Lolland Kommune. Vandselskabers indkøb hos Miljølaboratoriet. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a. Februar Skolebakken 7, 1. tv.

Transkript

1 Lolland Kommune Vandselskabers indkøb hos Miljølaboratoriet I/S Februar 2008 Skolebakken 7, 1. tv Århus C Telefon: Fax: CVR:

2 1. Indledning og problemstilling Udbudsdirektiverne og kommunale forsyningsselskaber Enerettighed In-house ydelser Relationerne mellem kommunale forsyningsselskaber og Miljølaboratoriet I/S Vedtægterne for Miljølaboratoriet I/S Sammenfatning og anbefaling /13

3 1. Indledning og problemstilling Kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland køber miljømålinger, herunder målinger relateret til vand- og spildevandsforsyning hos Miljølaboratoriet I/S, hvori en lang række kommuner, der geografisk dækker Sjælland, Falster og Lolland, er interessenter. Indkøbene sker uden forudgående udbud med henvisning til, at sådanne ydelser, der leveres i henhold til interessentskabets formål anses som in-house ydelser. 1 Vandsektorloven, der netop er sendt i høring vil stille krav om, at kommuner, der fortsat ønsker at drive vand- og spildevandforsyningsvirksomhed, fremover organiserer driften i selvstændige aktieselskaber. Af kommunestyrelsesloven følger, at en kommunes interessentskabsandele i et kommunalt fællesskab efter kommunestyrelseslovens 60 ikke kan overføres til et af kommunen 100 % ejet aktieselskab. 2 Lolland Kommunes interessentskabsandel i Miljølaboratoriet I/S skal således forblive i kommune, selvom den kommunale vand- og spildevandforsyningsvirksomhed udskilles i selvstændige selskaber. Hvorvidt Lolland Kommunes vandselskaber kan foretage indkøb hos Miljølaboratoriet I/S uden udbud eller om der vil bestå udbudspligt ved indkøb af ydelser, der overskrider udbudsdirektivernes såkaldte tærskelværdier (kontraktssum) belyses i dette notat. Afgørende for afklaring af denne problemstilling er besvarelsen af følgende spørgsmål: Kan Miljølaboratoriet I/S anses for at være tildelt en eneret til at foretage miljømålinger for blandt andet Lolland Kommunes eneejede vandselskaber? Kan ydelser mellem Lolland Kommunes enejede vandselskaber og Miljølaboratoriet I/S anses som in-house ydelser og dermed fritaget for udbudspligt? Er ydelser mellem Lolland Kommune og kommunes eneejede vandselskaber in-house ydelser? 1 Se Konkurrencestyrelsens udtalelse : Kontrakter om kommunale samarbejder. 2 Se Statsamtet i Ribe, Fyns og Sønderjyllands Amter udtalelse af 19. april 2005 til et kommunalt fællesskab. 3/13

4 2. Udbudsdirektiverne og kommunale forsyningsselskaber De EU-retlige udbudsprocedurer er indeholdt i to direktiver; udbudsdirektivet vedrørende fremgangsmåderne for henholdsvis indkøb af varer, udførelse af tjenesteydelser og udførelse af bygge- og anlægsopgaver 3 (i det følgende benævnt udbudsdirektivet), samt forsyningsvirksomhedsdirektivet, 4 der fastlægger en række særregler, der skal følges i forbindelse med visse forsyningsselskabers indgåelse af kontrakter om indkøb. Forsyningsselskaber, der varetager vandforsyning eller både vand- og spildevandsforsyning skal følge reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet i forbindelse med udbud og tildeling af kontrakter, der er omfattet af udbudsreglerne. Offentlige indkøb af eksempelvis serviceydelser (driftsydelser) hos eksterne leverandører skal udbydes, når en servicekontrakt overstiger forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdi på kr. Forsyningsvirksomhedsdirektivets Artikel 4 bærer overskriften vand. Det bestemmes i Artikel 4, stk. 1, at ydelser, der er knyttet til såvel produktions-, transport- og distributionsnettet for drikkevand samt selve forsyningen med drikkevand er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet. Virksomheder, der foruden de netop nævnte vandforsyningsydelser, varetager bortledning og rensning af spildevand, skal udbyde sidstnævnte typer af ydelser efter forsyningsvirksomhedsdirektivets udbudsregler, når en kontrakts værdi ligger over forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets Artikel 4, stk. 2. Etablering og drift af kloaknet anses for aktiviteter, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelse af begreberne bortledning og rensning af spildevand. Offentlige kontrakter, der er udbudspligtige efter forsyningsvirksomhedsdirektivet kan tildeles efter forhandling, offentligt udbud eller begrænset udbud. Ordregiveren kan i forbindelse med regler om forhandling følge en kvalifikationsordning, der muliggør udvælgelse af en begrænset kreds af leverandører. Forsyningsselskaber, der udelukkende varetager spildevandsforsyningsaktiviteter skal, hvis selskabet er kommunalt ejet udbyde opgaver, der ønskes varetaget eksternt efter udbudsdirektivets regler, når kontraktsværdien overstiger direktivets tærskelværdier for eksempelvis servicekontrakter på kr 3 Europaparlamentets og Rådet direktiv 2004/18/EF. 4 Europaparlamentets og Rådet direktiv 2004/18/EF. 4/13

