Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Transkript

1 Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015

2 Agenda Pædagogisk ledelse? 1. Hvad, hvorfor og hvordan præsentation af resultater fra projektet v. Jørgen & René (30. min) 2. Værktøjer til pædagogisk ledelse v. Marianne (15 min.) 3. Pædagogisk ledelse i praksis oplæg v. Charlotte Bisbjerg Nielsen, EUC Nord (15.min) 4. Fælles debat (15. min)

3 Deltagende skoler Niels Brock Roskilde Handelsskole Selandia Svendborg Erhvervsskole Kold College Mercantec Silkeborg Handelsskole Skive Tekniske skole EUC-Nordvest EUC-Nord Frederikshavn Handelsskole

4 Jørgen - Om projektets resultater med fokus på 4 perspektiver på ændrede relationer i organisationen. René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015

5 Resultater: pædagogisk ledelse 4 perspektiver på ændrede relationer i organisationen (Ledelse og relationer i organisationen) Målorienteret billeder til en ønsket fremtid. Transformationsledelse (Ledelse og styring) Pædagogisk ledelse og handlinger i den daglige drift. Transaktionsledelse (Ledelse og styring) Nye samtaler mellem ledere, ledere - lærere og elever! (Ledelse og kommunikation) En definition til diskussion på arbejdspladsen

6 Pædagogisk ledelse og relationer - 4 perspektiver på ændrede relationer i organisationen

7 Transformations og transaktionsledelse (Burnes, 1978; Bass, 1985 og House, 1997) Transaktions ledelse Transformations ledelse Transaktionsledelse Pædagogisk ledelse og handlinger i den daglige drift. Lederen: specificer forventninger (mål og opgaver) klargør ansvar, forhandler aftaler leverer anerkendelse og belønning når de forventede mål nås. Bass 1985 Transformationsledelse Lederen leverer et målorienteret billeder til en ønsket fremtid. (Ledelse og styring)

8 Målorienterede billeder til en ønsket fremtid. Transformationsledelse (Ledelse og styring) o En lærerprofil med et større metodisk beredskab og en villighed til at eksperimentere og samarbejde o En lærerprofil hvor faglig dygtighed er en selvfølge, suppleret med evnen til god klasseledelse og dygtigt relationsarbejde o En lederprofil og et lederskab, hvor lederen både skal sikre sorte tal på bundlinjen og på kvaliteten af lærernes undervisning og på den anden side kan bidrage til nye samarbejdsformer mellem ledere, lærere og elever om kvalitetsudvikling af undervisningen o En hverdag hvor eleverne møder differentieret undervisning med større metodemangfoldighed og en lærergruppe, der har et fælles mål med deres undervisning, som eleverne kan se o Et lærersamarbejde, der er kendetegnet ved større samspil mellem lærerne om udvikling af kvaliteten i undervisningen, i den didaktiske planlægning og valg af nye aktiviteter o Et leder-lærersamarbejde, der er kendetegnet ved flere dialoger og aktiviteter med fokus på kerneopgaven: at udvikle og forbedre elevernes læring o En kvalitetssikring på nye måder, hvor der tænkes i to sideløbende spor på skolerne. Et spor som bidrager til afrapportering til interessenter og omverdenen, og et internt spor som knyttes tættere sammen med den allerede eksisterende viden om undervisningen og eleverne. o Kultursamskabelse som drivende kraft.

9 Pædagogisk ledelse og handlinger i den daglige drift. Transaktionsledelse (Ledelse og styring) I oversigtsform Samtaler om og funktionsbeskrivelser for alle ledere og lærerniveauer i forhold til pædagogisk ledelse Udarbejdelse af effektfaktorer for god undervisning Lærerne skal mødes med hinanden x antal gange om ugen og arbejde med kvaliteten af undervisningen Lederne deltager på x antal teammøder for at sikre nye samarbejdsformer mellem lærerne Lærerne skal på teammøderne skiftes til at fremlægge et undervisningsforløb, de har planlagt og endnu ikke har afholdt, for at få inspiration inden undervisningen afprøves Lærerne skal observere hinandens undervisning x antal gange pr. skoleår og arbejde med sammenhæng mellem den didaktiske planlægning, hvad der skete i undervisningen og de intenderede mål Lederen skal lave aftaler med alle lærere om at observere deres undervisning og evt. inddrage erfaringer herfra i MUS-samtalen. Lærerne skal gennemføre elevtrivselssamtaler

10 Nye samtaler mellem ledere, ledere - lærere og elever! (Ledelse og kommunikation) o På tværs - ledere og medarbejdere o Samarbejde om opgaven: vi har brug for hinanden o Udvikling af microprocesser nye samtaler om pædagogik og undervisning o Shared leadership (ledelses og pædagogisk ansvar samt viden. (Ex. Pearce and Conger 2002) oeleverne obias

11

12 René - Om projektets resultater med fokus på hvad, vi ser den pædagogiske leder gøre mere af. René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015

13 Hvad er pædagogisk ledelse? Pædagogisk ledelse har altid fundet sted! Men meget mere fokus nu!

14 Hvad er pædagogisk ledelse? FL13:...At de relevante medarbejdergrupper løbende deltager aktivt i den didaktiske og pædagogiske udvikling på skolen.at denne udvikling sker systematisk blandt andet gennem løbende inddragelse af nyeste viden om, hvilken didaktik/pædagogik der virker for hvilke elevtyper. Endvidere at udviklingen understøttes praktisk fx ved at etablere fora og skabe tidsmæssigt rum for, at de relevante medarbejdergrupper reflektere over skolens didaktiske og pædagogiske praksis og på denne baggrund videreudvikler denne praksis.

15 Hvad er pædagogisk ledelse? Fælles pædagogisk, didaktisk grundlag Kompetenceudviklingsstrategi Undervisning Centrum for Pædagogisk Ledelse Lærere Elever DEP og øvrig kompetenceudvikling

16 Hvad ser vi den pædagogiske leder.gøre mere af? 1) Pædagogisk og didaktisk arbejde - Mere læsning af rapporter, analyser, nye pædagogiske metoder m.m. - Mere sparring af og med DEPér m.m. - Tager initiativ til pædagogiske diskussioner på teammøder m.m. - mere udfordring af lærerne pædagogisk - Går forrest i udviklingsarbejder - Strukturer transfer, supervision, observation osv.

17 Hvad ser vi den pædagogiske leder.gøre mere af? 2) Forhandlingsopgaver - Afprivatiseringen af undervisningen - OK13 - Nyt rum for ledelse nyt rum for undervisere - Decentralisering af forhandlingsfeltet øje til øje - Den svære samtale - Teamopbygning og udfordringer

18 Hvad ser vi den pædagogiske leder gøre mere af? 3) Ledelse af processer - Samarbejde med eksterne parter - Individuel kompetenceudvikling af lærere - Samlet kompetenceudvikling af team/afdeling - Teamudvikling - Nye tiltag, reform, særlige målgrupper - Nye ledelsesroller at turde træde ind i rummet

19 Hvad ser vi den pædagogiske leder gøre mere af? 4) Ledelse af læreprocesser Videnledelse - Team der taler om/arbejder med læring og didaktik - Videndeling er mere end opgavebytning - Udfordre lærersamarbejdet (f.eks. EUX) - Kompetenceudvikling af lærerne - Organisering af supervision, transfer, observation - Evaluering viden, metoder og feed-back

20 Hvad ser vi den pædagogiske leder.gøre mere af? Lerborg, Leon. (2013) Styringsparadigmer i den offentlige sektor. 3. udg. København. DJØF s Forlag

21 Hvad ser vi den pædagogiske leder.gøre mere af? Lerborg, Leon. (2013) Styringsparadigmer i den offentlige sektor. 3. udg. København. DJØF s Forlag

22 Hvad ser vi den pædagogiske leder.gøre mere af? Min private kvalitet Min egen undervisning Offentlig kvalitet Teamansvar for undervisning

23 Vi gentager lige. Fælles pædagogisk, didaktisk grundlag Kompetenceudviklings strategi Centrum for Pædagogisk Ledelse Undervisning Lærere Elever DEP og øvrige indsatser

24 Fra lov til LUP. 41, stk. 1, nr. 2, De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer. 41, stk. 1, nr. 3 Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 41, stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6 og 7. Beskrivelsen af læringsaktiviteterne: Elevrettet beskrivelse, Varighed, Elevens arbejdstid, Læringselementer, Læringsmiljø Evaluering, Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr

25 Hvad er den pædagogiske leders primære værktøj? Måske bør LUPen gentænkes som det centrale værktøj til pædagogisk ledelse? Fælles didaktisk, pædagogisk grundlag Undervisningsevaluering Elevtilfredshedsundersøgelser med pæd. fokus Supervision LUP Undervisningsobservation MUS med pæd. fokus Teams med pæd. fokus Innovationsværktøjer

26 Marianne - Om værktøjer til pædagogisk ledelse René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015

27 Værktøjskasse til pædagogisk ledelse

28 Kort om skolernes indsatser Alle skoler har arbejdet med indsatsteori (jf. EVA) Alle skoler har justeret undervejs Bredde (fx. strategi) og dybde (fx MUS) Fællestræk: inddragelse af forskellige medarbejdergrupper, men 2 forskellige udgangspunkter afhængig af overordnet formål med indsatserne

29 Udgangspunkt 1: Udvikling af ledelse Udvikling af fælles forståelse af pædagogisk ledelse på ledelsesniveau Udvikling af strategi og implementeringsplan for pædagogisk ledelse Pædagogisk kompetenceudvikling af ledere Funktionsbeskrivelser for pædagogiske ledere Udvikling af værktøjer til pædagogisk ledelse

30 Udgangspunkt 2: Udvikling af pædagogik Udvikling af fælles forståelse af pædagogik (fx FDGP) blandt lærere og pædagogiske ledere Udvikling af strategi og implementeringsplan på lærerniveau Pædagogisk kompetenceudvikling af lærere og/eller teams Funktionsbeskrivelser for lærere med særlige pædagogiske roller (fx ambassadører) Udvikling af værktøjer til fremme af fælles pædagogik

31

32

33

34 En begrænsning Vi kan ikke på baggrund af vores undersøgelse sige noget om, hvordan udvikling af pædagogisk ledelse har påvirket lærere eller elever... men det er nok værd at holde øje med!