ulykker og katastrofer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ulykker og katastrofer"

Transkript

1 National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer 1

2 Udarbejdet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon Fotos og illustrationer: Forside: Colourbox Side 5: Colourbox (venstre og midten), Christian V. Cortsen (højre) Side 7: Colourbox Side 9: Colourbox Side 11: Kenneth Meyer Side 13: Beredskabsstyrelsen Side 14: Aalborg Kommune (øverst), Slagelse Kommune (nederst) Side 15: Det Kriminalpræventive Råd (øverst), Region Nordjylland (midten), Beredskabsstyrelsen (nederst) Side 17: Beredskabsstyrelsen Side 20: Colourbox December

3 National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer Færre døde og tilskadekomne og færre udgifter til skader i forbindelse med brande, stærke storme og oversvømmelser Øget risikobevidsthed og mere handlekraft, selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolkningen før, under og efter alvorlige ulykker og katastrofer 3

4 4 Beredskabsstyrelsen National Forebyggelsesstrategi

5 Beredskabsstyrelsen National Forebyggelsesstrategi National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer Borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og myndigheder gør allerede meget for at forebygge alvorlige ulykker, men vi bør være opmærksomme på, at risikobilledet er under stadig forandring. Nogle hændelsestyper oplever vi færre af, mens andre ser ud til at blive hyppigere eller voldsommere, og vi bliver stillet over for nye eller ændrede trusler. Det betyder, at der også vil være et voksende behov for mere viden og kapacitetsudvikling, der kan sikre, at vi er i stand til at forebygge ulykker og katastrofer. De udfordringer, vi står overfor nu og i fremtiden, bliver stadig mere komplekse (klima, folkevandringer, terrortrusler m.v.). Der er derfor behov for et øget tværgående fokus på samfundets sårbarhed. Vi ser bl.a., at risikoen for ekstreme vejrfænomener er stigende. De seneste år har vi oplevet, hvad stærke storme, oversvømmelser fra havet og skybrud kan medføre af skader og tab af ejendom både for den enkelte borger og for samfundet som helhed. F.eks. måtte forsikringsselskaberne efter skybruddet over København i juli 2011 udbetale omkring 6 mia. kr. i erstatninger, hvilket gjorde hændelsen til den dyreste vejrskade i Europa det år. Ud over ekstreme vejrfænomener peges der i Beredskabsstyrelsens rapport Nationalt Risikobillede bl.a. på risici fra smitsomme sygdomme, store transport- og industriulykker samt terrorhandlinger og cyberangreb. Vi er desuden helt afhængige af strøm, vand og IT, for at samfundsvigtige funktioner fungerer og er stabile. Men den tætte sammenkobling af systemerne gør, at konsekvenserne af ekstreme hændelser hurtigt kan sprede sig. Det betyder bl.a., at det er blevet vanskeligere at forudsige, hvordan en krise vil udvikle sig, og hvem og hvad der bliver ramt. Det er derfor en stor hjælp, når mange er forberedte og er i stand til at gribe ind og hjælpe til. 5

6 Hvorfor en forebyggelsesstrategi? Fakta om ulykker og indsatser Når der indtræffer ulykker, går det ofte ud over mennesker. Eftervirkningerne af alvorlige ulykker og katastrofer kan ofte mærkes i lang tid, og i nogle tilfælde kan de føre til livsvarige ændringer i tilværelsen, invaliditet eller død, og det har betydelige økonomiske konsekvenser. De sidste 10 år er der i gennemsnit omkommet 73 personer om året som følge af brand Ulykker og katastrofer skaber lidelse, utryghed, værditab og miljøbelastning Erstatningssummerne i forbindelse med brande og vejrligsskader var gennemsnitligt ca. 5 mia. kr. om året i perioden Antallet af branddøde i Danmark har i en årrække været lidt højere end i vores nordiske nabolande Norge og Sverige, men dog lavere end i Finland. Ved langt de fleste dødsbrande dør der kun én person, og med meget få undtagelser sker det ved brand i egen bolig. Op mod halvdelen af dødsbrandene har rygning som formodet årsag. Mere end 75 % af ofrene er 50 år og ældre, og ca. 20 % er 80 år og ældre. I forhold til aldersfordelingen i den samlede befolkning betyder det, at personer, der er 50 år eller ældre, forekommer dobbelt så ofte i dødsbrandsstatistikken sammenlignet med personer under 50 år, og når det drejer sig om personer, der er 80 år eller ældre, er andelen mere end fem gange højere end for personer under 50 år. Udrykninger til brande udgør den klart overvejende del af redningsberedskabets reelle opgaver. Antallet af udrykninger til brand har været faldende over en årrække, men synes nu at stabilisere sig. Til gengæld må opgaver i forbindelse med vejrligshændelser forventes at stige. De globale klimaændringer vil også ramme Danmark, både når det gælder nedbør, temperatur, havniveau og ekstremt vejr. Redningsberedskabets assistancer retter sig mod større og mere alvorlige hændelser. Herudover er der et meget stort antal hændelser, som ikke er afspejlet i redningsberedskabets statistik. Til sammenligning udbetalte forsikringsselskaberne i perioden erstatninger til: ca brandskader ca skader som følge af vejrlig hvoraf ca var erstatninger for vandskader Tallene i statistikkerne vidner om liv, som er blevet påvirket og forandret, og om store værdier, der er gået tabt. Strategien sætter borgerne i centrum med det formål, at færre skal blive ramt af alvorlige ulykker. En målsætning om helt at fjerne risikoen for alvorlige ulykker vil være urealistisk, men gennem god forebyggelse kan vi sammen borgere, myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder m.fl. gøre risikoen og særligt de negative konsekvenser mindre. I perioden havde de kommunale redningsberedskaber tilsammen: ca opgaver i forbindelse med brand ca opgaver i forbindelse med vejrlig hvoraf ca. 900 opgaver var i forbindelse med oversvømmelse 6

7 Omkomne som følge af brand pr indbyggere i Danmark, Norge, Sverige og Finland ,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0, Danmark Norge Sverige Findland Kilde: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, og Omkomne som følge af brand pr indbyggere i Danmark, Norge, Sverige og Finland

