Styring og udvikling af det specialiserede socialområde
|
|
- Morten Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styring og udvikling af det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Januar 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
2 INDHOLD 1. Indledninng Arbejdsgruppens analyser og afdækninger Arbejdsgruppens anbefalinger...8 Samarbejdsformer i regi af Rammeaftalen Fokus på styring af udgifter og udvikling af tilbud og indsatser Flerårig strategi for takstudvikling Måling af takstudvikling og takstberegning
3 1. INDLEDNINNG I forbindelse med udarbejdelsen af Styringsaftale 2014 besluttede K29 at igangsætte en proces, der skal udmunde i en flerårig strategi for prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen gældende fra Som led heri er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Baggrunden for igangsættelsen af processen er blandt andet en opgørelse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde foretaget af KL, der viser, at udgifterne i hovedstadsregionen fra 2010 til 2011 ikke er faldet i samme grad som udgifterne på landsplan. Hvor børne- og ungeområdet i hovedstadsregionen har realiseret nogenlunde samme fald i udgifterne som de øvrige regioner, er der på voksenområdet tale om et markant mindre fald i udgifterne. Senere data fra KL viser, at denne tendens er fortsat i K29 har derfor et ønske om en mere målrettet anvendelse af fælleskommunale tiltag, som kan bidrage til styringen af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. 1 Det overordnede formål med arbejdsgruppen er at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 og to-tre år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne og på de enkelte tilbud. Desuden skal arbejdsgruppen opstille forslag til andre konkrete tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. Forslaget til en flerårig strategi for takstudvikling samt andre fælleskommunale tiltag skal udarbejdes på baggrund af analyser af takst- og udgiftsudviklingen samt en kortlægning af fælleskommunale tiltag, der er foretaget i de øvrige Kommunekontaktråd for at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. Endelig skal arbejdsgruppen på baggrund af en analyse af kommunekontaktrådenes overheadprocenter, der anvendes til beregning af de indirekte omkostninger, udarbejde forslag til en eventuel justering af overheadprocenten i takstberegningen for I fastsættelsen af overheadprocenten skal der tages højde for, at KL anbefaler, at overheadprocenten reduceres som følge af, at udgifterne til det nye socialtilsyn skal indgå i tilbuddenes direkte omkostninger. Arbejdsgruppen har afholdt i alt fem møder i 2. halvår af Arbejdsgruppen har været betjent af Fælleskommunalt sekretariat. Til arbejdsgruppen har været har tilknyttet en ressourcegruppe bestående af centrale økonomipersoner, udpeget af arbejdsgruppens medlemmer, der i samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat har gennemført analyser og afdækninger. I nærværende rapport afrapporteres arbejdsgruppens arbejde. I afsnit 2 præsenteres arbejdsgruppens overordnede konklusioner på de gennemførte analyser og afdækninger. I afsnit 3 1 Analyse af udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde 2013, Fælleskommunalt sekretariat
4 præsenteres arbejdsgruppens forslag til en flerårig strategi for takstudvikling samt forslag til andre fælleskommunale initiativer, som arbejdsgruppen finder kan bidrage til at understøtte styring af udgiftsudviklingen og udviklingen af tilbuddene i hovedstadsregionen. De gennemførte afdækninger og analyser, der ligger til grund for arbejdsgruppens forslag i nærværende rapport, fremgår af notatet Styring og udvikling af det specialiserede socialområde Analyser og afdækninger, der ligesom dette notet kan findes på den fælleskommunale hjemmeside: 2. ARBEJDSGRUPPENS ANALYSER OG AFDÆKNINGER For at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for at kunne opstille forslag til en flerårig strategi for takstudvikling og andre fælleskommunale tiltag samt forslag til justering af overheadprocenten har arbejdsgruppen foretaget følgende analyser og afdækninger: Analyse af udgifts- og takstudviklingen på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Afdækning af samarbejdsformer og fælleskommunale tiltag i andre kommunekontaktråd. Afdækning af forklaringsfaktorer på udgifts- og takstudviklingen i enkelte kommuner i hovedstadsregionen Afdækning af forskellige tilgange til styring af takstudviklingen, herunder fastsættelsen af overheadprocent til beregning af de indirekte omkostninger. En detaljeret fremstilling af de gennemførte analyser og afdækninger fremgår af notatet Styring og udvikling af det specialiserede socialområde Analyser og afdækninger. I det følgende gennemgås arbejdsgruppens overordnede konklusioner på de gennemførte afdækninger, som danner grundlag for arbejdsgruppens anbefalinger. Udgifts- og takstudviklingen I analyserne af udgiftsudviklingen viser en gennemgang af den demografisk udvikling et stigende antal borgere i hovedstadsregionen samtidig med et stigende antal af handicappede og sindslidende. Kommunernes strategier med at hjemtage de lette borgere og etablere tilbud til dem i nærområdet betyder desuden, at tungere og mere komplicerede sager vil fylde mere på de mellemkommunale tilbud i fremtiden. Denne udvikling kombineret med et stadigt økonomisk pres på de kommunale serviceområder vil medføre et pres på det specialiserede socialområde, som fordrer et stadigt fokus på effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af innovative tilbud og indsatser. Som det fremgår af indledningen viser opgørelser af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde foretaget af KL, at udgifterne i kommunerne i hovedstadsregionen ikke er faldet i samme grad som udgifterne på landsplan, hvilket især er gældende på voksenspecialområdet. Arbejdsgruppen har foretaget alternative opgørelser af udgiftsudviklingen ud fra to anerkendte metoder, som modsat opgørelserne fra KL alene medregner udgifter, der er entydigt henførbare til voksenspecialområdet. KL s opgørelser anvender fordelingsnøgler til at opgøre 4
5 voksenspecialområdets andel af udgifter på funktioner, der også vedrører ældreområdet, mens de to andre metoder alene medregner de grupperinger, som er direkte henførbare til voksenspecialområdet. De to alternative opgørelser peger modsat KL s opgørelse på, at udgiftsudviklingen på voksenområdet i hovedstadsregionen har været på niveau med eller lavere end udviklingen i landets øvrige regioner. Således er det ikke entydigt, at udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen har været dårligere end i de øvrige regioner, tværtimod viser de analyser, som ikke er påvirket af udviklingen på ældreområdet, at udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen har ligget under andre regioner. De gennemførte analyser af takstudviklingen viser, at kommunerne i hovedstadsregionen samlet set har levet op til de aftaler om takstudvikling, der er indgået i perioden , og således har reduceret taksterne med mere end 2 procent fra 2010 til Dog er der stor variation i takstudviklingen både mellem tilbuddene i de enkelte kommuner og mellem kommunerne. Således svinger takstudviklingen i hovedstadsregionens kommunerne fra stigninger på 10 procent til reduktioner på 14 procent i enkelte kommuner 2. Analysen viser endvidere, at i samme periode er tilbuddenes budgetterede takstgrundlag i gennemsnit reduceret med 7,6 procent, hvilket indikerer, at nedbringelse af tilbuddenes omkostninger har været en væsentlig del af takstudviklingen. Endelig har gennemsnittet for kommunernes belægningsprocenter, der anvendes i forbindelse med takstfastsættelsen, ligget nogenlunde fast på omkring 97 i samme periode. Samarbejdsformer i andre kommunekontaktråd Arbejdsgruppen har afholdt to møder med repræsentanter fra henholdsvis KKR Sjælland og KKR Midtjylland om deres samarbejdsformer og tilgange til styring og udvikling af det specialiserede socialområde. I begge KKR har de respektive regioner siden kommunalreformen været repræsenteret i kommunaldirektørnetværkene samt i de administrative styregrupper for de sociale rammeaftaler. I hovedstadsregionen er samarbejdet om rammeaftalerne organiseret i en selvstændig koordinationsgruppe bestående af medlemmer fra Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og repræsentanter fra Region Hovedstaden. Endvidere er samarbejdet i de to KKR kendetegnet ved et tættere samarbejde mellem de administrative styregrupper for rammeaftalerne og kommunaldirektørnetværkene, eksempelvis ved, at kommunaldirektører er medlemmer af den administrative styregruppe. Ovenstående har ifølge repræsentanterne fra de to KKR bidraget til at håndtere eventuelle interessekonflikter og skabe tillid mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen, hvilket blandt andet har gjort det muligt at gennemføre forholdsvis høje takstreduktioner på sammenlagt 6 og 9,5 procent i henholdsvis Sjælland og Midtjylland siden I begge KKR er der siden 2009 således gennemført højere takstreduktioner end i hovedstadsregionen, men fokus fremadrettet er begge steder på udvikling af tilbud, der er omkostningseffektive og fagligt i orden, så de kan tilpasse sig den skiftende efterspørgsel og nye krav 2 De beskrevne takstudviklinger er målt som den gennemsnitlige takstudvikling i kommunernes tilbud vægtet med tilbuddenes budgetterede takstgrundlag. 5
6 til indsatserne. Modsat i hovedstadsregionen har regionerne deltaget i aftalerne om takstreduktioner, hvilket igen har bidraget til at skabe en større tillid mellem kommuner og regioner. Begge KKR gode erfaringer med at afholde årlige temamøder for politikere, som bidrager til et bredt kendskab og ejerskab til rammeaftalerne i kommunerne og i regionerne. I hovedstadsregionen afholdes lignende dialogmøder med udvalgsmedlemmer, men med toårigt interval. Endelig har man i Midtjylland etableret et fælles metodecenter, som bidrager til udvikling og afprøvning af nye metoder, der bygger på en solid social og socialpædagogisk platform og som kan effektivisere og forbedre ressourceudnyttelsen på det specialiserede socialområde til gavn for borgerne. Forklaringsfaktorer på udgifts- og takstudvikling Ressourcegruppen har foretaget interviews med fire kommuner i hovedstadsregionen, som har oplevet stigninger eller reduktioner i udgifterne såvel som i taksterne. Formålet med interviewene har været at afdække forklaringsfaktorer på, hvorfor den enkelte kommune har oplevet de givne fald eller stigninger. På baggrund heraf har interviewene afdækket en række udfordringer og muligheder i forhold til at sikre styring af udgifts- og takstudviklingen på det specialiserede socialområde. Generelt for udgifts- og takstudviklingen fremhæves det som en forklaringsfaktor, og som en udfordring, at antallet af borgere inden for målgrupperne har været stigende samtidig med, at andelen af komplekse og tunge sager stiger. Denne udfordring fordrer, at kommunerne på myndighedssiden skal have fokus på grundig udredning og visitation samt systematisk opfølgning på borgerne i forhold til effekten af indsatserne og økonomien. I den forbindelse er det vigtigt, at tilbuddene kan levere i forhold til disse krav og dokumentere effekten af deres indsatser. I forhold til styringen af udgiftsudviklingen i tilbuddene og dermed også takstudviklingen, vurderes det på baggrund af interviewene hensigtsmæssigt at styre på udgifterne og aktiviteten samlet og være indstillet på at justere i budgetterne løbende i forhold til aktiviteten. Fokus på aktiviteten giver tilbuddene incitament til løbende at tilpasse udgifterne, men også til at tænke innovativt og i nye løsninger i forhold til efterspørgslen. Desuden er det vigtigt som driftsherre at have fokus på udviklingen af tilbuddene, så der foretages de nødvendige investeringer og omlægninger af tilbuddene, der gør det muligt at imødekomme fremtidige behov og efterspørgsel. Blandt de interviewede kommuner udtrykkes der bekymring for, at et ensidigt fokus på takstreduktioner kan forhindre den nødvendige udvikling af tilbuddene, blandt andet i form af nødvendige omlægninger og renoveringer. Dog er der også en anerkendelse af, at en form for eksternt pres på driftsherre og tilbud, som aftalerne om takstudvikling udøver, er med til at holde fokus på økonomien. Tilgange til styring af takstudviklingen Styringsaftalen indeholder flere elementer end aftaler om takstudvikling, der kan have indflydelse på driftsherrernes og brugerkommunernes incitamenter til at sikre effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af tilbud. Arbejdsgruppen har derfor afdækket, om ændring af overheadprocenten til 6
7 beregning af de indirekte omkostninger samt beregning af den anvendte belægningsprocent kan bidrage hertil. Styringsaftalen fastsætter en vejledende norm til beregning af de indirekte omkostninger på syv procent af de direkte omkostninger, også kaldet overheadprocenten. Dette er den højeste procentsats i de fire regioner, der anvender der anvender en fælles overheadprocent til beregning af de indirekte omkostninger. Overheadprocenten i hovedstadsregionen er på 7, mens den i de øvrige regioner ligger på mellem 4 og 6,454.Arbejdsgruppens afdækningen af overheadprocenterne i de fire regioner viser, at det ikke er muligt at foretage en kvalificeret sammenligning af beregningsgrundlagene for de anvendte overheadprocenter. Dette skyldes, at overheadprocenterne i de fire regioner delvist er fastsat på baggrund af beregninger, der afviger fra region til region, og delvist på baggrund af forhandlinger mellem kommunerne og de respektive regioner. Samtidig viser en sammenligning af beregning af overheadprocenter inden for ældreområdet, at beregning af de indirekte omkostninger kan gribes meget forskelligt an, og at omfanget af de indirekte omkostninger i høj grad afhænger af den enkelte kommunes definition af, hvilken andel af den centrale administration, der kan henføres til tilbuddene. Der har således ikke været muligt at foretage en kvalificeret vurdering af, om overheadprocenten i hovedstadsregionen ligger på et korrekt niveau. I stedet for at anvende en fælles overheadprocent kan man vælge at beregne de indirekte omkostninger ud fra konkrete omkostningsægte beregninger i de enkelte tilbud, hvilket er en metode, der anvendes i Nordjylland. Fordelen ved denne metode vil være, at de indirekte omkostninger i højere grad vil afspejle de reelle omkostninger. Til gengæld kan metoden betyde, at fastsættelsen af de indirekte omkostninger blive mindre gennemsigtig, og kan medføre mindre stabile takster, fordi beregningerne kan ændre sig mellem årene. En opgørelse af 19 hovedstadskommuners udgifter til tilsyn viser, at disse udgifter gennemsnitligt svarer til 0,2 procent af de direkte omkostninger i tilbuddene. Der er forholdsvis stor spredning mellem kommunernes beregninger fra 0,01 til 0,6 procent af de direkte omkostninger. På baggrund af denne opgørelse vil overheadprocenten således skulle nedjusteres med 0,2 procentpoint, når udgifterne til det nye socialtilsyn fremover skal indgå i takstberegningen i de direkte omkostninger frem for de indirekte omkostninger. Ifølge Styringsaftalens gældende princip skal belægningsprocenten fastsættes ved at beregne gennemsnittet af belægningsprocenterne i det pågældende tilbud to år forud for budgetåret. Denne metode skaber et objektiv grundlag for fastsættelse af taksterne samtidig med, at den giver mulighed for, at belægningsprocenten følger den faktiske udvikling i belægningen. Til gengæld kan metoden give mindre stabile takster, da belægningsprocenten kan ændre sig fra år til år, ligesom metoden ikke giver mulighed for at tage særlige hensyn. Arbejdsgruppen har afdækket to alternative metoder til at fastsætte belægningsprocenten, enten på baggrund af driftsherres forventning til belægningen eller ved at aftale en fælles belægningsprocent gældende for alle tilbud. Den første metode vil øge sandsynligheden for, at den fastsætte 7
8 belægningsprocent vil harmonere med den realiserede belægningsprocent. Dog kan metoden gøre beregningen af belægningsprocenten mindre gennemsigtig og kan medføre mindre stabile takster. Den anden metode kan skabe større gennemsigtighed og stabilitet i taksterne, men til gengælde er den mindre fleksibel og tager ikke højde for, at tilbuddene kan have forskellige forudsætninger for at leve op til en fælles procentsats. 3. ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER På baggrund af de gennemførte analyser og afdækninger anbefaler arbejdsgruppen, at fokus inden for det specialiserede socialområde bør være, hvordan man sikrer effektiv ressourceudnyttelse på både myndigheds- og driftsherresiden og samtidig sikrer udvikling af innovative tilbud og indsatser. Formålet hermed er at understøtte, at borgere inden for det specialiserede socialområde fremadrettet kan sikres de nødvendige indsatser i hovedstadsregionen. Ifølge arbejdsgruppen kan man overordnet set have to tilgange til at sikre dette fokus. Enten gennem en øget udbredelse af markedslogikken eller gennem en øget grad af samarbejde på tværs af regionen. De to tilgange giver på forskellige måder incitament til effektiv ressourceudnyttelse og faglig udvikling af tilbuddene. I førstnævnte tilgang er udgangspunktet, at konkurrence på markedslignende vilkår vil give driftsherrerne incitament og fleksibilitet til at fokusere på effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af tilbuddene. Ideelt set vil fuld konkurrence være med til at presse priserne og dermed udgifterne i tilbuddene og samtidig sikre, at tilbuddene tilbyder de ydelser, som der er behov for og efterspørges. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den eksisterende takststruktur på det specialiserede socialområde bidrager til, at denne markedslogik langt hen ad vejen fungerer, især for tilbud til mindre komplekse målgrupper, hvor der er en relativ høj efterspørgsel og flow af borgere. Således har takststrukturen siden kommunalreformen medvirket til, at tilbud og driftsherrer på den ene side er blevet mere opmærksomme på at udvikle og tilpasse de ydelser, de leverer, mens kommunerne som myndighed på den anden side har fået mere fokus på borgernes behov for ydelser, og hvordan de tilvejebringes mest optimalt. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at markedstilgangen har sine begrænsninger. For det første har kommunerne som køber ikke fuld viden om tilbuddene eller et tilstrækkeligt overblik over tilbudsviften til at kunne sammenligne og vurdere pris og indhold af tilbuddene. Derudover er kommunernes muligheder for at flytte borgere i botilbud yderst begrænset på grund af borgernes rettigheder, hvilket betyder, at brugerkommunerne i realiteten kun har mulighed for at agere på markedsvilkår i forbindelse med visitering af nye sager, som kun udgør en marginal andel af det samlede antal sager. Samtidig betyder takstbekendtgørelsens krav om, at taksterne skal være baseret på de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger i tilbuddene, at driftsherrerne ikke kan fastsætte taksterne frit, men skal fastsætte dem ud fra konkrete beregninger af omkostningsniveauet. Endvidere kan en ren markedstilgang have svært ved at sikre tilbud til små målgrupper med de mest specialiserede behov, fordi efterspørgslen efter disse tilbud er meget lille og derfor har et usikkert driftsgrundlag. 8
9 Det er arbejdsgruppens vurdering, at en tilgang baseret på samarbejde mellem kommunerne og kommunerne og regionen, som det blandt andet ses i Sjælland og Midtjylland, kan bidrage til at sikre en fælles tilgang til at løse problemstillinger og udfordringer, hvor markedslogikken kommer til kort. Den beskrevne udfordring med at sikre effektiv ressourceudnyttelse samt innovativ, faglig udvikling af tilbud og indsatser er både en opgave for den enkelte kommune og driftsherre, men det er arbejdsgruppens opfattelse, at et fælles fokus herpå i samarbejde mellem kommuner og region er en central forudsætning for at løfte opgaven. Gennem en styrkelse af det eksisterende samarbejde kan eventuelle interessekonflikter håndteres, og der kan opbygges en tillid mellem de forskellige parter, som kan skabe et grundlag for at imødekomme udfordringerne i fællesskab. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at siden kommunerne i 2011 overtog ansvaret for at udarbejde rammeaftalerne på det specialiserede socialområde, er der opnået et tættere samarbejde mellem kommunerne, hvilket har betydet, at forskellige udfordringer er blevet adresseret i fællesskab. Eksempelvis har kommunerne og Region Hovedstaden i Rammeaftale 2014 vedtaget et særligt fokus på de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og i forbindelse hermed vedtaget en række procedurer og tiltag for, hvordan man i fællesskab kan sikre de særlige kompetencer i disse tilbud bevares, såfremt det skulle blive nødvendigt. I regeringens aftale med Folketingets partier om rammerne for justering af kommunalreformen blev det besluttet at etablere en national koordinationsstruktur, der skal sikre det fornødne udbud af tilbud til de mest specialiserede målgrupper. 3 I den forbindelse vil en yderligere styrkelse af samarbejdet også stille kommunerne i hovedstadsregionen stærkere i forhold til at skulle indgå i en dialog med Socialstyrelsen om håndtering og tilvejebringelse af tilbud til disse målgrupper. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at en yderligere styrkelse af samarbejdet i KKR regi og en højere grad af inddragelse af Region Hovedstaden, inden for rammerne af den eksisterende takststruktur, kan bidrage til et fælles fokus på de beskrevne udfordringer på området. I de følgende afsnit gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger, der gennem en yderligere styrkelse af det eksisterende samarbejde i hovedstadsregionen kan bidrage til at sikre et fælles fokus på effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af innovative tilbud og indsatser for på denne måde at understøtte, at borgerne får de nødvendige indsatser. Anbefalingerne er opdelt i følgende fokusområder: Samarbejdsformer i regi af Rammeaftalen Fokus på styring af udgifter og udvikling af tilbud og indsatser Flerårig strategi for takstudvikling Måling af takstudvikling og takstberegning 3 Aftale mellem regeringen og Folketingets partier om rammer for justering af kommunalreformen, 26. juni
10 Arbejdsgruppen opstiller inden for det første fokusområde en række forslag til, hvordan kommunerne i hovedstadsregionen i regi af KKR kan opbygge et tættere samarbejde funderet på tillid mellem driftsherrer og brugerkommuner. I denne forbindelse stilles også forslag om et tættere samarbejde med Region Hovedstaden, der som driftsherre har ansvaret for en væsentlig andel af de højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en flerårig strategi om takstudvikling som eksternt pres på driftsherrer og tilbud er en væsentlig faktor i forhold til at sikre fokus på effektiv ressourceudnyttelse, men samtidig er det vigtigt at understrege, at fokus på takstudvikling ikke kan stå alene. Ifølge arbejdsgruppen er det således også nødvendigt, at kommunerne på myndighedssiden har fokus på styringen af området og innovativ udvikling af indsatserne for at kunne imødekomme udfordringen med et stigende antal inden for målgrupperne inden for de økonomiske rammer. Arbejdsgruppen opstiller derfor inden for det andet fokusområde en række tiltag, hvor kommunerne hver især og i fællesskab kan arbejde med at styrke den økonomiske styring på myndighedssiden og udvikle nye og bedre indsatser og tilbud. Det er arbejdsgruppens opfattelse at formålet med en flerårig strategi for takstudvikling bør være at opstille en ramme for det fokus på effektiv ressourceudnyttelse, kommunerne i fællesskab ønsker skal være til stede. Samtidig skal strategien tage høje for behovet for at udvikle og tilpasse tilbuddene, blandt andet ved at give rum til omlægning og renovering af tilbud. Desuden skal en flerårig strategi tage højde for, at det ikke er entydigt, at udgiftsudviklingen på voksenspecialområdet har været dårligere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner, men at analyser, der alene medtager udgifter, der er direkte henførbare til det voksenspecialområdet, derimod viser, at udviklingen i hovedstadsregionen har været på niveau med eller lavere end i de øvrige regioner. Arbejdsgruppens anbefaling til en flerårig strategi for takstudvikling inden for det tredje fokusområde tager således udgangspunkt i dette formål. Endelig opstiller arbejdsgruppen inden for det sidste fokusområde en række forslag til, hvordan aftalerne om takstudvikling kan understøttes i forhold til måling af takstudviklingen, opfølgning og analyse samt takstberegning. Gennemgangen af hvert fokusområde er indledes med arbejdsgruppens anbefalinger til tiltag efterfulgt af det forventede udbytte ved de foreslåede tiltag. SAMARBEJDSFORMER I REGI AF RAMMEAFTALEN Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende tiltag, der skal bidrage til at styrke samarbejdet i regi af rammeaftalen på politisk og administrativt niveau, indføres med virkning fra 2014: At Region Hovedstaden inddrages i arbejdet i Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning, for eksempel ved fast deltagelse på udvalgets møder. 10
11 At region Hovedstaden inddrages i arbejdet i K29, for eksempel ved deltagelse i punkter vedrørende det specialiserede socialområde. At den regionale deltagelse i de to udvalg skal modsvare niveauet for den kommunale repræsentation i udvalgene. At der arbejdes aktivt for, at Region Hovedstaden tilslutter sig en flerårige strategi for takstudvikling. At samarbejdet og koordinationen mellem K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning styrkes, for eksempel ved at formanden for Embedsmandsudvalget deltager i K29 vedrørende punkter om det specialiserede socialområde. At der afholdes et årligt dialogmøde i regi af Rammeaftalen for kommunalpolitikere på det specialiserede socialområde, hvor aktuelle emner og problemstillinger på det specialiserede socialområde kan drøftes. Mødet bør ligge i januar måned i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien. At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning og K29 samt eventuelt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på de foreslåede aftaler og tiltag i nærværende rapport. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra 8 kommuner og eventuelt Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. Analysegruppen skal referere til Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning samt i perioden til den midlertidige implementeringsgruppe. Udbytte Arbejdsgruppen vurderer, at ovenstående tiltag vil styrke det eksisterende samarbejde og koordinationen mellem KKR og Region Hovedstaden inden for Rammeaftalen, hvilket vil bidrage til at håndtere interessekonflikter og skabe en højere grad af tillid i samarbejdet samt skabe mulighed for at tegne en fælles udvikling af det specialiserede socialområde. En styrkelse af den eksisterende koordination og samarbejde mellem K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning vil bidrage til større viden og ejerskab i K29 om processerne på det specialiserede socialområde i regi af Rammeaftalen, ligesom kommunikationen fra K29 til Embedsmandsudvalget vil blive styrket. Desuden kan de foreslåede tiltag bidrage til i højere grad at kunne håndtere eventuelle interessekonflikter og skabe en højere grad af tillid mellem kommunerne. Det er forventningen, at afholdelse af årlige dialogmøder for kommunal- og regionalpolitikere vil bidrage til et større politisk kendskab og ejerskab til Rammeaftalen i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden, og kan bidrage til en større grad af tillid mellem kommunerne. 11
12 Det er forventningen, at nedsættelse af en midlertidig implementeringsgruppe på tværs af K29 og Embedsmandsudvalget vil sikre et fælles fokus på gennemførelsen af de af arbejdsgruppen foreslåede tiltag. Nedsættelse af en permanent analysegruppe vil styrke analysearbejdet og bidrage til en højere grad af legitimitet af analyserne i kommunerne. Der vil blive udarbejdet kommissorier for både implementerings- og analysegruppen, som klart definerer gruppernes arbejdsopgaver samt relationer og snitflader til K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning. FOKUS PÅ STYRING AF UDGIFTER OG UDVIKLING AF TILBUD OG INDSATSER Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler følgende tiltag, der skal bidrage til at sikre stadigt fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser: At KKR Hovedstaden sætter Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning til at udarbejde konkrete forslag til, hvordan kommunerne effektivt kan udveksle faglige og styringsmæssige metoder og erfaringer på det specialiserede socialområde: At kommunerne i hovedstadsregionen på myndigheds- og driftsherresiden arbejder systematisk med følgende områder: At myndigheds- og bestillersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse (herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder mv.) At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndigheds- og udførerdelen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. Udbytte Det er arbejdsgruppen vurdering, at kommunernes arbejde med ovenstående tiltag kan bidrage til at sikre styring af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde, dels gennem myndighedssidens fokus på at anvende de mest omkostningseffektive indsatser og tilbud og løbende følge op på indsatserne. Dels gennem en udvikling og tilpasning af tilbuddene i forhold til den fremtidige efterspørgsel og krav til tilbuddene fra myndighedssiden. 12
13 I Styringsaftale 2014 blev der opstillet en fælles ramme for anvendelse af differentierede takster i de enkelte tilbud. En målrettet anvendelse af takstdifferentiering medvirke til, at tilbuddene kan rumme borgere med forskellige funktionsniveauer og støttebehov og samtidig give mulighed for et større fokus på borgernes udvikling og progression i samarbejde mellem myndighed og tilbud. Dette kan ifølge arbejdsgruppen være et væsentligt bidrag i forhold til at sikre effektiv ressourceudnyttelse og faglig udvikling af tilbuddene. FLERÅRIG STRATEGI FOR TAKSTUDVIKLING Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende tiltag med henblik på en flerårig strategi for takstudvikling indføres i Styringsaftale 2015 og 2016: At kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden vedtager en strategi om, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning i 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i At der til Styringsaftale 2016 tilvejebringes tilstrækkeligt grundlag til at foretage en veldokumenteret fastsættelse af en fælles overheadprocent til beregning af de indirekte omkostninger. Dette foreslås gennemført ved, at et uafhængigt revisionsfirma udarbejder detaljerede principper for beregning af de indirekte omkostninger samt på baggrund af disse principper foretager beregninger af de indirekte omkostninger i udvalgte kommuner. At den endelige overheadprocent fastsættes af KKR Hovedstaden på baggrund af revisionsfirmaets afrapportering samt Embedsmandsudvalgets og K29 s vurderinger på baggrund af rapporten. At overheadprocenten maksimalt kan fastsættes til 7, også selvom resultatet af ovenstående proces skulle give grundlag for at fastsætte en højere overheadprocent. At det eksisterende princip for beregning af de indirekte omkostninger fastholdes, indtil der foreligger et resultat af ovenstående proces. Dette betyder, at den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger fastholdes på 7 procent af de direkte omkostninger i At det nuværende princip for beregning af belægningsprocenten som et gennemsnit af belægningsprocenterne to år forud for budgetåret fastholdes. Driftsherre må dog godt anvende en højere belægningsprocent, såfremt denne vurderes mere retvisende. Udbytte Det er arbejdsgruppen vurdering, at der med den foreslåede strategi for takstudvikling skabes et eksternt pres på driftsherrerne, som kan bidrage til et fokus på effektiv ressourceudnyttelse i tilbuddene samtidig med, at der gives rum til den nødvendige udvikling og omlægning af tilbud i forhold til at kunne tilpasse sig den fremtidige efterspørgsel. Det skal understreges, at selv en aftale 13
14 om nulvækst kan opfattes som en reduktion på grund af den ændrede sammensætning af målgrupperne med en større andel mere komplekse borgere, der kræver en mere specialiseret indsats. Styringsaftalen og aftalerne om takstudvikling omfatter også specialundervisningsområdet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der blandt andet i forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen også er behov for et løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet, og vurderer på den baggrund, at specialundervisningsområdet med fordel bør være omfattet af den flerårige strategi for takstudvikling. Da det ikke har været muligt at foretage en kvalificeret vurdering af, om overheadprocenten i hovedstadsregionen ligger på et korrekt niveau, er det arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at træffe en beslutning om fastsættelse af overheadprocenten. Det er arbejdsgruppen vurdering, at et beregningsprincip, som er baseret på en uafhængig beregning af de indirekte omkostninger, vil bidrage til at skabe en højere grad af tillid mellem kommunerne og dermed skabe en langsigtet stabilitet omkring beregningen af de indirekte omkostninger. Selvom arbejdsgruppen således anbefaler en yderligere kvalificering af overheadprocenten, er det vigtigt at understrege, at arbejdsgruppen ikke har til hensigt, at den nuværende overheadprocent hæves. Som led i justeringen af kommunalreformen er Social-, Børne-, og Integrationsministeriet i færd med at udarbejde en ny takstbekendtgørelse gældende fra 1. januar Bekendtgørelsen forventes færdig sommer Den nye bekendtgørelse vil blandt andet have til formål at lette de administrative byrder ved beregning af takster, herunder gøre det muligt at anvende procentsatser til beregning af de indirekte omkostninger. Med det nuværende kendskab til arbejdet forventes det ikke, at bekendtgørelsen vil fastsætte en grænse for størrelsen af denne procentsats og dermed få indflydelse på nærværende proces. Anbefalingen om at fastholde den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger vil betyde, at den af K29 indgåede aftale om håndtering af udgifterne til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 også vil gælde i Således vil der ikke blive foretaget en nedjustering af overheadprocenten i 2015 som følge af socialtilsynet, og udgifterne til socialtilsynet vil i 2015 som i 2014 ikke skulle indregnes i de direkte omkostninger. Den aftalte mulighed for at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen for 2015 vil således også gælde i Driftsherre skal kunne dokumentere behovet for at foretage særskilt efterregulering i 2015 og Arbejdsgruppen har vurderet, at alternative metoder til beregning af belægningsprocenten ikke vil bidrage væsentligt til at øge fokus på effektiv drift og udvikling af tilbuddene i forhold til det eksisterende princip for beregning af belægningsprocenten. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det 4 Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og Udsendt via KL s Dialogportal den
15 eksisterende princip, hvor belægningsprocenten beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne to år forud for budgetåret. Dog foreslås det, at der gives der mulighed for, at driftsherre kan vælge at anvende en højere belægningsprocent, såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år. Da en højere belægningsprocent giver lavere takster vurderes det at have positiv betydning for brugerkommunerne, og samtidig kan det minimere risikoen for efterreguleringer. MÅLING AF TAKSTUDVIKLING OG TAKSTBEREGNING Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende tiltag med henblik at understøtte en flerårig strategi for takstudvikling indføres i Styringsaftale 2015: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At takstudviklingen, ligesom praksis er i dag, måles som et gennemsnit af alle driftsherrens tilbud, hvor der sælges pladser til andre kommuner. At tilbud, ligesom praksis er i dag, kan holdes ude af den årlige analyse af takstudviklingen, hvis der mellem årene er foretaget væsentlige ændringer i tilbuddets målgruppe eller ydelser, som betyder at taksterne ikke er sammenlignelige i forhold til ressourceforbrug mv. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt i de anvendte belægningsprocenter. At Styringsaftalen anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster, der inddeler takstberegningen i de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. Udbytte Det er arbejdsgruppens forventning, at den foreslåede metode til beregning af takstudviklingen vil bidrage til, at takstudviklingen måles på de faktorer, som driftsherrerne reelt har mulighed for at påvirke. Med udeladelsen af de beregnede omkostninger opnås det, at takstudviklingen måles på, om driftsherrerne kan styre de direkte udgifter i tilbuddene samt udgifterne til central administration, frem for at blive målt på omkostningselementer, der er afhængige af den generelle renteudvikling, som driftsherrerne ikke kan påvirke. Samtidig giver det driftsherrerne mulighed for at foretage nødvendige investeringer i omlægninger og renoveringer af tilbuddene, uden at det får indflydelse på deres opfyldelse af aftalerne om takstudvikling. 15
16 Ved at skille efterreguleringerne fra undgås det, at takstudviklingen måles på tidligere over- og underskud, som ifølge takstbekendtgørelsen skal indgå i takstberegningen, og som driftsherrerne derfor ikke kan udelade. For at sikre muligheden for at kunne foretage denne måling, er der behov for, at driftsherrerne indberetter mere detaljerede oplysninger, som er opdelt på de forskellige elementer i takstberegningen. Den mere detaljerede indberetning vil samtidig gøre det muligt at foretage analyser af de forskellige elementer af takstberegningen og dermed kunne undersøge, hvilke elementer der har indflydelse på takstudviklingen. Desuden vil der eksempelvis kunne måles på, om de anvendte belægningsprocenter har ændret sig væsentligt og dermed har haft indflydelse på takstudviklingen. Anvendelse af en fælles model til beregning af takster vil bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen vil indgå i kommunernes takstberegninger, og samtidig vil det lette indberetningerne af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den mere detaljerede indberetning ikke vil være mere ressourcekrævende end den indberetning af takstoplysninger, der foretages i dag, da driftsherrerne i forvejen skal beregne og opgøre de forskellige elementer. 16
Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold
Læs mereRammeaftale
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2019-2020 Udviklingsstrategi og Styringsaftale Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Indhold
Læs mereRammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R 2 0 1 2 Baggrund I forbindelse med
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereStyring og udvikling af det specialiserede socialområde
Styring og udvikling af det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Januar 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1. Indledning...3 2. Analyse af udgifts- og takstudviklingen...3
Læs mereK O M M I S S O R I U M F O R T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E D E M E S T S P E C I A L I S E R E D E T I L B U D
K O M M I S S O R I U M F O R T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E D E M E S T S P E C I A L I S E R E D E T I L B U D M A J 2 0 1 3 Baggrund Som en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBilag 5 - Styringsaftale 2014
Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4
Læs mereBilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2018
Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Indhold Indledning... 3 Samarbejdsmodel om
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2018-2019 KKR Hovedstaden Maj 2019 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 Kommunerne i hovedstadsregionen April 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede
Læs mereDen overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
V E J L E D N I N G T I L I N D B E R E T N I N G A F T A K S T O P L Y S N I N G E R P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E O G S P E C I A L U N D E R V S I N I N G S - O M R Å
Læs mereUdvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1.
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
V E J L E D N I N G T I L I N D B E R E T N I N G A F T A K S T O P L Y S N I N G E R P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E O G S P E C I A L U N D E R V S I N I N G S - O M R Å
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2019-20 Gældende pr. 1.1. 2019 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereAnalyse af fokusområde 1: Takststruktur der understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til grupper af borgere
Analyse af fokusområde 1: Takststruktur der understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til grupper af borgere Arbejdsgruppen vedrørende styringsaftalen Juni 2012 Fælleskommunalt sekretariat
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2018 Gældende pr. 1.1. 2018 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning
Læs mereRammeaftale 2015. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereIndledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...
Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning April 2018 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 4 2. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende
Læs mereRevision af takstreglerne
Revision af takstreglerne Temamøde om styringsaftalen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, Aalborg, den 8. april 2014 Oplæg ved Maria Pilegaard, KL s Økonomisk Sekretariat Baggrunden
Læs mereRammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereRammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereReferat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016
Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,
Læs mereOversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Tilbud omfattet af styringsaftalen Aftale om udvikling i takster I styringsaftalen indgår alle de tilbud, som kommunerne
Læs mere33 Ledsagelse og støtte under ferieophold 1. 34 Orientering om " husleje sag" 1. 35 Evaluering af "den gode praksis" 1
Handicaprådet Referat Møde 21. oktober 2015 kl. 16:00 i HOPS Tilstede: Steen Jakobsen, Lene Houe, Palle Lykke Ravn Gert Lund, Mona Rask, John Børsting, Lene Rysgaard Lene Hornstrup. Afbud: Tine Hammer,
Læs mereRammeaftale 2016. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereRammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereAfdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen
Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen KKR Hovedstaden Januar 18 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2. Opsamling... 3 3. Metode... 4 4. Data... 5 5. Resultater... 5 5.1
Læs mere87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.
Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning
Læs mereEfterregulering af over- og underskud på det specialiserede socialområde
Efterregulering af over- og underskud på det specialiserede socialområde Arbejdsgruppen vedrørende styringsaftalen August 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereÅrsrapport 2014 fra Netværket for Økonomi
Årsrapport 2014 fra Netværket for Økonomi www.rs17.dk Baggrund: Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har besluttet at nedsætte en række permanente netværksgrupper, 1) Børn og Unge, 2) Voksne handicappede,
Læs mereRammeaftale 2016. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereØKONOMIANALYSER. På det specialiserede Socialområde
ØKONOMIANALYSER På det specialiserede Socialområde Baggrund K17 og KKR Sjælland tiltrådte marts-april 2015 styregruppens forslag til analyser og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse
Læs mereTakstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland
Sagsnr.: 2010-88797 Dato: 14-02-2012 Dokumentnr.: 2012-61355 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland
Læs mereJeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.
Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse
Læs mereRammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015
Rammeaftale 2016 Hvilke tilbud i Helsingør Kommune er omfattet af Rammeaftalen? Psykiatri: 107 Lindevang 50 pl. 108 Lindevang 6 pl. (Granstien) Udviklingshæmning: 104 CFJOO 24 pl. 108 Anna Anchers Vej
Læs mereOpsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde
Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Torsdag den 5. januar 2012 Indhold Kort
Læs merespecialundervisning 2014
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 Kommunerne i hovedstadsregionen marts 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede
Læs mereIndstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,
Læs mereBilag 20: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed
Bilag 20: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2012 har de 22 byråd og aftalt at samarbejde om højt specialiserede sociale tilbud.
Læs mereRammeaftale
Rammeaftale 2019-2020 Rammeaftalen for det specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområdet for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark Syddanmark Indledning Kommunerne bærer ansvaret for
Læs mereRammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereMødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:
Dagsorden Handicapråd Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Orientering om ændringer i sammensætningen af Handicaprådet - Kl. 15:00-15:05 2 2
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016 KKR Hovedstaden Marts 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereEtablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde
Etablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde Arbejdsgruppen vedrørende styringsaftalen August 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017 KKR Hovedstaden Marts 2017 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereBilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale 2018 i kapacitet og belægning i styper fordelt på målgrupper i sstrategien 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale
Læs mereOmkostnings- og takstanalyse inkl. budget Opdateret notat per 16. februar 2010
Sagsnr.: 2010-9207 Dokumentnr.: 2010-62362 Dato: 12-02-2010 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Møde i KKR Sjrelland den (4/3 Omkostnings- og takstanalyse inkl. budget 2010 - Opdateret notat per
Læs mereAnalyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014
Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede
Læs mereTakstanalyse 2011, regnskab region sjælland
Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af
Læs mereAnalyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereNotat. Til Styregruppen, K17 og KKR 30. januar Takstanalyse budget Det specialiserede social- og undervisningsområde i region sjælland
Til Styregruppen, K17 og KKR 30. januar 2015 Brevid: 3581715 Sagsnr.: 312512 Lolland Økonomi Kontaktperson Svend E. Olsen Økonomi Tlf.: 54676734 svol@lolland.dk Takstanalyse budget 2015 - Det specialiserede
Læs mereHedensted Kommune. Handicaprådet. Åben dagsorden. Mødelokale 3, Hedensted Rådhus
Åben dagsorden Mødetidspunkt: Kl 15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus Birgit Jakobsen, Hanne Grangaard, Anne Marie Madsen, Anne Lise Pedersen, Mikael Bisted, Marianne Frahm,
Læs mereRammeaftale 2014. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereTakstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010
Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010 Indledning KKR Hovedstaden har besluttet at anvende fælles principper for takstberegningen i hovedstadsregionen
Læs mere3. Regionalplitiske sager
3. Regionalplitiske sager 3.1. Organisering af den fremtidige koordinering på det specialiserede socialområde SAG NR.: 000221105 egl Som aftalt mellem KL og regeringen overtager kommunerne koordineringen
Læs mereAdministrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.
Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte
Læs mereRammeaftale 2013. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2013 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereRammeaftale
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale Udviklingsstrategi og Styringsaftale Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Indhold Indledning
Læs mereAllonge 2019 til Rammeaftale 2018 og Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland
Allonge 2019 til Rammeaftale 2018 og 2019 Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 1 Indholds fortegnelse Indledning 3 Udviklingsstrategien 3 Behov for regulering i antal af pladser eller tilbud
Læs mereAllonge 2019 til Rammeaftale Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland
Allonge 2019 til Rammeaftale 2018-2020 Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 1 Indholds fortegnelse Indledning 3 Udviklingsstrategien 3 Behov for regulering i antal af pladser eller tilbud 4
Læs mereMøde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus
Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.: 14.50 Indkaldte: kl. 14.00 Anne-Marie Steen Schrøder, Børne- og Familiecentret,
Læs mereReferat Regionalt Dialogforum 23. november 2016
Referat Regionalt Dialogforum 23. november 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens
Læs mereEt nærmere blik på botilbudsområdet
Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende
Læs mereHedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus
Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jesper T. Lund, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
Læs mereMødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund
N OTAT KKR HOVEDSTADEN Regionalt Dialogforum den 16. april 2015 Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund Deltagerliste Steen Christiansen,
Læs mereAnalyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Analyse af udgiftsudviklingen på det
Læs mereRammeaftale
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale Udviklingsstrategi og Styringsaftale Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Indhold Indledning
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Børne- og Skoleudvalget Referat fra ordinært møde 20. September 2016 Tirsdag 20.09.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Godkendelse af rammeaftale for 2017 samt hovedstadsregionens kortlægning
Læs mereRammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012
Rammeaftale 2013- Udviklingsstrategi Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Rammeaftale på det specialiserede
Læs mereKKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014
N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten
Læs mereKKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST
KKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST FORORD Det specialiserede social- og specialundervisningsområde er et kommunalt kerneområde,
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Kommunal medfinansiering...2 Bilag 1: Brev vedr kommuners medfinansiering af hospitalsindlæggelser...2 3.5 Strategisk energiplanlægning Energi
Læs mereRammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereSocialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX
Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af
Læs mereStyringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden
Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen Udkast til godkendelse i kommunalbestyrelserne, september 2011 Anbefalet
Læs mereRammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland
Rammeaftale 2014 Styringsaftale Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale 2014 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse
Læs mereK O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E
K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 KKR Hovedstaden April 2018 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereSkanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten.
DASSOS Att.: Karsten Binderup Kabi@viborg.dk Dato: 24. september 2015 Sagsnr.: 11/72176 Kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofil og
Læs mereRammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
BilagKB130924_pkt.08.01 Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for
Læs mereAftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov
13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan
Læs mereNotat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet
Side 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 1 Indhold... 1 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund
Læs mereDagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region
Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs
Læs mereTilbud i kategori 2 og 3. Alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune, gælder alle regionale tilbud.
Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2014 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tilbud omfattet af styringsaftalen Aftale om udvikling i takster
Læs mere1 Gennemgang af timeprisberegning
1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen
Læs mereIndledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer i
STYRINGSAFTALE 2013 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer i 2013... 3 Ambitioner og initiativer der iværksættes hvert år...
Læs mereStyringsaftale KKR. 1. januar
KKR NORDJYLLAND 1. januar Styringsaftale 2015 Styringsaftalen er en del af den samlede rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Rammeaftalen omfatter de nordjyske kommuner
Læs mereK O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R
K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R R E V I D E R E T S E P T E M B E R 2 0 1 8 FORMÅL Formålet med
Læs mere