Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej Nej Ja Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Nej Nej Nej Udskriftsdato: 18. november :24:35

2 1. januar 2010 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 53

4 : Nøgletalssamlinger Side 3 af 53

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer er beliggende i et lille landsbysamfund syd for Ikast.I er der 120 elever og 13 medarbejdere. Skolen er delt i to afdelinger: indskolingen (0.-2. årg.) og mellemtrin (3.-6.årg.). De seneste par år har vi oplevet en stærk stigning i elevtallet, hovedsagelig pga. tilflytning til skoledistriktet. SFO-afdelingen rummer ca. 85 elever og har til huse i flere lokaler på skolen. Trods de dårlige lokaleforhold er der en stigende søgning til SFO'erne. Skole og daginstitution er knytte sammen som en U-SFO (udvidet SFO-ordning) Der er dannet en fælles bestyrelse for skole og daginstitution, og skolens leder er overordnet leder for både skole og daginstitution. Der er udarbejdet fælles værdigrundlag, hensigtserklæring og målsætning for skole og Børnehus. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, så der er afsat god tid til forældremøder og de to årlige forældresamtaler. Ved den ene samtale deltager en pædagog fra Børnehuset. Vi arbejder i selvstyrende team og har løbende igennem skoleåret emne-, tema-og projektuger, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser og årgange. Elevernes faglige og sociale udvikling vægtes højt og undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev indenfor fællesskabets ramme. Der arbejdes med elevplaner og portefølje, som inddrages i skole/ hjem samtalerne. Der arbejdes med aldersintegrerede klasser, bl.a. i de praktisk/musiske fag. Vi arbejder med rullende skolestart Det betyder, at eleverne starter i skolen, når de er fyldt 6 år. Vi har besluttet, at ingen elever starter 1. skoledag alene, så skolestarten foregår i små hold, 5-6 gange om året. Starttidspunktet for de enkelte elever meldes samlet ud. Fra skoleåret har skolen været tilknyttes et tre-årigt forskningsbaseret projekt - LP-projektet - i samarbejde med Univercity College-Nordjylland og Högskolan Hedemark, Hamar, Norge. Skolen fortsætter i skoleåret samarbejdet med UCN. Børnehuset og SFO deltager i et pilotprojekt om indførelse af LP-modellen i dagtilbud i samarbejde med UCN. Fra skoleåret begynder skolen på implementering af Entrepenørskabsskolen. Vi har tilbud om lektiecafé 2 dage om ugen. Elever kan deltage i lektiecafeen efter indstilling fra klasselærer, faglærere eller forældre og der udarbejdes aftaleark og evalueres i samarbejde med forældrene. En del af skolens sundhedsprofil er fredagsmad,produceret af frivillige fra Familie & Samfund, og at alle elever er ude i de to pauser á en halv time hver dag og kan boltre sig på skolens store udearealer. 1.2 Åbningstider Skolens kontor er åbent hver dag fra kl til ca. kl lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: Åbningstid i SFO'en: Mandag til torsdag: og Fredag: og Side 4 af 53

6 1.3 Undervisningens organisering Indskolingen: Som følge af den rullende skolestart er børnene ikke delt i traditionelle klasser. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på A og B hold i praktisk-musiske timer. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever årgang. Der veksles mellem klasseundervisning og undervisning på tværs af to eller flere årgange. Der er skydedøre mellem klasselokalerne to og to, og muligheden for at samarbejde bruges aktivt. Der samlæses hvis det er fagligt og socialt hensigtsmæssigt og hvis klassestørrelserne gør det muligt. I skoleåret er det kun muligt omkring 6. årgang pga. klassestørrelserne. Bortset fra 6. klasse er klassestørrelserne på mellem 15 og 21 elever. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 53

