Trafiksikkerhed. Juni 2015

Transkript

1 Trafiksikkerhed Juni 2015

2 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede trafiksikkerhedsrevisorer til al rådgivning indenfor ulykkesforebyggende og ulykkesbekæmpende trafiksikkerhedsarbejde. Der benyttes uddannede tilgængelighedsrevisorer ved al rådgivning indenfor tilgængelighedsrevision. Der benyttes lokale teknikere til stedfæstelse af uheld på det kommunale vejnet. Kontakt Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen Fagspecialister Norddanmark: René Juhl Hollen (trafiksikkerhed) Trine Gram Overby (tilgængelighed) Mogens Feddern (stedfæstelse af uheld) Fagspecialist Syddanmark og Fyn: Charlotte Damén Schultz-Nielsen (trafiksikkerhed og tilgængelighed) Hans-Arne Lauridsen (stedfæstelse af uheld) Fagspecialist Østdanmark: Morten Klintø Hansen (trafiksikkerhed og tilgængelighed) Natasja Linke Funch (stedfæstelse af uheld) Se også vd.dk/raadgivning

3 Indhold Indledning 4 Trafiksikkerhedsinspektion 6 Stedfæstelse af trafikuheld 10 Trafiksikkerhedsplan 12 Tilgængelighedsrevision 14

4 Indledning Rådgivning indenfor trafiksikkerhed Hvert år dør ca. 200 personer og ca personer kommer til skade i trafikken på de danske veje. Ulykkerne medfører ikke kun lidelse og afsavn for de berørte, men er også en økonomisk belastning for de kommunale og statslige budgetter. Vejdirektoratet kan rådgive om trafiksikkerhed og derefter kan indsatsen målrettes og det er muligt at nedbringe antallet af ulykker. Bedre resultater med en målrettet indsats På nationalt plan er der gennem en årrække arbejdet på at forbedre trafiksikkerheden. Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar er en overordnet fælles vision for det danske trafiksikkerhedsarbejde. Planen har som mål, at der i 2020 maksimalt bør være 120 dræbte, 1000 alvorligt tilskadekomne og 1000 lettere tilskadekomne i trafikken i Danmark. Et ambitiøst mål kræver en fokuseret indsats. Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler landets vejbestyrelser at anvende en række aktiviteter og metoder til at målrette og effektivisere den vejtekniske indsats. Vejdirektoratet tilbyder rådgivning indenfor både ulykkesforebyggende og ulykkesbekæmpende trafiksikkerhedsarbejde samt rådgivning indenfor tilgængelighed. 4