8 Fokus på alvorlige ulykker brande, stærke storme og oversvømmelser Forebyggelse i bred forstand handler om at undgå eller reducere antallet af uønskede hændelser og, hvis der alligevel opstår en krisesituation, at begrænse konsekvenserne. Strategien fokuserer på alvorlige ulykker, som kan ramme borgerne direkte, og hvor konsekvenserne kan være indgribende og langvarige. Det drejer sig i første omgang om brande, stærke storme og oversvømmelser, men tankegangen og metoderne er generelle og kan derfor i vidt omfang overføres til andre hændelsestyper, ligesom der kan hentes inspiration fra forebyggelsesarbejdet på andre områder. Strategien har et tydeligt borgerperspektiv med vægt på tryghed og større inddragelse af borgere og virksomheder som ressource. Her spiller kommunerne og de kommunale beredskaber en afgørende rolle, da de står for den lokale kontakt med borgere og virksomheder. Statslige og kommunale myndigheder, virksomheder, civilsamfundets organisationer m.fl. har væsentlige opgaver med henblik på at sikre opfyldelsen af strategiens mål. Hvis forebyggelsen skal have en større effekt, må indsatsen være helhedsorienteret og have høj prioritet både på tværs af statslige myndigheder og forvaltningsgrene i kommunerne og ved at inddrage det lokale, civile samfund. Mange af de tiltag, der støtter op om strategien, forudsætter derfor et nært, tværgående samarbejde mellem myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og borgere. Hvorfor fokusere på brande, stærke storme og oversvømmelser? Beredskabsstyrelsens befolkningsundersøgelse om danskernes risikoopfattelse fra maj 2016 viser, at mange borgere er opmærksomme på, at Danmark kan blive ramt af store ulykker og katastrofer. Hele 78 % mener således, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at Danmark inden for de kommende fem år bliver ramt af ekstremt vejr. Alvorlige hændelser som følge af vejrlig er samtidig hændelser, som borgerne er bekymrede for, at beredskabet har svært ved at håndtere. Denne bekymring gælder ligeledes, når det drejer sig om terror og cyberangreb. Mange er ligeledes opmærksomme på, at brande og eksplosionsulykker kan indtræffe, men her er der større tillid til, at der er et effektivt beredskab til at håndtere sådanne hændelser. Således oplever 70 % af befolkningen, at Danmark har et beredskab til at klare brande og eksplosioner. Det samme gør sig gældende for 58 % af danskerne, når det drejer sig om transportulykker. Overordnet viser befolkningsundersøgelsen, at borgerne generelt oplever, at beredskabet i Danmark er klar til at håndtere de forskellige hændelser, der kan ramme Danmark, når det handler om de store ulykker og katastrofer omend tilliden til beredskabet på visse områder godt kunne være større. Strategien stiller skarpt på brande, stærke storme og oversvømmelser, fordi det er tre hændelsestyper, som kan have omfattende, langvarige og nogle gange fatale konsekvenser for den enkelte, men hvor borgerne har gode muligheder for selv at forebygge, at de bliver ramt, eller kan gøre meget for at begrænse de negative konsekvenser. Samtidig er der tale om nogle konkrete hændelsestyper, som de fleste kender til og har oplevet, hvilket er et godt udgangspunkt, når borgerne skal inddrages mere aktivt i den forebyggende indsats. 8

9 Beredskabsstyrelsen National Forebyggelsesstrategi Hvorfor er borgerne vigtige, når der indtræffer alvorlige ulykker? Når strategien sætter borgerne i centrum, er det også for at understrege, at borgerne skal betragtes som en stor og vigtig ressource både før, under og efter alvorlige ulykker. Her lægges vægt på tre kendetegn: Borgerne er altid til stede Når der opstår ulykker, er der næsten altid andre mennesker i nærheden. Politi, brandvæsen og ambulancer har en responstid, som i de fleste tilfælde er på under 15 minutter, men det kan være kostbare minutter, når det drejer sig om alvorlige ulykker. Familiemedlemmer eller naboer er i langt de fleste tilfælde tættere på end den nærmeste brandstation eller ambulance. Borgerne er en aktiv og kompetent ressource, som i mange situationer vil kunne yde en afgørende hjælp, inden det professionelle beredskab når frem. Et eksempel, som viser potentialet, er de akuthjælperordninger, der er oprettet i flere regioner, som er baseret på frivillige og har særligt fokus på akuthjælp ved hjertestop. Vi ser også, at borgere redder andre borgere i tilfælde af brand og eksplosioner. Borgerne er spontant hjælpsomme Erfaringer fra ulykker og krisesituationer viser, at mange udviser en spontan hjælpsomhed over for medborgere i nød. Det skete f.eks. under det ekstreme snevejr på Bornholm i julen 2010, og da landet blev ramt af de kraftige storme Allan og Bodil i oktober og december I sådanne situationer ses det ofte, at mennesker rykker tættere sammen. I 2013 brugte mange hashtagget #husly på Twitter og åbnede deres hjem for medborgere, der var strandet på grund af stormvejret. Via førstehjælpskurser har mange tusinde danskere desuden kvalificeret sig yderligere til at kunne gøre en forskel, hvis de skulle blive stillet over for en ulykkessituation. Borgerne kan bidrage til at undgå eller begrænse konsekvenserne af ulykker Det er helt naturligt, at man gerne vil passe på sig selv, sine nærmeste, sine ejendele og bolig. Det betyder bl.a., at borgerne har en klar egeninteresse i at forebygge eller reducere konsekvenserne af alvorlige ulykker. Samtidig viser erfaringerne fra virkelige hændelser, at borgerne reagerer hurtigt, f.eks. når der er fare for skader under et skybrud. Endelig kan borgerne i en krisesituation yde værdifuld hjælp til myndighederne, fordi de ofte har kendskab til lokale forhold og situationen på stedet, ligesom de måske kan bidrage med erfaringer fra tidligere hændelser. Borgernes tilstedeværelse, hjælpsomhed og egeninteresse er således et godt afsæt for at styrke den samlede forebyggende indsats over for alvorlige ulykker. 9

10 Strategiens mål Centralt i forebyggelsesstrategien er ønsket om at nyttiggøre det store potentiale, der er i befolkningen, når det gælder om at passe godt på sig selv og hjælpe hinanden og herved bidrage til at skabe større tryghed og styrke det samlede beredskab i samfundet. Strategien er bygget op om to overordnede mål: 1. Færre døde og tilskadekomne og færre udgifter til skader i forbindelse med brande, stærke storme og oversvømmelser Risikoen for, at brande og hændelser i forbindelse med voldsomt vejr skader borgernes liv, helbred, velfærd og ejendom skal reduceres. Det kan bl.a. ske gennem: Målrettet information om, hvad borgere og virksomheder kan gøre for at forebygge, at alvorlige ulykker sker, og hvad man kan gøre for at reducere konsekvenserne, hvis de sker. Øget fokus på de menneskelige relationer og berøringsflader, som civilsamfundets organisationer har til særligt sårbare og udsatte borgere, for at få udbredt strategien bedst muligt. Lettere adgang til varsling og råd om, hvad borgere og virksomheder kan gøre, hvis der opstår krisesituationer, så brande og ekstreme vejrhændelser ikke får unødigt store eller langvarige konsekvenser. Prioritering af tiltag med fokus på særlige målgrupper, herunder ældre, socialt udsatte og andre mindre ressourcestærke befolkningsgrupper. Udarbejdelse af kommunale planer for forebyggelse og risikoreduktion målrettet borgere og virksomheder med afsæt i en national vejledning. Der foregår allerede et stort arbejde med at forebygge ulykker. Således arbejder en række netværk, foreninger, organisationer, virksomheder og myndigheder med mange forskellige forebyggelsestiltag. Forebyggelsesstrategien skal bidrage til et bredere samarbejde og skabe grundlag for bedre koordination og erfaringsudveksling blandt aktørerne og være retningsgivende for videreudvikling af eksisterende initiativer og udviklingen af nye tiltag, som kan fremme de overordnede mål. Sydhavn Skole eksempel på brand med betydelige omkostninger for samfundet 10