5 Offentlige kontrakter, der er udbudspligtige efter udbudsdirektivet, kan tildeles ved offentligt udbud eller begrænset udbud men derimod ikke efter forhandling, som det er muligt efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. Hvis et af de mål en kommune ønsker at forfølge i forbindelse med selskabsdannelsen af den kommunale vand- og spildevandforsyningsvirksomhed, er at opnå størst mulige frihedsgrader i forhold til EU s udbudsdirektiver, bør kommunen udskille vand- og spildevandforsyningsvirksomheden til samme selskab, der således varetager såvel vand- som spildevandforsyning. Herved vil tærskelværdierne i forhold til kontraktindgåelse være højere og kontraktindgåelse kan ske efter udbud ved forhandling. Det skal i den forbindelse fremhæves, at et kommende vandselskab efter 18 i høringsudkastet i vandsektorloven kan udøve såvel vand- som spildevandforsyningsaktiviteter, når blot der er regnskabsmæssig adskillelse mellem de to aktiviteter. 3. Enerettighed Såvel udbudsdirektivet som forsyningsvirksomhedsdirektivet indeholder eneretsbestemmelser, jf. artikel 18 i udbudsdirektivet og artikel 2, stk. 3 i forsyningsvirksomhedsdirektivet. Ved eneretsbestemmelser forstås tjenesteydelseskontrakter, der af en ordregiver tildeles en anden ordregivende myndighed på grundlag af en eksklusiv rettighed, der er tildelt dem i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, der er forenelige med fællesskabsretten, er undtaget fra udbud. Såvel kommunale forsyningsselskaber som Miljølaboratoriet I/S er omfattet af begrebet offentlige ordregivere, som dette begreb indgår i udbudsdirektiverne. Som det beskrives neden for etablerer Miljølaboratoriet I/S s vedtægter ikke et tilstrækkeligt grundlag for at give interessentskabet status af en specialkommune i kommunestyrelseslovens forstand, og laboratoriet er dermed ikke i udgangspunktet en lokal myndighed i udbudsdirektivernes forstand. Da Miljølaboratoriet I/S imidlertid i det nuværende organisationsform opfylder udbudsdirektivernes tre kriterier for klassificering af en offentlig ordregiver, er det at betragte som et offentligretligt organ i udbudsdirektiverne forstand: Det kommunale interessentskab varetager miljømålinger, herunder i forhold til drikkevands- og spildevandskvalitet mv., der imødekommer almenhedens behov, og de udføres per definition på ikke kommercielle vilkår. Hertil kommer, at det er offentlige myndighe- 5/13

