskole (Rønde Højskole) Højskole Københavns film og fotoskole Fik den anbefalet af fotolærer Lærer og gæstelærer på Fatamorgana Jeg var i journalist praktik i et år på en avis inden skolestart, hvor alle havde været på DMJX Grundtvigs højskole Pjece om uddannelsen. Af tabel 11 fremgår det, at andelen, der har læst pjecen, samlet set kun er på 11,72 for dette semesters studerende. Det er det laveste tal målt. Tabel 11: Andel studerende der har læst DMJXs pjece om uddannelsen fordelt på mænd og kvinder. Efterår 2013 Mænd Kvinder Total 8,96 14,75 11,72 Forår ,10 16,70 12,20 Efterår ,00 15,60 13,90 Forår ,90 24,40 20,50 Efterår ,70 33,30 28,90 Forår ,90 56,60 46,40 15

16 12.3. Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats. Jeg har været meget tilfreds med de s og oplysninger, jeg har fået op til studiestart. Der mangler klarhed i oplysningerne om mulighed for videre uddannelse. Hvad kan man læse med en professionsbachelor i journalistik? Mere aktivitet på Facebook og Twitter Oplysningen på Mediehøjskolen her i foråret var god med bl.a. Lærke Posselt og Sofie Amalie Klougart. De var gode! Vejlederne/lærerne ved optagelsesprøverne var super flinke og lagde en god og afslappet stemning. Det betød meget. Det er en noget rodet hjemmeside, rent visuelt. Men informationerne er gode. Jeg synes umiddelbart, at vi har fået meget sen information om studiestart, og hvordan alting skulle foregå. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der havde været lidt mere styr på tingene. Jeg har manglet og mangler stadig info om skema osv. for at kunne koordinere med job, og jeg kender flere, som har oplevet at de ikke var tilmeldt uddannelsen, selvom de havde gjort som de skulle, og nogen som var kommet på en liste til studiestart selvom de ikke skulle starte endnu. Det er ikke rart at ikke at føle, at der er styr på tingene, når man har knoklet sådan for at komme ind. Helt generelt til spørgeskemaundersøgelsen: Jeg mangler udtømmende svarkategorier. Der burde være flere 'ved ikke' og særligt 'ønsker ikke at svare' bokse. Bare sådan rent spørgeskemateknisk. Det går godt. Men til næste års spørgeskema ville en "Jeg har været på standby og ved ikke noget om årets prøve" knap måske være rar at have :) Jeg synes det har været en fornøjelse. Næh Opdateringen af standbylisten var noget bagefter den tidsplan, der var oplyst på hjemmesiden Mere information tidligere. Gerne så snart man er optaget på uddannelsen, og ikke 14 dage før man starter. Oplysninger om studiestart, herunder bogpakke og generelle mødetider for første semester, bør komme langt, langt tidligere. Der kan ikke være de helt store forskelle fra år til år, så det burde nok kunne lade sig gøre 16

17 Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, efterår 2013 Hvordan vil du vurdere opgaven "Pluk og Blog"? Jeg tog optagelsesprøven i 2012 svær men god, man blev meget udfordret Var til optagelsesprøven sidste år Jeg synes, at opgaven var god og interessant, men læsemængden var stor og tidspresset gjorde den middelsvær. Jeg var helt vild med den opgave. Var ikke til optagelsesprøve i 2013, kom på standbyplads i 2012, så jeg har ikke haft årets prøve. Tog prøven i 2012, så havde ikke den opgave. Meget information der skulle læses på kort tid. Svært at finde fokus - på lille plads. Det var dejligt, at man selv kunne vælge et emne at skrive om, men der var virkelig meget man skulle nå at læse igennem Den var svær, fordi jeg ikke vidste, hvordan den skulle laves og hvad der forventedes af en, men endte jo med at klare den ret godt. Den var spændende! Jeg forstod opgaven forkert og skrev i et mere eller mindre klumme-agtigt sprog. Præcis, som jeg ønskede en opgave til journalistuddannelsen skulle udformes, den viser både kreativ sans, sprog, grammatik og vurderingssans. Det var en fjollet opgavebeskrivelse. Genren er suverænt den, jeg er stærkest indenfor, men jeg blev forvirret over den modsigende opgaveformulering. "Skriv en blog, hvor du IKKE må give NOGEN udtryk for din egen mening" hænger dårligt sammen. Ideen var ellers rigtigt god Jeg fandt opgaven enormt spændende, hvilket overskyggede tanker om sværhedsgrad. Spændende kreativ opgave. Jeg er langsom læser, og jeg følte også, at jeg havde fin tid til at læse alle udsagnene igennem og samtidig nå at lave et godt skriftligt produkt, så tiden var passende! Er kommet ind på standby plads og har derfor været til optagelsesprøve i Jeg kom ind via stand-by, og jeg har dermed ikke haft den opgave. Rigtig god. Det var der så vidt jeg husker ikke sidste år da jeg blev optaget på venteliste Det var lidt svært at gennemskue, hvordan opgaven skulle besvares, og hvordan citaterne kunne kobles Min opfattelse af en blog er, at man netop giver sin mening til kende og skriver subjektivt. Derfor var det lidt svært for mig at skrive en blok uden at give sin mening til kende. Jeg synes, det var dårligt forklaret, om man kun måtte bruge materialet eller også egen viden. Jeg var til optagelsesprøven i 2012, men fik studieudsættelse pga. en rygoperation. Derfor kan jeg ikke udtale mig om dette. Jeg har beskæftiget mig en del med politik og genren blog, så derfor var den forholdsvist let, efter min mening. Jeg var på standby, og tog derfor ikke prøven i 2013 Ift. at vinkle var det en supergod opgave, men det kan undre mig, at man skriver, at det skal være en blog blottet for egne holdninger - er en blog det? Opgaven "Pluk og blog" var forholdsvis fri i forhold til andre dele af optagelsesprøven, men tidspresset var stort, da der var mange uddrag at skelne imellem. jeg var til optagelsesprøve i 2012 Jeg har ikke kendskab til opgaven, da jeg blev optaget på baggrund af optagelsesprøven sidste år og efterfølgende fik en standbyplads. Jeg søgte ind i foråret 2012, inden "Pluk og blog" blev en del af prøven. 17

