Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Transkript

1 Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Hvor mange anbragte børns sager er blevet videreført som følge af Barnets Reforms hensigt om kontinuitet i anbringelserne, jf. paragraf 68a i Serviceloven? 2a) Hvor mange plejefamilier har opsagt deres børn i perioden siden b) Hvor mange plejefamilier er blevet opsagt grundet samarbejdsproblemer med enten kommunen eller biologisk familie? 2c) Hvor mange plejefamilier er i alt blevet opsagt, uden at børnene enten er blevet myndige eller hjemgivet? Er der i den forbindelse tale om en stigning eller et fald i antallet af opsigelser, sammenlignet med tidligere tider (den fireårige periode inden 2009) og i hvor høj 3) Hvor mange magtanvendelser/fastholdelser er der blevet brugt i arbejdet med anbragte børn og unge- og hvor mange børn har været berørt i perioden siden med tidligere tider (den fireårige periode inden 2009)? og i hvor høj 4) Min klare opfattelse er at der stadig både findes sagsbehandlere og plejefamilier som anser rollen som plejefamilie, som værende et job frem for en livsopgave, som værende børnenes psykologiske forældre, hvordan arbejder man med de udfordringer? 5) Vi ved med vores kendskab via undersøgelser om børns trivsel og udvikling, at børn fra fraskilte familier har bedst af et godt samarbejde forældrene imellem, hvad gør man for at styrke samarbejdet imellem plejefamilier og biologiske familier for anbragte børn? Direktionen Bernstorffsgade 17, København V. Telefon Direkte telefon Telefax Anette.Laigaard@sof.kk.dk

2 6) Hvor mange anbragte børn er blevet flyttet fra et anbringelsessted til en andet, siden 2009? (Evt. hjemgivet og så genanbragt, også inklusive midlertidige anbringelser?) med tidligere tider (den fireårige periode inden 2009)? og i hvor høj 7) Hvor mange anbragte børn er blevet flyttet mere end en gang, fra et anbringelsessted til et andet (det inklusive midlertidige anbringelser, hjemgivelser og genanbringelser), siden 2009? Er der i den forbindelse tale en stigning eller et fald, sammenlignet med tidligere tider (den fireårperiode inden 2009) og i hvor høj 8) Hvad er det gennemsnitlige tal for antal flytninger, for et anbragt barn siden 2009? 9) Hvad er det gennemsnitlige tal for antal flytninger for de anbragte børn (efter anbringelsens udgangspunkt), for de børn der har oplevet flere end et sammenbrud i anbringelsen, siden 2009? Er der i forbindelse med svarerne på spørgsmål 8 & 9 tale om en stigning eller et fald, sammenlignet med tidligere tider (den fireårige periode inden 2009)? og i hvor høj 10) Hvor mange børn er blevet hjemgivet i perioden siden 2009? Hvor mange af de børn har været i a) plejefamilier, b) døgninstitutioner eller c) andre former for anbringelse)? 11) Hvor mange børn er blevet hjemgivet, for derefter at blive genanbragt, siden 2009? 12) Hvor mange børn har været anbragt i såkaldte parallelle anbringelser, eller familieanbringelser, hvor biologiske forældre eller den ene af de to, bliver medanbragt, siden 2009? Side 2 af 9

3 13) Hvor mange af de parallelle anbringelser har resulteret i at børnene kunne hjemgives / komme hjem til biologiske forældres private hjem, siden 2009? 14) Har den kraftige stigning i antallet af underretninger i børnesager, som har fundet sted i perioden efter 2009, givet anledning til flere anbringelser? Og i hvor høj 15) Hvordan forvaltes retten til samvær i forbindelse med en anbringelse, i forbindelse med Barnets Reform, og er der tale om en ændring af praksis i forhold til tidligere tider? I så fald ønskes der en kort beskrivelse. 16) Det er også hensigten med Barnets Reform at flere anbragte børn kommer i plejefamilie frem for at bo på døgninstitutioner(tidligere kendt som børnehjem), hvordan har den udvikling været, siden 2009 (sammenlignet med den fireårige periode inden 2009)? 17) Nogle plejebørn er tryggest ved samværet når plejeforældrene deltager, tager man hensyn til det? 18) Hører man i den forbindelse altid børnene løbende, og inddrager man dem i de beslutninger der skal træffes, fx omkring samværet, hjemgivelse eller flytning? Og hvordan vægter man disse høringer? 19) Hvad er børnenes muligheder for at klage eller gøre indsigelser imod trufne beslutninger eller ikke at være blevet hørt, og hvor mange børn og unge har klager i forbindelse med fx; samværets rammer eller hyppighed, hjemgivelse eller flytning? 20) Tidligere har vi kunnet konstatere at anbragte børn bliver sendt på aflastning, hvor mange plejefamilier har fået aflastning, i perioden siden 2009? 21) Hvor mange plejebørn kommer ikke på ferie med deres plejefamilie, og som i stedet bliver sendt på aflastning? Side 3 af 9