6 der, der varetager selskabets ledelse. Interessentskaber må i lighed med aktieselskaber anses for at udgøre juridiske personer. Der er umiddelbart ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelserne i interessentkommunerne tildeler Miljølaboratoriet I/S eneret til at udføre miljømålinger og prøvetagning ved en administrativ forskrift, herunder ved vedtægterne for selskabet. Der består krav om, at en sådan beslutning skal offentliggøres. Spørgsmålet er da om en sådan eneret kan anses for forenelig med fællesskabsretten. De umiddelbare bestemmelser i EF Traktaten, der er relevant i denne sammenhæng, er bestemmelsen om forbud mod diskrimination, tjenesteydelsers fri bevægelighed samt konkurrencereglerne. Dvs. det må bedømmes om tildeling af eneret på udførsel af miljømålinger til Miljølaboratoriet I/S krænker de netop nævnte traktatregler. Det må der umiddelbart svares ja til et akkrediteret laboratorium i eksempelvis Sverige diskrimineres i udgangspunktet, såfremt Miljølaboratoriet I/S tildeles en eneret på udførsel af miljømålinger. Det næste spørgsmål er dermed, om der består et andet særligt grundlag for at tildele eneretten. Det kan eksempelvis på baggrund af Vallonien dommen (C2/90) konkluderes, at borgere kan pålægges en benyttelsespligt i forhold til et bestemt affaldshåndteringsanlæg, da dette kan begrundes i miljøhensyn og det EU retlige nærhedsprincip. Da der imidlertid ikke synes at gøre sig særlige hensyn gældende i forhold til gennemførelse af akkrediterede laboratorieydelser, kan det konkluderes forsyningsselskabers tildeling af tjenesteydelseskontrakter til Miljølaboratoriet I/S ikke kan undtages fra udbud med hjemmel i udbuds- og forsyningsvirksomhedsdirektivets bestemmelser om enerettigheder. 4. In-house ydelser Hverken udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet pålægger kommuner pligt til at udbyde nærmere bestemte opgaver. Direktiverne regulerer alene de tilfælde, hvor en offentlig ordregiver, for eksempel en kommune, ønsker en ydelse, hvis værdi overstiger tærskelværdierne i udbudsdirektiverne, leveret fra eksterne tilbudsgivere. Der er således ikke en pligt til at udbyde løsning af de opgaver, som en offentlig ordregiver vælger at løse in-house. Aftaleindgåelse mellem interne tjenestegrene i den ordregivende myndighed dvs. inden for den sammen juridiske person betragtes som in-house opgavevaretagelse og er dermed ikke omfattet af udbudspligten. 6/13

7 Hvor en offentlig ordregiver vælger at organisere opgavevaretagelsen i selvstændige og fra den ordregivende myndighed adskilte juridisk person, opstår der et afgrænsningsspørgsmål i relation til, om der foreligger en in-house situation/quasi in-house situation. I relation til kommunale interessentskaber antages det i Tværministeriel Delrapport fra 1997 vedrørende affaldsbortskaffelse, at der ved overdragelse ansvar og kompetencer til et kommunalt fællesskab med et fælles styrelsesorgan, etableres en specialkommune. Specialkommunens kompetence omfatter de specielle opgaver, til hvis udførelse fællesskabet er dannet hvilket fører til, at kommunale fællesskaber, der er godkendt i henhold til kommunestyrelseslovens 60 anses for en del af den kommunale forvaltning. EU udbud er derfor ikke er påkrævet. Det er dog en forudsætning, at aftaleindgåelse om indkøb, der indgås mellem eksempelvis en kommunal forsyning og et kommunalt fællesskab skal opfylde de kontrol- og opgaveudførelseskrav, der er fastlagt og udviklet gennem EF Domstolens praksis jf. nærmere nedenfor. In-house undtagelsen er præciseret i en række EF Domstols domme samt af Klagenævnet for Udbud. Udgangspunktet for EF Domstolens bedømmelse af in house ydelse blev fastlagt med EF Domstolens dom i Teckal sagen (C-107/98). Der opstilles her to kriterier et kontrolkriterium og et opgaveudførelseskriterium der skal være opfyldt, for at der foreligger en in-house situation. Kriterierne indebærer at: Myndigheden/det offentligretlige organ, der ønsker at foretage et indkøb skal have kontrol over den adskilte juridiske person (leverandøren), der modsvarer den kontrol, der føres med egne interne tjenestegrene, samt Leverandøren skal udføre hovedparten af sin virksomhed sammen med den eller de myndighed(er)/ offentligretlige organ(er), der ejer leverandørvirksomheden. Hvorvidt ovennævnte kriterier er opfyldt, hvor kommunalt ejede forsyningsselskaber ønsker at købe ydelser hos Miljølaboratoriet I/S, må bedømmes ved en nærmere belysning af relationerne mellem de to juridiske enheder, herunder i lyset af EF domstolens senere praksis, der uddyber elementerne i kontrol- og opgaveudførselskriteriet. 7/13

