Kriterier for akkreditering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen
|
|
- Edith Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret September 2008 J.nr. SFK Kriterier for akkreditering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen I. Indledning Nedenfor fremgår de kriterier, som Kriminalforsorgens akkrediteringspanel benytter som grundlaget for vurdering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen, samt ligger til grund for deres vejledning/rådgivning med hensyn til kvalitetsudvikling af programmer. Det skal bemærkes, at akkreditering ikke er begrænset til programmer, der er baseret på egentlig behandling, og i det følgende anvendes benævnelsen program og behandlingsprogram i flæng. Det er tanken, at kriterierne skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af akkrediteringsansøgninger. En ansøgning skal struktureres som en gennemgang af, i hvilket omfang og på hvilken måde det pågældende program opfylder de enkelte kriterier. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Anette Søgaard Nielsen, Cand. phil., ph.d. og centerleder ved alkoholbehandlingen i Odense Flemming Balvig, professor og dr. Jur. ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Jacob Als Thomsen, sociolog og administrerende direktør for Als Research ApS Mads Uffe Pedersen, psykolog og ph.d. og centerleder ved Center for Rusmiddelforskning Peter Ege, socialoverlæge ved Socialforvaltningen i Københavns Kommune Steffen Jøncke, antropolog, ph.d. og seniorrådgiver ved Institut for Antropologi Københavns Universitet Tore Andreassen, psykolog og projektledere ved Barne- Ungdoms og Familiedirektoratet i Norge samt medlem af det norske akkrediteringspanel Panelets opgaver og funktion er nærmere beskrevet i kommissoriet for panelet. Det fremgår heraf, at panelet fastsætter og løbende tilpasser akkrediteringskriterierne. Kriterierne og kommissoriet for panelet er udarbejdet med afsæt i den svenske Kriminalforsorgs akkrediteringsmodel (som igen bygger på den engelske model).
2 Sverige har siden 2002 haft et akkrediteringspanel. Ligeledes etablerede Finland i 2004 et akkrediteringspanel, og Norge er ved at etablere et panel. II. Generelt om udformningen af akkrediteringsansøgning Arbejdsgruppen, der udarbejder ansøgningen, skal være klar over, at akkreditering ikke er en engangsforeteelse, der afsluttes efter en slags eksamen. En akkrediteringsansøgning er først og fremmest en proces, der stiler mod kvalitetsudvikling af programmet. Derfor vil det kun undtagelsesvist forekomme, at et program akkrediteres fuldt ud i første forsøg og under alle omstændigheder, vil der skulle ske en løbende tilbagerapportering om programmets udvikling til sekretariatet og panelet. Overordnet er det vigtigt, at ansøgningen er kort og præcis. Det er helt konkrete beskrivelser, der efterspørges. En kort og præcis ansøgning er lettere at bedømme, men der vil alt andet lige også være en sammenhæng mellem klarheden i selve programmet (formål, metoder, dokumentation og måling), og den klarhed hvormed det kan beskrives. Samtlige behandlingsmanualer mv. skal vedlægges ansøgningen. Fordi akkreditering i høj grad handler om udvikling, er det vigtigt, at det beskrives i ansøgningen, hvis der er kriterier, programmet ikke umiddelbart opfylder. Desuden skal det beskrives, hvor forbedringer kan opnås. Enhver brug af materiale fra ansøgninger uarbejdet af Kriminalforsorgens institutioner og deres respektive behandlingsinstitutioner til instruktion, inspiration og refleksion er ønskeligt for alle parter med øje for kvalitetsudvikling. Bruges eventuelle gode ideer, tekstpassager eller direkte citater fra andres ansøgninger, skal det naturligvis påføres, hvor det er lånt fra, lige som det er kutyme med alt andet materiale i øvrigt i ansøgningen, f.eks. bøger, manualer etc. Der skal yderligere pointeres nogle formkrav til ansøgningen: - Ansøgningen må maksimalt fylde 50 sider, - Ansøgningen skal kunne læses og bedømmes uden at læseren undervejs er nødsaget til at orientere sig i bilagsmaterialet. Bilagsmaterialet skal alene fungere som dokumentation på det i ansøgningen anførte, - Ved ansøgning om genakkreditering skal ansøgningen være en ny samlet ansøgning, hvor ændringer og tilføjelser er indarbejdet i selve hoveddelen af ansøgningen. Det er således ikke nok at aflevere et tillæg eller et bilag til den første ansøgning. Ved akkreditering offentliggøres ansøgning samt bedømmelse. I de kontrakter, som indgås mellem en leverandør af behandling og en af Kriminalforsorgens institutioner, er det tilføjet, at leverandøren er forpligtet til at medvirke ved akkreditering af behandlingen hos akkrediteringspanelet nedsat af DfK, og at leverandøren skal være indforstået med, at ved akkreditering offentliggøres ansøgning og bedømmelse. III. Generelt om akkrediteringsmødernes forløb Ansøgningen om akkreditering skal sendes til panelmedlemmerne via direktoratets akkrediteringssekretariat i Straffuldbyrdelseskontoret senest 14 dage før den aftalte dato for bedømmelsesmødet. De enkelte panelmedlemmer noterer forud for mødet deres bedømmelsespoint for hvert kriterium. 2
