STRUER KOMMUNE MAJ 2009
|
|
- Kirsten Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN
2 HVAD BETYDER DET? DEFINITION AF DETAILHANDELSUDTRYK BRUTTOETAGEAREAL Samtlige arealer til butiksformål - eksempelvis salgsareal, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum mv. DAGLIGVARER Varer som indgår i den daglige husholdning. Omfatter butikker som eksempelvis supermarked, købmand, døgnkiosk, bager, slagter, frugt- og grønt, vin, blomster mv. DETAILHANDEL Butikker, der forhandler varer til private kunder. ORDLISTE LOKALKØBSANDEL Disse tal dækker over handelsbalancen i kommunen. Indeks 100 betyder, at der er en omsætning svarende til, at alle borgere handler indenfor kommunegrænsen. Hvis lokalkøbsandelen er under 100, betyder det, at borgerne handler mere udenfor kommunegrænsen med en lavere omsætning til følge. På tilsvarende vis, hvis lokalkøbsandelen er over 100. SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Er grupper af varer, som i sig selv er store, eller som kræver store udstillingsarealer, eksempelvis biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer og møbler. RAMME TIL BUTIKSFORMÅL Angiver det maksimale bruttoetageareal til etablering af nye butikker, udvidelse af eksisterende butikker samt omdannelse til butiksformål indenfor et afgrænset område. UDVALGSVARER Varer der forbruges over længere tid og ikke indkøbes lige så ofte som dagligvarer. Omfatter butikker som eksempelvis tøj, sko, isenkram, radio og TV, bøger, ure, legetøj, foto, cykler mv. 2
3 INDHOLD 1A UDDRAG AF 5 1 HVORFOR ENS BAGGRUND PLANLÆGNING AF DETAILHANDEL REGERINGENS DETAILHANDELSUDVALG 8 2 BEHOV OG MÅLSÆTNINGER DETAILHANDEL - HVAD ER BEHOVET 9 3 DETAILHANDELSSTRUKTUR DEN REGIONALE DETAILHANDELSSTRUKTUR CENTERSTRUKTUR OG DETAILHANDEL LOKALT ÆNDRINGER I DEN EKSISTERENDE STRUKTUR 12 4 DETAILHANDELSUDVIKLINGEN UDVIKLINGEN I STRUER LOKALKØBSANDELE UDVIKLINGEN I TAL OMSÆTNING I DETAILHANDELEN 17
4 4
5 1A UDDRAG AF INDARBEJDELSE AF TE- MAPLAN I KOMMUNE- PLAN Temaplan Detailhandel - en detailhandelsplan for Struer Kommune - blev vedtaget af Struer Byråd 20. juni Planen er i 2009 blevet indarbejdet i Struer Kommuneplan Temaplanen kan dermed i princippet udgå som selvstændigt dokument. Temaplanen indeholder imidlertid redegørelse for detailhandelsstrukturen i den del af kommunen, der ligger syd for Oddesund. Denne del er bevaret i dette uddrag af Temaplan Detailhandel. Afsnit 2.2 Målsætninger for detailhandlen, og afsnit 2.3, Strategi for at opfylde målsætningerne er med ændringer indarbejdet i Struer Kommuneplan , og er derfor taget ud. Endvidere er hele kapitel 5 Rammer indarbejdet i kommuneplanen. Her er der foretaget mindre ændringer, hvilket der er redegjort for i Struer Kommuneplan , under afsnittet Detailhandel. 5
6 6
7 1 HVORFOR 1.1 ENS BAGGRUND Detailhandelen i Danmark gennemlever i disse år en stor udvikling, med stor efterspørgsel og markante ændringer til følge. Dette scenarie er også virkelighed i Struer Kommune, hvor efterspørgslen er ændret i løbet af de sidste år. Det er derfor vigtigt at tage planlægningen indenfor detailhandelsområdet op til revision, så de fremtidige rammer og udviklingsmuligheder i kommunen fremtidssikres og præsenteres for de involverede parter. På det overordnede lovmæssige plan er detailhandelsplanlægning ligeledes et centralt område, der ved lovændringerne i henholdsvis 1997 og 2002 er blevet inddraget i Planloven. Disse ændringer har betydet, at der er kommet større fokus på planlægningen af detailhandel - og fra de handlendes side lovens begrænsninger - hvilket nu har medført, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal se nærmere på reglerne for blandt andet butikkernes størrelse og placering udenfor bymidten. Tidligere var det amterne, der stod for detailhandelsplanlægningen - også i byerne. Men denne kompetence er med lovændringen i 2002 overført til kommunerne, når de har fastsat bestemmelser om detailhandelsplanlægning i kommuneplanen. Med den endelige vedtagelse af denne detailhandelsplan vil Struer Kommune således overtage kompetencen, og kan derfor - indenfor visse rammer - fastlægge udvikling og afgrænsning af områderne til butiksformål. Detailhandelsplanen omhandler i bred forstand de forskellige aspekter indenfor den kommunale detailhandelsplanlægning. Der vil således være en gennemgang af de lov- og planmæssige krav, en beskrivelse af udviklingen, en fastsættelse af mål for detailhandelen samt ikke mindst fastsættelse af rammer og fysiske afgrænsninger af de enkelte områder i kommunen. 