5 Indledning Ulykkesforebyggende trafiksikkerhedsarbejde Indenfor ulykkesforebyggende trafiksikkerhedsarbejde tilbyder Vejdirektoratet b.la. følgende: Trafiksikkerhedsinspektion Trafikulykker kan forebygges ved en trafiksikkerhedsgranskning af eksisterende veje. Ved at udpege de elementer, på den eksisterende vejs udformning, indretning og udstyr, der skaber farlige situationer for trafikanterne, kan der gøres en ulykkesforebyggende indsats. Se særskilt afsnit om trafiksikkerhedsinspektion for at læse uddybende om hvad Vejdirektoratet kan tilbyde indenfor trafiksikkerhedsinspektion. Trafiksikkerhedsrevision Trafikulykker kan forebygges ved trafiksikkerhedsgranskning af nye vejprojekter, mens de stadig er på tegnebrættet. Herved fanges de små fejl på skitsen, som efter udførelse af vejanlægget kan resultere i ulykker. Se særskilt afsnit om trafiksikkerhedsrevision for at læse uddybende om hvad Vejdirektoratet kan tilbyde indenfor trafiksikkerhedsrevision. Ulykkesbekæmpende trafiksikkerhedsarbejde Ved hjælp af de ulykker, som registreres og stedfæstes af politi og vejmyndighed, udfører Vejdirektoratet ulykkesbekæmpende trafiksikkerhedsarbejde. Dette sker i form af forskellige typer systematiske ulykkesanalyser. Stedfæstelse af uheld er også en rådgivningsopgave som Vejdirektoratet kan varetage for kommunerne. Ulykkesdata er essentielt i forløbet med ulykkesbekæmpelse og det er derfor vigtigt at være ajour med de løbende ulykker der forekommer. Der kan læses mere om Vejdirektoratets opgave med stedfæstelse af uheld for kommunerne i det særskilte produktblad Stedfæstelse af uheld. Vejdirektoratet tilbyder følgende indenfor ulykkesbekæmpende trafiksikkerhedsarbejde: Sortpletanalyse Vejdirektoratet udfører regelmæssigt sortpletanalyse af statsvejnettet, og har derfor den nødvendige ekspertise til at udpege og analysere sorte pletter på kommunevejnettet. Der undersøges for kryds og strækninger, hvor der er sket flere ulykker end forventet i forhold til trafikmængde og vejstandard. Der gives forslag til, hvordan de sorte pletter kan ombygges og udbedres, så fremtidige ulykker så vidt muligt undgås. Grå strækningsanalyse Grå strækninger er længere sammenhængende strækninger, hvor der ikke nødvendigvis sker markant flere ulykker end forventet, men hvor ulykkernes sammensætning og type gør det muligt at foretage rentable trafiksikkerhedstiltag. Tiltagende kan f.eks. være rumleriller, fjernelse af faste genstande i rabatten og opsætning af fartvisere. Temaanalyse Når ulykkerne i en kommune forekommer spredt, så tydelige sorte pletter ikke kan udpeges, kan man i stedet undersøge hvilke ulykkestyper, omstændigheder, trafikantgrupper osv. der er flest af. Fokus er i så fald at foreslå billige massetiltag som kan bruges bredt og som er effektive overfor de aktuelle ulykkesproblemer i kommunen. Læs mere om de forskellige former for ulykkesforebyggende trafiksikkerhedsarbejde på de efterfølgende sider. 5

6 Trafiksikkerhedsinspektion Trafiksikkerhedsinspektion Trafiksikkerhedsinspektion fra Vejdirektoratet har til formål at forebygge ulykker. Ved at udpege de elementer, på den eksisterende vejs udformning, indretning og udstyr, der skaber farlige situationer for trafikanterne, kan der lettere gøres en ulykkesforebyggende indsats. Viden i vejsektoren om sikre vejudformninger er under stadig udvikling. Dette medfører, at standarden ikke altid lever op til den nyeste viden om trafiksikkerhed selv på relativt nye veje og stier. Samtidig ændrer trafikmønstre, køretøjer og trafikantadfærd sig løbende. Der ligger derfor et stort ulykkesforebyggende potentiale i en løbende overvågning og forbedring af det eksisterende vejnet. Problemer udpeges Trafiksikkerhedsinspektion af eksisterende veje er en metode til systematisk og periodisk tilbagevendende vurdering af sikkerhedsforholdene på vejanlæg ikke nødvendigvis kun på nyere, men på alle veje. En 6

7 Trafiksikkerhedsinspektion trafiksikkerhedsinspektion er ikke identisk med en trafiksikkerhedsrevision, men kan udpeges efter de samme principper. Metoden supplerer vejbestyrelsernes traditionelle sortpletarbejde ved også at fokusere på de lokaliteter på vejnettet, hvor der ikke nødvendigvis er registreret ulykkesophobninger. Gennemgangen prioriteres efter det lokale behov En trafiksikkerhedsinspektion kan begrænses til en delmængde af alle de forhold, der har indflydelse på trafiksikkerheden. Derved er der i vejbestyrelsen mulighed for at prioritere indsatsen med et eller flere af de lokale forhold, som har størst betydning for trafiksikkerheden. Typisk er vigtige forhold f.eks. vejens sikkerhedszone, overgange mellem land og by, krydsningspunkter og oversigtsforhold. Trafiksikkerhedsinspektion af eksisterende veje, herunder også stier i eget tracé, kan med fordel indarbejdes i den lokale handlingsplan for trafiksikkerhed i form af et program for periodisk og prioriteret gennemgang af kommunevejnettet. En gennemgang af vejnettet kan også udgøre en del af grundlaget for en kommunal hastighedsplan. 7

