Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Transkript

1 Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv

2 Benyttelse i det åbne land Oversigten sætter fokus på følgende emner (statslige mål og krav til kommuneplanlægningen): - Jordbrug (sikre investeringssikkerhed og undgå konflikter) - Skovrejsning (udvidelse af skovrejsningsområder) - Byggeri i landsbyer og det åbne land (forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg)

3 Beskyttelse i det åbne land Oversigten sætter fokus på følgende emner (statslige mål og krav til kommuneplanlægningen): - Landskab - Geologi - Kulturarv - Lavbundsarealer - Oversvømmelse - Naturbeskyttelse - Bygge- og beskyttelseslinjer - Kystnærhedszonen

4 Hjælp til kommunernes planlægning - Landskabskaraktermetoden - Landskabsatlas - Opdatering af 3 registrerede naturområder - Opdatering af vejledning om strandbeskyttelses- og klitfredningszone

5 Anvendelse af landskabskaraktermetoden Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013: - Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier - De landskabelige udpegninger skal fremgå af kort - Kommunerne opfordres til at benytte LKM - Status: - Metoden videreudvikles - Mange kommuner anvender metoden i dag - eller overvejer det - LKM anvendes både til planlægning for hele kommunen og til mindre arealer og enkeltsager

6 Landskabskaraktermetoden - redskab til sikre landskabsinteresserne i det åbne land - initieret af MIM - udviklet i et samarbejde mellem forskere, stat, (amt) og kommune - inspiration fra UK - videreudvikles løbende - Vejen og Esbjerg kommuner har udarbejdet en brugsanvisning: Hjælpen er nær (se

7 Hvad er LANDSKABSKARAKTER? - Det særlige samspil mellem et områdes naturgrundlag, arealanvendelse og fremtræden, der kendetegner området og adskiller det fra omliggende landskaber

8 Landskabskaraktermetoden - LKM - inddeler landet i karakteristiske områder

9 Med metoden kan man - beskrive landskabets karakter, kvaliteter udviklingstendenser og sårbarhed - udpege bl.a. de værdifulde landskaber Planloven 11a - FÅ ET GRUNDLAG FOR AT TILGODESE LANDSKABS- INTERESSERNE GENNEM PLANLÆGNING OG FORVALTNING.

10 LKM - en handlingsorienteret analyse Mål: at sikre landskabernes særpræg, diversitet og oplevelsesmuligheder - Hvad er det, der gør et landskab til noget særligt? - Hvad kan styrke eller true det i takt med udviklingen? - Hvordan sikres og forvaltes de forskellige landskabers karakter og oplevelsesværdier?

11 Hvordan gør man?

12 Landskabsatlas - Formidle en landskabskarakterkortlægning - Afprøve landskabskaraktermetoden - Sammentænke landskabsvaretagelse med beskyttelse af kulturmiljøer og fortidsminder - Samarbejde med kommune og lokale interesser - Give inspiration til kommunernes planlægning - Levere en inspirerende trykt publikation - med mange illustrationer

13 Opdatering af 3 registrerede naturområder Aftale mellem KL og Miljøministeriet om: - Naturstyrelsen forestår opdatering af 3 registrerede naturområder - Kommunerne forpligtes til at vedligeholde registreringen - Workshop med fokus på håndhævelse af 3- reglerne i efteråret Pjece sendt til lodsejere

14 Opdatering af vejledning om strandbeskyttelses- og klitfredningszone - Vejledning fra 2000 om 300 m strandbeskyttelseslinje og klitfredning revideres i Vejledningen opdateres med nyeste praksis

15 Vindmøller på land Testmøller Afstand til veje og jernbaner Miljøvurdering af 9 statslige arealer En arbejdsgruppe med Naturstyrelsen som formand, skal se nærmere på, om kommunernes planlægningsredskaber er tilstrækkelige til at medvirke til at sikre målsætningerne i regeringens Energistrategi 2050.

16 Testmøller frem mod 2020 Frem mod 2020 skal der planlægges for: -Op til 10 prototypemøller. 7 testpladser er identificeret i rapport ultimo april (4 kommuner) serie 0-møller. Høring af 24 potentielt egnede arealer udløber 31. august 2011 (13 kommuner)

17 De 7 potentielt egnede områder til prototypemøller - 3 arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune - 2 arealer i Tønder Kommune - 1 areal i Jammerbugt Kommune - 1 areal i Vesthimmerlands Kommune

18 24 potentielt egnede områder til serie 0-møller 1 areal i Aalborg, Frederikshavn Holstebro, Lolland, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Varde, og Vordingborg. 2 arealer i Hjørring Kommune 3 arealer i Ringkøbing-Skjern og Tønder 4 arealer i Jammerbugt 5 arealer i Esbjerg 5 arealer krydser kommunegrænser

19 At størstedelen af de mulige testpladser er identificeres langs den jyske vestkyst hænger sammen med vindressourcerne. Men også afstand til naboer, hensyn til natur mv. har indgået.

20 Afstand til veje og jernbaner - En tværministeriel arbejdsgruppe har belyst mulighederne for at reducere afstandskravet mellem vindmøller og veje og jernbaner og fremkommet med en række anbefalinger i en særlig rapport ( - Arbejdsgruppen vurderer, at den nuværende viden giver mulighed for at reducere afstandskravet til 1 gange vindmøllens totalhøjde. - Arbejdsgruppen anbefaler videre, at Vejdirektoratet og Banedanmark foretager en klar og letforståelig udmelding af de reviderede krav (bl.a. via Naturstyrelsen)

21 Mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller Staten vil lave en strategisk miljøvurdering af 9 statslige arealer med henblik på udbud af statslige arealer til vindmølleopstilling på land samt for at bidrage til kommunernes planlægning (Energistrategi 2050) Berørte kommuner: Allerød, Roskilde, Fåborg-Midtfyn, Ikast-Brande, Holstebro, Aalborg, Hjørring og Aabenraa.

22