1.2 PLANLÆGNING AF DETAILHANDEL Med planlovens revisioner i 1997 og 2002 er detailhandelsplanlægning blevet et vigtigt element i planlægningen. Ifølge planloven er det amternes og kommunernes opgave at planlægge for udlæg af detailhandelsområder. Ved planlovsændringen i 2002 blev hovedparten af kompetencen vedrørende detailhandelsplanlægning overført fra amterne til kommunerne LOVENS FORMÅL I 1997 blev der tilføjet nye bestemmelser til Planloven. Disse bestemmelser rettede sig udelukkende mod detailhandel, og havde til formål at styrke og udvikle en bæredygtig detailhandel i hele landet. Med baggrund i disse bestemmelser skal planlægningen af detailhandel: fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede KRAV TIL PLACERING AF DETAILHANDEL Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. Der er dog visse undtagelser, hvor det er muligt at udlægge butiksarealer udenfor den centrale del af en by. Der kan således udlægges: mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by, bydel, landsby, sommerhusområde eller lignende, arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller bydel, HOVEDSTRUKTUR 7
8 KAPITEL 1 arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen BYRÅDETS OPGAVER I overensstemmelse med de punkter, der er nævnt ovenfor i og 1.2.2, skal Byrådet udarbejde bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål. Byrådet skal i den forbindelse fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker AMTETS OPGAVER Selv om en stor del af kompetencen for detailhandel er overført til kommunerne, skal amtet dog stadig udarbejde regionplanretningslinier for beliggenheden af og de maksimale bruttoetagearealer for butikker, når butiksstørrelserne overstiger m 2 bruttoetageareal for dagligvarer eller m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, når det samlede bruttoetageareal i et område overstiger m REGERINGENS DETAILHANDELSUDVALG Regeringen har medio 2005 besluttet at nedsætte et detailhandelsudvalg, der blandt andet skal se nærmere på butikkernes størrelse og placering i fremtiden. Målet er en opdatering og præcisering af planlovens regler om detailhandel, hvilket eventuelt resulterer i et lovforslag i efteråret Planlovens nuværende regler gælder således indtil da, hvorfor der ikke er ændret i den gældende praksis. I forhold til denne detailhandelsplan, betyder det umiddelbart ikke noget, at detailhandelsudvalget arbejder med en eventuel ændring af reglerne, mens planen udarbejdes. Lokal butiksforsyning - Grønnedal Lokal butiksforsyning - Grønnedal 8
9 2 BEHOV OG MÅLSÆTNINGER 2.1 DETAILHANDEL - HVAD ER BEHOVET? DETAILHANDEL - I DANMARK På landsplan er der stor aktivitet på detailhandelsområdet. Efterspørgslen efter ledige centrale arealer er stor, butikkerne bliver større, antallet af discountbutikker stiger markant, der kommer flere butikscentre, ligesom arealerne til især butikker til særligt pladskrævende varegrupper i byernes randområder udvides markant. Denne udvikling ser umiddelbart ud til at fortsætte i de kommende år, hvilket betyder, at konkurrencen om kunderne vil blive stadigt større, ligesom det stiller krav til planlægningen i de forskellige byer og kommuner DETAILHANDEL - I STRUER Udviklingen på landsplan gentager sig til dels i Struer Kommune og i særdeleshed i selve Struer. Efterspørgslen efter ledige arealer til butiksformål er stigende, ligesom det er begrænset hvor mange ledige butikslokaler der er. Henvendelserne retter sig mod forskellige butikstyper, men ikke mindst dagligvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varegrupper er i fokus. Struer er det naturlige center i kommunen, men med kort afstand til Holstebro og den deraf følgende skarpe konkurrence, er det ikke givet, at den nuværende status og markedsandel kan fastholdes. En detailhandelsplan, der fastsætter rammerne for udviklingen og de enkelte detailhandelsområder, kan være med til at fastholde den positive udvikling, der er i gang. Uanset hvor god planlægningen er, er det ingen garanti for en fortsat positiv udvikling, da det i den sidste ende er markedskræfterne, der bestemmer, om der sker en udvikling. Men detailhandelsplanen angiver rammerne, hvilket er en forudsætning for, at der kan ske en udvikling. Butik i Vejrum Butik i Resenstad HOVEDSTRUKTUR 9
