Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Transkript

1 Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års brødhvede Konservesært 2.års vinterhvede Vårbyg Vinterbyg Havre Triticale Hybridrug, brød Planteavlsnyt Hvilke afgrøder skal jeg dyrke i 2016? 2. juli 2015 Gefion Tiden her før høst er et godt tidspunkt til at planlægge næste års afgrødevalg, og med afgrødekalkulerne giver vi vores bedste bud på økonomien i de enkelte afgrøder til næste år. Igen i 2016 ligger spinat, engrapgræs og hvidkløver i top efterfulgt af flere frøgræsafgrøder. Dyrkning af sukkerroer med stor afstand til fabrikken er ikke bedre end de fleste frøafgrøder. Vinterraps og maltbyg er bedre end hvede med de nuværende prisniveauer. Optimering af planteavlsøkonomien bør ikke alene ske ud fra kalkuler. Bestil et DB 2 tjek, så du kender egne tal og sammenligning med andre. 1. Gefions afgrødekalkuler for 2016 Nedenfor ses Gefions afgrødekalkuler for Kalkulerne er udarbejdet med henblik på at vise dækningsbidraget for de mest betydende afgrøder under givne forudsætninger og under hensyntagen til markedsforholdene som pt. er gældende for I figur 1 er afgrøderne rangeret fra venstre mod højre med faldende DB1. Kr./ha DB I DB II Figur 1. Udvalgte afgrøders beregnede dækningsbidrag I og II for 2016 Gefion Planteavl Fulbyvej Sorø Telefon: Fax: En del af Dansk Landbrugsrådgivning

2 Tabel 1. Afgrødekalkuler 2016 med forudsætninger priser er i kr./ha Afgrøde Pris Udbytte Udsæd Gødning Planteværn i alt*) DB I Mask. omk. Spinat 13, Fabriksroer 40 km fabrik**) , Fabriksroer 100 km fabrik**) , Engrapgræs 15, Hvidkløver 27, Rødsvingel 9, Alm. rajgræs 8, Strandsvingel 9, Hundegræs til frø 10, Vinterraps Markært, konsum/fremavl års vinterhvede Maltbyg års brødhvede Konservesært 1, års vinterhvede Vårbyg Vinterbyg Havre Triticale Hybridrug, brød *) Incl. tørrings- og leveringsomkostninger **) Afregningsprisen for 2015 er anvendt, da 2016-prisen endnu ikke kendes. DB II Kommentarer til de enkelte arter: Spinat er arealmæssigt en lille afgrøde, men en afgrøde med et meget stort økonomisk potentiale. Det er ikke umuligt at opnå et bruttoudbytte på kr./ha, men variationen kan være stor, og afgrøden må betegnes som at være mere risikobetonet end andre. Det er en krævende afgrøde, hvad angår timing af sprøjtning, og den lykkes bedst på god muldrig jord, med et lille ukrudtstryk. Fabriksroer. Afregningsprisen, som er anvendt, er fra 2015, idet de endelige priser for 2016 endnu ikke foreligger. Som en følge af prisnedsættelsen, i forhold til tidligere år, er roedyrkning med stor afstand til fabrikken, ikke længere så attraktiv i forhold til andre gode afgrøder. Dette får især betydning for roedyrkere placeret oppe på Sjælland, og roernes fremtid bør her nøje overvejes. Hvad angår dyrkning af industriroer, bliver dette formentlig muligt i 2016, men afklaring sker først på et senere tidspunkt. Frøgræs og hvidkløver Gennem de seneste år har frøpriserne ligget på et historisk højt niveau, og samtidig har udbytterne generelt også været gode. Dette har betydet, at økonomien i frøavlen har været særdeles god og noget bedre end i korn og raps. Spørgsmålet er dog, om priserne kan blive ved med at holde? Frøfirmaerne bestræber sig på at styre produktionen meget strengt i denne tid, hvilket forhåbentlig kan være med til at fastholde priserne. For 2016 er arealerne for de fleste arter dog allerede lagt fast, idet det kun er rajgræs, som kan udlægges i efteråret Når det gælder hvidkløver, kan det økonomiske resultat være meget svingende, idet den er meget vejrafhængig. Grundet de gode priser ser det attraktivt ud med frøavl, men man bør huske på, at frøavlen spec. stiller krav til korrekt og rettidig pleje og pasning. Frøavl stiller næsten altid krav om tørring og lagring på ejendommen, og det endelige afregningstidspunkt sker på et senere tidspunkt end med andre afgrøder.