11 Beredskabsstyrelsen National Forebyggelsesstrategi Københavns Kommune opførte i 2012 Sydhavn Skole, som skulle åbne i april Den 26. november 2012 brændte store dele af skolens hovedbygning. Det betød mere end to års forsinkelse for skolens åbning, hvilket bl.a. indebar undervisning i midlertidige bygninger. Branden medførte meget store omkostninger for kommunen, som måtte betale 100 mio. kr. alene som selvrisiko. Hertil kom en række betydelige følgeomkostninger, bl.a. lokaleleje og andre driftsmæssige udgifter m.v. En forebyggende indsats i forbindelse med byggeriet kunne sandsynligvis have begrænset skadernes omfang. 11

12 Det skal bemærkes, at der i staten, regionerne og kommunerne er iværksat en række initiativer, som også har et forebyggende sigte, men som ikke nødvendigvis forudsætter en direkte involvering af borgere og virksomheder. Disse initiativer omfatter f.eks. infrastrukturprojekter og klimatilpasningsprojekter. Fokusområder for målsætningen om færre døde og tilskadekomne og færre udgifter til skader i forbindelse med brande, stærke storme og oversvømmelser I arbejdet med at nedsætte antallet af branddøde i Danmark skal der være særligt fokus på, at antallet af omkomne målt pr indbygger i løbet af en tiårig periode nedbringes til et niveau, der ikke er højere end gennemsnittet af niveauet i Norge og Sverige. Ligeledes skal der være fokus på tiltag, som kan sikre, at store brande og andre ulykker herunder også konsekvenser af vejrligshændelser i mindst muligt omfang påvirker kritiske samfundsfunktioner. Endelig bør der også være fokus på at sikre, at uerstattelige kulturværdier ikke går tabt som følge af brand eller andre hændelser. 2. Øget risikobevidsthed og mere handlekraft, selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolkningen før, under og efter alvorlige ulykker og katastrofer Borgerne skal i højere grad inddrages og anerkendes som en kompetent og aktiv ressource i samfundets beredskab. Borgernes risikobevidsthed og deres evne og muligheder for at tage vare på sig selv og hinanden, når der indtræffer alvorlige ulykker, skal derfor styrkes. Øget indsats efter nærhedsprincippet med særligt fokus på lokale netværk og uformelle relationer, som kan inddrages før, under og efter alvorlige ulykker og ekstreme hændelser. Øget fokus på, hvordan man som borger kan forbedre sine egne generelle færdigheder, f.eks. inden for viden om beredskabets virkemåde, førstehjælp, brandforebyggelse og generel forebyggelse, så man bliver fortrolig med, hvordan man bedst griber ind og hjælper til, hvis det skulle blive nødvendigt. Fokusområder for målsætningen om øget risikobevidsthed og mere handlekraft, selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolkningen før, under og efter alvorlige ulykker og katastrofer Samfundet skal blive bedre til at forebygge ulykker og katastrofer. Det kan ske ved at opsamle, systematisere og udbrede viden og erfaringer fra brande og andre ulykker. Beredskabet skal fremadrettet have øget fokus på indsamling af viden og analyse af hændelser med henblik på at styrke forebyggelsesindsatsen. Evidens i data og analyser er afgørende for en målrettet forebyggelsesindsats. Målet om at øge borgernes evne til at forebygge brand og andre ulykker og reagere herpå er gennemgående for ovenstående målsætninger og et middel til at forebygge tab af menneskeliv, værdier og arbejdspladser i Danmark. Målet kan understøttes af en række tiltag, herunder bl.a.: Styrket, koordineret information, som kan bidrage til at øge borgernes risikobevidsthed i forhold til hændelsestyper, der kan føre til alvorlige ulykker og krisesituationer særligt de hændelsestyper, hvor borgernes egen indsats kan have afgørende betydning. 12

13 Kommunerne og civilsamfundets organisationer som primær indgang til den borgernære forebyggelse Kommunerne vil i kraft af deres rolle som politiske og forvaltningsmæssige enheder og med den tætte kontakt til borgerne spille en central rolle for implementeringen af forebyggelsesstrategien. Det er ikke mindst her, borgerne bor og arbejder, og herfra deres liv udgår. Gennem en lang række services f.eks. børnepasning, skoler, ældrepleje, socialforsorg, miljø- og teknikopgaver, forsyningsopgaver og redningsberedskab sikrer kommunerne en stabil, sikker og tryg ramme for borgere og virksomheder. For at løse de forskellige opgaver bedre fokuseres der i disse år i stigende grad på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på tværs af offentlige og private aktører og med inddragelse af borgere og civilsamfundsorganisationer. Også på det forebyggende område er der god grund til at tænke i og italesætte nye samarbejdsformer og -relationer. Styrket forebyggelse gennem samskabelse På kommunalt plan er samarbejde med lokalsamfundet og borgerne essentielt, og der er stort fokus på, hvordan det kan udvikles og forbedres. I denne sammenhæng ses begrebet borgerinddragelse i stigende grad udskiftet med borgerdeltagelse, og et af de mest centrale temaer i udviklingen af samarbejdsrelationerne og opgaveløsningen er begrebet samskabelse. Samskabelse kan ses som en videreudvikling af borgerinddragelsestanken, hvor myndigheder i samarbejde med borgere, virksomheder og lokalsamfund generelt herunder organisationer og foreninger udvikler en fælles løsning på en given lokal udfordring. Der arbejdes (eller skabes) sammen med og ikke for borgerne. Målet er, at borgerne bliver medskabere af deres egen sikkerhed, tryghed og velfærd. 13

