Kvalitetsstandarder Sammenhæng og synlighed på ældreområdet

Transkript

1 Kvalitetsstandarder Sammenhæng og synlighed på ældreområdet Juni Kvalitetsstandarder.p65 1

2 Titel: Kvalitetsstandarder Sammenhæng og synlighed på ældreområdet Udgiver: Socialministeriet Kontoret for ældre Tlf Fax E-post: Udgivelsesår: 2003 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag, eks. ISBN PrePress: Pamperin Grafisk, København Tryk og bogbind: Nordisk Bogproduktion, Haslev Pris: 15 kr. (incl. 25% moms) ved henvendelse til Danmark.dk Tlf.: Pjecen kan også ses på Socialministeriets hjemmeside: Kvalitetsstandarder.p65 2

3 Til kommunalbestyrelsens medlemmer Én gang om året skal alle landets kommuner udarbejde/ revidere kvalitetsstandarder for hjemmepleje og træning. Kvalitetsstandarderne skal blandt andet beskrive det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har vedtaget for kommunen og på den måde synliggøres den politiske prioritering overfor kommunens borgere, leverandører og andre interesserede. Kvalitetsstandarderne er altså et redskab til at formidle de regler og retningslinier, kommunalpolitikerne fastlægger for ældreplejen regler og retningslinier, der fungerer som den lokalpolitiske udfyldning af den rammelovgivning, Folketinget vedtager. På samme måde som den centrale lovgivning danner rammerne for de lokalpolitiske beslutninger, skal kvalitetsstandarderne danne rammerne for det arbejde, der udføres af forvaltningen og af leverandørerne på ældreområdet. Kvalitetsstandarderne skal også supplere lovgivningen i forhold til borgeren, ved at være med til at klarlægge borgernes rettigheder, og rammerne for den hjælp, borgerne kan få. Derfor er udarbejdelse af kvalitetsstandarder og fastlæggelse af serviceniveau en meget vigtig politisk opgave. De kommunalpolitiske beslutninger om kvalitetsstandarderne er nemlig en helt nødvendig forudsætning for, at borgerne kan få de serviceydelser, de har behov for og ret til. Kvalitetsstandarderne kan altså med stor fordel bruges som et redskab i kommunikationen mellem kommunalbestyrelsen og borgerne i kommunen. Derudover skal standarderne også bruges til at sikre, at der er balance mellem de politiske beslutninger om det kommunale serviceniveau, og de økonomiske ressourcer, der sættes af til ældreområdet. Arbejdet med kvalitetsstandarder rummer muligheden Kvalitetsstandarder.p65 3

4 for at skabe sammenhæng i kommunernes indsats på ældreområdet. Det er som bindeled mellem borgerne og kommunalbestyrelsen, og mellem den kommunale myndighed og leverandørerne af hjemmepleje og træning, at kvalitetsstandarderne har deres styrke. Jeg håber at denne pjece, sammen med den vedlagte selvevaluering/cd-rom, vil inspirere til det videre arbejde med kvalitetsstandarderne, og til at bruge standarderne som et centralt redskab i forvaltningen af ældreplejen. Socialministeriet har igangsat Projekt Kvalitetsstandarder i 10 kommuner i Nordjylland for også på længere sigt at understøtte arbejdet med kvalitetsstandarderne. Projektet, der præsenteres sidst i denne pjece, har kort fortalt til formål at udarbejde en række helt konkrete redskaber, der kan bruges i arbejdet med kvalitetsstandarderne. Projektet kan følges løbende på hjemmesiden Rigtig god fornøjelse i det videre arbejde med at udvikle kvaliteten på hjemmehjælpsområdet. Socialminister Henriette Kjær Kvalitetsstandarder.p65 4

