Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
|
|
- Kristen Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe. Men kun en lille del kommer i beskæftigelse eller uddannelse på grund af indsatsen. Hvad sker der med resten? Er pengene spildt, eller kommer borgerne tættere på arbejdsmarkedet som resultat af kommunens beskæftigelsesindsats? Hidtil har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) i kommunen og jobcentret haft meget vanskeligt ved at svare på disse spørgsmål. Man har ganske enkelt ikke nogen systematisk viden om, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne flytter sig, og man har heller ikke noget samlet overblik over, hvilke tilbud og indsatser der er effektive for hvilke grupper af borgere. I en del år har der været meget fokus på rettidighed og på en række andre proceskrav til sagsbehandlingen. For at få fokus på borgerinddragelse og ejerskab til samtalens indhold og visitation til de rette tilbud, har man i kommunen sat gang i et projekt for progressionsmåling. En anden grund er også et ønske om at få systematisk viden om, hvorvidt borgeren flytter sig. Kort sagt skal der fremover måles på andet og mere end job-ikke job, eftersom langt størstedelen af beskæftigelsesindsatsen for de udsatte grupper handler om små skridt. På rette kurs I slutningen af 2011 søsatte Københavns Kommune et langsigtet projekt, der skal ende med at give en meget mere præcis viden, ikke bare om de borgere, der kommer i arbejde og uddannelse, men også om dem, som tager små skridt tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet i løbet af deres tid på kontanthjælp. Projektet hedder På rette kurs, og det er ved at blive rullet ud som forsøg, inden det efterfølgende skal implementeres for alle kontanthjælpsmodtagere i match 2 i kommunen. Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Udviklingsredskab til måling af progression Første skridt i projektet var en række workshops, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) holdt i samarbejde med Rambøll for afdelingschefer og medarbejdere på Jobcenter Musvågevej og Jobcenter Nyropsgade. Workshoppene handlede om resultatbaseret styring af beskæftigelsesindsatsen og var startskuddet til indførelsen af et redskab til måling af progression hos kontanthjælpsmodtagere i match 2 i kommunen. Det strategiske fokus skulle være at udvikle et redskab, som kan give et billede af, hvordan borgere flytter sig i retning af arbejdsmarkedet. 1
2 Efter flere workshops med inddragelse af beskæftigelseskonsulenter (i Københavns Kommune kalder man sagsbehandlerne i jobcentrene for beskæftigelseskonsulenter) valgte man fem udviklingsmål, som samlet skal give et billede af borgerens afstand til arbejdsmarkedet: Faglige færdigheder: Vurdering af borgerens formelle og uformelle faglige færdigheder. Arbejdsmarkedsperspektiv: Vurdering af borgerens motivation og aktive medvirken i forhold til at komme i job eller ordinær uddannelse. Personlige og sociale kompetencer: Vurdering af borgerens personlige og sociale kompetencer i forhold til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Sociale forhold: Sociale forhold omfatter udelukkende bolig og familie/sociale netværk. Økonomi indgår ikke i vurderingen. Helbred: I vurderingen af helbred indgår både fysiske og psykiske problemstillinger, herunder misbrug. Disse udviklingsmål blev valgt, fordi de samlet set viser udviklingspotentialerne hos borgere i match 2. Hvert enkelt udviklingsmål har en femtrins skala: På trin 1 har borgeren ikke nogen barrierer for selvforsørgelse eller ordinær uddannelse. På trin 5 har borgeren alvorlige barrierer, mangler fx basale faglige færdigheder, har store helbredsmæssige problemer, har intet mål, viser ikke initiativ, har aggressiv eller passiv adfærd m.v. For hver enkelt udviklingsmål og de fem skalatrin er der en række tekster, der skal hjælpe beskæftigelseskonsulenterne med at lave så præcis en vurdering som mulig. Det var afgørende for valget af de fem udviklingsmål, at jobcentret rent faktisk kan skabe progression ved hjælp af de redskaber, som jobcentret kan bruge i den aktive beskæftigelsesindsats. Borgere skal mestre egen situation I skalatrinnene og i vurderingerne er der en rød tråd. Det handler først og fremmest om borgerens mestring af og vilje til at gøre noget ved de barrierer og problemer, der måtte være. Således kan man forestille sig to borgere, der objektivt set har de samme sociale problemer eller de samme helbredsmæssige barrierer. Men