14 Eksempler på lokale samarbejdsrelationer og netværk Der samarbejdes på lokalt niveau på mange forskellige niveauer om mange forskellige opgaver og udfordringer. Der ses desuden dannelse af forskellige foreninger og lokale, frivillige netværk, nogle ganske uformelle og især med vægt på sociale aspekter og/eller tryghedsfremmende formål, andre mere formaliserede og centreret om praktiske formål til fællesskabet bedste. Her er nogle eksempler på projekter med forskellige forebyggende og tryghedsskabende formål, der gennemføres i samarbejde mellem forvaltningsgrene, sektorer og fagområder på tværs af offentlige og private aktører og med inddragelse af borgere og civilsamfund. Tryghedsambassadører Aalborg Kommune Koncept, hvor medarbejdere i Hjemmepleje Aalborg uddannes til at skabe tryghed for de ældre borgere og forebygge, at der sker ulykker i deres hjem. Formål: At skabe større tryghed og forebygge, at der sker ulykker i ældre borgeres hjem. I Aalborg Kommune har man sat fokus på tryghed og sikkerhed i de ældre borgeres hjem ved at uddanne medarbejdere i hjemmeplejen til sammen med den ældre borger at se på, hvilke risici der er i hjemmet. Der tilbydes de ældre et Tryghedstjek, hvor der bl.a. opsættes røgalarm, hvis der ikke er installeret en i forvejen. Indebærer samarbejde mellem Hjemmepleje Aalborg, FOA, AOF og Beredskabscenter Aalborg, og TrygFonden yder støtte. Højvandssikring Halsskov Samarbejdsprojekt initieret af Slagelse Kommune. Formål: Sikre kvarteret Halsskov i Korsør mod oversvømmelser fra havet. Kvarteret er udpeget som et særligt risikoområde. Slagelse Kommunes ca. 180 km kystlinje gør højvandssikring og det at forebygge oversvømmelser til et naturligt led i den kommunale klimaplan. Med kommunens støtte har grundejerne startet en proces med at danne lokale digegrupper og udvælge forslag til løsninger sammen med rådgivende ingeniørfirmaer og arkitekter. Herudover involverer projektsamarbejdet forsyningsselskaber, det lokale beredskab, Kystdirektoratet, private fonde m.fl. 14

15 Nabohjælp Koncept udviklet af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Formål: Forebygge kriminalitet og skabe tryghed i boligområder, der er særligt belastede af indbrud og kriminalitet. Engagere borgere i dannelsen af lokale netværk for at undgå indbrud, mindske kriminalitet og øge tryghed. Indebærer samarbejde mellem borgere, lokale foreninger, politiet og relevante fagpersoner, f.eks. låsesmede. 112-akuthjælperordninger Førstehjælpsordning udviklet af Region Nordjylland og implementeret i flere andre regioner. Formål: Styrke den præhospitale indsats i geografisk afgrænsede områder, hvor ambulancer og andre præhospitale enheder kan være længe undervejs. Supplere ambulancetjenesten ved akut opstået sygdom, hjertestop og mindre skader, indtil den præhospitale assistance ankommer. Baseret på frivillige med uddannelse i bl.a. udvidet førstehjælp og brug af hjertestarter. Indebærer samarbejde mellem borgere, Region Nordjyllands AMK- Vagtcentral og administrationen i Den Præhospitale Virksomhed samt personalet på de præhospitale, kørende enheder. Brandsikker Bolig Hillerød Kommune Brandforebyggelseskoncept udviklet i samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber med støtte af TrygFonden. Implementeret i en lang række kommuner. Formål: Forebygge brand i private boliger med særlig fokus på svage ældre og andre mindre ressourcestærke grupper. I Hillerød Kommune har man i lighed med flere andre kommuner implementeret Brandsikker Bolig via et tværfagligt samarbejde. Ældre borgere visiteres og screenes gennem hjemmeplejen, og sammen med hjemmeplejen gennemfører Falck brandforebyggende hjemmebesøg, hvor der opsættes røgalarmer og informeres om brandforebyggelse i boligen generelt. Indebærer samarbejde mellem kommunen, herunder redningsberedskabet og ældreområdet, og Falck. 15

16 Lokale planer for forebyggelse og risikoreduktion Kommunerne udarbejder i dag planer for den risikobaserede dimensionering af deres redningsberedskaber. Planerne tager højde for at afhjælpe de hændelser, som man forudser kan opstå i lokalsamfundet. Den risikobaserede dimensionering tager kun i begrænset omfang højde for risikoreduktion, og for hvordan uønskede hændelser kan undgås. Beredskaberne kan fremme arbejdet med forebyggelse ved at udarbejde en egentlig forebyggelsesplan, der med baggrund i de aktuelle risici og stedfundne hændelser danner rammen for en målrettet og prioriteret forebyggelsesindsats. Forebyggelsesplanerne skal forholde sig til de organisatoriske kapaciteter i lokalsamfundet, dvs. borgere, virksomheder, foreninger m.v., og de fysiske kapaciteter i form bygninger og infrastruktur. Community Risk Reduction Ved udarbejdelsen af forebyggelsesplaner vil kommunerne bl.a. kunne finde inspiration i en arbejdsmetode, som i en årrække har været anvendt i USA og Storbritannien. Metoden kaldes Community Risk Reduction (CRR). CRR indebærer identifikation og prioritering af risici efterfulgt af en koordineret anvendelse af ressourcer til at minimere sandsynligheden for og/eller de negative konsekvenser af ulykker. Det skal forstås som en helhedstænkning af beredskabet, hvor den primære indsats består i at forebygge brande og ulykker, og hvor man ved siden af det har en opgave med at håndtere de ulykker, som man ikke har formået at forebygge i tilstrækkelig grad. Forebyggelsesplanerne ses som en afgørende forudsætning for at forebygge ulykker og katastrofer eller reducere de negative følgevirkninger, hvis de finder sted. 16

17 Digitalisering af beredskabet har sat borgeren i centrum Beredskabet er ligesom alle andre dele af samfundet blevet digitaliseret. Andelen af husstande med smartphones er ifølge Danmarks Statistik steget fra 33 pct. i 2011 til 77 pct. i Udviklingen har ændret borgerens rolle som aktør i det samlede samfunds krisestyring af større ulykker og katastrofer radikalt. Med en smartphone i hånden kan enhver nu lynhurtigt sprede billeder, tekst og film, og alle kan dermed dele information, der kan føre til handlinger, der kan reducere eller øge konsekvenserne af kriser. Potentialet er stort for at gøre krisehåndtering til en sag for alle. Eksempelvis, når der skal skabes overblik over oversvømmelserne efter et skybrud, spredes kriseinformation fra myndighederne eller korrigeres fejlagtige oplysninger på sociale medier. Udbredelsen af mobiltelefoner og andre mobile platforme har derudover også markant øget myndigheders og øvrige beredskabsaktørers mulighed for at få budskaber hurtigt og mere effektivt ud til borgerne uden mellemled. Borgernes muligheder for at blive bevidste digitale medspillere i forhold til deres egen og andres sikkerhed skal understøttes, og myndigheder og virksomheder skal udnytte de teknologiske muligheder for at nå borgerne via de sociale medier og på deres mobile platforme i krisesituationer. 17