8 4.1 Relationerne mellem kommunale forsyningsselskaber og Miljølaboratoriet I/S De kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er under etablering eller vil blive etableret i henhold til den kommende vandsektorlov adskilles organisatorisk og regnskabsmæssigt fra den kommunale forvaltning. Det er derfor indledningsvis relevant at rejse spørgsmålet om at de udskilte forsyningsselskaber forsat kan anses for at være en del af den kommunale forvaltning. Klagenævnet for Udbud fastslog kendelse af 11. oktober 1996 vedrørende oprettelsen af Odense Vand A/S og Odense Renovationsselskab A/S, at det fuldt ud kommunalt ejede aktieselskab var at betragte som en del af den kommunale forvaltning, fordi selskabsdannelsen var en divisionering af kommunens samlede aktiviteter. 5 Kommunalt ejede vand- og spildevandsselskaber kan således anses for at udgøre en del af den kommunale forvaltning. Modsætningsvis kan det også antages, at privat medejerskab af udskilte vand- og spildevandsselskaber - dvs. på ordregiversiden - udelukker at forsyningsselskabet kan betragtes som en del af den kommunale forvaltning. EF Domstolen fastslog i Stadt Halle sagen (C-26/03), at en offentlig kontrakt aldrig kan være intern, hvis der er privat medejerskab på leverandørvirksomhedens side. Spørgsmålet om privat medejerskab på leverandørsiden er ikke relevant i forhold til Miljølaboratoriet I/S, da dets interessenter alene er kommuner. Hvorvidt aftaler om og levering af ydelser mellem vand- og spildevandsforsyninger og Miljølaboratoriet I/S, der i udgangspunktet er at betragte som omfattet af den kommunale forvaltning, kan anses for in-house ydelser afhænger herefter af følgende: Vedtægterne for Miljølaboratoriet I/S skal udgøre et tilstrækkeligt grundlag for etablering af et fælleskommunalt selskab i henhold til kommunestyrelseslovens 60. Ligeledes skal de EU retlige krav om kontrol (Kommunernes kontrol med det kommunale fællesskab) og opgaveudførelse (at det kommunale fællesskab overvejende udfører opgaver for interessentkredsen), være opfyldt. 4.2 Vedtægterne for Miljølaboratoriet I/S Det fremgår af Miljølaboratoriet I/S s vedtægter, at interessentskabets formål er at udføre laboratorieopgaver, prøvetagning samt rådgivning i tilknytning hertil. Interessentskabets øverste organ er en bestyrelse. Hver interessentkommune udpeger et bestyrelsesmedlem. 8/13

9 Vedtægternes pkt. 3.2 bestemmer, at interessentkommunerne selv afgør omfanget af de ydelser, de aftager, mens det af pkt. 3.3 følger, at hver interessentkommune ved aftale med interessentskabets bestyrelse kan overføre kompetence, der ifølge lovgivningen kan overlades til kommunale fællesskaber. Overførselsaftalen skal godkendes af Statsforvaltningen. Såfremt ansvaret for de opgaver, som interessentkommunerne varetager efter lovgivningen med hensyn til miljømålinger og prøvetagning, overdrages til interessentskabet efter vedtægternes pkt. 3.3, etableres der med Statsforvaltningens godkendelse et kommunalt fællesskab, der har status af en specialkommune, der er omfattet af begrebet offentlig forvaltning. En interessentkommunes blotte køb af ydelser hos Miljølaboratoriet I/S efter ønske og behov jf. vedtægternes pkt. 3.2 udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag for etablering af et kommunalt fællesskab, der kan anses for at være omfattet af den offentlige forvaltning. Vedtægterne for Miljølaboratoriet I/S åbner med pkt. 3.2 og 3.3 op for, at interessentkommunerne kan vælge den af deltagelsesmodellerne, de foretrækker. Vedtægternes pkt. 6 og 7, der vedrører interessentskabets ledende organer bestyrelsen og den daglige ledelse tildeler imidlertid de deltagende kommuner ensartede/proportionale rettigheder og pligter uden hensyn til kommunernes deltagerstatus i interessentskabet. Et interessentskab med en sådan selskabskonstruktion kan ikke kategoriseres som en specialkommune i kommunestyrelseslovens forstand. Kun såfremt alle interessentkommunerne i Miljølaboratoriet I/S afgiver kompetence til interessentskabet i overensstemmelse med pkt. 3.3, kan der etableres et kommunalt fællesskab, der i udbudsretlig sammenhæng kan anses for omfattet af den offentlige forvaltning, og dermed opfylder et væsentlig kriterium i relation til udbudsdirektivernes undtagelsesbestemmelse om in-house ydelser. Det fremgår af EF Domstolens dom i Carbo Termo sagen (C-340/04), at alle relevante betragtninger skal tages i betragtning, når det bedømmes om en ordregiver udøver kontrol med leverandøren svarende til kontrollen med sine egne tjenestegrene. Kontrollen skal gøre det muligt for ordregiveren at påvirke leverandørens beslutninger og indflydelsen skal være bestemmende. Det anerkendtes i Teckal sagen, at flere ordregivere kan have kontrol over et selskab. 9/13

