Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

Transkript

1 Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

2 De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål i stedet for undervisningsmål. Lokalt skal de Fælles Mål i fagene omsættes til læringsmål på 3 niveauer i de enkelte fag. På det første niveau opbygger eleverne grundlæggende viden og færdigheder inden for det pågældende fag. På det andet niveau opnår eleverne en konkret kompetence inden for faget. De to første niveauer er grundlæggende for elevernes læring, og de skal suppleres med det tredje niveau, hvor eleverne skal udnytte de foregående niveauers viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde kreativt og innovativt med faget. Skolerne skal arbejde med konkrete faglige læringsmål på alle tre niveauer.

3 Kvalitet i folkeskolen Styregruppen er præsenteret for forskningsmæssige resultater omkring kvalitet i folkeskolen. Dels vedrørende faglige kvalitetsparametre og dels vedrørende strukturelle parametre. Nedenfor er angivet den forskning, som er fremlagt for styregruppen.

4 Hattie har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers opnåelse af mål. Hans undersøgelse er verdens største, og den ser på, hvilke faktorer, der bidrager til at forbedre elevernes præstationer. Undersøgelsen omfatter over 80 millioner elever og ser på mere end mindre undersøgelser. I forlængelse af ovenstående viser forskning også, at der er tre kompetencer hos lærerne, som er afgørende for effekten på elevernes læring: 1) Lærerne skal have stærke faglige og fagdidaktiske kompetencer 2) Lærerne skal have stærke relationskompetencer 3) Lærerne skal være stærke i ledelse af læringsmiljøer I sammenhæng med dette viser forskning tillige, at et systematisk teamarbejde, hvor de fagprofessionelle systematisk evaluerer og reflekterer med kolleger i teamet over deres undervisningspraksis og elevernes udbytte heraf, medfører en højere kvalitet i det undervisningstilbud, som eleverne får. Undervisningen bliver simpelthen bedre af det.

5 Kilde: KREVI 2012 Økonomi og faglig kvalitet i folkeskolen hinandens modsætninger? Især to forhold, der mindsker udgiften pr. elev, er også samtidig bedre fagligt - vurderet på karakter ved afgangsprøven i 9.kl. Det gælder indsatser, der mindsker sygefravær hos lærerne, og det gælder høj undervisningsandel - jo større andel af lærernes arbejdstid, der bruges på undervisning frem for forberedelse, møder og andre opgaver, jo bedre karakterer opnår eleverne. Elever på skoler med store klasser klarer sig dårligere rent fagligt end elever på skoler med en lav klassekvotient. Forskellen er dog lille. Om faktorer, der ikke har den store betydning, konkluderer rapporten: vi finder således ikke nogen systematisk sammenhæng mellem skolernes faglige resultater og antallet af undervisningstimer, antal elever pr. lærer eller skolernes størrelse. Disse forhold har væsentlig betydning for udgifterne til undervisningen og fylder følgelig meget i debatten på området. Men på baggrund af analysens resultater er der altså ikke grund til at forvente en forbedring af de faglige resultater, hvis fx en skole med forholdsvis få timer på skoleskemaet øger timetallet. Rapporten konkluderer videre, at de undersøgte forhold, som har signifikant betydning for den faglige kvalitet, tilsammen forklarer ca. 13 % af variationen i folkeskolernes faglige resultater. Hovedparten af forskellene i skolernes undervisningsresultater skal således ikke forklares ud fra de undersøgte strukturelle forhold. Rapporten anfører, at faglige metoder, lærerkomptencer mv., må forventes at have større betydning.

6 Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 ovenstående tre politikker. Politikkerne indeholder alle strategiområder og indsatser, som angiver kvalitetskrav til såvel faglige som organisatoriske aktiviteter i folkeskolerne i Norddjurs Kommune. Politikkerne kan ses på Norddjurs Kommunes hjemmeside:

7 I forbindelse med folkeskolereformen er der truffet en række beslutninger om kvaliteten i folkeskolerne i Norddjurs Kommune. Bortset fra beslutningen vedrørende faglige vejledere, som er en opsamling/omsætning af de faglige vejlederes rolle i forhold til de politiske beslutninger, er disse truffet af kommunalbestyrelsen. Alle beslutningsgrundlag er udarbejdet af arbejdsgrupper bestående af medarbejderrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og forvaltningsrepræsentanter. Disse kan ses For at skolerne kan omsætte de faglige kvalitetskrav og kan opfylde den enkelte elevs læringsmål, er der interne organisatoriske nødvendigheder: Der skal være differentierede læringsmiljøer. Der skal kunne foregå forskellige undervisningsaktiviteter på samme tid også på klasseniveau. Skolerne skal kunne være fleksible i sin organisering af dagligdagen, således at læringsmiljøerne og undervisningsaktiviteterne kan tilpasses elevernes læringsmål. Der skal være stor faglig viden til stede på skolen der skal kunne trækkes på faglige vejledere, som både har høj faglig viden i de enkelte fag og viden om hvilke undervisningsmetoder, der giver den højeste effekt.