placeringen af de to borgere på skalatrinnene er vidt forskellig, fordi den ene er opgivende og uden motivation for at ændre på sin situation, mens den anden er langt bedre til at mestre sin situation. Denne forskel er helt afgørende i udviklingsredskabet. Vurderingen er således snævert forbundet med den enkeltes vilje, evne og mulighed for at tage ansvaret for sine problemer og gøre noget ved dem. Udviklingsredskabet skal altså ikke bruges til vurdere, hvor syg eller rask borgeren er, men hvordan borgeren mestrer sin helbredsmæssige situation i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan udviklingsredskabet give svar på Udviklingsredskabet til progressionsmålinger i Københavns Kommune skal være et svar på en række forskellige problemstillinger: 2
3 1. Fokuseret indsats I dag kan det være vanskeligt for beskæftigelseskonsulenten at fokusere indsatsen, når han skal hjælpe en borger med mange og komplekse problemstillinger. Det er vanskeligt at få overblik over, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Og det er svært at vurdere fra gang til gang, om de tiltag, der sættes i gang, nytter noget. Udviklingsredskabet kan være en hjælp til at kategorisere og gradsbestemme de forskellige problemstillinger. Det giver mulighed for at zoome ind på borgerens primære barrierer og i fællesskab med borgeren blive enige om, hvad der skal arbejdes med. Det kan være egentlig visitation til bestemte aktive tilbud, der forventes at være særligt gode i forhold til en bestemt barriere, og aftaler med borgeren om fx at gå til læge for at få afdækket forskellige helbredsmæssige problemer. Eller det kan bestå i råd og vejledning om, hvordan borgeren selv kan gøre noget for at forbedre sin situation. For hvert enkelt udviklingsmål og hvert skalatrin vil der i det kommende it-system, som p.t. er under udvikling, være en række forslag til, hvad fokus for indsatsen kan være, og hvilke aktive tilbud der kan visiteres til. 2. Borgeren ved roret Borgeren kan let blive til en klient i systemet, der mister ejerskabet til sin egen sag. Her kan udviklingsredskabet give ansvaret tilbage til borgeren. Godt nok er det meningen, at beskæftigelseskonsulenten og de andre professionelle er overdommere i forbindelse med vurderingerne. Men intentionen er så vidt muligt, at vurderingerne foregår i en samtale med borgeren, og at borgeren får et klart billede af udfordringerne. Det er i sig selv forudsætningen for at kunne handle. Konsulenten og borgeren får dermed et fælles billede af, hvori opgaven består: Fx: Inden næste gang skal vi have en afklaring på dit beskæftigelsesmål. Derfor har vi nu aftalt, at du i næste uge starter i et forløb hos xx, hvor du kommer ud i flere virksomhedspraktikker. Målet er, at når vi taler sammen næste gang, har du en plan for, hvilket arbejde du gerne vil have, og hvad der skal til for at få det. Samtalerne og vurderingerne skal således i sig selv gerne virke motivationsfremmende. 3. Visitation til det rette tilbud I Københavns Kommune er det meget vanskeligt for den enkelte beskæftigelseskonsulent at få et samlet overblik over de mange aktive tilbud. Alene for kontanthjælpsmodtagere i match 2 har kommunen aftaler med 12 leverandører, som tilbyder forskellige tilbudspakker. I hver pakke er der en række indsatser, og dertil kommer kommunens egne aktiveringstilbud samt diverse projekttilbud. I alt har en beskæftigelseskonsulent således ca forskellige tilbud, som en kontanthjælpsmodtager i match 2 kan visiteres til. En konsulent har typisk sager, og derfor er det naturligvis vanskeligt at finde det rette tilbud til den rette person på det rette tidspunkt. Udviklingsredskabet udgør ikke nogen snuptagsløsning på problemet. Men det kan kvalificere konsulenternes valg. Når udviklingsredskabets it-system er på plads i foråret 2013, er det meningen, at systemet forslår en række aktive tilbud, der matcher borgernes placeringer i udviklingsredskabet. Herefter er det beskæftigelseskonsulenten, som sammen med borgeren beslutter tilbuddet. 3