18 Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog, logik og idé"? Logik-delen virkede som et trick, da den var meget let Jeg kunne godt lide, at der også var mulighed for leg med sproget (i barnets første skoledag). Var ikke til optagelsesprøve i 2013, kom på standbyplads i 2012, så jeg har ikke haft årets prøve. Tog prøven i 2012, så havde ikke den opgave. Umiddelbart virkede den overskuelig, men pointmæssigt kunne det være gået bedre for mig. Idé var utrolig svær syntes jeg. Det var meget snævert. Sprog og logik var gode. Sprog-delen var let, logik-delen var næsten for let, men idé-delen var svær. En meget svær prøve, ideafsnittet begrænsede meget. Jeg blev klædt på på højskolen til at kunne mestre den disciplin Jeg fandt nogle af spørgsmålene i logik en smule tvetydige, men derudover var opgaverne meget spændende og udfordrende. I min optik giver det ikke nogen ide, at I har tilføjet logik elementet i en opgave, hvor I ellers tester kreativitet. I logik var der jo kun et korrekt svar, så for mig ville det give langt mere mening at flytte den del af opgaven hen under viden, hvor man også deler op i rigtige og forkerte svar. Jeg synes det er synd, at den skal fylde under kreativiteten. Jeg kan ikke se, hvordan I kan vurdere forkerte svar, som I kan vurdere vores skriftlige produkter. Skemaet for jobansøgningerne virkede årsagsløst Jeg var til optagelsesprøven i 2012, men fik studieudsættelse pga. en rygoperation. Derfor kan jeg ikke udtale mig om dette. Jeg var på standby, og tog derfor ikke prøven i 2013 Jeg kan ikke se, hvor I vil hen med logik-delen. Viser det noget som helst om ens journalistiske evner, at man kan slå hjernen fra og bare forholde sig til noget helt faktuelt, som stritter imod al logik? Opgaven "Sprog, logik og idé" krævede en del kreativitet, hvilket var en prøvelse for mig, da jeg ikke havde formuleret mig på skrift i et halvt års tid pga. orlov fra mit tidligere studie. Jeg var til optagelsesprøve i 2012 Jeg kom på standbypladsen sidste år, så jeg kender ikke opgaven. Opgaven var let, men der var fejl i opgaveformuleringen, som gav problemer. Mindes ikke at den var der 2012, men husker muligvis forkert. Under alle omstændigheder husker jeg ikke noget om den. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Blev overrasket over tidspresset Jeg havde ofte følelsen af ikke at kunne se skoven for bare træer. Tidspres Hvis den var som sidste år, var den udfordrende, men bestemt ikke umulig. Specielt opgaverne med at finde de rette ord var svær, men jeg havde øvet mig hjemmefra med blandt andet kommatest. Jeg følte mig sikker i den og det var den jeg havde øvet mig mest på. Husker den som svær, men udfordrende. Det handlede desværre mest om grammatik. Tidspres Bare et kvarter længere tid til opgaven ville have gjort en kæmpe forskel. Jeg var til optagelsesprøven i 2012 Jeg var på standby, og har derfor ikke taget prøven i Da min faglige styrke ligger i det grammatiske, fandt jeg opgaven "Sprogtest" let. Dog gav opgaven "naboord" lidt problemer, som jeg har hørt, at den har tendens til. (2012) opgaverne var i sig selv meget overkommelige, men tiden er klart en faktor i sværhedsgraden. Jeg kom på standbypladsen sidste år, så jeg kender ikke opgaven. 18