3 Vinterraps vil være oplagt for mange, da økonomien i rapsdyrkning er bedre end i korn og pga. dens gode forfrugtsværdi og sanerende effekt i sædskiftet. Ligeledes må den tilføres husdyrgødning i efteråret. Prisen er pt. stigende og ca. 15 % bedre end sidste år. Ærter til fremavl/konsum kan være et alternativ til raps, da den har lignende forfrugtsvirkning, men den har ikke noget N-behov. Som fremavler er der mulighed for at få et tillæg til prisen på op til ca. 45 kr./hkg, hvis kvalitetskravene kan opfyldes, og det er ofte muligt, især i de tørre egne. Dyrkning af konservesærter er forbeholdt dem, som ikke bor så langt fra fabrikken. Ved dyrkning af konservesærter er der ingen så- og høstomkostninger, men vær opmærksom på, at afskrivninger på så- og høstmaskiner så skal fordeles på de øvrige afgrøder. Hvede svinger meget i pris og kan derfor være svær at prissætte. F.eks. var hvedeprisen i efteråret 2014 nede og vende ved omkring 80 kr./hkg, og i dag ligger den nu omkring 125 kr./hkg (høst 2014). Der er mulighed for at indgå brødhvedekontrakter og kontrakter med merpriser mod undladelse af vækstregulering og Roundup før høst. Man kan overveje dette, hvis der kan garanteres en merpris der modsvarer omkostningerne og samtidig giver en gevinst til avleren. Vær opmærksom på den risiko, der ligger i, at man som brødhvedeavler måske dyrker en lavereydende sort, hvor tillægget er betinget af, at avlen kan opfylde kvalitetskravene. Hvis ikke kravene kan opfyldes, er tillægget intet værd! I maltbyg afhænger prisen meget af mængde og kvalitet. Er udbuddet stort, vil tillægget for maltkvalitet ofte være mere begrænset og omvendt. Forventningerne spiller ofte meget ind her. I øjeblikket er merprisen på ca. 25 kr./hkg i Dette er rimeligt attraktivt. Årsagen hertil er usikkerheden omkring høsten 2015 pga. varmt vejr i landene syd for os. Dyrkning af maltbyg er naturligvis kun aktuelt på de ejendomme, som traditionelt kan dyrke maltbyg. Tidligere var et for højt proteinindhold ofte årsag til, at man fik maltbyggen kasseret, men de seneste år har nogle også fået kasseret maltbyggen pga. et for lavt proteinindhold. Vinterbyg vil nogle nok ikke finde særlig interessant efter denne vinter, hvor havrerødsot viste sig at blive det store problem. Det bør dog ikke afholde en fra at dyrke vinterbyg, hvis der da ellers er andre gode (økonomiske) argumenter for at dyrke vinterbyg. Problemet er bare, at udbyttet hos nogle ikke er meget højere end i vårbyg, der er billigere og nemmere at dyrke. Vinterbyg kan dog være med til at give en bedre arbejdsdeling og give mulighed for at etablere raps/efterafgrøder rettidigt. Nye sorter med højere udbytte vil gøre vinterbyg mere interessant. Havre kan være svær at opnå en god salgspris for, og derfor dyrkes den mest på steder med henblik på opfodring. Havre kan med fordel bruges som forfrugt til f.eks. hvede. Triticale dyrkes ofte på ejendomme der opfodrer kornet selv. Ofte er den ikke bedre at dyrke end f.eks. foderhvede, selv om jorden er lidt mildere, og sædskiftet er presset. Vinterrug er den afgrøde, der klarer sig bedst på mild jord. Prisen på rug er lavt prissat i forhold til de andre kornarter, og det er kun kvalitetsrug (brød), som har været mest interessant. Foderrug er prissat kr./hkg. lavere end f.eks. foderhvede i 2016, og derfor vil rug kun være interessant på meget mild jord, og hvis man selv kan opfodre den. 2. Balanceudbytter I tabel 2 er beregnet, hvilket udbytte der skal opnås i udvalgte afgrøder for at opnå samme DBI som i en 2. års vinterhvede. Tabellen er retningsgivende, og gælder ud fra de givne forudsætninger. Priser og udbytter i frø er ret så variable størrelser. For frøgræsserne er de udbyttevariable omkostninger fragt, tørring og rensning - korrigeret for aktuelt udbytte. Der er ikke regnet med renserabatter på frø. Tallene fra Tabel 2 kan f.eks. give svaret på, hvor højt udbyttet i en mark med alm. rajgræs eller rødsvingel skal være for at matche en vinterrapsmark.