4 22) Bliver anbragte børns tilknytning til deres plejefamilie altid vurderet af en uvildig psykologundersøgelse, når og hvis en flytning eller hjemgivelse kommer på tale (i de tilfælde hvor plejefamilien eller anbringelsesstedet stadig ønsker en fortsat anbringelse af det pågældende barn)? 23) Hvor mange anbragte børn er blevet adopteret med samtykke, siden Barnets Reform blev vedtaget? (hvor mange sammenlignet med den fireårige periode før reformen) 24) Hvor mange anbragte børn er blevet adopteret uden samtykke, siden Barnets Reform blev vedtaget? (hvor mange sammenlignet med den fireårige periode før reformen). Socialforvaltningens svar 1) Beslutningen om at videreføre en anbringelse efter Servicelovens 68a skal træffes af Børn- og unge-udvalget. Sekretariatet for Børnog unge-udvalget oplyser, at Servicelovens 68a sjældent anvendes. Siden 2009 har der ca. været 1-2 sager om videreførte anbringelser. 2a) Forvaltningen har ikke statistik over antallet af opsigelser fra plejefamilier, men Center for Familiepleje vurderer, at ca plejefamilier opsiger deres kontrakt hvert år. 2b) Forvaltningen samlede i 2011 en række opgaver under Center for Familiepleje, som blandt andet fik ansvaret for ansættelse og kontraktforhandling med plejefamilier, som er godkendt af Københavns Kommune. Center for Familiepleje har fra 2011, og frem til i dag ikke haft eksempler på opsigelser af plejefamilier på grund af samarbejdsproblemer med forvaltningen eller den biologiske familie. 2c) Forvaltningen har ikke statistik over antallet af opsigelser af plejefamilier eller opsigelsesårsagerne. 3) Bekendtgørelsen om magtanvendelse overfor børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet gælder for børn og unge, som er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner. Regeringen har netop nedsat et magtanvendelsesudvalg, der skal afklare reglerne for anvendelse af magt mod anbragte børn og unge. Et af temaerne i udvalgets arbejde handler også om mulige magtbeføjelser på familieplejeområdet. Forvaltningen har i forbindelse med udvalgsarbejdet gjort opmærksom på, at magtbeføjelser på familieplejeområdet kan være uhensigtsmæssige, fordi barnet eller den unge bør indgå som et medlem i familien på lige fod med eventuelle andre børn i familien. Side 4 af 9