3 Indledningsvis på mødet drøfter panelet ansøgningen og fastlægger temaer og fokus for spørgsmål med henblik på at sikre en struktureret gennemgang sammen med arbejdsgruppen. Først herefter indkaldes arbejdsgruppen til spørgetiden, der typisk vil vare ca. 45 min. En medarbejder fra direktoratet er ordstyrer under spørgetiden. Af hensyn til en effektiv udnyttelse af tiden, vil der ikke være plads til en indledende præsentation fra arbejdsgruppen. Tiden anvendes alene til spørgsmål og drøftelser. Efter spørgetiden drøfter panelet ansøgningen punkt for punkt med henblik på at opnå en fælles vurdering af programmets opfyldelse af de enkelte kriterier. Endvidere fastlægger panelet under drøftelsen anbefalinger til kvalitetsudvikling af programmet. Herefter indkaldes arbejdsgruppen til en kort gennemgang af den samlede vurdering og en opsamling på udviklingsmuligheder. IV. Kriterier for akkreditering 1. Forandringsmodel Ansøgningen skal opridse den forandringsmodel, som programmet bygger på, for at skabe et overblik over: 1) Hvilke forandringer, man vil opnå hos den enkelte programdeltager? 2) Hvordan skal forandringerne ske? Beskrivelsen skal underbygges med teori for programmets tilgang, og i det omfang der findes dokumentation for resultater opnået ved programmet eller tilsvarende programmer, skal dette beskrives. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Teori: Hvordan er programmet opbygget med henvisning til teori og forskning, og hvordan udmøntes det i praksis (aktiviteter, fremgangsmåder mv.)? Hvordan er eksisterende viden om behandling/programvirksomhed i fængsler inddraget i udviklingen af programmet? 2. Empiri: Hvilke praktiske erfaringer har ansøgeren eller andre med forandringsmodellen. 3. Mål med programmet: Hvad er de umiddelbart tilsigtede mål, som kan måles inden for programmets afvikling eller umiddelbart efter (f.eks. ændringer i holdninger eller adfærd), og hvad er de langsigtede mål som f.eks. recidiv eller andet, der relaterer bredere til deltagerens liv og personlige eller sociale situation? 4. Findes der andre kendte modeller til at opnå samme forandring? Hvorfor er modellen valgt frem for andre? 5. Er der særlige forudsætninger, der skal opfyldes, for at programmet kan udføres i Kriminalforsorgens regi? Er der særlige forudsætninger og rammer som behandlere og programinstruktører opsætter som vilkår for gennemførelse af behandlingen/programmet? 6. Hvordan sikrer man, at forandringsmodellen forholder sig til og er tilpasset forskelligheder i gruppen af indsatte f.eks. i forhold til køn, alder og etnicitet? Eller/og hvordan sikrer man forandringer og tilpasninger i modellen, hvis der pludseligt opstå eventuelle forskelligheder i målgruppen, således at disse forskelligheder ikke glemmes eller modsat unødigt problematiseres? Hvilket beredskab har man for at få sat ord, sprog og begreber på forskellighederne, hvorved eventuelle problemstillinger og kompleksitet kan rummes konstruktivt i forandringsmodellen - det være sig i forhold til betydningsfulde etniske og kulturelle forskelle, men også i forhold til generelle forskelle i magt og positioner mellem hhv. minoritets- og majoritetsgrupperinger? 3
4 7. Hvordan vil man forholde sig, hvis halvdelen af de indsatte i behandlingen havde anden etnisk baggrund end dansk? Er der ting, man vil (være nødt til at) gøre anderledes i forhold til forandringsmodellen? 8. Hvordan kan forandringsmodellen forbedres? Er modellen tilstrækkeligt teoretisk og empirisk underbygget og udmøntes teorien i tilstrækkelig grad i praksis? 2. Etik En stor del af deltagerne i Kriminalforsorgens programmer er socialt udsatte og har haft meget svære livsforløb. Endvidere kan grænserne mellem frivillighed og tvang være mindre klare, når behandlingen ligger inden for dét, der samtidig er et straffesystem. I denne situation kan det være sværere for indsatte/tilsynsklienter at sige fra eller være kritiske over for de program- og aktivitetstilbud, der er. Det er derfor vigtigt, at de programmer, som tilbydes i kriminalforsorgen, retter opmærksomhed mod og har respekt for den enkelte deltagers integritet, livsvilkår og sociale og kulturelle baggrund. Ansøgningen skal redegøre for de etiske overvejelser om programmets teoretiske og normative grundlag. Med normativ menes de værdier og den verdensopfattelse / grundforståelse, som programmet bygger på. Ligeledes skal etiske overvejelser om de metoder, der benyttes i behandlingen, beskrives. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Hvad er programmets værdigrundlag? Grundlæggende værdier kan f.eks. være fællesskab, familie, individualisme (herunder respekt for forskelligheder, ærlighed, loyalitet, disciplin eller et holistisk eller religiøst aspekt). Dette punkt kan blandt andet inddrage særlige overvejelser i forbindelse med programmer, som er importeret fra andre lande. 2. Hvilke overvejelser gør man sig i forbindelse med at basere et program for socialt sårbare personer på disse værdier? 3. Hvilke antagelser knytter sig til den eller de valgte metoder? Ligger det f.eks. implicit i metoden, at den enkeltes handlinger er betinget af biologiske faktorer; at de er betinget af barndommens oplevelser; eller at den enkelte selv vælger sin situation rationelt? 4. Hvordan sikrer man sig, at forandringsmodellen ikke skaber eller forstærker forskelligheder hos de indsatte f.eks. i forhold til etniske/kulturelle forskelligheder? Er der i denne sammenhæng overvejelser om betydningen af forholdet mellem minoriteter og majoriteter, f.eks. i forhold til etnicitet eller kultur og hvordan forandringsmodellen eventuelt betoner en majoritetsposition frem for en minoritetsposition eller omvendt? 9. Hvordan forholder man sig til individualitet vs. kollektivitet i misbrugsbehandlingen? Skal den indsatte være personligt motiveret for at kunne deltage i behandlingen (individualitet)? Hvad hvis misbrugeren ønsker at komme ud af sit misbrug på grund af sin familie/venner (kollektivitet)? 10. Hvordan forholder man sig til, at misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk måske i højere grad end etnisk danske misbrugere, forsøger at skjule deres misbrug pga. skyld og skam? 1. Er det etisk forsvarligt at benytte disse metoder over for den valgte målgruppe? 2. Er der etiske overvejelser, som på forhånd ekskluderer visse deltagere (f.eks. fordi programmet retter sig mod måder at håndtere problemer, hvor nogle deltagere menes at have brug for egentlig terapi før de er klar til at indgå i forløbet)? 3. Indgår der elementer af straf eller tvang i programmet, og hvordan forholder man sig hertil? 4. Hvordan kan opmærksomheden og arbejdet med de etiske aspekter øges? 4
5 3. Målgruppe For at et behandlingsprogram skal have den ønskede effekt, skal det rette sig mod forandringer, som er relevante for deltagerne. Programmet skal være målrettet mod en eller flere af de risikofaktorer, som har sammenhæng med den begåede kriminalitet. Disse faktorer - der bevirker, at man ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod at begå kriminalitet - kan være af fysisk, psykisk eller social karakter. Eksempler herpå er: utilstrækkelige sociale kompetencer, alkohol- og stofmisbrug, dårlige kognitive færdigheder og usammenhængende sociale eller familiære relationer. Det skal klart fremgå, hvilke klienter, der er målgruppen for programmet, og de særlige karakteristika og problemstillinger, som kendetegner målgruppen, skal tydeligt beskrives og afgrænses. Målgruppen for behandling kan være sammensat af mange forskellige indsatte f.eks. i forhold til køn, alder og etnicitet. Besvarelse af kriteriet skal berøre, hvordan programmet sikrer, at disse forskelligheder ikke bliver glemt eller bliver en barriere for behandling. Det kan gøres ved at vise, hvorledes forskellighederne gøres synlige, således at de relevante problematikker og deres kompleksitet kan forstås og indarbejdet i forståelsen af målgruppens forskellige behov? Det skal klart fremgå, hvordan klienterne identificeres og udvælges. Endvidere skal det klart fremgå, hvilke klienter behandlingsprogrammet ikke henvender sig til, og hvordan disse klienter identificeres. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Hvad er de afgørende kriterier for, at Kriminalforsorgens klienter er egnede til programmet? 2. Hvilke fysiske, psykiske og sociale risikofaktorer retter programmet sig mod, og hvad er deres sammenhæng med kriminalitet? 3. Hvilken type kriminalitet retter programmet sig mod? 4. I hvilket omfang er der overensstemmelse mellem målgruppen og den faktiske deltagergruppe? 5. Visitationsmetode. Hvordan er ansøgningsproceduren tilrettelagt? Hvordan vurderes og udvælges ansøgerne? 