10 KAPITEL 2 Et af de centrale parkeringsarealer i Smedegade - Struer by 10
11 3 DETAILHANDELSSTRUKTUR 3.1 DEN REGIONALE DETAIL- HANDELSSTRUKTUR RINGKJØBING AMT Struer Kommune er som en del af Ringkjøbing Amt - indtil den endelige vedtagelse af denne plan - underlagt de retningslinier og rammer, der er fastsat i regionplanen for Ringkjøbing Amt. Bestemmelserne, som omfatter udpegning af områder og tildeling af rammer, fremgår af tillæg nr. 7 til Regionplan 1997 Detailhandelsplanlægning. Dette tillæg er stadig gældende. Dog med den tilføjelse, at Regionplan 2005 fastsætter, at udvalgsvarebutikker kan være m 2 i stedet for de oprindelige m LANDSDELSCENTER MIDT-VEST Struer Kommune udgør sammen med Herning, Holstebro og Ikast kommuner Landsdelscenter Midt-Vest. Som landsdelscenter skal de fire byer tilsammen kunne rumme butikker med så specialiserede varer, at de har betydning for hele midt- og vestjylland. Hvis ikke de findes her, er det således nødvendigt at søge til andre landsdele for at købe de pågældende varer. Som en del af Landsdelscenter Midt-Vest skal det være muligt at etablere sådanne butikker i Struer, som forsyner hele landsdelen. Om butikkerne vil etablere sig kan vi ikke bestemme, men det er et krav, at mulighederne er til stede. Det vil sige, at det gennem planlægningen skal sikres, at der er udlagt tilstrækkelige arealer til butiksformål, at der kan etableres de ønskede butiksstørrelser samt ikke mindst at der forefindes en tilstrækkelig ramme, så de pågældende butikker kan etableres. Disse krav vil som udgangspunkt gælde i alle kommuner, der planlægger for detailhandel. Men som landsdelscenterkommune er kravene større, da de krav der følger i den forbindelse skal kunne opfyldes. Særligt i den geografiske afgrænsning af detailhandelsområderne og den ramme der er til nye butikker og omdannelse til butiksformål er det vigtigt at der er tilstrækkelige forhold der gør, at det er muligt at leve op til kravene. 3.2 CENTERSTRUKTUR OG DETAILHANDEL LOKALT CENTERSTRUKTUR Struer Kommune er opdelt i en række centre. Centerstrukturen fremgår nedenfor, hvor det nævnes, hvilke muligheder, der skal være i forhold til detailhandel. CENTERSTRUKTUR KOMMUNECENTER STRUER skal kunne rumme butikker, hvis varegrupper henvender sig til hele egnen og kommunen. Denne service søges bevaret og udbygget. BREDGADE BYDELSCENTER ØLBYVEJ BREMDAL skal kunne rumme de fornødne arealer til lokalområdets forsyning med dagligvarer og hyppigt fornyede udvalgsvarer. Serviceniveauet skal så vidt muligt bevares og udbygges. ASP-LINDE LOKALCENTER HJERM HUMLUM skal kunne rumme de fornødne arealer til lokalområdets forsyning med dagligvarer og hyppigt fornyede udvalgsvarer. Serviceniveauet skal så vidt muligt bevares og udbygges. FOUSING LANDSBYCENTER RESENSTAD VEJRUM VENØ BY skal så vidt muligt opretholde - og eventuelt udvide - den eksisterende service. HOVEDSTRUKTUR 11
12 KAPITEL 3 Ud over de ovennævnte centertyper planlægges der i forhold til detailhandel også for mindre butikker til forsyning af et lokalområde Butikker med særligt pladskrævende varegrupper arealer til salg af produktionsvirksomheders egne produkter. I regionplantillæg nr. 7 er der for dels de forskellige typer af centerområder og dels for de forskellige butikstyper fastsat nærmere bestemmelser, som kommunen skal overholde. For de enkelte butikstyper er der fastsat hvilken størrelse den enkelte butik maksimalt må have. Disse størrelser er grundlæggende fastsat ud fra de gældende regler i Planloven. For de enkelte områder til detailhandel er der fastsat en ramme, der angiver hvor meget bruttoetageareal der kan etableres eller omdannes til butiksformål. Indenfor de fastsatte rammer kan kommunen give tilladelse til etablering af detailhandel. 