5 4) Det er forvaltningens indstilling, at plejefamilier bør rekrutteres blandt familier, som ikke blot betragter plejeopgaver som traditionelt lønarbejde, men familier som anerkender, at plejen er et engagement, som forudsætter personlig involvering, tilknytning, og kan være et engagement for livet. 5) Forvaltningen har i de seneste år arbejdet med et øget fokus på inddragelse af barnets netværk, som ressourcer også hos anbragte børn. Som et nyt tiltag har Børnefamiliecenter København og døgninstitutionscentrene fået en række netværkskonsulenter, som skal understøtte barnet eller den unge i kontakt til og samvær med den biologiske familie, som fx bedsteforældre eller søskende under anbringelsen. Derudover indgår samarbejdet med de biologiske forældre, som en del af plejefamiliernes grundkursus, og Center for familiepleje afholder også efteruddannelseskurser om samvær. 6) Center for Familiepleje har siden 2011 udarbejdet en anbringelsesstatistik for anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis på centerets hjemmeside under publikationer: Som del af anbringelsesstatikken udarbejdes der også en statistik for, hvor mange skift i omsorgsmiljøet københavnske anbragte børn og unge oplever under deres anbringelse. Skift i omsorgsmiljø er i statistikken defineret, som det antal gange, et barn skifter mellem forskellige anbringelsessteder og/eller hjemgivelse. En hjemgivelse er defineret, som en periode på minimum 90 dage uden at barnet eller den unge registreres med et nyt anbringelsessted. Definitionen på skift i omsorgsmiljøet dækker både over planlagte skift, hvor fx en ung flytter fra en døgninstitutionsplads til et værelse, men også over sammenbrud i en anbringelse (uplanlagte skift), hvor en ung fx efter en konflikt forlader sin plejefamilie I juli 2011 oplevede københavnske anbragte børn og unge i gennemsnit 1,83 skift i anbringelsesmiljøet i løbet af deres anbringelse, og i juli 2013 var dette tal faldet til 1,55 skift i anbringelsesmiljøet. Forvaltningen har ikke statistik over den gennemsnitlige anbringelsesperiode. Statistikken går ikke længere tilbage end 2011, og belyser derfor ikke perioden inden Forvaltningen har ikke statistik over antallet af genanbringelser. Side 5 af 9

6 7) Nedenstående figur er hentet fra Center for Familieplejes anbringelsesstatistik for juli Tabellen viser, at andelen af børn og unge, som ikke har oplevet et skift i omsorgsmiljøet har været stigende. Fra 31,1 % i juli 2011 til 37,3 % i juli Samtidig er der også sket et fald i antallet af børn og unge, som oplever 3-5 skift i omsorgsmiljøet. I juli 2011 havde 21 % af de anbragte børn haft 3-5 skift i omsorgsmiljøet, mens tallet i 2013 er faldet til 17,3 %. Center for Familieplejes statistik går tilbage til 2011, men belyser ikke perioden inden og 9) Se besvarelsen for spørgsmål 6. 10) Antal hjemgivelser og andet ophør af anbringelse Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik Tabellen viser, at i 2009 blev 365 børn hjemgivet fra en anbringelse og i 2012 var tallet 288 hjemgivelser. Forvaltningen har ikke statistik over antallet hjemgivelser fordelt på foranstaltningstyper. 11) Forvaltningen har ikke statistik over antallet af genanbringelser efter en hjemgivelse. Side 6 af 9

7 12) Fra 2009 til 2012 har 127 familier modtaget et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien jf. servicelovens 52 stk. 3. nr ) Forvaltningen har ingen samlet statistik over familiernes videre forløb efter døgnopholdene. På Glostrup Observationshjem har forvaltningen siden 2012 haft ca. 3 familiebehandlingspladser med fuld belægning. Glostrup Observationshjem vurderer, at hovedparten af familierne efterfølgende er forblevet samlet, og er flyttet hjem igen eventuelt med støtte i eget hjem. 14) I perioden 2010 til 2012 er antallet af anbringelser faldet med 9,3 %. Fra 1534 anbringelser i 2010 til 1392 anbringelser i I samme periode er antallet af underretninger steget med ca. 80 %. Fra underretninger i 2010 til ca underretninger i Det vil sige at stigningen i antallet af underretninger ikke har betydet en stigning i antallet af anbringelser. 15) Med barnets reform er der kommet øget fokus på at styrke børns rettigheder, og det blev med reformen også præciseret, at barnets opfattelse og behov for samvær med biologisk familie og netværk bør tillægges mere vægt end biologiske forældres ønske om samvær og kontakt. Udgangspunktet er dog forsat, at barnet som hovedregel har brug for at bibeholde kontakten til sine biologiske forældre. Det er forvaltningens vurdering, at Barnets Reform har betydet, at den enkelte sagsbehandler har øget fokus på, at samværet skal tilgodese barnets ønsker og behov, og der er fokus på, at omfang og indholdet i samvær er noget, der ændrer sig over tid. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandleren følger op på aftaler omkring samværet i forbindelse med de lovpligtige opfølgninger på barnets eller den unges handleplan. Samvær er dermed ikke en fast størrelse, men noget der gennem dialog med barnet, dets biologiske familie og anbringelsessted løbende bliver justeret. Center for Familiepleje udgav i 2011 en rapport, som undersøger familieplejeanbragte børns samvær med deres biologiske forældre, herunder også, hvordan samværet fastsættes i forvaltningen. Rapporten hedder Når samvær er svært og er offentligt tilgængelig på Center for Familieplejes hjemmeside. 16) Udviklingen i andelen af anbringelser i familiepleje er øget siden I 2009 blev ca. 40 % af børnene under Børnefamiliecenter Kø- Side 7 af 9