19 Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Udfordrende men passende. Let i forhold til resten af prøvens dele. Ift. 'videnstesten' på Syddansk Universitet var den her relativ nem. Det var ikke den kategori af spørgsmål jeg havde forventet. Det har altid været akilleshælen, men i år var den nemmere, end nogensinde Jeg var til optagelsesprøven i 2012 Denne del var den mindst frygtede del! Jeg var på standby, og har derfor ikke taget prøven i Videnstesten fandt jeg svær af flere grunde. Jeg havde ikke fulgt ekstra godt med i nyhederne inden optagelsesprøven, og da testen lå sidst på dagen, var jeg godt træt i hovedet. Derudover var jeg ankommet direkte til prøven fra København, og var ikke veludhvilet og klar i hovedet. Dette kan ikke anbefales til fremtidige ansøgere. Måske kunne man lægge videnstesten tidligere på dagen, da den kræver en del. Jeg kom på standbypladsen sidste år, så jeg kender ikke opgaven. Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtalen"? Jeg synes umiddelbart, at det var en fin ide med CV'et, så I har mulighed for at spørge mere ind til generte elever. Men jeg syntes, at "hobby"-spørgsmålet var lidt skørt, fordi man hurtigt kommer til at blegne lidt, hvis man ikke går til en form for sport og kun interessere sig for "venner og familie". Hvad skal I bruge det til? Hvis det er for at give jer et billede af, hvilken form for journalist man gerne vil være, var det så ikke bedre at spørge om det? Jeg havde lidt svært ved at vurdere hvor meget i fandt relevant. fx tidligere arbejde. Jeg var på standby, og har derfor ikke taget prøven i Jeg kom på standbypladsen sidste år, så jeg kender ikke opgaven. 19

20 Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, efterår Hvordan vil du vurdere den første prøve (aflevering af billeder)? Forstået på den måde, at man er nødt til virkelig at tænke ud af boksen, samtidig med at være presset på tid. God og alsidig overskrift (Så kys det dog, det satans liv). Gav mulighed for STOR brainstorming Rigtig god, udfordrende men tilgængelig Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Ingen kommentarer Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Svær svær svær! Damn... Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtalen"? Øh bøh.. Det var jo bare fakta? godt udgangspunkt. rart med muligheden for samtale og kigge folk i øjnene :-) Hvordan vil du vurdere opgaven "Ide og Formidling 1 Optagelse i marken"? SUPER underholdende og udfordrende. Glad ved, at man bliver sendt et helt tilfældigt sted hen, så alle har samme forudsætning for viden om stedet. Og så lige Horsens... Godt med afprøvelse af både kort deadline, ideudvikling til praksis, kontaktskabelse i en by man ikke kender. god opgave Virkelig god opgave! Hvordan vil du vurdere opgaven " Ide og Formidling 2 Vælg fotografier og skriv en tekst til "? Ingen kommentarer Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen? Havde et godt indtryk af samtalen og synes det er en god ide at have den. Hygsom! Jeg synes der var en god stemning inde til selve samtalen og det fik mig til at slappe af. Det var en meget positiv oplevelse, hvor man følte sig godt tilpas hele vejen igennem. Jeg synes ikke, at mine interviewere var særligt open minded med, hvad journalistik er. Jeg blev spurgt om, hvad jeg læste af "rigtig journalistik", som de betegnede det, efter at jeg havde redegjort for, hvad jeg læste og her fremhævede magaziner. De burde i stedet have taget udgangspunkt i de medier, som jeg fremhævede også stille spørgsmål til, hvad jeg synes de gjorde godt og kunne, som andre f.eks. ikke kunne. Blev presset til at komme med idéer meget hurtigt uden betænkningstid. Fan af et personligt møde...! Stille og rolig, og relevant samtale. Ihvertfald i 2012 De var virkelig søde og dejlige at snakke med. (2012) Man har selvfølgelig ikke så meget forberedelsestid til den lille opgave, men det er meget svært selv at vurdere, om det er gået godt eller dårligt, fordi man ikke aner, hvad interviewerene leder efter. Men eftersom jeg fik standby-plads uden at have gået på nogen forberedende kurser e.lign. har den måske været middel. Det afhænger selvfølgelig også af de andre ansøgeres niveau. Samtalen var generelt rigtigt behagelig og afslappet. Nem var den ikke, da man selvsagt blev spurgt ind til nogle ret dybsindige ting, der krævede en del overvejelser, men ikke desto mindre var det en god oplevelse. 20