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Fællesbestyrelsen for & Børnehus består af 7 forældrevalgte medlemmer og 3 medarbejderrepræsentanter. Af de forældrevalgte er 5 repræsentanter for skolen og 2 repræsentanter for Børnehuset. Repræsentanterne fra skolen er valgt for 4 år, repræsentanterne fra Børnehuset for 2 år. Der afholdes forskudt valg hvert andet år. Af de 3 medarbejderrepræsentanter er én valgt af og blandt personalet på skolen, én valgt af og blandt personalet i Børnehus/ SFO og én valgt af og blandt det samlede personale i skole og Børnehus. Elevrådets formand og næstformand kan deltage i møderne. 2.2 Forældreråd Der oprettes et forældreråd i hver klasse bestående af 2-4 forældre til børn i klassen. I indskolingen oprettes et fælles forældreråd for hele indskolingsgruppen bestående af 6 forældrerepræsentanter. Forældrerådet planlægger i samarbejde med lærerne forældremøderne og står for arrangementer og andre tiltag udenfor skoletiden(mest af social karakter). Det tilstræbes at aktiviteter, som forældrerådet tager initiativ til, koordineres med klasseteamet i det omfang, det er relevant. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som ét ledelsesteam for & Børnehus. Ledelsesteamet består af: 1 skoleleder / overordnet leder af & Børnehus 1 daglig leder af Børnehus og SFO 1 stedfortræder for skolelederen 1 souschef for Børnehus og SFO 1 fælles sekretær for skole & Børnehus 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk Råd består af skolens pædagogiske personale. Der holdes 5 årlige møder med et pædagogiske temaer. Desuden afholdes der personalemøder (PS-møder), hvor hele skolens personale deltager. Ud over PR og PS møder foregår der pædagogisk udviklingsarbejde på teammøder og på LP-møder i de to team. 2 gange årligt holdes der Fælles-PS møder, hvor skolens og daginstitutionens samlede personale deltager. Dagsordnen indeholder emner/ temaer af fælles interesse. 2.5 Elevråd Elevrådet består af to elever fra hver klasse fra årgang. Elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer. Formand og næstformand har mulighed for at deltage i Fællesbestyrelsens møder og er valgt blandt alle skolens elever Side 6 af 53

8 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Af fælles kommunale indsatsområder er der: Børne- ungepolitikken Rullende skolestart Entrepenørskabsskolen Lokalt for er der: LP-modellen. Entrepenørskabsskolen ( ) Faglig læsning - læsning i alle fag ( ) Active Inspire, interaktive tavler i klasselokalerne.( ) I SFO'en arbejdes der med: Pilotprojektet: LP i dagtilbuddet( ) Løsning af problemer med lokaleforholdene/ Multihallen. 3.3 Undervisning i dansk som andetsprog Der er pt. ikke nogen 2-sprogede elever på. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.4 SFO Isenvad SFO er fysisk opdelt i to afdelinger. SFO "Salen" har til huse i skolens festsal, hvor SFO1 børnene fra indskolingen er samlet. "Salen" rummer ca. 50 børn. SFO "Under Uret" har midlertidigt til huse i et tidligere, ombygget klasselokale, og anvender der ud over skolens aula, bibliotek og gymnastilsal. Her er SFO2 &3 børnene. "Under Uret" rummer ca. 35 børn. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Side 7 af 53

9 Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.5 Undervisning med liniefagskompetence Ved fagfordelingen vægtes liniefagsdækning i de forskellige fag meget højt. Lærere uden liniefag tilbydes efteruddannelse og kurser. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.6 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Vi har de seneste to år vægtet diplomuddannelse af en læsevejleder og en AKT-lærer. AKT-læreren er ligeledes blevet uddannet som certificeret ICDP-vejleder. Børnehaveklasselæreren, som har et liniefag i matematik på læreruddannelsen, er i gang med 3. modul af Pædagogisk Diplom uddannelse. Faglig læsning - læsning i alle fag er fælles fokusområde i år, og alle lærere er på kursus i dette område. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.7 Elevfravær Vinterens influenza epedemi ramte nogle klasser hårdt og det afspejles i elevfraværet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 8 af 53