8 benhavn anbragt i ordinær familiepleje og i 2013 er tallet steget til ca. 47, 4 %. Forvaltningens statistikker over udviklingen af antallet af anbringelser går ikke tilbage til før ) Forvaltningen arbejder for, at sikre plejebørnenes tryghed i forbindelse med samvær, også hvis det indebærer, at plejeforældrene deltager i samværet. Forvaltningen har i 2013 udarbejdet en ny vejledning til fastsættelse af samvær for familieplejeanbragte børn og unge. Vejledningen er tilgængelig via dette link stsaettelseafsamvaer.pdf Formålet med vejledningen er at give medarbejdere i Københavns Kommune redskaber til at træffe kvalificerede beslutninger om samvær, således at de samværsordninger, der sættes i værk er i overensstemmelse med lovgivningen. 18) Forvaltningen er forpligtet til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, inden der træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge. I spørgsmål om samvær, hjemgivelse eller ændringer af anbringelsesstedet er forvaltningen dermed forpligtet til at tilbyde en samtale med barnet eller den unge inden der træffes en afgørelse. Et af formålene med børnesamtale er, at klarlægge barnets eller den unges egen holdning til den påtænkte afgørelse. Hvordan barnets eller den unges holdning bliver vægtet vil afhænge af den konkrete sag. Det er forvaltningens opgave at foretage en nuanceret afvejning af såvel barnets holdning som fx vurderinger fra fagpersoner og oplysninger fra andre, der har viden eller kendskab til barnet, og på den baggrund lave en samlet vurdering. Forvaltningen er meget opmærksom på, at det er lovgivningens intentioner, at barnets mening tillægges vægt i det omfang, at det ikke strider mod, hvad der er til barnets bedste. 19) Børn over 12 år kan klage over kommunens afgørelser om samvær, hjemgivelse og ændring af anbringelsessted til Ankestyrelsen. Dette følger af servicelovens 167. Kommunen har pligt til at yde klagevejledning, og skal derfor oplyse barnet om retten til at klage og hvordan det kan ske i praksis. Desuden har forvaltningen pligt til at hjælpe børn, der ønsker at klage. 20) Forvaltningen har ikke statistik over, hvor mange plejefamilier som har fået aflastning siden Side 8 af 9

9 21) Udgangspunktet for forvaltningen er, at plejebørn bør holde ferie med deres plejefamilier. Det sker dog i særlige tilfælde, at plejeforældre holder ferie alene i kortere perioder. Der føres ikke statistik over ferieafholdelser med og uden plejebørn, men Center for Familiepleje skønner, at antallet af plejebørn som ikke deltager i plejefamiliers ferie, er meget beskedent, og har været stærkt faldende de sidste 10 år. 22) Der er ikke en fast procedure for, at der skal foretages en uvildig psykologundersøgelse forud for en eventuel afgørelse om hjemgivelse eller ændringer af anbringelsesstedet. Behovet for en psykologundersøgelse vil være en vurdering, som afhænger af forholdene i den konkrete sag. 23) Forvaltningen har ikke statistik over antallet af adoptioner med samtykke, men vurderer, at der i perioden siden barnets reform har været 1-2 sager om adoption med samtykke. 24) Forvaltningen har ikke statistik over antallet af adoptioner uden samtykke, men vurderer, at der i perioden siden barnets reform har været 1-2 sager om adoption uden samtykke. Jeg håber, at ovenstående svarer på dine spørgsmål, og du er velkommen til at henvende dig igen for yderligere informationer. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 9 af 9