5 Indledning Det har siden 1998 været lovbestemt, at kommunernes serviceniveau for den personlige og praktiske hjælp skal fastsættes i kvalitetsstandarder. Fra 2001 er det fastsat, at kvalitetsstandarderne også skal omfatte den kommunale træningsindsats. Alle kommuner skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for den personlige og praktiske hjælp mv. og træning efter servicelovens 71 og 73a. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 837 af 9. oktober Kvalitetsstandarderne formidler de politiske beslutninger om mål og prioritering i den enkelte kommunes ældrepolitik. Kvalitetsstandarderne oplyser således borgerne om de politiske vedtagelser og gør det klart, hvad borgerne har ret til, når de har behov for hjælp. Dermed har politikerne også skabt en gennemsigtighed i forhold til borgerne, grundlag for dialog og en styrkelse af borgernes retssikkerhed. Det er en politisk opgave at fastsætte, hvad det er for en service, borgerne skal have. Med kvalitetsstandarderne har kommunerne fået et redskab, som synliggør det kommunale serviceniveau og de kvalitetsmål, som politikerne fastsætter for leverandørerne af ældreplejen. Kvalitetsstandarderne er også et vigtigt ledelsesredskab i kommunerne. Et redskab, som politikere og ledelse skal bruge til at sikre sammenhæng mellem de mål, politikerne fastsætter for ældreplejen, de konkrete afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte borger, og de ydelser, der faktisk leveres i borgerens hjem. Standarderne er også et redskab, som kan bruges i den daglige arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med tildeling af hjælpen og levering af ydelserne Kvalitetsstandarder.p65 5

6 Forskel på kommunernes anvendelse af kvalitetsstandarderne Undersøgelser 1 viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne anvender kvalitetsstandarderne i dagligdagen. I mange kommuner er manglende sammenhæng mellem de politiske mål for ældreplejen og de ressourcer, som er til rådighed, stadig et problem. Der er dog også mange kommuner, som har stor glæde af kvalitetsstandarderne, både som ledelsesredskab og som redskab til kommunikation og dialog med brugere og leverandører. Formålet med denne pjece er at inspirere politikere og ledelse i kommunerne til at anvende kvalitetsstandarderne som et redskab i den daglige forvaltning og styring af ældreområdet. Pjecen giver indblik i, hvordan standarderne kan bruges i forbindelse med blandt andet budgetlægning, prisfastsættelse og styring af leverandører. Pjecen viser også, hvordan kvalitetsstandarderne kan bruges til at informere borgerne om de mål og værdier, 1. Kvalitetsstandarder i hjemmeplejen eksempler på god praksis, Socialministeriet, Institut for Pensions- og Ældrepolitik, 2002, og Kvalitetsstandarder i kommunerne. Personlig og praktisk hjælp mv. Lov om social service Status 2000, Socialministeriet Kvalitetsstandarder.p65 6

7 kommunalbestyrelsen har fastsat for ældreplejen i kommunen, og dermed danne grundlag for dialog med borgerne om serviceniveau, prioriteringer m.v. Pjecen kan bruges som inspiration i forbindelse med arbejdet med at videreudvikle kvalitetsstandarderne. Pjecen er blevet til med hjælp fra 10 nordjyske kommuner. Disse kommuner har sammen med Socialministeriet iværksat et projekt om udviklingen af en ny model for anvendelse og løbende videreudvikling af kvalitetsstandarder. Projektet præsenteres sidst i pjecen. Sammenhængen med træningsydelser i forhold til 73 a i serviceloven er i øvrigt behandlet i Socialministeriets pjece Rundt om kommunernes træningsindsats fra maj Elektronisk redskab til at tage temperaturen på kvalitetsstandarderne Grundlaget for arbejdet med kvalitetsstandarderne er de politiske beslutninger om serviceniveau m.v., som de enkelte kommunalbestyrelser træffer. Derfor vil de forskellige kommuner have forskellige udgangspunkter for arbejdet, og derfor er det vigtigt, at den enkelte kommune tager afsæt i sine egne forhold og vilkår i arbejdet med kvalitetsstandarderne. Socialministeriet har udviklet et elektronisk redskab til selvevaluering, der kan hjælpe med at afdække, hvordan arbejdet med kvalitetsstandarderne skal tilrettelægges i den enkelte kommune. Med dette redskab kan kommunalbestyrelsen få indsigt i, hvordan kvalitetsstandarderne bruges i kommunen, i forhold til blandt andet at fastsætte og forankre serviceniveauet. Selvevalueringen kan også bruges til at identificere de udfordringer, som kommunen bør være opmærksom på i sit arbejde med kvalitetsstandarderne. Evalueringsredskabet udsendes på cd-rom til alle kommuner sammen med denne pjece. Herudover kan redskabet rekvireres ved henvendelse til Lovekspeditionen, Socialministeriet, eller afprøves direkte på Socialministeriets hjemmeside: Der henvises på Socialministeriets hjemmeside til Institut for Pensions- og Ældrepolitik, fra 1. juni 2003 Styrelsen for Social Service Kvalitetsstandarder.p65 7