8 Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision giver mulighed for at finde ulykkerne før de sker. En trafiksikkerhedsrevision fra Vejdirektoratet hjælper kommunen med at kvalitetssikre veje, inden de anlægges og tages i brug. Uafhængig kvalitetssikring En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig sikkerhedsmæssig granskning af vejog trafikprojekter. Ved revisionen vurderes og optimeres et projekts trafiksikkerhedsmæssige kvalitet ud fra ajourført viden og erfaring med sikker vejudformning og trafikantadfærd. Forhold som fremkommelighed, økonomi, miljø mv. vurderes ikke i en trafiksikkerhedsrevision. Revisionen foretages under hensyntagen til alle trafikantgrupper. Bred anvendelse Det kan betale sig at sikre den trafiksikkerhedsmæssige kvalitet af andre typer projekter end egentlige nyanlæg 8

9 Trafiksikkerhedsrevision og ombygninger af veje. Det anbefales derfor også at trafiksikkerhedsrevidere større vedligeholdelsesopgaver, trafiksikkerhedsarbejder, kommune- og lokalplaner, planlægning af skoledistrikter og adgangsregulering mv. Det vil næsten altid være en fordel at foretage revision flere gange i et projektforløb. Samtidig er det fordelagtigt at inddrage trafiksikkerhedsrevision så tidligt som muligt. For at tage højde for disse forhold er trafiksikkerhedsrevision opdelt i 5 trin: Trin 1 Forprojekt Granskning af projekteringsgrundlaget i planlægningsfasen inden vedtagelse og offentliggørelse af planforslaget. Trin 2 Skitseprojekt Granskning af tracering, tværprofil, kryds mv. inden politisk vedtagelse af projektet. Trin 3 Detailprojekt Granskning af krydsudformning, afmærkning, vejbelysning, faste genstande mv. inden udbudsmaterialet færdiggøres. Trin 4 Ibrugtagning Granskning af det færdige anlæg for oversigtsforhold, belægning, afmærkning mv. lige før eller efter åbningen. Trin 5 Overvågning Granskning af anlæggets funktion, ulykkesdata mv. ca. et år efter ibrugtagning før 1 års gennemgang af anlægsarbejdet. En eventuel fordyrelse i projektets anlægsudgifter som følge af revisionens ændringsforslag viser sig normalt hurtigt at give en besparelse på længere sigt, når de samlede omkostninger til projektets levetid, herunder ulykker, betragtes. 9

10 Stedfæstelse af trafikuheld Stedfæstelse af trafikuheld er vigtigt for at kunne arbejde effektivt med trafiksikkerhed og sikre den rigtige prioritering. Overblikket er grundlaget for efterfølgende trafiksikkerheds analyser og planer. Vejdirektoratet kan hjælpe kommunen med dette arbejde enten som en engangsydelse for en periode eller som en løbende ordning. Stedfæstelse af uheld foregår ved at supplere politiets ulykkesoplysninger med oplysninger om placeringen på vejnettet i form af et administrativt vejnummer, en vejdel og gerne også en kilometrering eller stationering samt evt. husnummer. Vejnummer og kilometrering er nødvendig, hvis man vil have muligheden for at kunne udpege sorte pletter på vejnettet. Stedfæstelsen foregår i trafiksikkerhedsmodulet i vejman.dk, hvorved x- og y-koordinater tilknyttes uheldet, så man direkte kan se hvor uheldene sker. Man får ikke kun en samlet udskrift fordelt på vejnumre, men man får også vist de enkelte ulykker på et kort over kommunen, baseret på forskellige temaer. Hvad kan Vejdirektoratet tilbyde? Vejdirektoratet tilbyder at stedfæste uheldene på kort og med vejnummer. Der kan både være tale om en hjælp til 10