18 Forudsætninger og principper I forhold til de forskellige tiltag, som kan støtte op om strategiens målsætninger, skal der her peges på nogle overordnede forudsætninger og principper vedrørende ressourcer, sektoransvar og nærhed. Ressourcer Udviklingen og gennemførelsen af tiltag, som skal støtte op om strategiens overordnede mål, kræver, at de fornødne ressourcer er til stede: Menneskelige, vidensmæssige og økonomiske. Menneskelige ressourcer: Borgerne er en særlig vigtig ressource, hvis fulde potentiale som en aktiv del af det forebyggende arbejde langt fra er udnyttet. Herudover er medarbejderne i relevante myndigheder, organisationer m.v., der arbejder med forebyggelse, naturligvis en central ressource, ligesom frivillige også skal inddrages i det forebyggende arbejde. Vidensmæssige ressourcer: En grundlæggende forudsætning for at nå målene er også, at de forskellige tiltag og initiativer, der iværksættes, har en positiv effekt i forhold til målsætningerne med andre ord, at de virker. Forebyggelsesarbejdet skal derfor baseres på viden. Viden om adfærd og om, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Økonomiske ressourcer: Som udgangspunkt skal den økonomiske finansiering af tiltag i forbindelse med strategiens implementering ske inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer hos de berørte myndigheder m.v. I denne sammenhæng er det dog vigtigt at være opmærksom på mulighederne for at søge om støtte via fonde, offentlige puljer og lign. til udviklings- og pilotprojekter og gennemførelse af konkrete tiltag. Sektoransvar I Danmark arbejder myndighederne med et princip om sektoransvar. Det betyder, at den myndighed, organisation eller institution, som til daglig har ansvaret for et område, også har ansvaret for området før, under og efter en større ulykke eller katastrofe. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en række hændelser ikke har nogen entydig forankring inden for et specifikt myndighedsområde, hvorfor der må være særligt fokus på den enkeltes adfærd. Sektoransvaret fordrer naturligvis procedurer for samarbejde og koordination mellem myndigheder og øvrige samarbejdsparter. Samarbejdet er vigtigt før, under og efter en alvorlig ulykke. Strategien ændrer ikke ved den eksisterende ansvarsfordeling, når det gælder forebyggelse af alvorlige ulykker og katastrofer. Myndigheder skal således heller ikke igangsætte initiativer og tiltag, som har overlap til andre sektorer end myndighedens eget, uden at der forinden er enighed om dette blandt de involverede parter. Overordnet er det en forudsætning, at relevante myndigheder, organisationer, virksomheder m.v. inden for deres respektive sektorer og i samarbejde med borgerne støtter op om de overordnede mål, hvis strategien skal blive en succes. Nærhed Nærhed er vigtigt i forhold til myndighedernes opgaver i forbindelse med alvorlige hændelser, idet beredskabsopgaver bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det laveste organisatoriske niveau, der hensigtsmæssigt kan løse opgaven. Endvidere er nærhedsprincippet centralt i forhold til ambitionen om at sætte borgerne i centrum. Øget risikobevidsthed, handlekraft, selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolkningen opnås kun gennem uddannelse og direkte dialog mellem myndigheder og borgere. Det kan ske via lokalt netværksarbejde og facilitering af ændringer i borgernes adfærd. Men uddannelse kan ikke stå alene, og dialog skal omsættes til lokal handling. Dette kræver lokal forankring og initiativ, der skal støttes op om løbende, hvis et øget borgeransvar og borgerdeltagelse skal realiseres. Desuden er det vigtigt, at informationstiltag og dialogform tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov for også at kunne sikre et fokus på sårbare og særligt udsatte befolkningsgrupper. 18

19 Fokusområder i det videre arbejde For at igangsætte en udvikling hen mod opfyldelsen af de overordnede mål og konkrete målsætninger skal vi indhente, systematisere og udvikle viden og via samarbejde omsætte vores viden i praksis gennem handling. Der er tale om en fortsat proces, hvori der også indgår evaluering af de initiativer, der tages, med henblik på løbende tilpasning af indsatsen. Viden God forebyggelse manifesterer sig i ting, der ikke sker. Det kan derfor være vanskeligt helt præcist at dokumentere effekten af konkrete forebyggende tiltag. Man kan f.eks. måle sig frem til, at færre omkommer i brande, men om det skyldes det ene eller det andet tiltag er sværere at afgøre. Statistiske udsving fra det ene år til det andet betyder desuden, at man må have en forholdsvis lang tidsperiode at måle over for at være sikker på, at en udvikling kan betegnes som signifikant. De metoder, der i dag anvendes i det forebyggende arbejde, bygger i høj grad på erfaringer, som er opbygget gennem lang tid. Men ind imellem er der brug for at stille spørgsmål til de vante rutiner, at gå nye veje og lade sig inspirere af løsninger, som andre har fundet frem til. Det kræver bl.a. en systematisk tilgang til at registrere data, indhente know-how og integrere forskningsresultater fra ind- og udland. Mere og bedre viden på forebyggelsesområdet er derfor et fokusområde i det videre arbejde. Det kræver en vidensbaseret tilgang, hvis der skal sikres tilstrækkelig kvalitet og rigtig prioritering i initiativer og metoder. Og der skal fokuseres på best practice for herigennem at styrke udviklingen på området og øge effekten af indsatser og initiativer. Mere konkret viden om risikoadfærd og omstændigheder ved alvorlige ulykker kan bl.a. sikres via forbedret dataindsamling. Her er der allerede iværksat initiativer, bl.a. i forhold til redningsberedskabets dataregistreringssystem (ODIN), hvor mulighederne for at registrere forebyggelsesrelevant data er forbedret. Herudover er der igangsat forskningsprojekter med fokus på effekten af forebyggelse, ligesom der er etableret et tættere samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, politiet og andre samarbejdsparter om at sikre mere viden om brandårsager. Disse tiltag skal videreføres, og lignende initiativer fremmes. Beredskabsstyrelsen gennemfører desuden befolkningsundersøgelser, herunder bl.a. om danskernes risikoopfattelse i forhold til større ulykker og katastrofer samt om adfærd i forbindelse med brand. Sådanne undersøgelser tilvejebringer vigtig viden, som skal inddrages i det forebyggende arbejde. 19

20 Beredskabsstyrelsen National Forebyggelsesstrategi Samarbejde Beredskabsstyrelsen har ansvaret for det statslige redningsberedskab med forsvarsministeren som øverste ansvarlige, og kommunerne er ansvarlige for det kommunale beredskab. Megen viden, som er baseret på erfaringer, er samlet hos disse myndigheder, men en lang række aktører inden for andre myndighedsområder og sektorer, organisationer, foreninger, virksomheder m.fl. besidder en viden og har erfaringer, som er væsentlige for at kunne målrette det forebyggende arbejde med henblik på at nedsætte antallet af alvorlige ulykker og begrænse konsekvenserne af dem. Og hertil kommer bidrag fra forskningsverdenen, særligt den praksisbaserede forskning, der kan bidrage med ny relevant viden om, hvilke forebyggelsestiltag der virker på hvem, og hvordan de forskellige forebyggende indsatser bedst organiseres og implementeres. 20 I relation til samarbejde på tværs af sektorer vil et tættere samarbejde mellem f.eks. social-, ældre- og sundhedsområdet kunne hjælpe til med at identificere særlige risikogrupper, herunder blandt ældre borgere og andre med særlige plejebehov, funktionsnedsættelse, misbrugsproblemer eller socialt udsatte på anden måde. Et sådant samarbejde indgår allerede som en central del af brandforebyggelseskonceptet Brandsikker Bolig, og lignende tværsektorielle og tværfaglige samarbejdsformer bør fremadrettet i højere grad indtænkes i det forebyggende arbejde. Det internationale samarbejde spiller også en væsentlig rolle i forhold til erfaringsudveksling og gensidig inspiration på det forebyggende område, idet flere lande ofte ser de samme problemstillinger på stort set samme tidspunkt. Herunder skal særligt fremhæves det nordiske samarbejde mellem myndigheder, organisationer og foreninger på det brandforebyggende område.

21 Et styrket samarbejde mellem alle relevante aktører på tværs af sektorer og faggrænser og ikke mindst med inddragelse af civilsamfundets organisationer er et helt centralt fokusområde i det videre arbejde. Det er således en ambition med strategien at understøtte et bredt samarbejde for herved at sætte såvel myndighedernes som alle øvrige relevante aktørers faglighed og kompetencer i spil, så bedst mulig synergi opnås. Herudover vil ønsket om at styrke borgerinddragelsen samskabelsen med borgerne kræve lokal forankring og løbende facilitering af relevante aktiviteter i f.eks. grundejerforeninger, boligforeninger, haveforeninger, vejlav og andre lokalforeninger. Via deres lokale tilstedeværelse kan de civilsamfundsbaserede organisationer danne et grundlag for lokale fællesskabers egne aktiviteter, ligesom der vil kunne skabes sammenhæng til og koordinering med myndighederne. Handling Der har gennem en årrække været gennemført en række initiativer og kampagner på forebyggelsesområdet. Som eksempler kan nævnes Brandsikker Bolig, Robust Borger, Ild en farlig ven og Lær om brand. Disse aktiviteter videreføres og udbygges i et samarbejde mellem de involverede aktører, således at de afspejler dagens behov, og udviklingen af lignende initiativer skal fremmes. Udenlandske erfaringer peger på, at koordinerede, ensartede budskaber rettet mod udpegede målgrupper er vigtige for at opnå effekt af forebyggelsesinitiativerne. Det vil endvidere være en målsætning at udbygge arbejdet med forebyggelse til at omfatte andre relevante hændelsestyper i det nationale risikobillede. De nye digitale muligheder med udbredelsen af smartphones og andre mobile platforme skal i videst mulig udstrækning udnyttes i det forebyggende arbejde. På vidensområdet er der igangsat aktiviteter, der bl.a. skal give os mere indsigt i adfærd og årsagssammenhænge. Det drejer sig bl.a. om forbedret dataregistrering, vidensprojekter med fokus på brandårsager, forskningsprojekter med fokus på effekten af forebyggelse og befolkningsundersøgelser vedrørende risikoopfattelse og adfærd. Disse tiltag skal videreføres og lignende initiativer fremmes særligt på de indsatsområder, hvor vi i dag savner viden. 21

22 Implementering og opfølgning Beredskabsstyrelsen har ansvaret for at implementere strategien inden for eget myndighedsområde samt for at koordinere og facilitere implementeringen af strategien i samarbejde med øvrige myndigheder og alle andre relevante samarbejdsparter. Beredskabsstyrelsen vil udvikle og iværksætte initiativer, ligesom styrelsen vil søge at fremme et bredt samarbejde mellem myndigheder, organisationer, foreninger, erhverv m.fl. med henblik på at udvikle og koordinere forebyggelsen af alvorlige ulykker. Nationalt forum for forebyggelse af ulykker For at skabe et fundament for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, dialog og erfaringsudveksling samt sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer på forebyggelsesområdet er et centralt tiltag i strategien oprettelse af et nationalt forum for forebyggelse af ulykker med deltagelse af en bred kreds af myndigheder og relevante aktører, herunder civilsamfundets organisationer. Forummet vil ikke være et beslutningsorgan, men tjene som samlingspunkt og inspirationsforum for arbejdet med at forebygge ulykker og katastrofer inden for rammerne af den nationale forebyggelsesstrategi og til fremme af udviklingen af en aktiv beredskabskultur i befolkningen, således at borgerne individuelt og i fællesskaber bliver mere risikobevidste, handlekraftige, selvhjulpne og hjælpsomme i forhold til at forebygge og håndtere alvorlige ulykker. De deltagende myndigheder og øvrige aktører får her mulighed for at dele erfaringer og viden i forhold til konkrete udfordringer og drøfte idéer og oplæg til videreudvikling af eksisterende tiltag og udvikling af nye initiativer. Beredskabsstyrelsen vil lede og facilitere det nye forum og stå for afholdelsen af jævnlige møder. Alle relevante myndigheder og øvrige aktører, herunder civilsamfundsorganisationer, vil blive indbudt til at deltage. På de følgende sider findes et katalog med forslag til tiltag, der kan støtte op om målene i den nationale forebyggelsesstrategi. For at operationalisere det videre arbejde vil Beredskabsstyrelsen i samarbejde med relevante samarbejdsparter i regi af det nationale forum for forebyggelse af ulykker arbejde videre med dette katalog med henblik på at skabe fremdrift i og prioritere det forebyggende arbejde. Opfølgning Ligesom en bred forankring af det forebyggende arbejde er en grundlæggende forudsætning, er opfølgning på målene og de konkrete tiltag nødvendig for at kunne sikre, at udviklingen går i den rigtige retning. I forhold til de konkrete tiltag og initiativer, som er eller vil blive igangsat, vil der derfor være behov for en løbende opfølgning med inddragelse af de relevante parter. Den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer, som hermed fremlægges, udgør ikke en universalløsning. Men strategien udgør en ramme for det videre forebyggelsesarbejde og kan dermed bidrage til at gøre andre prioriteringer nemmere og til at sikre konsistens, bedre overblik og mere solid forankring af kommende beslutninger. Beredskabsstyrelsen vil tage inititativ til, at forebyggelsesstrategien og arbejdet hermed evalueres inden udgangen af Evalueringen vil ske i samarbejde med de myndigheder og øvrige aktører, som har bidraget til implementering af strategien. 22

23 Idé- og initiativliste Nedenstående idé- og initiativliste er et katalog med forslag til tiltag, der kan støtte op om målene i den nationale forebyggelsesstrategi. De nævnte idéer og initiativer er organiseret under overskrifterne Samarbejde, Viden og Handlinger. Udvalget af initiativer og rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering. I arbejdet med implementeringen af strategien kan nogle initiativer således udgå, mens andre kan komme til afhængigt af samfundsudviklingen og de aktuelle udfordringer. Det er, som tidligere fremhævet, en forudsætning, at initiativer, der har overlap og snitflader i forhold til flere myndighedsområder, kun kan igangsættes, når der opnådet enighed mellem de involverede parter om dette. Alle tiltag, som ønskes igangsat, skal således aftales mellem de relevante samarbejdsparter, og der skal udarbejdes projektbeskrivelser, som skal godkendes af de involverede myndigheder m.v., herunder også vedr. finansiering. Der lægges op til et bredt samarbejde mellem myndigheder, organisationer, foreninger og andre relevante aktører på tværs af fagområder og sektorer. Alle myndigheder, organisationer, foreninger m.v., der har været repræsenteret i arbejdsgruppen og følgegruppen i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale forebyggelsesstrategi, inviteres til at deltage i udvikling og gennemførelse af tiltagene. Herudover kan andre aktører inddrages, når dette er relevant. Sammensætningen og antallet af deltagere vil bero på typen af det enkelte tiltag. Samarbejde Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at etablere et forum med deltagelse af myndigheder, organisationer, foreninger og andre relevante aktører Nationalt forum for forebyggelse af ulykker. Forummet skal mødes regelmæssigt og kan i øvrigt tjene som netværk og kontaktnet i det løbende arbejde for at fremme forebyggelse af ulykker og katastrofer inden for rammerne af den nationale forebyggelsesstrategi. Fokus i dette forum skal være på at: - Styrke samarbejdet mellem alle relevante aktører på tværs af sektormyndigheder, organisationer, virksomheder og i forhold til civilsamfundets organisationer. - Fremme et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet om data af relevans for forebyggelse af brand og ulykker generelt i relation til brand særligt med hensyn til mulighederne for at tilvejebringe data vedr. adfærd og omstændigheder ved dødsfald og alvorlig tilskadekomst. - Styrke koordinationen af informationskampagner om forebyggelse af brand og andre ulykker i forhold til de forebyggende budskaber samt i relation til udpegede risikogrupper og andre målgrupper. - Øge inddragelsen af borgerne og herunder frivillige i det forebyggende arbejde. Der fastholdes fokus på det nordiske samarbejde og erfaringsudveksling vedrørende forebyggelse af brand og andre ulykker inden for rammerne af den nationale forebyggelsesstrategi. Forslaget har afsæt i anbefaling fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Viden Beredskabsstyrelsen ajourfører løbende Nationalt Risikobillede med inddragelse af relevante myndigheder m.fl. Beredskabsstyrelsens undersøgelse om borgernes risikoopfattelse, Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer, gentages med passende intervaller. Beredskabsstyrelsens og TrygFondens befolkningsundersøgelse om brandsikkerhed i private boliger med fokus på røgalarmer og borgernes brandadfærd, Brandsikkerhed, gentages med passende intervaller. 23

24 Samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen og politiet m.fl. om brandårsagsefterforskning/brandundersøgelser, særligt i relation til dødsbrande, videreføres og udbygges med inddragelse af relevante myndigheder og øvrige aktører. Viden om brande, hvor mennesker omkommer eller kommer alvorligt til skade, samt større brande og mere specielle brande skal indsamles mere systematisk med henblik på at få bedre overblik over brandårsager og de omstændigheder, der kan føre til brand. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. styrket dataindsamling og vurdering fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Beredskabsstyrelsen tager initiativ til i samarbejde med andre relevante myndigheder at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet om registrering af data med relevans for brandforebyggelse, herunder særligt mulighederne for at tilvejebringe data om alvorlig tilskadekomst. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. styrket dataindsamling og vurdering fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Beredskabsstyrelsen samarbejder løbende med de øvrige nordiske lande på statistikområdet indenfor forummet Nordstat med henblik på at udveksle og udvikle data og gøre statistikkerne sammenlignelige, både hvad angår indhentning og udtræk. Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at undersøge, hvordan de forbedrede muligheder for registrering af forebyggelsesrelevant data i redningsberedskabets indrapporteringssystem (ODIN) optimalt kan nyttiggøres, herunder særligt i forhold til registrering af brandårsager og adfærd. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. styrket dataindsamling og vurdering fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Sammenhæng mellem redningsberedskabets indrapporteringssystem (ODIN) og andre registreringssystemer, som anvendes på redningsberedskabets område, herunder brandsynsregistreringssystemet (FRIDA), sikres bedst muligt. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. styrket dataindsamling og vurdering fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. På baggrund af problemer med bl.a. påsatte brande gennemføres en undersøgelse af, hvordan forebyggende driftsmæssige tiltag kan fremme brandsikkerheden på fællesarealer i og omkring etageejendomme. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater kan der udarbejdes vejledninger samt informations- og kampagnemateriale om gode eksempler på, hvordan f.eks. boligselskaber kan arbejde med brandforebyggende tiltag. Beredskabsstyrelsen vil i samarbejde med relevante myndigheder m.v. udarbejde en kortfattet beskrivelse, der redegør for initiativet og angiver samarbejdsparter og ansvarsfordeling. På baggrund af brande i boliger, hvor borgernes evne til at tage vare på egen sikkerhed er svækket, herunder også brande i boliger på plejehjem, døgninstitutioner og bosteder, gennemføres en undersøgelse med inddragelse af erfaringer fra udlandet, særligt de nordiske lande, om effekten af midlertidige tekniske løsninger som komfurvagter og mobile sprinkleranlæg hos borgere, hvis adfærd medfører en forhøjet risiko for, at brand opstår. Beredskabsstyrelsen vil i samarbejde med relevante myndigheder m.v. udarbejde en kortfattet beskrivelse, der redegør for initiativet og angiver samarbejdsparter og ansvarsfordeling. På baggrund af hyppig forekomst af elrelaterede brande i erhvervsbygninger gennemføres der en undersøgelse af, hvorvidt der i udlandet, herunder særligt de nordiske lande, har været en effekt af at indføre krav om regelmæssigt eftersyn af elinstallationer. Beredskabsstyrelsen vil i samarbejde med relevante myndigheder m.v. udarbejde en kortfattet beskrivelse, der redegør for initiativet og angiver samarbejdsparter og ansvarsfordeling. 24

25 Handlinger Kampagner Beredskabsstyrelsens forebyggelseskoncept Brandsikker Bolig videreføres og videreudvikles i samarbejde med relevante myndigheder og sektorer og med støtte fra TrygFonden. Der fastholdes et særligt fokus på forebyggende hjemmebesøg hos ældre og andre mindre ressourcestærke eller udsatte befolkningsgrupper. Konceptet udvikles som overordnet platform for Beredskabsstyrelsens kampagner og information om brandforebyggelse i hjemmet. Nyttiggørelsen af frivillige indtænkes. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. koordineret fokus på udvalgte målgrupper fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Røgalarmkampagner eksempelvis Kan du høre røgen? og RøgalarmPatruljen videreføres og videreudvikles. I forhold til brandsikkerheden i private boliger skal der fortsat være særligt fokus på kampagner og informationstiltag, der har til formål at få borgerne til at installere og afprøve røgalarmer i deres bolig. Udvikling af kampagnetiltag med det formål at styrke borgernes selvhjulpenhed og hjælpsomhed i tilfælde af alvorlige ulykker herunder eksempelvis videreudvikling af Beredskabsforbundets Robust Borger-koncept. Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at undersøge mulighederne for at udvikle informations- og kampagnemateriale målrettet unge, der lige er flyttet hjemmefra, som undersøgelser viser er mindre opmærksomme på brandsikkerhed. Information Beredskabsstyrelsen vil tage initiativ til udarbejdelse af borgerrettet information om forholdsregler i tilfælde af omfattende ulykkes- og katastrofesituationer. Herunder oprettes bl.a. et forebyggelsessite i regi af Sitet skal skabe et samlet overblik over forebyggelsesinformation fra myndigheder og andre relevante aktører med links til information på de pågældende myndigheders og aktørers egne hjemmesider m.v. Beredskabsstyrelsen vil tage initiativ til at undersøge mulighederne for at udvikle en tværsektoriel og myndighedsfælles mobil applikation til information vedr. forebyggelse af brand og andre ulykker. Beredskabsstyrelsens app Mobilvarsling, der kan varsle borgerne i tilfælde af større ulykker og katastrofer, videreføres i samarbejde med øvrige relevante myndigheder. Beredskabsstyrelsen vil via større inddragelse af frivillige udvikle et koncept for anvendelse af digitale frivillige for at understøtte borgernes mulighed for at blive medspillere i forhold til deres egen og andres sikkerhed og for generelt at styrke mulighederne for krisehåndtering. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. styrkelse af samfundets, virksomhedernes og den enkelte borgers resiliens og robusthed fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Uddannelse Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at undersøge mulighederne for at udvikle undervisningsmaterialer til skoler og gymnasier m.v. om forebyggelse af brand og andre ulykker. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. koordineret fokus på udvalgte målgrupper fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Beredskabsstyrelsen tager initiativ til at undersøge mulighederne for at udvikle undervisningsmaterialer til erhvervsskoler om forebyggelse af brand og andre ulykker. Forslaget har afsæt i anbefalingerne vedr. koordineret fokus på udvalgte målgrupper fra arbejdsgruppen om forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. 25

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer

National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer Udarbejdet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Fotos: Colourbox: Forside, side

Læs mere

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Arbejdsgruppen om forebyggelse Opgaver, arbejdet og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille

Læs mere

Arbejdsgruppen om forebyggelse/rsu. Opgave og anbefalinger

Arbejdsgruppen om forebyggelse/rsu. Opgave og anbefalinger Arbejdsgruppen om forebyggelse/rsu Opgave og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille konkrete forslag om forenkling og tilpasning

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg Baggrund Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet fra 2012 Aftalen om redningsberedskabet

Læs mere

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune Varde Kommune Beredskabspolitik for Varde Kommune 2014-2017 Sag 13-14365 Dok 115363-13 01.10.2013 sufa/vapl Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Formålet med beredskabspolitikken...2 1.2. Værdigrundlaget

Læs mere

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014 National forebyggelsesstrategi Nordisk CTIF møde Helsinki 9.-10. januar 2014 Politisk aftale om redningsberedskabet 2013-2014 27. september 2012: Høring om brandsikkerhed: Anbefaling af at opsætte nationale

Læs mere

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014 2014 Præsentation Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Pil Storm Giersing Kampagnekoordinator Ulrik Brandt Vidensmedarbejder 2/ Arbejdet skematisk set 3/ Arbejdet set for oven 4/ Beredskabscentre,

Læs mere

Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017

Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017 Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017 Præsentation Mads Dalgaard Seniorberedskabsmester Beredskabsstyrelsen, Kommune og Borger Arbejder med tilsyn og rådgivning af de kommunale

Læs mere

Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik

Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Godkendt i Aalborg Byråd 26. november 2018 Punkt 12. Kolofon: Miljø- og Energiforvaltningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... 2

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... 2 1 Danskernes Risikoopfattelse 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Sammenfatning... 3 2. Om undersøgelsen... 5 3. Befolkningens risikoopfattelse... 6 3.1 Bekymring for at forskellige hændelser

Læs mere

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Præsentation Ulrik Brandt Vidensmedarbejder Beredskabsstyrelsen, Center for Forebyggelse Administrerer regler for placering, indretning

Læs mere

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL... BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS

Læs mere

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK Kommunerne i Hovestadens Beredskab Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 4 Planlægningsgrundlag... 5 Forebyggelse... 5 Uddannelse... 6 Øvelser... 6 Evalueringer...

Læs mere

Beredskabspolitik. Københavns Kommune

Beredskabspolitik. Københavns Kommune Beredskabspolitik 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse.... 3 Planlægningsgrundlag... 4 Forebyggelse... 4 Uddannelse... 4 Øvelser... 4 Evalueringer... 5 Beredskabsplaner... 5 Bilag:

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Den nationale forebyggelsesstrategi

Den nationale forebyggelsesstrategi Den nationale forebyggelsesstrategi Natur- og Miljøkonferencen 27. maj 2019 National forebyggelsesstrategi National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer blev offentliggjort den 2. februar

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 1.4: Trygt Furesø 1 Trygt Furesø Furesø s strategi og indsatser for færre indbrud og øget tryghed Under Byrådets

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. brs@brs.dk www.brs.dk B nr. 2174 Udgivet: marts

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018 Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner Gyldig fra 1. januar 2018 Indledning Silkeborg og Viborg kommuner har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte

Læs mere

Uddannelse af forebyggelsespiloter Uddannelsesplan

Uddannelse af forebyggelsespiloter Uddannelsesplan Forside Formål Mål Indhold Tid Særlige bestemmelser Uddanne frivillige piloter til at varetage den gratis befolkningsuddannelse i forebyggelse. Sætter den frivillige i stand til at virke som pilot på de

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Ejerstrategi August 2015

Ejerstrategi August 2015 Ejerstrategi August 2015 Formål og baggrund Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Københavns og Rødovre Kommune stifter i fællesskab Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere. - et pilotprojekt - Frederikssund - Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere. - et pilotprojekt - Frederikssund - Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere - et pilotprojekt - HVEM ER VI? Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Indbyggere: ca. 80.000 Halsnæs Frederikssund Jimmy Andersen

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Dette nyhedsbrev fokuserer derfor på dette emne. I første omgang er det de ældre branddøde, der er udvalgt til analysen.

Dette nyhedsbrev fokuserer derfor på dette emne. I første omgang er det de ældre branddøde, der er udvalgt til analysen. 2. ÅRGANG AUGUST 27 NR. 5 Ældre og dødsbrande Antallet af branddøde ligger i gennemsnit på ca. 8 omkomne om året. Beredskabsstyrelsen analyserer løbende dødsbrandsstatistikken i Danmark og hvert år indgår

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Seniorpolitik 2017 og frem

Seniorpolitik 2017 og frem Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,

Læs mere

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring. Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Beredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring. Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland Beredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland Beredskabsplanlægning og krisestyring Hvad er en krise? Har store konsekvenser

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Børn og Families Strategiplan

Børn og Families Strategiplan Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Dragør Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 18. december 2013 Dragør Kommune indsendte

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere