Klimatilpasningsstrategi

Transkript

1 Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune

2 Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr. Felding

3 INDHOLD Indholdsfortegnelse Forord... 4 Vision Indledning... 5 Udfordringer i Herning Kommune - nu og i fremtiden... 6 Fra planlægning til klimatilpasning... 8 Kortlægning af risikobillede... 9 Forhold til andre planer Organisering Samarbejde på tværs af kommunegrænser Kommunikation og inddragelse af interessenter Politiske prioritering Klimatilpasning her og nu Tidsplan for politisk proces... 13

4 VISION Forord At klimaet ændrer sig er en naturlig del af jordensudvikling, og mennesker og dyr har igennem tiden tilpasset sig det skiftende klima. De klimaforandringer, vi oplever nu, er dokumenterede, ligesom der ikke er tvivl om, hvilken retning udviklingen går: Udledning af CO2 og andre drivhusgasser igennem bl.a. vores forbrug af el og varme samt transport påvirker klimaet i form af global opvarmning. Klimaændringernes konsekvenser er i Danmark hidtil mest mærket som oftere og større mængder nedbør. Med øget opmærksomhed på de udfordringer nedbøren vil frembringe er arbejdet med klimatilpasning i Herning Kommune i fuld gang. Formålet med klimatilpasningsstrategien er at tilrettelægge processen for udarbejdelse af klimatilpasningsplanen og konkrete klimatilpasningsprojekter. Dette er en omfattende proces, som vedrører interesser i både byudviklingen og i det åbne land. VISION I Herning Kommune arbejdes der målrettet med klimatilpasning i kommunens planer. Klimaudfordringerne vendes fra begrænsninger til muligheder for nye rekreative og naturmæssige tiltag med høj samfundsmæssig værdi. KLIMATILPASNINGSSTRATEGI

5 INDLEDNING Indledning Vi har fået og får i fremtiden flere ekstreme vejrsituationer. I Danmark betyder klimaforandringerne ifølge DMI, at vi kan forvente varmere somre med længere tørkeperioder, kraftigere sommernedbør skybrud, markant mere nedbør om vinteren, stigende grundvand, havstigninger samt kraftigere storme. På baggrund af de stigende mængder regn og de skader, det hidtil har forårsaget, stiller regeringen og kommunerne (KL) i aftalen om kommunernes økonomi 2013 krav om, at kommunerne frem mod udgangen af 2013 skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. De øgede nedbørsmængder og den deraf følgende mængde overfladevand kan komme til at påvirke mange områder i Herning Kommune. Høj vandstand i vandløb og kloakker sammen med den høje grundvandsstand udgør en voksende udfordring. Byrådet har derfor i Herning Kommuneplan sat mål for klimatilpasningen og reserveret kommunale arealer til opmagasinering af overfladevand. Med klimatilpasningsstrategien ønsker byrådet i tæt samarbejde med Herning Vand at sætte yderligere fokus på de udfordringer, kommunen står over for og med en koordineret og rettidig indsats at komme udfordringerne i forkøbet. Denne klimatilpasningsstrategi efterfulgt af en klimatilpasningsplan vil fremadrettet være udgangspunktet for at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige planlægning og byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen. Strategien er udarbejdet i henhold til retningsgivende vejledning fra Naturstyrelsen. KLIMATILPASNINGSSTRATEGI 5

6 UDFORDRINGER Udfordringer i Herning Kommune nu og i fremtiden De nævnte klimaforandringer betyder, at der i Herning Kommune må forventes mere nedbør blandt andet i form af voldsomme regnskyl, samt at grundvandsstanden visse steder bliver højere. Det giver sig udslag i højere vandstand i vandløbene og i, at afløbssystemerne kan have svært ved at aflede de store mængder vand. Dette bevirker, at vand stuver op på terræn og oversvømmer marker og veje på landet eller stuver op i afstrømningssystemerne og derved blandt andet forsager kælderoversvømmelser i byerne. Særligt regnhændelser lige efter hinanden, sætter systemerne under pres. Den første regn vil meget hurtigt vandmætte jorden, fylde kloakkerne og andre opmagasineringskapaciteter. Hurtig efterfølgende regn vil som en følge heraf få vandet til at flyde på terræn. I sensommeren 2011 blev der registreret den næststørste mængde nedbør i Herning, siden nedbørsmålingerne blev startet op i Den megen nedbør gav blandt andet i 2011 store problemer med at få høstet på landbrugsarealer i den nordlige del af kommunen. I 2012 faldt der ca. 250 mm mere nedbør end årsgennemsnittet, heraf faldt de ca.160 mm ekstra nedbør i årets sidste 4 måneder. Klimatilpasningsplanen vil vurdere og prioritere sammenhængen mellem på den ene side mulighederne for veldrænet jord og dyrkningssikkerhed på de vandløbsnære arealer og på den anden side vandløbenes miljømæssige tilstand og byernes behov for afledning af vand. Herning Kommune vil tænke forsinkelse af overfladevand ind alle de steder i vandløbssystemerne, hvor det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Landmanden har, som en vigtig arealforvalter, Oversvømmet mark Oversvømmelse af Storå ved Hallundbækvej 6 KLIMATILPASNINGSSTRATEGI

7 UDFORDRINGER en central rolle i arbejdet med at tilpasse vores landskab til at modvirke oversvømmelser. Det er ligeledes vigtigt, at der i kommunens byplanlægning sættes fokus på tilbageholdelse af vand i byerne. Nedstrøms i vandløbssystemerne bliver problemstillingen med mere og kraftigere nedbør yderligere udfordret, når vandet ledes hurtigt væk fra arealer i et stort opland. Vandløbene kan ikke aflede disse store mængder vand, uden det får konsekvenser. Det giver især problemer i den nordlige del af Herning Kommune, og i Herning by, der afvander til Storå systemet, der løber gennem Holstebro By. Her er Storå flere gange løbet over sine bredder. Forsinkelse af overfaldevand i Storå systemet i både Holstebro Kommune og Herning Kommune vil medvirke til at reducere oversvømmelser af byerne og af markerne i det åbne land. I klimatilpasningsplanen vil afledning af vand fra Herning by og vandløbene omkring Herning by blive undersøgt nøje. Øvrige byer/ byområder undersøges også, men på et mere overordnet niveau. Der vil dog være ekstra fokus på omegnsbyerne Kibæk og Sdr. Felding, hvoraf sidstnævnte gennemløbes af Skjern Å, samt Vildbjerg, hvor der i dag er problemer med afledning af overfladevand i kraftige nedbørssituationer. Oversvømmede haver i Sdr. felding - Skjern Å over sine breder Oversvømmelse midt i Sdr. Felding - Skjern Å over sine breder KLIMATILPASNINGSSTRATEGI 7

8 KLIMATILPASNINGSPLANENS INDHOLD Fra planlægning til klimatilpasning Klimatilpasningsplan Risikokort Prioritering af indsatser Samarbejde Organisering Tidsplan Tillæg til kommuneplan Baggrund og forudsætninger Kortlægning af risikobillede Hovedstruktur, visioner og mål, arealreservation til klimatilpasning og retningslinjer og rammer herfor Handlingsplan Initiativer og projekter Økonomi og fi nansiering Klimatilpasningsprojekt 1 Klimatilpasningsprojekt 2 Klimatilpasningsprojekt 3 Klimatilpasningsplanen skal indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse og prioritering af kommunens indsats. Også prioritering af et ambitionsniveau/beskyttelsesniveau for indsatsen skal fremgå. Det betyder, at byrådet skal tage stilling til, hvor godt Herning Kommune vil beskytte sig mod klimaforandringerne og dermed også hvor meget, der skal investeres. Beskyttelsesniveauet kan fx være en stillingtagen til hvor ofte, man vil acceptere oversvømmelser som følge af skybrud hvert 5., 10., 20., 50. eller 100. år. Endvidere skal kommunens organisering og tidsplan for klimatilpasningsplanen beskrives. Klimatilpasningsplanen vil blive indarbejdet i Herning Kommuneplan som et tillæg. I tillægget sættes klimatilpasningsplanen op som et kommuneplantema med de dertil hørende afsnit: Baggrund og forudsætninger beskrivelse af klimaudfordringerne i Herning Kommune herunder beskrivelse af risikobilledet samt redegørelse for hvilke hensyn, der skal tages her ud fra Kortlægning af risikobillede oversvømmelseskort sammenholdt med værdikort udgør risikokortet Hovedstruktur - visioner og mål, arealreservation til klimatilpasning, retningslinjer og rammer for klimatilpasning Et politisk endeligt vedtaget kommuneplantillæg og handlingsplan er grundlaget for den konkrete klimatilpasning. Handlingsplanen er en tids- og økonomiplan, hvor de initiativer og projekter, der skal klimatilpasse de enkelte indsatsområder, er stillet op i prioriteret rækkefølge. 8 KLIMATILPASNINGSSTRATEGI

9 KORTLÆGTNING Kortlægning af risikobillede Oversvømmelseskort Værdikort Risikokort Kortlægning af vandløb og kloak med angivelse af sandsynligheden for de oversvømmelser, som er relevante i det pågældende område Målinger Faktuelle beretninger Kortlægning af omkostningerne til skader ved oversvømmelser i kommunen + Her anvendes fx ejendomsværdi- = er og værdier af samfundsmæssig og kulturel værdi, fx forsyningsvirksomhed, børnehaver, plejehjem Værdikort og oversvømmelseskort kombineres til et risikokort Anvendes som grundlag for prioritering af klimatilpasningsaktiviteter Oversvømmelseskort Oversvømmelseskort udarbejdes på baggrund af nedbørsscenarier/klimascenarier og en analyse af afledning via kombination af vandløb, afløbssystemer og afledning på terræn. Det vil sige, at der angives sandsynligheder for de oversvømmelser, som er relevante i det pågældende område samt målinger og faktuelle beretninger. Værdikort For at kunne etablere et risikokort skal der udarbejdes et kort, der viser omkostningerne til skader ved oversvømmelser i kommunen. Minimumskrav i henhold til aftalen mellem staten og KL er anvendelse af ejendomsværdier, men det kan være hensigtsmæssigt også at medtage værdier af samfundsmæssig og kulturel betydning, f.eks. forsyningsvirksomhed, børnehaver, plejehjem mm. Politisk beslutning om Herning Kommunes værdikriterier tages inden sommerferien 2013, så disse kan ligge til grund for det videre arbejde med risikokortlægningen. Risikokort Værdikort og oversvømmelseskort kombineres til et risikokort. Risikokortet kan herefter anvendes som grundlag for prioritering af klimatilpasningsaktiviteter. KLIMATILPASNINGSSTRATEGI 9

10 FORHOLD TIL ANDRE PLANER - ORGANISERING Forhold til andre planer Et vellykket arbejde med klimatilpasning kræver en tværfaglig og koordineret indsats. Der er dermed også en række forskellige lovgivninger og plantyper, der har indflydelse på klimatilpasningsarbejdet. Da klimatilpasningstemaet bliver en del af kommuneplanen, får det samme status som kommuneplanen i planhierarkiet. De overordnede planer, som vandplaner (Miljømålsloven) og naturplaner (Miljømålsloven), indeholder rammer og bindinger, som kommuneplanen skal udarbejdes inden for og overholde. Kommunens sektorplaner, som vandforsyningsplaner, spildevandsplan og beredskabsplan, og den bagvedliggende lovgivning kan være vigtige virkemidler til realisering af kommuneplanen og dermed for klimatilpasningsarbejdet i kommunen. Med klimatilpasning som tema indarbejdet i kommuneplanen har byrådet sat rammer for indarbejdelse af klimatilpasning i lokalplanlægningen. Planloven gør det muligt at bruge klimatilpasning som en planlægningsmæssig begrundelse for udarbejdelse af en lokalplan. Derudover skal der, ud fra en konkret vurdering i udarbejdelsen af hver enkelt lokalplan ind arbejdes krav til klimatilpasningstiltag, som fx LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Organisering Formelt har Herning Kommune ansvaret for at udarbejde en klimatilpasningsplan. Dette arbejde, herunder udarbejdelse af oversvømmelseskort, sker i tæt samarbejde med Herning Vand, idet Herning Vand formelt har ansvaret for at udarbejde kortene. Arbejdet er organiseret i en: Styregruppe repræsenteret af både Herning Kommune og Herning Vand, der har det overordnede og ledelsesmæssige ansvar for gennemførelses af klimatilpasningsplanen, herunder også koordinering i forhold til anden planlægning i Herning Kommune og nabokommunerne samt inddragelse af det politiske niveau og kommunikation Plansamspillet Overordnede planer - som fx vandplaner, naturplaner og risikostyringsplaner udgør rammer og bindinger for kommuneplanen Kommuneplan / Klimatilpasningplan - rammer for sektor- og lokalplanlægning Lokalplaner Sektorplaner - som fx vandforsyningsplan, spildevandsplan, beredskabsplan kan supplere kommuneplanen 10 KLIMATILPASNINGSSTRATEGI

11 SAMARBEJDE - KOMMUNIKATION Eksempler på LAR i Malmö i forhold til alle øvrige interessenter og borgere. Projektgruppe bestående af medarbejdere fra Herning Kommune, Herning Vand og den tilknyttede tekniske og strategiske rådgivers projektleder. Samarbejde på tværs af kommunegrænser I forhold til information og inddragelse af samt koordinering med nabokommunerne Holstebro og Ikast-Brande er der nedsat et administrativt forum. Et kommissorium for dette koordineringsforum er under udarbejdelse, og det forventes godkendt på et møde mellem de tre kommuner og forsyninger i løbet af foråret Derudover deltager Herning Kommune i et netværksprojekt til udvikling af afværge- og tilpasningsforanstaltninger til de nye klimaforhold med udgangspunkt i landmanden som vandforvalter. Kommunikation og inddragelse af interessenter Der vil under udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen blive udarbejdet en kommunikationsstrategi for formidling og borgerinddragelse med henblik på: at informere borgerne om, at Herning Kommune varetager deres interesser og beskytter værdier i kommunen under et fremtidigt ændret klima; at kommunikere med borgerne om potentielle fremtidige oversvømmelser, herunder at gøre det klart, hvad der er henholdsvis kommunens, forsyningsselskabets og borgernes ansvar; at inddrage borgernes viden og forventning, når der tages beslutning om udførelse af klimatilpasning i kommunen: - Første offentlige debat debatoplæg forud for udarbejdelse af tillæg til kommune-planen - Anden offentlige debat forslag til kommuneplantillæg sendes i offentlig høring i otte uger KLIMATILPASNINGSSTRATEGI 11

12 POLITISKE PRIORITERINGER - KLIMATILPASNING HER OG NU Politiske prioriteringer I udarbejdelsesprocessen af klimatilpasningsplanen skal der særligt tages politiske beslutninger om prioritering af værdikriterier, beskyttelsesniveau og indsatsområder. Værdikriterier For at kunne etablere et risikokort skal der udarbejdes et kort, der viser omkostningerne til skader ved oversvømmelser i kommunen. Her kan anvendes ejendomsværdier, men det er hensigtsmæssigt også at medtage værdier af samfundsmæssig og kulturel betydning, f.eks. offentlige bygninger, hospitaler, vejeller motorvejsstrækninger, miljø, dyrkede marker, benzintanke, forsyningsvirksomhed, børnehaver, plejehjem mm. En politisk drøftelse og beslutning om værdikriterier forventes taget inden sommerferien Det videre arbejde med kortlægning er afhængig af denne beslutning. Beskyttelsesniveau Med beskyttelsesniveau menes den maksimale nedbørsmængde, for hvilken borgerne kan forvente, at der ikke kommer oversvømmelser. Beskyttelsesniveauet kan formuleres i tilknytning til såvel afløbssystemet som til vandløbssystemet. Byrådet sætter med en beslutning om beskyttelsesniveau et ambitionsniveau for hvor ofte, man vil acceptere en oversvømmelse som følge af fx skybrud. Denne beslutning hænger nøje sammen med økonomien for handlingsplanen, da beskyttelsesniveauets opretholdelse er afhængig af konkrete klimatilpasningsprojekter og beredskab. Indsatsområder Ud fra risikobilledet kan der aflæses en række indsatsområder. Her skal der prioriteres ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Prioriteringen bliver omsat til en konkret handlingsplan for klimatilpasning. Klimatilpasning - her og nu I Herning Kommuneplan er der udpeget 3 egnede og relevante områder med henblik på opmagasinering af vand. I løbet af 2013 forventes et af disse tre projekter gennemført. Det etableres, inden klimatilpasningsplanen er færdig, men dækker et erkendt behov i området og ligger i naturlig forlængelse af de allerede planlagte oversvømmelsesbegrænsende tiltag i forhold til regnvand. Dette tiltag vil give Herning Kommune og Herning Vand de første erfaringer med at gennemføre et klimatilpasningsprojekt. Separering af afløbssystemet og udbygning af bassinanlæg til regnvand er en del af den igangværende klimatilpasning. 12 KLIMATILPASNINGSSTRATEGI

13 TIDSPLAN Tidsplan for politisk proces 18. marts 2013 fællesmøde i TMU og BYP Klimatilpasningsstrategi vedtages udarbejdet på grundlag af Teknisk Baggrund, en køreplan for udarbejdelse af risikokort, prioritering og implementering i kommuneplanen 27. maj 2013 fællesmøde i TMU og BYP Valg af prioriteringsmodel vedtages værdikortlægning - vedtagelse af værdikriterier Debatoplæg godkendes September 2013 TMU, BYP, ØKE og BYR September/ oktober offentlige debatperiode offentlig forhøring af forslag til kommuneplantillæg december 2013 TMU, BYP, ØKE og BYR Primo 2014 Klimatilpasningsplan samt forslag til tillæg til Herning Kommuneplan vedtages 2. offentlige debatperiode forslag til kommuneplantillæg i 8 ugers offentlig høring marts/april 2014 TMU, BYP, ØKE og BYR Tillæg til Herning Kommuneplan vedtages endeligt Handlingsplan vedtages principper for løsninger samt økonomi for løsninger KLIMATILPASNINGSSTRATEGI 13

14