3.3 ÆNDRINGER I DEN EKSISTE- RENDE STRUKTUR I detailhandelsplanen fastsættes på tilsvarende vis maksimale butiksstørrelser, ramme til etablering af og omdannelse til butiksformål samt den geografiske afgrænsning af de enkelte centre. Den skitserede centerstruktur fastholdes som den er, men der sker dog enkelte ændringer i forhold til de eksisterende grænser og bestemmelser: justering af Østergade/centrum, Smedegade og Havnen med en skarpere afgrænsning i forhold til de faktiske forhold udvidelse af bymidteområdet ved Holstebrovej/Industrivej udvidelse af bydelscentret ved Bredgade fastsættelse af de primære områder med mulighed for etablering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper. 12
13 4 DETAILHANDELSUDVIKLINGEN 4.1 UDVIKLINGEN I STRUER Som nævnt i kapitlet Behov og målsætninger, følger detailhandelsudviklingen i Struer den generelle udvikling i nabobyerne og på landsplan. Der er en tendens til, at butikkerne samles i centrene i byerne, og at det bliver stadig mere vanskeligt at opretholde den sidste butik i de mindre byer og lokalcentre. Netop udviklingen med at butikkerne samles i større enheder - enten i form af gågader eller deciderede butikscentre - er med til at presse de handlende i både Struer by og i kommunen generelt. Det skyldes, at Struer er en del af handelsoplandet til Holstebro, og det er derfor en væsentlig konkurrenceparameter, hvad der sker her. Men netop derfor er det vigtigt, at der fokuseres på udviklingsmulighederne for detailhandelen i Struer - dels i bymidten og dels i de enkelte centre rundt omkring i kommunen. I bymidten er der kun ganske få ledige butikslokaler, og der er ikke umiddelbart mulighed for at bygge nyt. Detailhandelen i bymidten er koncentreret omkring gågaden og den parallelle gade Smedegade. Disse og de omkringliggende gader indeholder mange ældre og bevaringsværdige huse, da det er den oprindelige gamle midtby, der udgør hovedparten af bebyggelsen. Hvis dette miljø og denne karakter af Struer skal bevares, er det umiddelbart vanskeligt at pege på en udvidelse af bymidten. Hvis der fortsat skal være mulighed for at udvikle detailhandelen i Struer er det derfor nødvendigt at se på andre områder end kun den traditionelt afgrænsede bymidte. Forhåbentligt vil der stadig ske en udvikling indenfor bymidtens eksisterende rammer, men det er også nødvendigt at se nærmere på udvidelsesmulighederne i de øvrige centre i Struer. Formålet er at skabe udviklingsmuligheder for de forskellige typer af detailhandel i Struer by generelt, så det er muligt at fastholde Struer som en god handelsby med et varieret butiksudbud. Hvis ikke der skabes muligheder for at udvide og ikke mindst udvikle detailhandelen, vil det nok være vanskeligt at fastholde kunderne og den handel og det butiksmiljø, der eksisterer i dag. Konkurrencen på detailhandelsområdet bliver konstant større - både internt i kommunen og i forhold til omegnskommunerne - hvorfor det er særdeles vigtigt at arbejde for en positiv udvikling i hele kommunen. 4.2 LOKALKØBSANDELE I forbindelse med Ringkjøbing Amts planlægning for detailhandel, er der for alle kommunerne angivet udviklingen i de såkaldte lokalkøbsandele. Lokalkøbsandelene angiver en kommunes andel af henholdsvis daglig- og udvalgsvarehandelen i forhold til indbyggertallet. Hvis lokalkøbsandelen er 100, svarer det til, at borgerne lægger 100% af deres handel lokalt. Hvis den er under 100 køber borgerne mere ind uden for kommunen, og hvis den er over 100 er der flere fra andre kommuner, der lægger deres indkøb i kommunen. I tabellerne på side 12 vises udviklingen i lokalkøbsandelene for Struer Kommune. Til sammenligning er tallene for nabobyerne og hele Ringkjøbing Amt nævnt. HOVEDSTRUKTUR Holstebrovej 13
14 DAGLIGVARER ÆNDRING i % STRUER ,2 HOLSTEBRO LEMVIG ,7 5,8 RINGKJØBING AMT ,4 Struer Kommune har fastholdt og øget lokalkøbsandelen for dagligvarehandelen. Samme udvikling er sket i nabokommunerne og i hele amtet som helhed. Den nuværende konkurrence på dagligvaremarkedet vil nok have påvirket disse tal, så andelen for Struer er blevet højere. Struer har ry for at være en god by til dagligvareindkøb, og med den repræsentation, der efterhånden er i byen, er man på dette område konkurrencedygtig i forhold til nabokommunerne. UDVALGSVARER KAPITEL ÆNDRING i % STRUER ,4 HOLSTEBRO LEMVIG ,9-17,2 RINGKJØBING AMT ,7 Lokalkøbsandelen for udvalgsvarehandel har derimod udviklet sig negativt - hvilket også gælder i både Struer Kommune, nabokommunerne og amtet som helhed. Udvalgsvarebutikkerne er som udgangspunkt meget specialiserede, og der skal derfor et større kundeunderlag til, for at de kan overleve. Tendensen er derfor, udvalgsvarebutikkerne samler sig i de centrale dele af de større byer eller i forbindelse med større centre. Som en samlet enhed har de større tiltrækningskraft, end hvis de lå mere spredt i eksempelvis lokalcentrene. Det samme er sket i Struer, men der er heldigvis stadig andet end dagligvarebutikker mange andre steder end i Struer bymidte. Udviklingen er dog ikke til at tage fejl af - heller ikke i Struer Kommune. DAGLIG- OG UDVALGSVARER ÆNDRING i % STRUER ,9 HOLSTEBRO LEMVIG ,0-5,8 RINGKJØBING AMT ,0 Samlet set er der altså sket en nedgang i detailhandelen, men som det fremgår trækker dagligvarehandel og udvalgsvarehandel i hver sin retning. For en kommune som Struer gælder det om at fastholde niveauet i forhold til dagligvarer, mens nedgangen indenfor udvalgsvarerne gerne skal bremses. Hvis der så ydermere kan ske en udvikling og udvidelse af lokalkøbsandelene vil det være optimalt, men det kræver, at der er nogle udviklingsmuligheder for detailhandelen. Denne detailhandelsplan vil medvirke til at fastsætte rammerne for den udvikling og de muligheder, der skal være indenfor detailhandelen. Konkurrencen på detailhandelsområdet vil ikke blive mindre i de kommende år, så derfor er det vigtigt, at rammerne for en udvikling er til stede. Så er det op til markedet at vurdere, om der er basis for yderligere udvikling. 14
15 4.3 UDVIKLINGEN I TAL Lokalkøbsandelene giver et generelt billede af den udvikling, der er sket i blandt andet Struer Kommune. I dette afsnit præsenteres en række tabeller, der mere konkret kommer ind på den udvikling, der er sket i Struer Kommune. Det være sig i forhold til udviklingen i eksempelvis antallet af butikker, det samlede bruttoetageareal samt de enkelte centre og områder af kommunen ANTAL BUTIKKER OG BRUTTOETAGEAREAL TABEL 1: ANTAL BUTIKKER FORDELT PÅ CENTRE BY/CENTER BUTIKKER I 1999 BUTIKKER I 2003 BUTIKKER I 2005 ÆNDRING /- (%) Asp/Linde Bremdal Hjerm Humlum Øvrige land og landsbyer Struer by Østergade/centrum Smedegade Havnen Holstebrovej Ølbyvej Bredgade Øvrig by Erhvervsområder I ALT HOVEDSTRUKTUR TABEL 2: M 2 BUTIKKER FORDELT PÅ CENTRE BY/CENTER M 2 I 1999 M 2 I 2003 M 2 I 2005 ÆNDRING /- (%) Asp/Linde Bremdal Hjerm Humlum Øvrige land og landsbyer Struer by Østergade/centrum Smedegade Havnen Holstebrovej Ølbyvej Bredgade Øvrig by Erhvervsområder I ALT
16 Som det fremgår af tabellerne på foregående side, er der sket en mindre stigning i henholdsvis antallet af butikker og antal kvadratmeter anvendt til butiksformål. Langt hovedparten af kommunens butikker er koncentreret i Struer. 78 % af alle butikkerne er placeret her, og disse butikker udgør i alt 86 % af kommunens butiksareal. Disse tal understreger, at det er Struer by, der er kraftcentret i kommunen rent detailhandelsmæssigt. Da der - undtagen i Struer by - er tale om et forholdsvis lavt antal butikker, er tallene meget påvirkelige, hvis blot en eller to butikker lukker eller åbner. På den baggrund er det svært at fastslå noget konkret for udviklingen i lokalcentre mv. Hvis tabellerne var lavet ud fra de nye justerede områder og med de igangsatte byggeprojekter indregnet, ville de negative tal for områderne Holstebrovej og Ølbyvej have været positive i stedet for negative. Men som nævnt tidligere er der hele tiden en udvikling i gang i forhold til detailhandelsplanlægning. Det vil således altid være et øjebliksbillede, der fremkommer, og det må man så forholde sig til. Som det fremgår af tabel 2 er langt størstedelen af stigningen sket i erhvervsområderne. Det er således primært butikkerne med pladskrævende varegrupper, der står for stigningen. Men generelt er det en forholdsvis positiv udvikling, hvor der de fleste steder som minimum er status quo UDVIKLINGEN FORDELT PÅ BUTIKSTYPER KAPITEL 4 TABEL 3: UDVIKLINGEN FORDELT PÅ BUTIKSTYPER BY/CENTER DAGLIGVARER UDVALGSVARER SÆRLIGT PLADS- KRÆVENDE VARE- GRUPPER Asp Bremdal Fousing Hjerm Humlum Linde Resen Toftum Vejrum Venø Ølby Ølbyvej Bredgade Smedegade Holstebrovej Havnen Bymidten Øvrig by Erhvervsomr I ALT