4 Tabel 2. Balanceudbytter, hkg/ha, beregnet i forhold til 2. års vinterhvede DBI. (Balanceudbyttet er i korn opgjort i hkg/ha og for frøafgrøderne i kg/ha). 2. års vinterhvede, DBI Udbytter hkg/ha Maltbyg Vårbyg Markært, konsum Vinterraps Vinterbyg Triticale Vinterrug Hybrid Havre års vinterhvede Alm rajgræs Rødsvingel Engrapgræs Strandsvingel Hundegræs Hvidkløver Spinat Konservesært Forudsætninger for kalkulerne/balanceudbytterne: Til kalkulerne er anvendt udbytter, omkostninger og salgspriser som fremgår af tabel 1. Med en fortsat turbulens på prisdannelsen for både korn og oliefrø skal de anførte priser justeres efter egne realistiske forventninger/afsluttede salg. For frøgræsser er regnet med 5-års gennemsnitsudbytter fra sortsundersøgelsen, priser er indhentet fra relevante aktører i markedet. Egne realistiske forventninger til et normalt udbytte er selvfølgelig et bedre udgangspunkt. Udsædspriser: Der er regnet med indkøbt udsæd. Gødning: N-prisen er fastsat til 7,00 kr/kg N og er sat ud fra handler foretaget i juni måned. Fosfor og kalium er sat til nuværende prisniveauet fra 2015, da vi endnu ikke har nogen indikation om priser til høst Rabatter ved større køb indgår ikke. Næringsstofbehov er sat ud fra de gældende gødningsnormer for 2015, men for at relatere forholdene til praksis, er der for græsfrø kun regnet med det halve af normerne for P og K tilførsel. Der er i beregningerne kun anvendt handelsgødning. Planteværn: Priserne er taget fra hvor der er anvendt de priser, som alle har kunnet opnå i %. Variable omkostninger: Indeholder også tørringsomkostninger samt udgifter til fragt/levering. Foderkorn er således belastet med 10 kr/hkg til rensning, tørring og fragt. Især større planteavlere, som selv tørrer, lagrer og sælger kg for kg, kan slippe for en del af denne omkostning. Kvalitetskorn er sat til 12 kr/hkg og brødrug til 30 kr/hkg. Maskinomkostning: Gefions vejledende nabopriser 2014/15 for arealer over 25 ha er anvendt. Evt. sparede omkostninger til pløjning efter f.eks. raps/ærter/spinat er ikke indregnet i kalkulerne. Forfrugtsværdi: I afgrøder, som efterlader forfrugtsværdi, er denne indregnet i udbyttet på 1. års hvede.

5 3. Brug bedriftens egne tal og data Gefions kalkuler/balanceudbytter er et udtryk for en gennemsnitsvurdering, og man bør derfor selv beregne sine kalkuler ud fra egne forudsætninger. Som planteavler er man ikke selv herre over afgrødepriserne, men som det ses af kalkulerne, kan der være flere tusinde kr. pr ha i forskel mellem de enkelte afgrøder, hvorfor en optimal afgrødesammensætning kan flytte meget på det endelige økonomiske resultat, der opnås i marken. Andre forhold spiller imidlertid også ind på valget af afgrøder. F.eks. kan nævnes en god arbejdsdeling, optimal udnyttelse af den eksisterende maskinpark. På husdyrbedrifter skal der tages hensyn til muligheden for udbringning af husdyrgødning, ligesom risikoen spredes ved at dyrke flere og forskellige afgrøder. De lovmæssige ting som MFO-krav, afgrødevariation og efterafgrødekrav bliver man også nød til at tage hensyn til. På nogle ejendomme er det nødvendigt at tilrettelægge afgrødevalget på en sådan måde, at der kan sikres en god og langsigtet strategi for ukrudtsbekæmpelse, hvis generende (græs)ukrudt er kommet ind på bedriften. En grundig gennemgang af markerne her før høst giver god mulighed for en sådan plan og tilrettelæggelse. Gefions afgrødekalkuler ligger på og det er her muligt at tilrette og lave sine egne kalkuler ud fra egne tal. Gefion tilbyder også nu at lave et DB 2 tjek, hvor resultatet i marken foreligger allerede lige efter høst. Gefion vækstpakke - DB 2 tjek Vi taler ofte med jer om bundlinjeøkonomi på de enkelte afgrøder, og fornemmer et behov for et værktøj, som giver større synlighed på økonomien og bedre rettidighed i forhold til afgrødesammensætning. Derfor har vi i samarbejde med et udvalg af vores kunder lavet Gefions Vækstpakke for professionelle planteavlere, som styrker muligheden for at udvikle og optimere planteproduktionen med udgangspunkt i højaktuelle data. Vi tilbyder dig derfor et DB2 tjek af din planteavl: - Hvor meget tjener jeg egentligt på mine forskellige afgrøder? - Har jeg valgt det bedste sædskifte? - Hvordan ligger mit DB2 sammenlignet med andre lignende bedrifter, og hvad kan jeg gøre bedre? Gefions Vækstpakke tilbydes i et samarbejde mellem driftsøkonomi- og planteavlsrådgivningen. Vi tager udgangspunkt i dyrkningsplaner og registreringer i markstyringsprogrammet samt dine udbytter, og vi vil lige efter høst kunne lave en sammenligning af DB 2 på dine afgrøder. Afgrødeprisens betydning for DB 2 ser vi bort fra, og bruger en gennemsnitspris fra KornBasen, så alle DB2 tjek er sammenlignelige. Herved kan vi benchmarke på afgrødeniveau. Et DB 2 tjek koster 5000 kr kr./ha, dog maks kr. Det er oplagt at dykke ned i DB 2 tallene på planteavlen, da vi jo allerede kender en del af tallene fra markstyring. Vil du bestille et DB 2 tjek på 2015-høsten eller have mere information, så kontakt os på cra@gefion.dk så vender vi tilbage. Med venlig hilsen Planteavlsrådgivningen Christian Rabølle og Peter B. Henriksen