8 Hvordan kan kvalitetsstandarderne skabe sammenhæng? I kvalitetsstandarderne synliggøres de overordnede og konkrete mål, kommunalbestyrelsen har fastsat for den kommunale ældreservice ikke mindst via det politisk fastsatte serviceniveau. Fastsættelsen af det kommunale serviceniveau er som bekendt en af kommunalbestyrelsens væsentligste opgaver. En opgave, der på mange måder kan sidestilles med Folketingets lovgivningsarbejde, idet kommunalbestyrelsen med fastlæggelsen af serviceniveauet udfylder de rammer, der er sat med den centrale lovgivning på ældreområdet. De konkrete afgørelser, der træffes for kommunens borgere, skal således baseres direkte på det samlede regelsæt, der udgøres af den centrale lovgivning og det lokalt fastsatte serviceniveau. Kvalitetsstandarderne er en helt afgørende forudsætning for, at forvaltningen kan træffe afgørelser, som afspejler de politiske vedtagelser. Standarderne er nødvendige for, at der kan skabes sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, som leveres til borgerne, og ikke mindst sammenhæng mellem mål og midler i den kommunale ældrepleje. Kvalitetsstandarderne skal anvendes som et redskab i det daglige arbejde på alle niveauer i kommunerne. De skal blandt andet bidrage til den kommunale myndigheds løbende opfølgning på afgørelser, ydelser, priser og kvalitet. Standarderne er altså et konkret redskab i forbindelse med en række opgaver, som kommunerne løbende skal gennemføre. Nogle af disse er beskrevet herunder. Borgerne skal kende kommunens serviceniveau Kvalitetsstandarderne skal være med til at sikre, at borgerne har kendskab til de ældrepolitiske prioriteringer og Kvalitetsstandarder.p65 8

9 målsætninger i kommunen. Med offentliggørelsen af de politiske vedtagelser, kan borgerne få viden om, og forhåbentlig også realistiske forventninger til, hvilken service de er berettiget til. Kvalitetsstandarderne kan kommunikeres til borgerne gennem serviceinformation i pjecer, i medierne og på kommunens hjemmeside. Hvis kommunalbestyrelsen foretager ændringer i serviceniveauet, skal borgerne informeres om dette. Gennem dialog og information om, hvad ændringerne indebærer, og de politiske årsager til ændringerne, kan der tages hensyn til borgernes reaktioner på en ændret service. Eksempel: Politikernes prioritering politikernes ansvar Situation Et medlem af socialudvalget får en henvendelse fra en pårørende til en bruger i hjemmeplejen. Den pårørende kan ikke forstå, hvorfor der er blevet skåret ned i omfanget af hjemmehjælp i kommunen. Medlemmet af socialudvalget finder det også utilfredsstillende, at borgeren ikke kan få den hjælp, borgeren plejer at få, og lover at se på sagen. Årsager Der er ikke klarhed over serviceniveauet i kommunen. Enten fordi der ikke er udarbejdet et klart serviceniveau, eller fordi dette ikke er meldt ud, så både borgerne og kommunalbestyrelsens medlemmer er bekendt med det. Politikerne har altså ikke taget stilling til, hvordan ressourcerne skal prioriteres. Dermed er der ikke et klart grundlag for tildelingen af hjælp til borgeren og heller ikke nogen klar beskrivelse af, hvad hjælpen til den enkelte borger skal indeholde. Den manglende klarhed om serviceniveauet kan også gøre det yderst vanskeligt at vurdere, om den ændrede hjælp skyldes ændringer i det generelle serviceniveau, eller konkrete ændringer i borgerens behov for hjælp. Hverken borgeren eller politikerne har derfor et grundlag for at vurdere, om den nye afgørelse, der træffes, er rigtig og rimelig. Det betyder, at politikerne ikke kan få et overblik over, hvad der tildeles og til hvilke borgere. I tilfælde af eventuel kritik af hjemmeplejen er det dermed umuligt at få et overblik over, hvad kritikken bunder i, og om der bør gøres noget for at imødekomme kritikken. Hvordan kan brugen af kvalitetsstandarder hjælpe? Der udarbejdes et klart og præcist serviceniveau, som kan danne grundlag for afgørelsen om hjælp til den enkelte borger. I tilfælde af eventuel kritik af hjemmeplejen har politikere og ledelse et overblik over bl.a. hvad der indgår i kommunens serviceniveau og hvilke ydelser der leveres til borgerne. Dermed er der et grundlag for at vurdere, om kritikken måske udspringer af en nødvendig justering i serviceniveauet. Ligesom der er et grundlag for at informere borgerne om, hvad der indgår i kommunens serviceniveau og dermed, hvad de kan forvente Kvalitetsstandarder.p65 9

10 Hvordan får vi budgettet til at hænge sammen? På baggrund af et klart afgrænset serviceniveau kan der skabes et overblik over behovet for ressourcer i ældreplejen, og politikerne får et grundlag for at træffe beslutning om at justere i den kommunale service eller i bevillingerne, hvis der er et misforhold mellem serviceniveau og ressourcer på området. Et klart serviceniveau giver således kommunalbestyrelsen et bedre grundlag for at prioritere ressourcerne og for at gøre disse prioriteringer synlige for borgerne. Kommunens årlige budgetlægning kan dermed baseres på realistiske forventninger til det kommende års behov. Kommunalbestyrelsen kan på den måde undgå, at der i løbet af året viser sig at være forskel mellem de forventede/budgetterede og de reelle udgifter, og dermed opstår et behov for tillægsbevillinger. Eksempel: Budgettet holder ikke Situation Hjemmeplejen har overskredet budgettet og søger om tillægsbevilling for at kunne levere de aftalte ydelser til borgerne. Budgettet er justeret i forhold til væksten i ældrebefolkningen og antallet af brugere. Derfor mener politikere og ledelse, at hjemmehjælpen må kunne klare sig inden for det eksisterende budget. Ældreområdets ledelse hævder, at der ikke er balance imellem det fastsatte serviceniveau og de tildelte ressourcer. Årsager Budgeterklæringen er sket som en fremskrivning på basis af sidste års budget. Dermed kan forrige års ubalancer mellem mål og midler få lov til at vokse. Desuden er serviceniveauet ikke formuleret tilstrækkeligt klart og præcist til, at der kan foretages en reel opgørelse af behovet for ressourcer. Det uklare serviceniveau betyder både, at der er usikkerhed om behovet for ressourcer, og at der ikke kan foretages en ensartet visitation af brugerne. Konsekvenser Konsekvensen kan være, at ældreområdet ikke tilføres de nødvendige ressourcer til at udføre det politisk vedtagne serviceniveau. Dette kan få flere uheldige konsekvenser: mistro mellem ældreforvaltningen, leverandørerne og politikerne, stressede medarbejdere, højt sygefravær blandt medarbejderne, mange aflysninger og manglende overensstemmelse mellem det formelle serviceniveau (det politikerne lover) og det reelle serviceniveau (det brugerne rent faktisk får). Dette fører nødvendigvis også til utilfredshed hos brugere og borgere. Hvordan kan brugen af kvalitetsstandarder hjælpe? Et klart og præcist serviceniveau formuleret i en kvalitetsstandard sikrer, at der kan foretages en beregning af behovet for ressourcer. Herudover sikres det, at brugerne kan visiteres ud fra ensartede kriterier. Dermed sikres borgernes retssikkerhed Kvalitetsstandarder.p65 10