17 Tabel 3 viser hvordan udviklingen har været indenfor de enkelte områder, når udgangspunktet er de tre forskellige butikstyper. Det der er særligt vigtigt at notere sig ud fra den tabel er, at dagligvareforsyningen i lokalcentrene opretholdes. Der er således forsat både kømand, slagter og bager i Humlum, mens der er købmand i Hjerm og Asp samt en tankstation med de fornødne dagligvarer i Linde. Det er vigtigt, at denne type butikker kan opretholdes i disse centre. Generelt er der tale om nogle forholdsvis små udsving indenfor de tre butikstyper, men igen kan det konkluderes, at det primært er indenfor afgrænsningen af Struer by, at udviklingen sker. I forhold til det markante fald i udvalgsvarebutikkerne i både Humlum og Resen er det primært nogle mindre kunstværksteder og lignende, der ikke eksisterer mere. Det er således ikke butikker der umiddelbart er nødvendige for lokalsamfundene, der er forsvundet. Men generelt sætter alle butikker gang i lokalsamfundene, og det er derfor vigtigt, at også denne type butikker er tilstede. 4.4 OMSÆTNING I DETAILHANDELEN I en analyse, som Ringkjøbing Amt har fået udarbejdet, er der lavet opgørelser over udviklingen i omsætningen i detailhandelen i Struer Kommune. TABEL 4: OMSÆTNINGSUDVIKLING (I KR.) ÆNDRING FRA Dagligvarer % Tøj og sko % Øvrige udvalgsvarer % Som det fremgår af tabellen har der været en stigning i omsætningen indenfor henholdsvis dagligvarer og tøj og sko, mens der har været et fald i forhold til de øvrige udvalgsvarer. I analysen er det nævnt at inflationen i ovennævnte periode fra 1998 til 2003 har været 12,9 %. Hvis udviklingen i omsætningen over årene sammenholdes med en inflation på 12,9 % ser udviklingen i omsætningen ikke længere så god ud. Så er det kun dagligvarebranchen, der kan præstere en reel udvikling. Både tøj og sko samt øvrige udvalgsvarer har således oplevet et forholdsvis stort fald i omsætningen. 17
J.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereSTRUER KOMMUNE JUNI 2006 TEMAPLAN DETAILHANDEL EN DETAILHANDELSPLAN FOR STRUER KOMMUNE
STRUER KOMMUNE JUNI 2006 TEMAPLAN DETAILHANDEL EN DETAILHANDELSPLAN FOR STRUER KOMMUNE TILLÆG NR. 11 TIL STRUER KOMMUNEPLAN 2001-2012 HVAD BETYDER DET? DEFINITION AF DETAILHANDELSUDTRYK BRUTTOETAGEAREAL
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereSUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS
HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs merePlan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG
Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereVækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereKOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer
KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed
Læs mere4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereNotat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel
N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon 99741288 E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer 18-025372 Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereBaggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej
Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mereINDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 29. januar 2018 Har du idéer eller forslag til detailhandelsplanlægningen? Næstved Kommune skal i gang med at udarbejde en detailhandelsplan, som er et tillæg til Kommuneplan
Læs mereNotat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 5. Kontor J.nr. D 3012-0512 Ref. HW/AL Den 23. januar 1998 Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel Baggrund Folketinget
Læs mereRedegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg
BY, ERHVERV OG KULTUR Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg Indledning Herning Kommune ønsker at omdanne dele af det tidligere kartoffelpakkeri, Danespo,
Læs mereAarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER
Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN
Læs mereForslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29
Forslag til Lokalplan nr. 12.06 og kommuneplantillæg 29 Høringsperiode 14. september til 9. november 2017 Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase samt administrationens indstilling hertil
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereTillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag
Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj 2006 Forslag Hvad er en rammeændring? Gladsaxe Kommuneplan 2005 blev endeligt vedtaget i juni 2005. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen,
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning
Læs mereINDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV
Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Viborg Kommune
Tillæg nr. 17 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd August 2005 Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune - udvidelse af et byggemarked i Overlund VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-4-03 Tillæg
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 For lokalcenter Hedensted Syd Forslag Oktober 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere planlægning
Læs mereBRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010
BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:
Læs mereHovedstruktur. Målsætning
Detailhandel Det blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2016, at kommuneplanens afsnit om detailhandel skulle revideres. Den primære årsag herfor var at sikre de bedst mulige vilkår for kommunens
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereIndholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)
Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.
Læs mereBilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 19. marts 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/12327 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik Foto
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet Rådhuset, 8100 Aarhus C Indkaldelse af idéer og forslag til temaplanlægning om detailhandel 28. november 2018 Side 1 af 1 Folketinget vedtog i 2017 en ændring af planloven, der indeholdt
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 Lokalcenter Hedensted Syd Forslag December 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere
Læs mereUDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2
NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens
Læs mere2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre
Læs mereTillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan
Tillæg 4 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 22. september 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 22. september 2014 vedtaget tillæg 4 til Silkeborg Kommuneplan
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereKommuneplantillæg nr. 8. Detailhandel DETAILHANDEL. Kommuneplantillæg nr. 8 EBELTOFT KOMMUNE
DETAILHANDEL Kommuneplantillæg nr. 8 EBELTOFT KOMMUNE 1 Forord Byrådet vedtog i møde den 22. februar 2001 nærværende kommuneplantillæg om detailhandel endeligt. Med planen fastlægges retningslinier for
Læs mereMålsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.
9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet
Læs mereByrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;
NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereHovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur
Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og
Læs mereKommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune
Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mereStrategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 2013
KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 20 April 2016 For Kregme Lokalcenter Natur og Udvikling 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø
Læs mere2. Sammenligning af etablering af dagligvarebutikker i Assens By og Skallebølle Hvilke forskelle er der på Skallebøllesagen og Assenssagen?
