I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

Transkript

1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os,

2 og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Joh 1,1-14 "Og det skete i de dage at der udgik en befaling fra Kejser Augustus.." det var næsten som stod vi der selv i aftes som vidner som publikum rundt om kybben sammen med hyrderne, englene fårene, æslet og alle de andre under stjernen over Betlehem der kiggede vi betaget ned på det lille barn svøbt i klude mens tiden gik i stå man kunne sagtens nøjes med den udgave af historien

3 hvor vi ser det hele lidt udefra juledag hører vi det helt anderledes i prologen til Johannes-evangeliet - han går anderledes under huden og i kødet på os ordet bliver kød og tager bolig i os det er ikke bare noget der sker ude i verden det er også noget der sker, der er, i hvert enkelt menneske det er ikke længere alene noget udenfor os nej det er allerede indeni det som sker udenfor er forbundet med noget der er inden i os vi kan ikke som i går

4 se det hele sådan lidt på afstand og gå til og fra vælge efter behag som nu vi har lyst Johannes taler til noget andet i os og det ender stilfærdigt og ophøjet, som han slutter i dag: "ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." hør ordene som perler på en snor - ord, kød, bolig, herlighed, nåde og sandhed fra den mindste ting til den højeste ånd det hører sammen der er sammenhæng hos Johannes der er harmoni

5 der er en ordning på alt en verdensorden som nu bliver tilgængelig, synlig og åbenbaret for hvert enkelt menneske for Gud har inkarneret sig i os julenat det er intet mindre end den ufatteligt ambitiøse opgave at skrive meningen med det hele Johannes her har taget på sig og forsøger at sætte ord på på allersmukkeste vis og ganske kort og kan vi bare få en anelse af hvor han vil hen ja, så tror jeg, vi er godt på vej men lad os begynde forfra Johannes indleder med skabelsen i begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. sidenhen bliver mennesket skabt Gud var også i os

6 ordet var også i os men vi kom på afstand af det vi har fjernet os fra det vi er måske endda blevet fremmede for det for som vi hører i dag siger Johannes Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. men verden havde kendt ham nu genkendte verden ham ikke og han skriver lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. nej vi greb det ikke Det er optakten til julen Det er historien om det Guds ord, som mennesker med tiden fandt ubegribeligt. de kunne ikke gribe det de kunne slet ikke holde det -

7 så går Gud andre veje "Da besluttede Gud i sin barmhjertighed at lade sit ord blive kød og tage bolig hos mennesker." Guds ord bliver inkarneret det er ikke noget ydre det er ikke noget vi er vidner eller publikum det er ikke en begivenhed ude i verden det er noget indre noget i mig og mere end det det er noget af mig det som er inkarneret er ikke sådan at trække ud igen du kan nok tage en dreng ud af byen men du kan ikke tage byen ud af drengen noget bliver det er inkarneret

8 uanset om man så er inkarneret økolog, fodboldfan, venstremand eller hjemmeføding Guds ord bliver inkarneret i et menneske blandt mennesker og lever i mennesker det bliver en del af os som vi nu kender igen - og kender ikke mindst for det er den historie vi fortæller uge efter uge i huse som dette verden over og det sker i det indre når vi hører Johannes i dag Det var Gud, som lod sig føde og blev lagt i en krybbe. Gud havde talt siden skabelsen og menneskene kunne ikke begribe det nu bliver han kød

9 er som os er i os mellem os Sådan valgte Gud julenat at lade sit ord komme til mennesker. Ikke længere som et himmelsk ord, et over-jordisk ord. Men et ord, vi kunne tage og føle på, et ord i kød og blod - i menneskeskikkelse. der er ingen afstand længere som i nadveren der er ingen afstand mellem mig og det jeg indtager du bliver hvad du spiser kød er kød men også mere end det man kan købe hos slagter i bibelsk sammenhæng er kød andet og mere end fedt, sener, organer og muskler det er også det forgængelige menneskeliv, det fortabte, hjælpeløse, syge og svage menneskeliv

10 det er endda også det syndige menneskeliv, det fordømte menneskeliv. Det er helt derind, vi skal søge, for at forstå, hvad det i virkeligheden også vil sige, at ordet blev kød. Guds ord blev ikke menneske i nogen som helst fin og ædel og ophøjet udgave i dyrt kød Men som en af vore egne. Hans navn var Jesus. Han blev født i nattemørke og fattigdom, for der var ikke plads til ham på nogen fine steder. som han blev født, sådan levede han, og sådan døde han: Hans ydre var ikke spor specielt. Der var ikke noget guddommeligt over ham. Hans skikkelse havde ingen skønhed - vi så ham, men brød os ikke om synet, skriver profeten (Es.53,2) Ja, Ordet blev bogstaveligt kød og tog bolig iblandt os.

11 Nå ja, bolig er måske så meget sagt for han havde ingen fast bopæl han ejede ikke fast ejendom han etablerede sig ikke i gængs forstand hans liv begyndte i en krybbe i en stald og fortsatte med et liv i fattigdom og sluttede med forhør, tortur og tornekrone og videre til et kors og en grav. Her gik han helt bogstaveligt alt køds gang i nedværdigelse, i lidelse og død. Blev behandlet som en lovovertræder og knust som en synder. Og så kommer endelig de allermest forbløffende ord tror jeg nok i Johannes juleevangelium: Og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Vi så hans herlighed. Jo tak, men ikke nogen herlighed i form af skønne himmelske syner og imponerende overjordiske begivenheder.

12 Nej, hans herlighed var af en helt anden slags. Vi så hans herlighed, siger Johannes Hans herlighed, nemlig hans kød, hans vedholdenhed hans indlevelse i os Vi så hans herlighed, nemlig den trofaste kærlighed, der bøjede sig helt ned i støvet for at redde de fortabte. sikke en herlighed - På det sted i Betlehem, hvor Jesus Kristus, Guds inkarnerede ord efter ældgammel overlevering blev født, er der bygget en kæmpemæssig kirke, Fødselskirken. Alt i den er stort og kraftigt, simpelthen enormt Undtagen indgangsporten Den er i to omgange

13 blevet gjort mindre efter sigende for at forhindre bevæbnede ryttere, der gerne overfaldt de bedende Porten er nu ikke andet end en lav dør, ca. en meter høj. Hvis nogen vil ind i Fødselskirken, må han bøje sig, ikke bare knæene, men også hovedet ellers kommer han ikke ind til Jesu fødested. Det indgangsparti bliver kaldt Ydmyghedens Port og det kunne være et billede på at skal vi nå ind til det inderste i julen skal vi nå ned til det nederste i julen - ikke bare nøjes med englesang og bjældeklang - så må vi bøje ikke bare de stive knæ, men også de kloge hoveder. Vi må anerkende, at her står vi over for noget så højt og stort at vores forstand ikke kan rumme det. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os,

14 og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. en helt anden herlighed end vi dyrker i det daglige og helst vil være ved ja, sådan udlagde Johannes det i sit juleevangelium hvor han vil sige alt om alt på ingen tid lige fra skabelsen over frelserens fødsel til det der nu lever i os og vores indre - "og det skete i de dage at der udgik en befaling fra Kejser Augustus..." hørte vi i går i dag hører vi en helt anderledes historie ja det er jo egentlig den samme begivenhed nu bare fortalt på en sådan måde

15 at vi ikke længere alene står som publikum og vidner som hyrderne, Maria og Josef og alle de andre det foregår anderledes på samme tid langt inde i os når Gud går i kødet på os og ned i menneskelivet og al dets forgængelighed der åbner sig en port for os en gnist, en spirende tanke og dybe sammenhænge genopstår vi kan blive hele vi kan finde mening og glæder den er der og den er nu blevet åbenbaret engang for alle så vi kan blive dem som vi skulle være og når vi er blevet splittet fra hinanden kan vi blive helet igen