11 Hvordan får vi den nødvendige information? Uden løbende opfølgning har politikerne ikke noget grundlag for at træffe beslutninger om serviceniveauet. Det er heller ikke muligt at vurdere, om det er nødvendigt at justere i den service, som ydes på ældreområdet, eller i de økonomiske ressourcer, der er afsat til området. Med udgangspunkt i den løbende opfølgning og ledelsesinformation kan det politiske beslutningsgrundlag forbedres år for år. Opfølgning handler blandt andet om, at der løbende gøres status over: forbruget i forhold til budgettet, udvikling i den tid der anvendes direkte hos brugerne (ATA-tid), udvikling i sygefravær, antallet af og indholdet i klager fra brugerne og henvendelser om problemer. Det er vigtigt at få sat opfølgningen i system, så der ikke skal bruges for mange ressourcer på at dokumentere. Kvalitetsstandarderne kan medvirke til at klarlægge og synliggøre formålet med og rammerne for opfølgningen: Hvilken dokumentation er der brug for, hvornår skal dokumentationen ske, hvordan skal det foregå, og hvem har ansvaret for at tilvejebringe dokumentationen. Eksempel: Tiden bruges på dokumentation snarere end pleje Situation Hjemmeplejens ledelse og medarbejderne klager over, at der bruges for mange ressourcer på at besvare spørgsmål fra og skaffe dokumentation til forvaltning, kommunalbestyrelse og socialudvalg. Årsager Der er ikke udarbejdet procedurer for løbende opsamling af den nødvendige information. Derfor er informationen ikke til rådighed, når den skal bruges. Der er heller ikke en aftale med forvaltning og socialudvalg om, hvilken ledelsesinformation de skal have og hvornår, ligesom der mangler information om, hvad dokumentationen skal bruges til. Derfor modtager hjemmeplejen en lang række her og nu-spørgsmål, som det kræver en stor indsats at besvare, og som umiddelbart kan virke som tidsspilde. Forvaltningen/socialudvalget ved ikke, hvor ressourcekrævende det kan være ad hoc at skaffe den information, som efterspørges. Hvordan kan brugen af kvalitetsstandarder hjælpe? Med udgangspunkt i de mål, som er opstillet i kvalitetsstandarderne udarbejdes et samlet system for opfølgning, dokumentation og ledelsesinformation. Dette tager afsæt i interessenternes krav og forventninger til information, og udbyttet af dokumentationen sættes i forhold til det ressourceforbrug, der skal til for at fremskaffe dokumentationen Kvalitetsstandarder.p65 11

12 Hvordan omsættes de politiske mål til handling? Kvalitetsstandarder giver mulighed for at opstille et klart grundlag for tildelingen af ydelserne, blandt andet ved at fastsætte kriterier for, hvordan der skal træffes afgørelser, og eventuelt foretages funktionsvurderinger af borgerne. I rammerne for tildelingen af ydelser fastlægger kommunen, i hvilke situationer borgerne skal have hjælp, hvem der kan modtage hjælpen, hvilke ydelser borgerne skal have, og i hvilke mængder. Kriterier for tildelingen af ydelser bidrager derved til at sikre, at borgere med samme plejebehov får en ensartet behandling og dermed til at sikre borgernes retssikkerhed. Forvaltningen skal anvende kriterierne som grundlag for de konkrete afgørelser, der træffes i forhold til borgerne. Derved medvirker kriterierne til at sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau, de konkrete afgørelser der træffes, de ydelser der faktisk leveres, og de ressourcer der afsættes til at løse opgaverne. Med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne kan der udarbejdes et katalog, der beskriver indholdet i de forskellige hjemmehjælpsydelser et ydelseskatalog. Ydelseskataloget skal bruges af både den kommunale myndighed og af de godkendte leverandører som et værktøj i hverdagen. De kommunale myndigheder skal bruge kataloget til at afstemme de tildelte ydelser til den enkelte borgers behov. Leverandørerne skal bruge kataloget til at sikre, at de tildelte ydelser leveres til brugeren Kvalitetsstandarder.p65 12

13 Desuden kan ydelseskataloget anvendes som grundlag for serviceinformation til borgerne f.eks. i pjecer eller en samarbejdsbog. Dermed medvirker ydelseskataloget til at sikre en afstemning af borgernes forventninger og de ydelser, som indgår i kommunens serviceniveau. Frit valg i hjemmeplejen Kommunerne har fra 1. januar 2003 fået en fælles udfordring, som understreger, at kvalitetsstandarderne er et meget centralt og nødvendigt politisk redskab på ældreområdet. Fra 1. januar 2003 skal kommunalbestyrelsen nemlig sikre, at borgerne får mulighed for at vælge mellem flere forskellige leverandører. Det frie valg stiller nye krav til kommunalbestyrelsen. De nye regler kræver, at kommunen adskiller myndighedsopgaverne fra leverandørniveauet, jf. figuren på side 12. Desuden betyder de nye regler, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte kvalitetskrav til alle leverandører af personlig og praktisk hjælp. Afhængig af hvilken model den enkelte kommunalbestyrelse vælger, kan reglerne også betyde, at den kommunale myndighed skal opgøre prisen for forskellige kategorier af hjemmehjælpsydelser (timepris). Et præcist serviceniveau er en forudsætning for, at kommunen kan opstille de lovpligtige kvalitetskrav og fastlægge en korrekt pris på ydelserne. Kvalitetsstandarderne bliver derfor et nyttigt redskab, som kommunalbestyrelsen bl.a. kan bruge for at leve op til lovgivningens krav om ligebehandling af alle leverandører. Mange kommuner har i forbindelse med indførelsen af frit leverandørvalg revideret kvalitetsstandarderne. Årsagen er ofte, at serviceniveau og kvalitetsmål ikke hidtil har været tilstrækkeligt præcist formuleret til, at kommunen har et klart grundlag for tildeling og bestilling af ydelser. Der har endvidere ofte manglet et klart grundlag for at opnå sammenhæng mellem serviceniveauet og de ydelser, som brugerne modtager Kvalitetsstandarder.p65 13