4 Samtidig er det forhåbningen, at brugen af udviklingsredskabet vil gøre beskæftigelseskonsulenternes bestillinger hos leverandørerne mere præcise. 4. Leverandørerne skal også score Beskæftigelseskonsulentens samtale med en borger varer typisk minutter. Og selv om de indledende tests viser, at scoringerne er relativt hurtige og enkle at lave, siger det sig selv, at leverandørerne får et langt grundigere kendskab til borgere, som er i tilbud hos dem i fx 13 uger. Leverandørerne skal derfor også vurdere borgerne. Og vurderingerne skal indgå i tilbagemeldingen til jobcentret, når tilbuddet er slut. Forventningen er, at tilbagemeldingerne fra leverandørerne bliver bedre, mere ensartede og dermed mere operationelle, end de hidtil har været. Leverandørernes brug af progressionsværktøjet skal gradvist give jobcentret et mere præcist billede af, hvilke leverandører der er gode til at skabe progression for hvilke borgere. Dermed kan værktøjet på sigt også bruges til at forbedre samarbejdet med leverandørerne. 5. Nytter indsatsen? I dag ved den enkelte beskæftigelseskonsulent sjældent, om en samtale, en indsats eller et aktivt tilbud virker, da de skriftlige og mundtlige opfølgninger er meget forskelligartede. Med introduktionen af udviklingsredskabet får konsulenterne et bedre overblik over, hvordan borgerne flytter sig. En sådan viden kan i sig selv være med til at kvalificere konsulenternes arbejde. Det kan både være med til at skærpe fokus i samtalerne, hvis man ved, hvordan en samtale i sig selv kan bruges til at skabe progression. Og det kan give en klarere fornemmelse for, hvilke tilbud og indsatser der flytter hvilke borgere. Samtidig får ledelsen i jobcentret mulighed for at trække ledelsesrapporter, der viser sammenhængene mellem indsatser og progression. Samlet kan det give et langt mere oplyst grundlag for tilrettelæggelsen og prioriteringen af indsatserne og for samarbejdet med leverandørerne. Udviklingsredskabet vil forhåbentlig give mere viden om, hvornår og for hvilke borgere det batter at give den ene eller den anden indsats. Den endelige test på, hvilke indsatser der virker, bliver, når man længere henne i projektet begynder at sammenholde progressionsmålingerne og beskæftigelsesindsatserne med effektmålinger af, hvem der rent faktisk ender med at komme i beskæftigelse og uddannelse. Dermed kan man få en viden, der ikke bare viser, hvilken indsats der fører til progression i retning af arbejdsmarkedet, men også, hvilke veje der ender med selvforsørgelse i forhold til bestemte borgertyper. 4
5 Udrulning af projektet Et udviklingsredskab til måling af progression indføres ikke i en organisation som Jobcenter København fra den ene dag til den anden. Det krævede en række skridt: 1) Politisk og ledelsesmæssig enighed om, at man vil det her 2) Indledende workshop, hvor målet med progressionsværktøjet blev fastlagt 3) Workshops med afdelingschefer og udvalgte medarbejdere, hvor man fastlagde udviklingsmål 4) Udarbejdelse af udviklingsredskabet med de fem udviklingsmål, herunder skalaer og hjælpetekster 5) Tests i flere omgange, hvor et mindre antal medarbejdere i to jobcenterafdelinger havde samtaler og scorede borgere 6) Kompetenceudvikling, bl.a. i tilknytning til Borgeren ved roret-initiativet, hvor beskæftigelseskonsulenterne lærer at gennemføre anerkendende samtaler, hvor udviklingsmålene indgår 7) Uddannelse af train-the-trainers, dvs. uddannelse af beskæftigelseskonsulenter, der skal klæde deres kollegaer på 8) Tests, hvor beskæftigelseskonsulenter, der ikke har været med i pilotfasen, har brugt værktøjet over for 160 borgere. Et slags konsistens-tjek 9) Informationsmøder for medarbejderne og leverandørerne 10) Gradvis udrulning af værktøjet til flere afdelinger og til leverandørerne 11) Stormøde med jobcenterchefen i spidsen 12) Test og efterfølgende implementering af it-systemet 13) Driftsfase og løbende evaluering 14) Indførelse af rutiner omkring ledelsesrapporter og brug af værktøjet til styring af beskæftigelsesindsatsen. Det kræver ledelse Uden ledelse kan det ikke lade sig gøre at indføre et udviklingsredskab. Det er nemlig et redskab, som er helt centralt for jobcentrets maskinrum, og derfor kræver det en ledelsesmæssig beslutning og medvirken, hvis det skal fungere i praksis. Ensartethed og styring er afgørende. Alle medarbejdere skal have de nødvendige kompetencer til at bruge redskabet, og det betyder selvfølgelig, at ledelsen skal sætte redskabet højt på jobcentrets agenda og afsætte de nødvendige ressourcer. Et udviklingsredskab er en investering i mere effektive samtaler og en mere oplyst aktiveringsindsats. Redskabet skal være med til at sætte dagsordenen for samtalen, så fokus holdes på ressourcer og udvikling. 5