10 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser ikke timer for årgang. I 6. årgang kan elever undtagelsesvis få fri. På årsplan er det meget få lektioner der aflyses, så ovenstående giver ikke anledning til ændring af proceduren. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Hovedparten af undervisningen læses af lærere med liniefag, eller lærere med efteruddannelse på liniefagsniveau. Det er kun i faget kristendom, at alle lektioner ikke læses af liniefagsuddannede lærere. Ved nyansættelser er vi meget opmærksomme på at få dækket skolens fagbehov. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er iflg. Styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Vi har i skoleåret fået færdiguddannet en lærer i Diplom som læsevejleder, en AKT-lærer og ICDP-konsulent, samt børnehaveklasselederen i 2 moduler af Pædagogisk Diplom-uddannelse. Skolen har selv financieret timerne til disse uddannelser. Vi får dækket kursusudgifterne 100% til Læsevejleder og 50% til AKT fra central pulje, men financierer selv den pædagogiske diplomuddannelse. Alle lærere har deltaget i 2 E-learningsforløb i forbindelse med LP-projektet: Relationskompetencer og Observation og iagttagelse. Desuden har en del lærere deltaget i korte kurser hos VIA. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 9 af 53

11 5. Resultater 5.1 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Der arbejdes meget målrettet med læseindlæringen i indskolingen. Eleverne undervises på det niveau, hvor de læseudviklingsmæssigt er. Skolens læsevejleder er tovholder i dette arbejde. Der sættes tidligt ind med specialundervisning, hvis der er behov for det Forældrene inddrages via læseaftaler og læsekort, hvor hjemmet kvitterer for, at der er blevet læst med barnet. Vi kan af læsescreeningerne over de seneste år se, at indsatsen har båret frugt. Fokus på læsning og læsetræning fortsættes i årgang. I perioden fra efterårsferien til påskeferien er der hver morgen et læsebånd på 20 minutter, hvor alle læser, og der laves ugentligt læseaftaler med de enkelte elever, for at fastholde læsetræningen. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.2 Resultater af den specialpædagogiske bistand Vi har fået uddannet en af skolens lærere som AKT-lærer og certificeret ICDP-vejleder. Hun er samtidig skolens LP-koordinator. Den faglige kompetence og vores fælles målrettede arbejde gennem 3 år med LP-modellen kvalificerer en meget målrettet indsats omkring elever med særlige behov, som har øget skolens rummelighed. Vi henviser meget få elever til et eksternt specialtilbud. Side 10 af 53

12 6. Pædagogiske processer I samarbejde med Fællesbestyrelsen har vi revideret principperne for Skole- hjem samarbejdet, og bestyrelsens medlemmer har deltaget på forældremøder, hvor de reviderede principper er blevet præsenteret og debatteret. Elevernes sociale og faglige udbytte og udvikling evalueres løbende. Der udarbejdes elevplaner for alle elever. Heri indgår resultater af nationale test samt dansk- og matematiktest, som gennemføres løbende. Ved elevsamtalerne arbejdes der ud fra kan-kan næsten cirkler/ NUS (nærmeste udviklingszone) LP-modellen: Vi har gennemført den 3-årige implementeringsproces for LP-modellen. Alle lærere har gennemført e- learningsforløb og er nu fortrolige med at anvende LP-modellen i den daglige praksis. Der blev gennemført en 1. kortlægningsundersøgelse i kortlægningsundersøgelse gennemføres i efteråert Der tages udgangspunkt i kortlægningsundersøgelsernes resultater i arbejdet med LPmodellen. Eleverne giver ved evalueringer af den sociale trivsel udtryk for, at de trives bedre, at der er blevet mere ro i undervisningen og det faglige udbytte dermed er blevet større. Relationerne til lærerne og de andre elever er ligeledes blevet bedre. Vi oplever, at arbejdet med LP-modellens evidensbaserede tiltag øger vores muligheder for at rumme flere elever med særlige behov. Idræts- og sundhedsprofil: Udeordningen, hvor alle elever skal være ude i frikvartererne har medført en mærkbar reduktion af konflikter i frikvartererne, og eleverne er mere friske, veloplagte og klar til undervisningen. Evalueringen af elevernes fysiske og sociale trivsel foregår bl.a. via elevplanerne, dcumtrivselsundersøgelse blandt eleverne, LP-kortlægningen samt sundhedsplejens undersøgelser og samtaler med elever. Lokaleproblemer: I løbet af de to seneste skoleår har vi haft et tæt og meget positivt samarbejde med den lokale styregruppe omkring Isenvad Multihus-projektet. I samarbejde med Årstidernes Arkitekter, Lokale- Anlægsfonden, Styregruppen og de lokale foreninger er der blevet udarbejdet konkrete tegninger, som vil tilgodese de massive problemer med pladsforholdene i SFO-lokalerne og de utidssvarende toiletforhold. Side 11 af 53

13 7. Iværksatte handlinger Rullende skolestart: Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle og forbedre vores indskolingsmodel. Der arbejdes med fleksibel tilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering på tværs af de tre årgange. Vi arbejder på at udvidde udskudt klassedannelse til og med 3. årgang. Der er fortsat en meget positiv opbakning fra forældrene til indskolingsmodellen. LP-modellen: Vi har gennemført den 3-årige implementeringsproces omkring LP-modellen. Lærerne arbejder i to teams, hvor de anvender modellen på konkrete problemstillinger. Der arbejdes både med teori og praksis, og kompetenceudviklingen sker bla. via e-learningsforløb for alle lærere. Vi har valgt fortsat at være tilknyttet UCN i det kommende skoleår og bevarer dermed muligheden for konsulentbistand og kurser. Skolens LP-koordinator har gennemført en Diplom i AKT samt en ICDP-certifakat uddannelse. Børnehuset og SFO deltager i et pilotprojekt (100 institutioner fordelt over hele landet) med implementering af LP-modellen i dagtilbud. Det pædagogiske personal uddannes via kurser og e- learning. Projektet har tilknyttet 2 vejledere fra Ikast-Brande Kommunes AKT-Afdeling, som holder faste vejledningsmøder med teamene i skolen, SFO og daginstitution. Fagdage/ fagsamarbejde: Principperne omkring fleksibel tilrettelæggelse på tværs af klasser videreføres til mellemtrinnet. Skemalægningen har muliggjort tæt fagligt samarbejde på tværs af årgangene. Denne mulighed udnyttes meget. Samarbejdet dækker særligt fagene dansk, matematik og natur/teknik, men andre fag inddrages også i perioder. Læsebånd klasse. For at støtte læseindlæring og læserutiner arbejder vi med læsebånd hver dag i perioden fra efterårsferien og frem til påskeferien. Skoledagen starter med 20 minutter, hvor alle - også de voksne - har tid og ro til at fordybe sig i læsning. Der laves læseaftaler med eleverne enkeltvis, når de er på biblioteket for at fastholde læsetræningen. Faglig læsning - læsning i alle fag: Vi har fokus på faglig læsning i skoleåret Alle lærere sendes på en fælles kursusdag og arbejder med at lære eleverne at bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medier. Læsevejlederen er tovholder i udarbejdelse af en læsepolitik og konsulent Søren Aksel Sørensen inddrages i processen. Principper: Fællesbestyrelsen har i samarbejde med det samlede personale i skole & Børnehus udarbejdet ny sundheds- og idrætsprofil og revideret principper for forældresamarbejdet. Principperne er blevet præsenteret for den samlede forældregruppe af fællesbestyrelsens medlemmer på forældremøder i begyndelsen af skoleåret Entrepenørskabsskolen: Vi har haft 3 lærere på introkursus august De har præsenteret projektet for de øvrige lærere og bestyrelsen og er tovholdere i implementeringen. Vi har anskaffet LEGO Serius Play, som anvendes både i klasserne og i personalegruppen. IT i undervisningen: IT inddrages så meget som muligt i undervisningen. For at understøtte dette har skolen investeret i interaktive tavler i 5 ud af 7 klasselokaler. Skolens superbruger og læsekonsulent er tovholdere i implementeringen af de mange muligheder, som dette tiltag giver. Side 12 af 53

14 SFO-lokaler: Vores SFO-1 har i mange år haft utidssvarende kælderlokaler med dårlige toiletforhold. SFO-2 har trange kår i et tidligere klasselokale, og vi har været nødt til at inddrage skolens aula, bibliotek og gymnastiksal for at rumme de mange børn. Der er af Byrådet bevilget økonomi til byggeri, men i stedet for et selvstændigt SFO-byggeri, har man valgt at gå i tæt samarbejde med den lokale styregruppe for Multihalprojektet, så der kan skabes en samlet løsning for nye SFO-lokaler, løsning på pladsmanglen i indskolingen og fælles idræts- og aktivitetsfaciliteter for både skole, Børnehus og lokalsamfund. Samtidig vil de utidssvarende udendørs toiletter få en tiltrængt renovering og blive indendørs toiletter. Side 13 af 53

15 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Det målrettede arbejde med implementeringen af LP-modellen i løbet af de seneste 3 år har opkvalificeret vores arbejde med at skabe et rummeligt og fagligt udfordrende læringssmiljø. Alle medarbejdere har via e-learningsforløbene fået et fagligt kompetenceløft, viden om og indsigt i den forskning, som kan anvendes i det daglige arbejde med at skabe et velfungerende læringsmiljø. Ved at arbejde med LP-modellen skabes der en struktureret, målfast fælles indsats overfor forskellige faglige og sociale problemstillinger. LP-modellens analysemodel er et aktivt, velfungerende, evidensbaseret redskab.vi oplever en større rummelighed og visiterer derfor færre elever til specialtilbud. Vores indsats med læseindlæringen har skabt fokus på, at alle lærere i alle fag skal samarbejde om at udvikle elevernes viden om og anvendelse af relevante læse- og læringsstrategier i alle fag, hvor de skal læse. Vi arbejder derfor med en mere regelmæssig, systematisk og målrettet indsats for at udvikle elevernes strategiske færdigheder - at læse for at lære Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Der er to lærere tilknyttet skolens støttecenter. Den ene er skolens læsevejleder. Specialundervisningspuljen anvendes fleksibelt. Skemaet ændres løbende, så indsatsen gives, hvor der er behov for den. Støtten kan gives på klassen, i hold eller som enkelt elevs indsats, en eller flere gange om ugen i hele eller halve lektioner. Støttecenterets lærere laver læsetest af både enkeltelever og af klasser. De fungerer ligeledes som vejledere og rådgivere for skolens øvrige lærere mht. materialevalg og undervisning Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Arbejdet med LP-modellen og lærernes efteruddannelse i den sammenhæng er med til at kvalificere vores indsats både fagligt og socialt omkring elever med særlige behov. Vi oplever at arbejdet med LPmodellen styrker en målrettet indsats og i den sammenhæng er AKT-vejlederne, som er tilknyttet forløbet, af stor positiv betydning. Vi har fokus på læsning, både læseindlæringen i indskolingen, fortsat læsetræning på mellemtrinnet og en særlig indsats omkring faglig læsning. Side 14 af 53

16 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Børnetallet er det seneste år steget med 17 % Denne stigning har været såvel SFO1, SFO2 og SFO3 børn. I SFO1 har der været et stigende antal 5-dages moduler, mens der i SFO2 har været et stigende antal 3- dages moduler. Vi har fortsat et højt antal børn med morgenmodul, hvilket kan skylde, at mange forældre i området har forholdsvis langt på arbejde eller møder tidligt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Det stigende børnetal har betydet en øget normering. Derudover har vi fået en ekstra normering på 15 pædagogmedhjælper timer p.g.a. af vores dårlige lokaleforhold. Denne aftale er gældende indtil det kommende "Multihal-projekt" med nye SFO lokaler står færdig. 9.3 Personalesammensætning Der er ansat 3 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere i Isenvad SFO. Deres individuelle timetal betyder at pædagogtimerne dækker 62,5% og medhjælpertimer dækker 37,5% 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Isenvad SFO dækker et stort område, og vi har mange børn, som bor på landet. Derfor har vi en høj fremmøde procent. Muligheden for at vælge moduler, har også betydet, at børnene næsten altid er i SFO på de dage, de har modul. 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO I 2010 har Børnehuset Isenvad deltaget i et pilotprojekt vedr. implementering af LP-modellen i dagtilbud. Hele personalegruppen har gennemgået et uddannelsesforløb, som indeholder undervisning, oplæg og e-learning. Processen er ledet fra UCN, (University Collage Nordjylland). Implementeringen af LP-modellen er en 3-årig proces. 9.6 Aftenklubber Aftenklubben i Isenvad har tradition for, at næsten alle elever i 5 og 6 klasse kommer i klubben. Vi har åbent tirsdag aften , hvor de unge mennesker mødes og spiller spil, dyrker idræt i Side 15 af 53

17 gymnastiksalen, ser film, er kreative, tager på tur eller blot hænger ud i baren. Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som forpligter sig til at hjælpe med bl.a. kørsel. Der er også forældre tilstede hver klubaften. 9.7 Indsatsområder SFO I forbindelse med det stigende børnetal og omrokeringer i forhold til dårlige lokaleforhold, har det været et indsatsområde, at skabe trygge rammer for børnene. Når børnene har været i skole, har de behov for et frirum, hvor de kan slappe af og samle kræfter, derfor ønsker vi at skabe den fornødne ro omkring den enkelte. Det kræver at alle lærer at vise hensyn og påtage sig et personligt ansvar for at gruppen fungerer. Indsatsen har derfor været koncentreret omkring, arbejdet med børnenes sociale forståelse og skabelsen af et positivt socialt forhold børnene imellem. SFO2 og SFO3 gruppen er vokset så kraftigt, at de lokaler de hidtil har haft, ikke længere kan rumme alle børnene. Vi har derfor inddraget skolens aula, som opholdsrum for de store børn. Side 16 af 53

18 10. Skolebestyrelsens høringssvar På vegne af fællesbestyrelsen for & Børnehus skal vi hermed redegøre for vort syn på kvalitetsrapporten: Vi kan på alle måder tilslutte os det skrevne og det billede der tegnes af skole og SFO som værende en skole med høje idealer og et deraf følgende højt fagligt niveau. For at uddybe vores syn har vi følgende kommentarer på enkelte del områder: LP: Det er med stor tilfredsstillelse at vi igennem de sidste år har set stor effekt af implementeringen af LP modellen. Indførelsen har således banet vej for hurtig indgriben, hvor dette måtte være nødvendigt. Antallet af elever, der henvises til specialtilbud uden for skolen er meget lavt. Der er ved målrettet arbejde med LP skabt mærkbare forbedringer mellem elev/lærer, men ikke mindst forældresamarbejdet har også fået et løft vha. LP. Entrepenørskabsskolen nævnes som et nyt tiltag, hvilket også er rigtigt. Det skal dog understreges, at dette ligger i naturlig forlængelse af de tiltag, der tidligere har været en naturlig del af undervisningsforløbet i både indskolingen og i klasse. Vi hilser dette tiltag velkomment og venter os meget af dette arbejde, der fra bestyrelsens side vil blive fulgt med interesse. Initiativet med faglig læsning understreger skolens store ansvarlighed omkring levering af den basale vare. Resultaterne fra læsetest taler for sig selv, det er den helt rigtige vej. Konklusion: fokus = succes! Samtidig læses langt de fleste undervisningstimer af liniefagsuddannede lærere, så man sikrer sig fagligheden. AKT og ICDP: Disse initiativer viser det høje ambitionsniveau der hersker blandt lærere og ledelse. At udvalgte lærere har valgt at kaste sig over denne krævende, men også spændende efteruddannelse er af uvurderlig betydning for vore børns indlæring. Forskning i bla. Dansk Clearinghouse viser en klar sammenhæng mellem et godt miljø i klassen og indlæringen for den enkelte elev. Det er vor klare opfattelse at problemer bliver taget i opløbet, ofte inde de udvikler sig til problemer. Dette bliver gjort med højt faglig dygtighed, indlevelse og engagement. Vi vil især henvise til beskrivelsen af LP modellen side 12, hvor det beskrives hvordan arbejdet efter denne model giver bedre relationer i klasserne og eleverne imellem. Tiltag som bidrager til at optimere elevernes indlæring. Elevtal: Skolen har over de seneste par år oplevet en stigning i elevtallet på over 20 %. En meget positiv udvikling, som bla er skabt ved tilflytning til skoledistriktet. SFO: På trods af de meget utidssvarende lokaleforhold har SFO'en en meget stor søgning og tilgangen er stigende. Sluttelig skal der lyde en opfordring til at forfølge tankerne om at arbejde med udskudt klassedannelse til efter det 3. klassetrin. Erfaringerne fra den rullende skolestart er efter vor opfattelse så gode, at dette burde kunne implementeres videre i skoleforløbet - muligvis også til højere klassetrin. Side 17 af 53

19 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Side 18 af 53

20 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) De kommunale gennemsnit var i O. kl.: 20,5 1. kl.: 20,9 2. kl.: 19,0 3. kl.: 19,9 4, kl.: 19,8 5. kl.: 21,9 6. kl.: 19,7 7. kl.: 22,0 8. kl.: 21,1 9. kl.: 20,9 10. kl.: 18,9 De kommunale gennemsnit var i kl.: 20,4 1. kl.: 20,1 2. kl.: 21,0 3. kl.: 18,9 4. kl.: 20,9 5. kl.: 20,0 6. kl..: 22,1 7. kl.: 21,4 8. kl.: 20,1 9.kl.: 18,5 10. kl.: 21,6 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 19 af 53

21 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 20 af 53

22 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum Side 21 af 53

23 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 22 af 53

24 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 23 af 53

25 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 13,4 15,9 Kommentarer til nøgletallet Elevtallet er på grund af flytningen af 7. årgang faldet fra 126 elever til 101 elever. I skoleåret er elevtallet igen stigende til 112 elever. Side 24 af 53

26 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser Side 25 af 53

27 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 26 af 53

28 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS 0 Side 27 af 53

29 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i elever Ikast-Brande Kommune havde i : 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret Skoleåret Elever Antal to-sprogede elever i alt 0 Side 28 af 53

30 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret Skoleåret Elever Elever, der modtager timer i DAS 0 Side 29 af 53

31 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret Skoleåret Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 30 af 53

32 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 3,02 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 12,00 Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret Skoleåret Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 9,3 9,3 10,9 10,9 Kommentarer til nøgletallet Elevtallet faldt i 2009 på grund af flytningen af 7. årgang fra 126 elever til 101 elever. I skoleåret var elevtallet steget til 112 elever og pt. august 2010 er der 121 elever på skolen. Side 31 af 53

33 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Det kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,3% Årsag til fraværet - sygdom: 63,5% Årsag til fraværet - lovligt: 27,8 % Årsag til fraværet - ulovligt: 8,8% et kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,5% Årsag til fraværet - sygdom: 65,2% Årsag til fraværet - lovligt: 27,3% Årsag til fraværet - ulovligt: 7,5% Elevfravær Skoleåret Skoleåret Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 3,2 66,3 31,5 2,2 4,1 67,3 32,0 0,8 Side 32 af 53

34 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Det kommunale gennemsnit i året i nettoårnorm var 40,1 Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårnorm var 33,8 Det kommunale gennemsnit i året i nettoårsnorm var 41,49% Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårsnorm var 36,33% Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret Skoleåret Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm 36,2 31,5 37,0 32,2 Side 33 af 53

35 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefor-delingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i : 31,9% Det kommunale gennemsnit i : 30,65% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret Skoleåret Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 36,2 37,0 Side 34 af 53

36 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr. Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2009 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret Skoleåret Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Side 35 af 53

37 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret Skoleåret Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 2,3 2,2 Side 36 af 53

38 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i året 2009 var 99,4% Det kommunale gennemsnit i året 2010 var 99,57% Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret Skoleåret Procent Andel gennemførte timer 100,0 100,0 Side 37 af 53

39 8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2009 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for I året var det samlede procenttal for kommunen 75,00% Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning i dansk som andetsprog Side 38 af 53

40 8.2 Nøgletal: Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2009 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnint for I året var det kommunale gennemsnit: 49,48% Nøgletalselement Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov 100,0 100,0 Side 39 af 53

41 8.3 Nøgletal: Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Alle fag er medtaget for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2009 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for Fordelingen kommunalt var i skoleåret : Dansk 96,67%, Matematik: 94,76% Natur/teknik: 71,83% Fysik/kemi: 100% Engelsk: 96,34% Historie: 58,6% Idræt: 88,35% Biologi: 68,33% Kristendom: 46,45% Samfundsfag; 74,42% Tysk: 100% Håndarbejde: 100% Sløjd: 96,77% Hjemmekundskab: 96,55% Musik: 94,37% Billedkunst: 84,43% Nøgletalselement Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Beskrivelse Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde 100,0 100,0 83,3 100,0 100,0 100,0 50,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 50,0 100,0 Side 40 af 53