6. Optagsprocedure. Hvad er proceduren, når en person formelt er optaget? (Er der f.eks. løbende eller fast ugentligt/månedligt optag? Hvordan forberedes og introduceres deltagerne?) 7. Hvad er de afgørende kriterier for, at klienter ikke er egnede til programmet, og hvad er begrundelsen herfor? Hvilken betydning har disse kriterier, for om deltagergruppen får en hensigtsmæssig sammensætning? 8. Hvilke overvejelser gør man sig i forhold til forskelligheder mellem indsatte ud fra f.eks. køn, etnicitet, religion og sprog? 9. Skelner man mellem indvandrere og flygtninge? Forholder man sig til, hvorvidt den indsatte med anden etnisk baggrund end dansk er 1. generation, 2. generation eller familiesammenført? Hvordan/hvorfor/hvorfor ikke? 10. Hvilke kriterier er der for udelukkelse/bortvisning af klienter før tid? 11. Hvordan kan kriterierne og procedurerne udvikles med henblik på at opnå en effektiv og hensigtsmæssig afgrænsning og tilgang af deltagere? 4. Metode og motivation Forandringsmodellen i punkt 1 opridsede programmets hovedformål samt de metoder (aktiviteter, fremgangsmåder, mv.), der benyttes til at nå disse mål. I ansøgningens afsnit 4 om metode og motivation skal denne metode uddybes med en grundigere beskrivelse. Desuden skal det beskrives, hvorfor netop denne/disse metoder menes at være velegnede til at skabe de ønskede ændrin- 5
6 ger/indlæringer. Endelig skal der gøres rede for, hvordan metoden er tilpasset deltagerne og deres forudsætninger. Det er naturligvis væsentligt for et programs effektivitet, at deltagerne er aktive og forbliver motiverede under hele programforløbet. Deltagernes motivation afhænger blandt andet af, hvordan programmet afvikles, personalets engagement, og i hvilken udstrækning programmets metode og indhold passer til deltagernes forventninger, kompetencer og interesser. Det bør derfor beskrives, hvad der gøres for løbende at motivere og aktivt inddrage deltagerne, deres erfaringer og ressourcer i programaktiviteterne. Besvarelsen af kriteriet retter sig også imod at beskrive problematikker vedr. en eventuelt etnisk sammensat gruppe. Hvorledes forholder man sig i programmet til forskellige etniske minoritetsog/eller etnisk majoritetsmedlemmer. Der ønskes en beskrivelse af, hvordan programmet løbende sikrer, at etnicitet og kulturelle forskelle drøftes og debatteres. Hvordan er samspillet mellem de professionelles/programmets egen etnicitet/kulturelle baggrund og samfundsmæssig majoritetsposition og de forskellige indsattes etnicitet/kulturelle baggrund og deres samfundsmæssige minoritetsposition. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Hvilke metoder anvendes (f.eks. kognitiv skills træning eller 12-trins-behandling), og hvordan er de tilpasset Kriminalforsorgen? 2. Hvordan skaber metoden de ønskede forandringer/indlæringer? 3. Hvorfor er netop denne metode valgt? 4. I hvilket omfang er der knyttet manualer med klare strukturer og handlingsanvisninger til programmet? Eventuelle manualer vedlægges som bilag til ansøgningen. 5. Hvordan foregår motiveringsindsatsen og bedømmelsen af deltageres motivation forud for optagelse i programmet? 6. Hvordan opretholdes deltagernes motivation i løbet af programmet? 7. Gøres der tiltag for at fastholde/støtte deltagere med særlig risiko for ophør? 8. Er metoden lige egnet i forhold til forskellige grupper baseret på f.eks. køn, etnicitet, religion og sprog? Hvordan sikrer og forholder programmet sig til, at forskellighederne kan rummes i programmet? Hvordan vil man f.eks. forholde sig til, at misbrugeren er muslim og ønsker at inddrage religionen i behandlingen? Hvordan passer behandlingsprogrammet og dertil hørende metoder og religion sammen? 9. Hvad hvis halvdelen eller alle deltagere i behandlingen havde muslimsk baggrund/var troende? Hvad ville det betyde for behandlingen og de anvendte metoder? Nævn eventuelt, hvilke brugbare håndteringer og løsningsmodeller man anvender eller ville anvende i praksis. 10. Hvordan vil man forholde sig, hvis misbrugerne med anden etnisk baggrund end dansk ikke er positivt indstillede overfor at skulle diskutere problemer i plenum? Er dette valg eller prioritering begrundet i forskelligheder i gruppen af indsatte mht. køn, etnicitet eller religion? 11. Hvordan forholder man sig, hvis misbrugeren taler dårligt/eller ikke taler dansk? Hvordan udføres behandlingen så? 12. Hvordan er metoden tilpasset danske forhold? (relevant at besvare i tilfælde hvor et program oprindeligt er udformet i et andet land) 13. Hvordan kan metoden og motivationsarbejdet udvikles og forbedres? 5. Varighed, intensitet og struktur Antal og hyppighed af lektioner, gruppemøder mv. skal være afpasset programdeltagernes behov og forudsætninger, og de enkelte dele af programmet skal introduceres for deltagerne i en hensigts- 6
7 mæssig rækkefølge. Beskrivelsen af, hvordan dette sikres, kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Hvilken varighed, intensitet og struktur har programmet? Hvad er begrundelsen herfor set i forhold til indsatsens mål, målgruppe og metode? 2. Hvordan er programmets enkelte faser (dags-/uge-/månedsplan) tilrettelagt? (Beskriv indholdet af de enkelte faser). 3. I hvilket omfang foregår programmet gruppevis og/eller individuelt? 4. Hvilke konsekvenser er der for programgennemførelsen, hvis møder/aktiviteter ikke gennemføres? 5. Hvordan sanktioneres regelbrud? 6. Hvordan kan programmets opbygning udvikles og forbedres? 6. Individuel planlægning og koordinering Der skal være en tydelig kobling mellem programmet og den samlede plan for straffuldbyrdelsen samt deltagerens efterfølgende forløb under afsoning og udslusning. Deltagelse i programmet skal være en integreret del af den enkeltes handleplan, både for at sikre at der er sammenhæng mellem den enkelte deltagers udbytte af programdeltagelsen og det efterfølgende forløb, og for at sikre, at deltagelse i netop det pågældende program er relevant for den enkelte deltager. Hvis der ikke er en handleplan, skal det på anden vis sikres, at det videre forløb overvejes og drøftes med deltageren. I alle tilfælde skal der lægges planer for fremtiden med inddragelse af relevante personer og myndigheder uden for den afdeling, hvor programmet finder sted. Dette skal ske for bedst muligt at støtte deltageren i at fastholde det lærte også efter endt programforløb. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. I hvilken udstrækning og hvordan tilpasses programmet den enkelte deltagers specifikke behov herunder forskellighed i køn, alder, etnicitet og religion? Hvordan ser programmet ud og hvordan er det skruet sammen for den enkelte deltager, hvis man ser det fra hans eller hendes udgangspunkt? Hvordan inddrages familie og socialt netværk (hvis der sker inddragelse)? 2. Hvordan integreres programmet i den enkelte deltagers handleplan eller forankres på anden vis individuelt? Hvordan planlægges deltagerens forløb efter endt deltagelse i programmet og hvordan inddrages deltageren i denne planlægning? Hvordan sikres det, at man i programmet forholder sig til forskelligheder, som kan have betydning for handleplanenes udformning? 3. Hvilke kriterier er der for løbende bedømmelse af deltagerens fremskridt, både i forhold til programmets mål og i forhold til hans/hendes egne behov og muligheder? 4. Hvilke retningslinier er der for de forskellige roller og ansvarsområder, som medarbejdere, programledere, socialrådgiver(e), støttepersoner mv. har i forbindelse med socialfaglig og personlig støtte til den enkelte deltager? 5. Hvilke tiltag gøres der for deltagere, som falder fra programmet? Ved besvarelsen af dette spørgsmål skal der også redegøres for eventuelle etiske problemer, f.eks. i forhold til at bortvise deltagere, der efterfølgende vil blive genplaceret på deres tidligere opholdsinstitution/afdeling, hvor de risikerer mobning på grund af deltagelse i programmet. 6. Hvilke rutiner for samarbejde er der mellem programmedarbejdere og andre involverede i deltagerens afsoning/tilsyn og udslusning? (Dette skal dels sikre, at der er helhed i indsatsen; dels at der følges op, hvis en deltager har brug for understøttende aktiviteter som f.eks. undervisning i grundlæggende skolekundskaber.) 7. Hvordan er samarbejdet med eksterne parter, herunder inddragelse af kommuner, misbrugscentre, arbejdsformidling, uddannelsesinstitutioner eller andre relevante myndigheder? 7
8 8. Hvordan kan den individuelle planlægning forbedres, og hvordan kan samarbejdet med Kriminalforsorgen og eksterne parter udvikles? 7. Dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I det følgende bruges betegnelsen dokumentation om forskellige typer af oplysninger om programaktiviteter og individuelle forløb, der indhentes og gemmes med en vis systematik. Det vil sige, at dokumentation dækker over alt fra statistiske opgørelser til skriftligt materiale såsom mødereferater, spørgeskemaer og logbøger, samt over andet materiale såsom video- og båndoptagelser. Dokumentation har to hovedfunktioner: For det første skal dokumentation bruges til at vise, at programmet forløber som planlagt, og til at vise i hvilket omfang målene nås. Det er derfor afgørende, at der foreligger dokumentation både for programaktiviteter og for individuelle forløb, og at begge dele er relaterede til de mål, der er opstillet for programmet. I nogle tilfælde er det desuden vigtigt, at det er muligt at følge udviklingen inden for bestemte grupper af deltagere, f.eks. kvinder eller deltagere med anden etnisk oprindelse end dansk. Det andet formål med dokumentation er kvalitetsudvikling af program og programaktiviteter. Udover at beskrive hvilke data der indsamles (jf. ovenfor), er det derfor vigtigt, at det i akkrediteringsansøgningen beskrives, hvordan disse data bruges i praksis til at sikre, at programkonceptet bevares, samt til løbende at forbedre programmet. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Hvilke data indsamles der, og hvordan data er relateret til programmets mål? Herunder: a. Hvilke konkrete rutiner er der for dokumentation af klientforløb inklusiv indsamling af basisoplysninger for hver klient? b. Hvordan måles og dokumenteres de ønskede forandringer hos deltagerne? c. Hvilke oplysninger findes der om målopfyldelse i forhold til grupper baseret på f.eks. køn, etnicitet, religion eller sprog? d. Hvordan sikres der oplysninger om gennemførelsesgrad med angivelse af grunde til frafald, inklusiv information fra deltagerne selv f.eks. i form af interview efter endt deltagelse? e. Overvejes det i forbindelse med frafaldsanalyser, om der er sammenhæng mellem frafald og sociale og demografiske faktorer såsom køn, etnicitet, religion og sprog eller andet? 2. Er der sket en sikring af, at der kan foretages analyser af tilbagefald til kriminalitet? I så fald beskriv hvordan? 3. Er der lavet analyser af frafald for forskellige grupper baseret på f.eks. køn, etnicitet, religion eller sprog? 4. Hvordan bruges datamateriale i praksis til at sikre overensstemmelse mellem planer og manualer og faktisk udførsel? 5. Hvordan anvendes datamateriale i øvrigt til løbende at understøtte udviklingen af programmets kvalitet? 6. Hvordan opnås, systematiseres og benyttes feedback fra deltagerne i programmet? 7. Hvordan evalueres programmet? 8. Hvilken afklaring er der i forhold til Datatilsynets regler om registrering af personfølsomme oplysninger? 8
9 9. Hvordan kan tilvejebringelse og anvendelse af dokumentation forbedres? 10. Hvordan kan kvalitetssikringen af programmet forbedres? 8. Medarbejdere, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø Et programs kvalitet afhænger bl.a. af programmedarbejdernes kvalifikationer, samt om medarbejderne har erfaring med at gennemføre programmet. Desuden er det vigtigt, at medarbejdernes engagement opretholdes, og at de har mulighed for løbende at opdatere og udvide deres viden. Ligeledes er det vigtigt at have et godt arbejdsmiljø. Dette handler f.eks. om rammer og rutiner for det interne samarbejde, enighed om arbejds- og ansvarsfordeling, planlægning og afholdelse af møder, den generelle ledelse, samt håndtering af problemer og konflikter. Endelig er det vigtigt, at der er opbakning til programmet i institutionens øverste ledelse og blandt det øvrige personale i institutionen. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Hvordan udvælges programmedarbejdere og ledere? 2. Hvordan er behandlernes og andre medarbejderes uddannelse og erfaring? (Der skal laves en detaljeret beskrivelse) 3. Hvordan opretholdes og udvikles programmedarbejderes faglige viden? Hvilke muligheder/krav er der herunder for supervision og efteruddannelse? 4. Hvordan opretholdes personalets, ledernes og behandlernes engagement? 5. Hvordan forberedes medarbejdere og behandlere forud for programopstart/ansættelse? 6. Hvilke retningslinjer er der for rolle-, ansvars- og kompetencefordeling? 7. Hvad gøres der generelt for at skabe/opretholde et godt og motiverende samarbejde og arbejdsklima? 8. Hvilken mødeaktivitet og møderutiner er der? 9. Hvordan håndteres konflikter og problemer? 10. Hvordan sikres det, at programmet møder generel accept og forståelse i institutionen i øvrigt (blandt såvel ansatte som indsatte, fx gennem løbende information, kursusvirksomhed eller andet)? 11. Hvordan sikrer man, at der i alle sociale relationer er almen psykologiske og sociale kompetencer i institutionen og i institutionens hverdag. 12. Hvordan sikrer man, at der er tilstrækkelig kompetencer til at se og forstå problematikker, som udspringer af forskelligheder eller som opstår mellem majoriteter og minoriteter f.eks. med baggrund i køn, alder, etnicitet, religion eller kultur? V. Panelets bedømmelse af akkrediteringsansøgninger Akkrediteringspanelet vurderer ansøgninger om akkreditering/foreløbig akkreditering på baggrund af beskrivelsen af et programs opfyldelse af ovenstående kriterier. En ansøgning om akkreditering skal godtgøre, hvordan alle de fastlagte kriterier er opfyldt. Panelet skal for hvert kriterium foretage en bedømmelse af, om kriteriet er fuldstændigt opfyldt, delvis opfyldt eller ikke opfyldt. 1. Fuldstændigt opfyldt: Programmet er generelt set i overensstemmelse med kriteriets indhold og formål. Programmet behøver ikke i enhver henseende at opnå total overensstemmelse med kriterierne for at opnå bedømmelsen fuldstændigt opfyldt, men de væsentligste elementer i kriteriet skal være opfyldt. 9
10 2. Delvis opfyldt: Kriteriet er opfyldt på visse områder, men nogle vigtige aspekter er ikke tilgodeset. Alternativt kan de fleste af kravene være delvis, men ikke tilstrækkeligt tilgodesete. 3. Ikke opfyldt: Programmet opfylder ikke hovedparten af kravene i kriteriet. F.eks. hvis der er mangler, eller hvis det indeholder elementer, som modvirker formålet med kriteriet. Programmet kan også opfylde et fåtal af de opstillede krav i kriteriet, men på et ufuldstændigt grundlag. Programmet får to point for hvert kriterium, som er fuldstændigt opfyldt, et point for delvis opfyldt og nul point for ikke opfyldt. Maksimalt antal point er 16. For at blive akkrediteret skal et program mindst have opnået 13 point. Akkrediteret Programmet opfylder kriterierne ved at have opnået mindst 13 point af 16 mulige og skal have opnået fuldt point vedrørende kriterierne 1, 2 og 7. Ingen kriterier må have fået nul point. Akkrediteret med vilkår Udviklingsbart men ikke fuldt akkrediteret Ikke akkrediteret Panelet har angivet specifikke forslag til ændringer, som bør medføre at programmet kan opnå akkreditering inden for ca. et år. Programmet er akkrediteret på vilkår om inden for en given tidsramme at gennemføre de nævnte ændringer. Ansøger skal inden for et år beskrive hvilke ændringer, der er foretaget, og på hvilken måde disse ændringer opfylder panelets forslag. For at opnå denne status skal programmet have opnået 10 af 16 mulige point. Ingen kriterier må have fået nul point. Programmet kan udvikles til at få status af et akkrediteret program, men skal forinden gennemgå et omfattende udviklingsarbejde. Panelet kommer med anbefalinger om, hvilke områder og på hvilken måde programmet bør forbedres. Ansøger skal indenfor en aftalt tidshorisont fremsende en ny ansøgning, der forelægges panelet. For at opnå denne status skal programmet have opnået 8 af 16 mulige point, hvoraf der for kriteriet 1 skal være opnået mindst 1 point. Programmet lever grundlæggende ikke op til kvalitetskravene for akkreditering. Panelet begrunder sin stillingtagen nærmere. 10
11 Alle akkrediteringer skal med ca. 5 års mellemrum genbekræftes af akkrediteringspanelet. Vurderingen af, om et program stadig lever op til akkrediteringskriterierne, sker på baggrund af den løbende monitorering og evaluering af programmet. Der afrapporteres løbende til panelet herom via direktoratets programgruppe forankret i Straffuldbyrdelseskontoret. Nedenfor er skitseret det typiske tidsforløb i forbindelse med akkreditering af et behandlingsprogram: År 1-2 Ansøgning om akkreditering Ansøgning behandles (evt. ad flere omgange ved ordinære møder) Programmet akkrediteres Rapportering til programgruppe forelægges for panelet ved ordinært møde, hvis programgruppen finder dette nødvendigt År 3 År 4 År 5 År 6 Rapportering til programgruppe, jf. ovenfor Rapportering til programgruppe, jf. ovenfor Rapportering til programgruppe, jf. ovenfor Genansøgning om akkreditering 11
Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mereAkkrediteringskriterier
Akkrediteringskriterier 2 Akkrediteringskriterier Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Akkrediteringskriterier 1. udgave, oktober 2010
Læs mereAkkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mereEvidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet
Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet Den sociale højskole, Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen 8 (9) dimensioner til vurdering af et programs kvalitet 1. Forandringsmodel
Læs mereGenakkreditering - en vejledning til ansøger
Genakkreditering - en vejledning til ansøger 2 Genakkreditering en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Genakkreditering
Læs mereTillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE
Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium
Læs merePræcisering af arbejdsopgaver for kognitive instruktører
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Til alle institutionspostkasser København, den 5. december 2008 Journalnr.: 02-0221-13 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereAnnoncering af forbehandling og motivationsbehandling af indsatte med narko- og alkoholmisbrug i Nordjyske arresthuse
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 7-7-2011 Journalnr.: 10-64-0013 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Annoncering af forbehandling og motivationsbehandling
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereCorporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.
Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereOverordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune
Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereOpfølgning på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet
. Opfølgning på - en vejledning til behandlingstilbuddet 2 Opfølgning på en vejledning til behandlingstilbuddet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Strandgade 100, Bygning K 1401
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.
Læs mereResocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet
Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet Midtjylland
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 28. september 2012 Journalnr.: 09-64-0025 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereBasisuddannelse på Fyn
STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereÅrlig tilbagemelding på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet
Årlig tilbagemelding på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet 2 Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Strandgade 100, Bygning K 1401 København K 4. udgave, januar
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereU 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug.
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel U 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug. Kommune Vælg venligst fra listen. Hjørring Ansøger type Kommune Navn og e-mail
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium
18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereKravspecifikation af alkoholbehandling for indsatte mænd i Statsfængslet i Midtjylland
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 6-7-2011 Journalnr.: 11-64-008 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Niels Løppenthin Direkte telefon 7255 4605 Kravspecifikation
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereKategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU
Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereInspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune
Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereVejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Læs mereSagsnr
Dato 25. oktober 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 4 2. Krav...
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S
2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSocialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE
Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Læs mereEksempel på interviewguide sociale tilbud
Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for alkohol- og stofmisbrugere i Statsfængslet i Jyderup
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 14. maj 2012 Journalnr.: 09-64-0029 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud til indsatte i Statsfængslet på Søbysøgård
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 28. august 2012 Journalnr.: (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud
Læs mereOversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d
NOTAT Kontor Til: Socialtilsyn og national koordination Socialtilsynene Dato: Kontor for socialtilsyn og national koordination Sagsnr: 2016-9044 Hanne Sognstrup hso@socialstyrelsen.dk Oversigt over anbefalinger
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereRadiologisk studieretning
11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereInterviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer
Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereNiels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis
FAGPRØVEN Den Digitale Kontoruddannelse Niels Brock Videreuddannelse Fra teori til praksis Indledning Fagprøven er den store afslutning på en erhvervsuddannelse, hvor eleven skal binde de elementer sammen,
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereVejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
Læs mereMålrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes
Satspuljeopslag: Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes Ansøgningsfrist den 22. november 2018 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner til
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereRetningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS
Læs mere