6 Desuden kan progressionsmålingerne åbenlyst også bruges som et prioriteringsværktøj, der kan hjælpe ledelsen til kvalificerede beslutninger mht. hvilke borgere det nytter at gøre en indsats for, samt hvilke typer af indsatser og tilbud man skal investere i. Det kræver kompetence hos medarbejderne Den tekniske registrering er kun en mindre del af udviklingsredskabet. Den største og vigtigste del er at kunne benytte det som en integreret del af samtalen med borgeren og som et middel til at fokusere indsatsen. Hvis redskabet bruges rigtigt kan det, give et klart billede af borgerens udfordringer, og det kan skabe en fælles forståelse hos beskæftigelseskonsulenter, leverandører og borgere af, hvad der skal arbejdes med, hvis borgeren skal nærme sig arbejdsmarkedet. Samtidig kan det give borgeren bedre mulighed for at tage ansvar, fordi udviklingsredskabet giver et meget præcist overblik over, hvad det handler om. Men det kan også være en faglig udfordring at bruge redskabet. Der kan være en berøringsangst ved at gå tæt på borgerens problemstillinger og udfordringer. Der er en risiko for, at borgeren går i forsvar eller bliver aggressiv. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelseskonsulenterne er klædt fagligt på til at bruge målingerne som et dialogværktøj og gennemføre anerkendende samtaler, der ikke handler om karaktergivning men om etablering af en fælles forståelse for, hvad opgaven og udfordringerne består i. It, tid og administration Det er vigtigt at medarbejderne ikke føler, at udviklingdredskabet blot er endnu et registreringskrav, som efterfølgende ikke rigtig bliver brugt til noget. Indtil videre er både ledelse og medarbejdere i København fortrøstningsfulde. Der er et IT-system undervejs, og der er tænkt nøje over sammenhængen med KMD Opera. Intentionen er, at selve vurderingen skal foregå under samtalen, hvor konsulenten og borgeren sammen kigger på skærmen og drøfter scoringerne på de enkelte udviklingsmål. Men det er op til konsulenten at vurdere, om det i alle tilfælde vil være muligt og produktivt at lave scoringen sammen med borgeren. It-systemet er ikke testet endnu. Men de manuelle tests af udviklingsredskabet indikerer, at tidsforbruget er givet godt ud i forhold til gevinsterne i form af mere fokuserede samtaler samt ikke mindst et større ejerskab hos borgerne, som via udviklingsredskabet får en klarere bevidsthed om, hvilke barrierer der skal ryddes ad vejen. 6
7 Jobcenter København I Københavns Kommune er der ét jobcenter med en række specialafdelinger: Ungecentret for unge under 30 år Arbejdsmarkedscentret for arbejdsmarkedsparate, der er over 30 år, samt for akademikere Center for jobindsats for de over 30 årige i match 2 og match 3 Center for Arbejdsfastholdelse for borgere, der er sygemeldt fra arbejde, og for ledige med handicap Progressionsprojektet foregår i Centret for Jobindsats og retter sig i første omgang mod kontanthjælpsmodtagere over 30 år i match 2. Hvis du vil vide mere om progressionsmåling i Københavns Kommune Kontakt: Projektleder Peter Gjesing, BIF, Københavns Kommune xv85@bif.kk.dk Afdelingschef Teddy S. Rasmussen, Jobcenter Musvågevej xg64@bif.kk.dk Afdelingschef Tine Hornbak, Center for Jobindsats k150@bif.kk.dk Faglig koordinator Anne Foldager, Jobcenter Musvågevej aw14@bif.kk.dk 7
Samtidig er der en række udfordringer med it-systemet, før jobcentret kan bruge systemet til reel ledelsesmæssig
Jobcenter Esbjerg Baggrund I 2009 indledte Jobcenter Esbjerg et pilotprojekt om resultatbaseret styring og progressionsmålinger af borgernes vej til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for projektet var at
Læs mereSÆT MÅL OG STYR EFTER DEM
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereStrategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter
Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der
Læs mereErfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. september 2010 Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer Hovedpunkter God resultatstyring forudsætter gode data. Resultatstyringen
Læs mereProgressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer
Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereResultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?
Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring
Læs mereAftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats. Skærpet opfølgning på kommunernes indsats. Initiativet består af to dele: 1. Overordnet monitorering af kommunernes resultater og indsatser Benchmark-rapporterne
Læs mereAktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen.
26. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet Performance Management Vi gør en forskel i Roskilde Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Formålet
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs merePROGRESSIONS MÅLING SESSION 5
PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5 Charlotte Hansen Projekt- og Forskningschef Integrationstræf 16 DAGSORDEN PROGRAM 1. Progressionsmåling som koncept 2. Hvorfor og hvornår anvende progressionsmåling? 3. Eksempel
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereBeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion
BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold
Læs mereAnalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud
Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen.
Driftsstrategi på fleksjobområdet Dato: 1. november 2014 1. Strategisk driftsmål 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden
Læs mere2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede
Læs mereBilag 5: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens reviderede
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København Bilag 5: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens reviderede 4-årige mål Spor Kritiske aktiviteter Indikatorer NOTAT 16-10-2012
Læs mereUdkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs
1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereBeskæftigelses- & UdviklingsCenter
Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereBRANCHEPAKKER. Foreningen Nydansker // 2017
BRANCHEPAKKER Foreningen Nydansker // 2017 BRANCHEPAKKER NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Gør som 21 danske kommuner
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg
SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereBarrierer for en helhedsorienteret indsats
Evaluering af frikommuneforsøg Barrierer for en helhedsorienteret indsats Gladsaxe Kommune Afleveret april 2016 Evaluering af frikommuneforsøg: Barriere for en helhedsorienteret indsats side 1 Indhold
Læs mereHvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at
Læs mereTil KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314
Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det
Læs mereIndsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere
Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger
Læs mereVelkommen til KL s konferencer om Projekt Faglige Kvalitetsoplysninger. Mandag den 8. oktober 2012 Torsdag den 11. oktober 2012
Velkommen til KL s konferencer om Projekt Faglige Kvalitetsoplysninger Mandag den 8. oktober 2012 Torsdag den 11. oktober 2012 Formål med konferencen Introduktion til arbejdet med resultatbaseret styring
Læs mereRessourceforløbsstrategi
Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og
Læs mereTAG STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN
TAG STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN BEHOVET Gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate borgere er kompleks One size does not fit all Vi ved ikke meget om hvad der virker Behov for tværfaglig indsats, men
Læs mereFastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats
Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereBilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud
Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Nr. Handlinger Tema 1: Systematisk kvalitetstjek af tilbudsviften Forventet afslutningstidspunkt Status efterår 2011 Status
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mereDe udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010
De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse
Læs mereØget monitorering og skærpet opfølgning på kommunernes indsats August 2018
Initiativbeskrivelse Øget monitorering og skærpet opfølgning på kommunernes indsats August 2018 Baggrund Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats får kommunerne større mulighed for fleksibelt
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mereBeskrivelse af tilbudsviften til de københavnske borgere
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Implementering og Drift Bilag 1 04-11-2011 Beskrivelse af tilbudsviften til de københavnske borgere Formålet med dette notat er
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereNy matchmodel sådan og derfor
N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereHandlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser
Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereLO konference den 15. september 2005
,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereUdfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland
Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereJobrettede samtaler for Jobparate kontanthjælpsmodtagere. Erfaringer fra Jobcenter Skanderborg v. Daniel Bomholt
Jobrettede samtaler for Jobparate kontanthjælpsmodtagere Erfaringer fra Jobcenter Skanderborg v. Daniel Bomholt Reformer skaber brændende platform Nye fokuspunkter i vores arbejde Stiller krav om hyppigere
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for
Læs mereDen høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.
Forord Det går godt med beskæftigelsen i Danmark. Også i Vejen Kommune har vi den laveste ledighed i mange år. Faktisk har vi i efteråret 2018 haft den laveste ledighed i Syddanmark. Udfordringer og muligheder
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereBeskæftigelsesplan 2019-
CENTER FOR ARBEJDSMARKED Dato: 24. oktober 2018 Tlf. dir.: 4477 6571 E-mail: vdh@balk.dk Kontakt: Vedran Hrustic Sagsid: 15.00.00-P15-1-18 Beskæftigelsesplan 2019- Ballerup Kommunes beskæftigelsesplan
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune
Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen
Læs mereapril 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse
april 7 Unge forløbet 2015 CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse Målgruppe: Unge aktivitetsparate under 30 år 2.13 Formålet med forløbet er: Det, der arbejdes med i ungeforløbet, har overskriften Hjælp
Læs mereSagsnr Dokumentnr Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for sundhedspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 for sundhedspolitikken Dokumentnr. 2011-384547 Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København
Læs mereForenkling af beskæftigelsesindsatsen
Forenkling af beskæftigelsesindsatsen v. Jørgen Erlandsen Beskæftigelse og Sundhed KSB-møde den 7. november 2018 Hovedelementer i aftalen Færre og mere enkle proceskrav Ens regler på tværs af målgrupper
Læs mereDenne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.
ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken
Læs mereForebyggelse af langtidsledighed. Brug af screeningsmodel i projekt en indgang
Forebyggelse af langtidsledighed Brug af screeningsmodel i projekt en indgang Jobcenter Silkeborg og 3F Silkeborg 1 Styrket samarbejde mellem Jobcenter Silkeborg og lokale A-kasser Performance Management
Læs mereSTYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE
STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989
Læs merePkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
Pkt.nr. 12 Evaluering af Jobcenter 521067 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
SESSION 5 BESKÆFTIGELSESTRÆF 17 REND MIG I TRADITIONERNE FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET v. Andreas Nikolajsen, partner, Deloitte Consulting Kristian Seerup, manager, Deloitte Consulting
Læs mereDe officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:
Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereArbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier
Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereBrug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen
Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige
Læs mereET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne
Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke
Læs mereKontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner
Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereReferat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år
Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som
Læs mereDe eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:
Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereHandleplan for udmøntning af politisk aftale om udsatte borgere
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Handleplan for udmøntning af politisk aftale
Læs mereN O TAT. 14 anbefalinger til en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen
N O TAT 14 anbefalinger til en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen KL dannede i foråret 2011 et netværk bestående af 12 kommuner. Formålet med netværket har været at sætte fokus på styringen af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereSamarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer
Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om
Læs merePunkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531
Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal
Læs mere