14 Kvalitetsstandarderne skal løbende tilpasses udviklingen og den politiske prioritering i den enkelte kommune. Formålet med opfølgningen er at sikre: At borgerne ved, hvad de kan forvente, og kan sætte sig ind i de politiske vedtagelser At budgettet er afstemt med det fastlagte serviceniveau At ældreområdet udvikler sig i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger At afgørelserne bliver truffet i overensstemmelse med det fastlagte serviceniveau At udførelsen sker i overensstemmelse med afgørelserne At kvalitetsstandarderne løbende forbedres Kvalitetsstandarder.p65 14

15 Revision af kvalitetsstandarder Det er et krav i lovgivningen, at kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt følger op på kvalitetsstandarderne. Ved den årlige opfølgning tager kommunalbestyrelsen (og/ eller socialudvalget) stilling til, om der er behov for at revidere serviceniveauet, kvalitetskravene til leverandører og de øvrige målsætninger for ældreplejen og for træningsindsatsen i kommunen. Den årlige revision har bl.a. fokus på, om der er overensstemmelse mellem det vedtagne serviceniveau og den hjælp, borgerne får, og om serviceniveauet hænger sammen med budgettet. Formålet er at få et grundlag for løbende at tilpasse og præcisere kvalitetsstandarderne. Det er vigtigt, at politikere og ledelse har et solidt grundlag for at vurdere, om serviceniveauet skal justeres, og et overblik over konsekvenserne af en justering. Den årlige revision af kvalitetsstandarderne kan tage udgangspunkt i en række nøgletal for hjemmeplejen, som belyser, om serviceniveauet og kvalitetsmålene holdes. Nøgletallene skal også give kommunalbestyrelsen indblik i det reelle ressourceforbrug i forhold til budgettet, status over leverede ydelser, opgørelse over visiterede ydelser/timer, opgørelse af den brugerrettede tid m.m Kvalitetsstandarder.p65 15

16 Projekt Kvalitetsstandarder Udvikling af en generel model til anvendelse, revision og forankring af kvalitetsstandarder Formålet med projektet er at styrke landets kommunalpolitikere og kommunale myndigheder i anvendelsen af kvalitetsstandarder. Projektet har til formål at vise, hvordan kvalitetsstandarderne kan bruges til at skabe et klart beslutningsgrundlag for politikerne i den enkelte kommune, synlighed i forhold til borgere og brugere samt en klar ansvarsfordeling mellem politikere, forvaltning og leverandør. Det er ligeledes formålet at vise, hvordan kvalitetsstandarderne kan bruges til at skabe sammenhæng, både mellem de politiske vedtagelser og den pleje som den enkelte bruger får, og mellem målene og midlerne på ældreområdet. Projektet har samtidig fokus på at styrke dialogen og kommunikationen med kommunens borgere, brugere og leverandører (private såvel som kommunale). Resultaterne fra projektet forventes blandt andet at blive en række konkrete værktøjer, som alle landets kommuner kan anvende i arbejdet med at revidere og forankre kvalitetsstandarderne. Derigennem kan kommunerne opnå fordelene ved et klart formuleret serviceniveau, herunder sammenhæng mellem politiske beslutninger, individuelle afgørelser og afsatte ressourcer. De medvirkende kommuner er: Brovst Kommune Nørager Kommune Farsø Kommune Støvring Kommune Fjerritslev Kommune Aabybro Kommune Løgstør Kommune Aars Kommune Nibe Kommune Pandrup Kommune Deloitte & Touche Business Consulting har ansvaret for den overordnede styring af projektet. På hjemmesiden kan kommuner og andre interesserede følge resultaterne fra projektet. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig det nyhedsbrev om projektet, som løbende vil udkomme. Projektarbejdet løber i perioden ultimo 2002 til primo Kvalitetsstandarder.p65 16