10 EF Domstolen uddybede i Carbo Termo sagen kontrolbegrebet i relation til flere ordregivere. Leverandøren var her organiseret i en holdingselskabskonstruktion, med datterselskaber - et aktieselskab, der var 98,98 % ejet af en sammenslutning af kommuner. Ordregiveren var en af aktieselskabets ejerkommuner. Ejerkommunernes indflydelse gik via holdingselskabet, og datterselskabernes ledelse var overladt vide beføjelser,. Det mellemkommende holdingselskab, samt de udstrakte ledelsesbeføjelser i driftsselskaberne indebar, at EF Domstolen ikke anså den italienske kommune for at have kontrol med leverandøren. Kommunen blev kun anset for at have indflydelse efter almindelige selskabsretlige regler. Miljølaboratoriet I/S vedtægter bestemmer i pkt. 6.5, at bestyrelsen træffer ved beslutning ved simpelt flertal af de fremmødte stemmer. Dog således, at en række beslutninger, der er beskrevet i pkt. 6.6 kræver 75 % af de samlede interessentstemmer. Det fremgår af vedtægternes pkt. 6.7, at hvert bestyrelsesmedlem har én stemme for hver indbyggere i kommunen. Der kan på baggrund af dette konkluderes, at Miljølaboratoriet I/S s Kommuner tilsammen har fornøden kontrol over interessentskabet. Det kan på den anden side anføres, at interessentkommuner med lavt indbyggertal som kontratkspart ikke har mulighed for at udøve kontrol med leverandøren EF Domstolens dom i Carbo Termo sagen, der blev afgjort i maj 2006 omfatter ikke stillingtagen til, hvorvidt en enkelt kommune skal have afgørende indflydelse på såvel leverandørens strategiske målsætninger som de konkrete beslutninger i forhold til de ydelser, der skal leveres i henhold til den kontrakt, der ønskes indgået. Det antages imidlertid af Klagenævnt for Udbud i en kendelse vedrørende VAFT (Viborg Amts Trafikselskab) af 10.marts 2006, at den enkelte ordregivende myndighed må besidde en negativ kontrol, der sætter den i stand til at blokere relevante beslutninger inden for det fælles kontrollerede selskab, for at kontrolkriteriet anses for opfyldt. På baggrund af praksis fra Klagenævnet og EF Domstolen opfylder Lolland Kommune ikke kontrolkravet i forhold til Miljølaboratoriet I/S således som vedtægterne er udformet i dag. 10/13