11 Stedfæstelse af trafikuheld kommunen for en kortere periode til at komme i gang, hvor puklen er blevet for stor, eller der kan være tale om et løbende engagement. Vejdirektoratet kan også tilbyde at lave oversigter over kommunens uheld, der kan bruges som baggrund for trafiksikkerhedsarbejdet. Det kan være generelle oversigter rettet mod eksempelvis trafiksikkerhedshandlingsplaner eller mere specifikke undersøgelser rettet mod særlige indsatsområder. Kortene er nyttige, når man vil have et over blik over uheldssituationen i kommunen og de kan hjælpe kommunen med at prioritere trafiksikkerhedsarbejdet. Ved at tegne et uheldsabonnement i vejman.dk er det muligt at lave egne oversigter og udtræk. Har man sine veje mv. i vejman.dk, kan oplysningerne sammenstilles med andre datagrupper. Abonnementet giver adgang til en række standard uheldsoversigter og også mulighed for specialudtræk. Dermed kan kommunen for alvor arbejde med trafiksikkerhedsproblemerne. Ved at sammenligne kort for forskellige perioder er det også muligt, at følge op på om trafiksikkerhedsindsatsen har virket. Det skulle gerne vise sig, at de steder, hvor kommunen har sat ind med foranstaltninger, ikke optræder som uheldsbelastede lokaliteter efterfølgende. Før vi går i gang For at kunne stedfæste uheldene er det en forudsætning at have adgang til det nødvendige datagrundlag. Det drejer sig om en oversigt over kommunens veje og et kort over vejene. Det optimale er, at oplysningerne findes i elektronisk form. De enkelte detaljer om dette aftales i hvert enkelt tilfælde mellem kommunen og Vejdirektoratet. Yderligere muligheder Det er gratis for kommunen selv at stedfæste uheld i trafiksikkerhedsmodulet i vejman.dk. Adgang til at måtte stedfæste uheld kræver dog forudgående deltagelse i et gratis endagskursus. Baggrunden for kurset er, at man skal have indsigt i, hvad man må og ikke må i forhold til anvendelsen af uheldsdata. Samtidig får man information om, hvordan systemerne virker og hvilken opfølgning, der bør gennemføres. Prisen for abonnementet afhænger af det gennemsnitlige antal ulykker på kommunevejene over de sidste tre år. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Vejdirektoratet, eller på vejdirektoratet.dk Vejsektor > Ydelser > Programmer > Uheldsdata Man kan også rette henvendelse til vejman.dk supporten for at få nærmere information. Det kan ske på: Telefon: eller vejman.dk@vd.dk. 11

12 Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan fremhæver bl.a. vigtigheden af, at kommunerne udarbejder en trafiksikkerhedshandlingsplan og vedtager et årligt budget for trafiksikkerhedsarbejdet. Vejdirektoratet kan hjælpe kommunerne med at arbejde målrettet med trafiksikkerhed og sikre en systematisk og sammenhængende indsats i form af en lokal handlingsplan. En sådan indsats sparer omkostninger for borgerne, for kommunen og for samfundet som helhed. En trafiksikkerhedsplan sikrer en målrettet og sammen- hængende indsats, der sparer omkostninger for det enkelte menneske, for kommunen og samfundet som helhed. En handlingsplan sikrer sammenhæng I en trafiksikkerhedsplan opstilles forslag til indsatser på baggrund af en kortlægning og analyse af de trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger samt opstillede mål 12

13 Trafiksikkerhedsplan og strategier for sikkerhedsarbejdet. De enkelte indsatser prioriteres på baggrund af en vurdering af effekt og omkostninger. Vejdirektoratet tilbyder at hjælpe kommunen med dele af dens trafiksikkerhedsplan, f.eks: Opstilling af planens forudsætninger Kortlægning af vej-, trafik- og hastighedsdata Ulykkesstatistik og -stedfæstelse Ulykkesanalyser for temaer og udvalgte lokaliteter, herunder sorte pletter Trafiksikkerhedsinspektion af eksisterende veje Evt. borgerinddragelse, skolevejsanalyse mv. Opstilling af mål, strategier og indsatsområder Forslag til virkemidler; fysiske foranstaltninger, kampagner og information Vurdering af effekt og omkostninger Prioritering af tiltag i handlingsplan opstilling, vurdering og prioritering af tiltag samt afrapportering af planen til politikere, teknikere og borgere. Vi kan yde fortsat assistance, når handlingsplanens indsatser skal gennemføres, f.eks. med hjælp til projektering af og tilsyn med anlægsarbejder, forberedelse og gennemførelse af kampagner mv. Vejdirektoratet har i den forbindelse stor erfaring i at samarbejde med andre vejmyndigheder, interesseorganisationer, politi mv. Se evt. mere om trafiksikkerhedsplanlægning, herunder håndbøger for handlingsplaner, på se under Publikationer. En vigtig faktor for trafiksikkerheden er bilernes hastighed. Når hastigheden øges, stiger risikoen for såvel ulykker som alvorlige skader. Det er derfor vigtigt at få hastighederne på de enkelte strækninger til at stemme overens med vejens funktion og udformning. Dette kan sikres ved først af gennemføre en funktionel klassificering af vejnettet, hvorefter hastighederne på de enkelte vejstrækninger besluttes. En sådan hastighedsplanlægning kan indgå som en indsats i trafiksikkerhedsplanen eller kan udgøre en del af grundlaget for udarbejdelsen af en sådan plan. Vejdirektoratet kan hjælpe med at udarbejde handlingsplaner Vejdirektoratet råder over erfarne og lokalt tilknyttede medarbejdere med stor ekspertise inden for de forskellige trafikrelevante fagområder. Dette sikrer, at vi altid kan give kompetent rådgivning. Vi kan bl.a. være behjælpelige med indsamling og analyse af vej-, trafik- og ulykkesdata, 13

14 Tilgængelighedsr ev i s i o n Tilgængelighedsrevision Problemer med tilgængelighed er dagligdag for mange mennesker. Kommuner, der skal anlægge eller renovere veje, kan med få midler hjælpe tusinder af handicappede og ældre så de f.eks. kan klare indkøb uden hjælp. Med en tilgængelighedsrevision fra Vejdirektoratet indarbejdes tilgængelighed i et vejprojekt fra starten. Tilgængelighedsrevision er kvalitetssikring For blinde, kørestolsbrugere, gangbesværede og andre mennesker med funktionsnedsættelser kan det være et forhindringsløb at bevæge sig rundt på veje, pladser, busterminaler og andre offentlige færdselsarealer. Tilgængelighedsrevision er en metode til systematisk at gennemgå vejprojekter og kontrollere, om tilgængeligheden, tilgodeses. Revisionen gennemføres på ét eller flere trin Tilgængelighedsrevisionen gennemføres på ét eller flere trin af et vejprojekts tilblivelse, udførelse, ibrugtagning og drift efter samme fremgangsmåde som trafiksikkerhedsrevision. Når det færdige projekt er anlagt, kan revisoren foretage en gennemgang på stedet inden ibrugtagningen. Hvis der er forhold, er ikke er hensigtsmæssige for tilgængeligheden, skal revisoren udpege disse og anbefale løsninger. Revisoren er dog ikke ansvarlig for at godkende projektet eller at anbefalingerne bliver gennemført. Trin 1 Plan og idéoplæg Granskning af plangrundlag: Region-, kommune-, lokalplaner, handlingsplaner for trafik samt idéoplæg, inden de vedtages politisk. 14

15 Tilgængelighedsr ev i s i o n Trin 2 Skitseprojekt Granskning af principper for udformning: Den funktionelle sammenhæng og anvendelighed for alle grupper af færdselshandicappede sikres inden politisk vedtagelse og ekspropriation. Trin 3 Detailprojekt Granskning af udbudsmaterialet: Konstruktion og materialer inden projektet sendes i udbud. Trin 4 Ibrugtagning Granskning af det færdige anlæg: Kontrol af afværgeforanstaltninger under anlæggets udførelse samt gennemgang lige før/efter anlægget åbnes eller en evt. overdragelsesforretning for oversigtsforhold, belægning, afmærkning mv. lige før eller efter åbningen. Trin 5 Overvågning Jævnlig gennemgang af standard og funktionalitet samt afværgeforanstaltninger ved vejarbejder. Tilgængelighedsrevision drejer sig om at sikre, at nye vejog trafikprojekter er så tilgængelige som muligt inden anlæg og ibrugtagning. Hvis vejbestyrelserne og deres rådgivere arbejder bevidst med tilgængelighed fra vejprojekternes start, kan det sikres, at alle mennesker får samme muligheder for at færdes i trafikken kørestolsbrugere, blinde, svagtseende, ældre med funktionsbesvær osv. 15

16 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk