Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier

Transkript

1 Side 1 Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier

2 Side 2 DFH Integration hvem er vi?

3 Side 3 Eftermiddagens program Flygtningesituationen i verden og i Danmark Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD Udfordringer og redskaber i arbejdet med familierne

4 Side 4 FLYGTNINGESITUATIONEN I VERDEN OG I DANMARK

5 Side 5 Verden i dag: 60 mio. flygtninge og fordrevne

6 Syrien Side 4 Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet Tyrkiet: Libanon: Jordan: Irak: Egypten: Plus mange ikke-registrerede Syrien Libanon Jordan Irak Egypten I regionen Ca. 4 mio. syriske flygtninge I Europa Ca syriske flygtninge har søgt asyl i Europa ( ) Flest i: Serbien, Tyskland, Sverige, Ungarn, Østrig Internt fordrevne i Syrien: Ca. 7 mio. Yderligere 4 mio. har brug for hjælp

7 Side 7 Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien mens næsten 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt Under halvdelen af børnene i nabolandene går i skole

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11 Opholdsstatus i Danmark Flygtninge Konventionsflygtninge forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Midlertidige beskyttelsesstatus (ny) kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Skal genansøges efter 1 år, og først der kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt).

12 Side 12 Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? (tal for 2015: jan.-nov.) Asylansøgere Tilladelser Største asylansøgergrupper jan.-nov Syrien Iran Eritrea Afghanistan Statsløse Irak 1.270

13 Side 13 Opholdsstatus i Danmark Migranter / Indvandrere Udenlandske arbejdstagere, studerende, familiesammenførte. Søger ophold i Danmark for at arbejde, uddanne sig eller af familiemæssige årsager

14 Side 14 Ophold i DK 2014 I alt 2014 Asyl Familiesammenføring Erhverv Studie EU/EØS Note Syrien, Thailand, Filippinerne, Tyrkiet USA, Filippinerne, Ukraine

15 Side 15 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2016: Aalborg (642), Aarhus (587), Odense (385), Esbjerg (276) ( Kalundborg - kvoter: 2015: 146, 2016: 137. Antal visitationer pr : 109. Kommuner modtager og sikrer varig bolig samt 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og kontanthjælp frem til job. Alle familier får tilbudt en heldbredsscreening indenfor 3 måneder % af flygtningepopulationen i Danmark har traumer (LG Insigth 2013).

16 Side 16 Nye vilkår for flygtninge i DK fra 1. september 2015 Lav integrationsydelse. En familie med børn får nu kr. (brutto) mod kontanthjælp (brutto) En enlig uden børn: mod kontanthjælp: Optjeningsprincip på børnepenge Først efter 2 års ophold i DK har man ret til fulde børnepenge Optjening på folkepension Flygtninge kan nu ikke længere tælle opholdsår i hjemlandet med i en pensionsberegning. Får betydning for alle nye flygtninge og flygtninge i Danmark under 59 år.

17 Side 17 Opholdstilladelser og rettigheder Midlertidig opholds- Permanent opholds- tilladelse tilladelse (kan søges efter 5 år) Statsborgerskab (kan søges efter 8 år)

18 Side 18 REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD

19 Side 19 Syrien - fakta Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder Korrupt system Sekulær religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne Udvidet familie familiens ære kan have betydning Gifter sig typisk tidligere Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder Ekstremt heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.

20 Side 20 Homs (The guardian 2014)

21 Side 21 At leve i eksil Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

22 Side 22 Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført, og hvor skal vi bo, når de kommer? Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retlige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? Hvordan får jeg den hjælp, jeg har brug for, i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet, uddannelse, etc?

23 Side 23 Post Traumatic Stress Disorder

24 Side 24 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

25 Side 25 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

26 Side 26 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

27 Side 27 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

28 Side 28 Hvordan ser vi tegn på PTSD hos børnene Ofte mere diffust og komplekst symptombillede Overreagerende/udadreagerende Følelsesløshed/Indadreagerende

29 Side 29 Traumatiserede familier Snak om det: En lille film om Ali og hans far

30 Side 30 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst Usikkerhed om familiens fremtid: Under flugten På asylcentret I omstillingsfasen/ integrationen i DK

31 Side 31 Børns vilkår i traumatiserede familier Forældres evne til empati svækkes Manglende basal tryghed Mere skælden ud og vold Overbeskyttelse Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

32 Side 32 Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre Påvirkninger fra og bekymringer relateret til hjemlandet Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv.

33 Side 33 Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 9 år senere: Børn med symptomer: Børn uden symptomer: 74,8% 22,9% 51,9% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edtih Montgomery (2010)

34 Side 34 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

35 Side 35 Edith Montgomery og Sidsel Linnet Børn og unge med flygtningebaggrund 2012

36 Side 36 UDFORDRINGER OG REDSKABER I ARBEJDET MED FAMILIERNE

37 Side 37 De børn vi arbejder med har bl.a.: Oplevet død Har været udsat for eller har overværet kamphandlinger at måtte flygte at måtte leve adskilt fra dets familie i længere tid at være vidne til vold at få fysiske skader selv at deltage i krigshandlinger at have oplevet fattigdom og nød på grund af krig

38 Side 38 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) STRUKTUR på indhold i dagligdag og ledelsesansvar (være den voksne). TALE med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt. Hjælp med italesættelse. RITUALER faste ritualer i løbet af dag og uge, omkring fødselsdage og højtider. ORGANISERING af barnets aktiviteter, aktiv deltagelse i barnets leg. Være tydelig og nærværende i barnets hverdag. FORÆLDRESAMARBEJDE styrkes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a. Tag kontakt til, hvis til gavn for barnet. Klare dagsordener, åbenhed, fokus på enigheder. Familiens samlede situation er vigtig.

39 Side 39 Udfordringer i arbejde med flygtningebørn Bl.a.: Børn er bange for voksne, frygt, mistillid Børn som små voksne Separationsangst Sprog barriere Genoplevelse af traumatiske begivenheder Traume Samarbejde med barnets forældre (traume, manglende viden og/eller forståelse, kulturelle forskel) Tid

40 Side 40 STROF modellen i praksis og arbejde med flygtningefamilier Cases Abdi på 6 år Familien A med 4 børn 6 måneder, 2 år, 4 år og 5 år Familien B 8 børn i ælder fra 4 til 14 år

41 Side 41 Secundær traumatisering Når livet i Danmark traumatiserer Case: Brodere J

42 Side 42 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Mød børn og forældre som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave Vær kulturelt sensitiv Indhent gerne viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær opmærksom på dig selv Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted

43 Side 43 Pædagogiske aktiviteter Tegninger Historier Musik Dans og fysiske aktiviteter Samvær Spil Rammer og struktur Gentagelser Tålmodighed

44 Side 44 Flygtningebørns behov Forældre der kan give tryghed Forældreskab i en dansk kontekst Terapeutisk forløb Flygtningebarnets behov Andre at kunne spejle sig i Genskabelse af det at være barn Fastholde modersmål

45 Side 45 Traumer kan fx påvirke barnets: fra traume.dk personlighed og karakterudvikling syn på tilværelsen fremtidspessimisme forhold til andre mennesker moralopfattelse biologiske udvikling regulering af følelser selvopfattelse, selvtillid mestringsevne indlæringskapacitet erhvervsvalg, erhvervsfunktioner fremtidig forældreevne

46 Side 46 Mere viden og information

47 Side 47 Fritidspuljen Hotline:

48 Side 48

49 Side 49

50 Side 50