11 Med hensyn til opgaveudførelseskriteriet fremhæves det i Carbo Termo sagen, at kravet om, at leverandøren skal udføre hovedparten af sin virksomhed sammen med den myndighed den ejes af, har til formål at undgå konkurrenceforvridning. At leverancerne er skæve i forhold til ejerkredsen er uden betydning blot den helt overvejende del af leverandørens ydelser går til leverandørejerkredsen. Anden aktivitet, der udføres af leverandøren, må kun have marginal karakter. Ved vurderingen af om det er tilfældet, skal der tages hensyn til alle omstændigheder. Den afgørende omsætning er den, som virksomheden opnår i kraft af tildelingsbeslutninger truffet af den ordregiveren, og det er underordnet, om det er ordregiveren eller brugere, der betaler leverandøren. Det fremgår af vedtægterne for Miljølaboratoriet I/S, jf. pkt. 3.5, at interessentskabet under iagttagelse af kommunalretlige regler kan afsætte overskudskapacitet til private virksomheder og offentlige myndigheder, der ikke er interessenter i Miljølaboratoriet I/S. Miljølaboratoriet I/S s leverancer til de netop nævnte aftaleparter/kunder må således kun udgøre en marginal del af virksomhedens samlede ydelser for ikke at komme i konflikt med opgaveudførelseskriteriet. 5. Sammenfatning og anbefaling Forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet indeholder bestemmelser, der fritager ydelser tildelt på baggrund af en eneret fra udbudspligten, forudsat at eneretten er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Eneretten kan for eksempel være tildelt ved en vedtægtsbestemmelse for et fælleskommunalt selskab. Tildeling af en eneret for Mijølaboratoriet I/S til at foretage miljømålinger for interessentkommunernes vandselskaber vil ikke kunne anses som en enret, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Tildelingen vil udgøre diskrimination, og der foreligger ikke særlige hensyn, der som for eksempel nærhedsprincippet eller lignende, der kan begrunde, at Miljølaboratoriet I/S får tildelt en eneret til at foretage miljømålinger for interessentkommunernes vandselskaber. Såvel kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsselskaber som kommunale fællesskaber, der er godkendt efter kommunestyrelseslovens 60, kan anses for at være omfattet af den offentlige forvaltning. Aftaler om leverancer mellem forsyningsselskaber og kommunale fællesskaber kan dermed anses for in-house ydelser, der er undtaget fra krav om EU udbud, såfremt forsyningsselskabet har den fornødne kon- 11/13

12 trol over det kommunale fællesskab (leverandøren), og såfremt leverandøren leverer hovedparten af sine ydelser til sine interessenter (de deltagende kommuner). Ovenstående betingelser kan aktuelt ikke anses opfyldt i forbindelse med eksempelvis Lollands Kommunes kommende forsyningsselskabers indkøb af miljømålinger og prøvetagning hos Miljølaboratoriet I/S. Årsagen hertil er knyttet til Miljølaboratoriet I/S s organisering i henhold til interessentskabets vedtægter. Vedtægterne for Miljølaboratoriet I/S kan i den nuværende udformning ikke anses for at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at etablere et kommunalt fællesskab, der udgør en specialkommune i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens 60, hvilket er en forudsætning for at et kommunalt interessentskab kan anses for omfattet af den offentlige forvaltning. Dette er en overordnet forudsætning for at klassificere en ydelse fra et kommunalt interessentskab til en interessentkommune som en in-house ydelse. Såfremt alle interessentkommunerne overdrager kompetence til Miljølaboratoriet I/S, og der etableres et kommunalt fællesskab i kommunestyrelseslovens forstand, må de nuværende vedtægter justeres med henblik på at opfylde de kontrol- og opgaveudførelseskrav, der er udviklet med EF Domstolens og Klagenævnet for Udbuds praksis. Hver interessentkommune må tildeles negativ kontrol dvs. hver interessent skal kunne blokere relevante beslutninger. Dette vil bringe interessentskabet ledelsesgrundlag i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds kendelse i VAFT sagen fra marts Hertil kommer, at Miljølaboratoriet I/S s salg af ydelser til andre end interessentkommunerne kun må være marginal i forhold til Miljølaboratoriet I/S s samlede levering af ydelser. På baggrund af ovenstående har jeg følgende anbefaling: Hvis Lolland Kommune og dets vandselskaber ønsker, at Miljølaboratoriet I/S miljømålinger for selskaberne skal være fritaget for udbudspligt bør kommunen søge at ændre vedtægterne for interessentskabet. Vedtægterne skal ændres således, at hver interessent skal kunne blokere for beslutninger. Dette kan eksempelvis opnås med vedtægtsbestemmelser om enstemmighed, at interessenterne i nærmere bestemt omfang og ved vedtægtsbestemmelse overlader interessentskabet at udføre miljømålinger, samt at Miljølaboratoriets salg af ydelser til andre end interessentkommuner skal være marginalt. 12/13

13 Hvis Lolland Kommune og dets vandselskaber ønsker at miljømålingerne bliver udbudspligtige bør kommune intet foretage sig, idet det fremsendte udkast til vedtægter for Miljølaboratoriet I/S efter dets indhold ikke kan danne grundlag for en in-house situation, der fritager ydelser mellem vandselskaberne og Miljølaboratoriet I/S for udbudspligt. Århus d. 3. februar 2008 Pernille Aagaard Truelsen 13/13