Notat Til: Byrådet Kopi til: Fra: Esther Louise Jensen, Planafdelingen 27. august 2019 Notat vedrørende dagligvarebutik Skallebølle I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling på møde den 9. august 2019
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse
Læs mereHovedstruktur. Målsætning
Detailhandel Det blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2016 at kommuneplanens afsnit om detailhandel skulle revideres. Den primære årsag herfor var at sikre de bedst mulige vilkår for kommunens
Læs mereUDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5
REMA BUTIKSUDVIKLING A/S UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DETAILHANDELSREDEGØRELSE INDHOLD
Læs mereTillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35
til Kommuneplan 2013 Rin.BE.1 og Rin.R.1 forslag Offentlighedsperiode Tillægget er i 4 ugers offentlig høring fra den 11. september til 21. oktober 2018 Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger
Læs mereN O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse
N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer
Læs mereUdviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 1 Titel Udviklingen i region-,
Læs mereVejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG
Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Titel Vejledning om detailhandelsplanlægning Udarbejdet af Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Redaktion Jens Schultz Hansen Rasmus Hee Haastrup Omslag
Læs mereCenterområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15
04.01.C02 Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 Copyright: Geodatastyrelsen, COWI, Varde Kommune RAMMEOMRÅDE 04.01.C02 Mål: 1: KOMMUNEPLAN 2017 4.000 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereKAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan
Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen
Læs mereKommuneplantillæg 363-35. Detailhandelsplan for Maribo, Stokkemarke, Nørreballe/Østofte og Bandholm
Kommuneplantillæg 363-35 Detailhandelsplan for Maribo, Stokkemarke, Nørreballe/Østofte og Bandholm Oktober 2007 ANNONCETEKST i Extraposten den 12. november 2007 og Lollandsposten den 13. november 2007
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereFORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12
FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 12 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013 2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereKommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk Kommune 19.O02 19.B06 19.O01 TØLLØSE 19.B07 VEJ 19.O04 19.C01-T UDVIDELSE AF RAMMEOMRÅDE PV SØNDERSTRU 19.O05 19.B10 EJ 19.J01 19.B05 19.B04
Læs mereVedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Læs mereKommuneplan 2005 Rammer
Kommuneplan 2005 Rammer forslag Gh Gh Gh 3. Nybro Grønne hovedtræk 2. Bagsværd 1. Værebro 6. Bagsværd erhvervskv. 4. Haspegård 5. Stengård 12. Vadgård Grønne hovedtræk 11. Gladsaxe 13. Buddinge 7. Kagså
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereUdvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalgets overvejelser og anbefalinger Planlægning er et gode, som medvirker til at skabe kvalitet i byerne Detailhandlen spiller en afgørende rolle for bymidtens og byens liv. Hvordan byerne ser ud og
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf
From: Mads Laursen Sent: 8. november 2017 10:15 To: Mads Laursen; Fællespostkasse Brønshøj-Husum Lokaludvalg; Fællespostkasse Nørrebro Lokaludvalg; Fællespostkasse Indreby Lokaludvalg;
Læs mereIdeer til vejledning om afgrænsning af bymidten
Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mere2.2. Tema om erhverv - Detailhandel
2.2. Tema om erhverv - Detailhandel Byrådets visioner og mål: mulighed for, at både bymidter og lokalcentre skal have mulighed for at udvikle sig med mere detailhandel og for at omdanne butiksarealer over
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 69 Offentligt 8. november 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne) 1 I lov om planlægning, jf.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23
Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur
Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213 Justering af detailhandelsrammer og -struktur Dragør Kommune - Februar 217 1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213, er vedtaget af Dragør
Læs mereKapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service
Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89
Læs mereDetailhandel. Centerstruktur Butiksområder Udbygningsmuligheder og overordnede rammer
Detailhandel Centerstruktur Butiksområder Udbygningsmuligheder og overordnede rammer Detailhandel 60 Detailhandel er et vigtigt element i kommunens planlægning, dels fordi erhvervet er arealkrævende og
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder
TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne
Læs mereRedegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner
Redegørelse Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² jf. lov om frikommuner 1 2 Redegørelse Planlægning af udvidelse af aflastningscenter
Læs mereDetailhandel i bydelscentre i Viborg by
Detailhandel i bydelscentre i Viborg by Bilag nr. 1 til Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2013 Som frikommuneforsøg godkendes, at Viborg Byråd ved afgrænsning af bydelscentre i Viborg by kan fravige planlovens
Læs mereHvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.
2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes der forinden gennemført en planændring,
Læs mereKommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25
Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25 Kommuneplantillæg nr. 12 for lokalcenter på Kornmarksvej medfører, at en del af rammeområde 213.1 erstattes af kommuneplanramme 213.1A Ændringer fra kommuneplanramme
Læs mereRIBE BY NORD ESBJERG KOMMUNE DETAILHANDELSOMRÅDET - FØTEX
RIBE BY NORD ESBJERG KOMMUNE DETAILHANDELSOMRÅDET - FØTEX Tillæg nr. 1 til LOKALPLAN 02.06 9. oktober 2007 Denne lokalplan er udarbejdet af Teknik & Miljø, Plan, Esbjerg Kommune. Lokalplanen er vedtaget
Læs mere