Studieordning 2016 Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Transkript

1 Studieordning 2016 Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik 1

2 Indhold 1.0 Indledning Uddannelsens formål og opbygning Dimittendprofil Formål og bekendtgørelsestekst Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Principper for uddannelsens opbygning Prøver på uddannelsen Tidsmæssig placering af prøverne Temaer på uddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point Uddannelsens semestre Første semester: Bioanalytikerpraksis og grundlæggende bioanalyse Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Andet Semester: Bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Tredje Semester: Kvalitetssikring ud fra et bioanalytisk perspektiv Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Fjerde Semester: Bioanalytisk diagnostik Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Femte Semester: Bioanalytisk diagnostik i et mono- og tværprofessionelt perspektiv Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Sjette Semester: Bioanalytisk udvikling... 17

3 3.6.1 Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Syvende Semester: Bioanalytisk praksis-, udviklings- og forskningsviden Indhold Læringsudbytter Forudsætning for at gå til prøve Professionsbachelorprojektet Krav til professionsbachelorprojekt Krav på Bioanalytikeruddannelsen Formål med klinisk uddannelse Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen Retningslinjer for differentiering af undervisningen på Bioanalytikeruddannelsen Studieaktivitet på Bioanalytikeruddannelsen Studieaktivitetsmodellen Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Prøver på Bioanalytikeruddannelsen Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Til-/afmelding prøver Syge- og omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd, plagiering m.v Klager over prøver og anke af afgørelser Dispensation Krav til skriftlige opgaver og projekter Merit, studieskift, overflytning og orlov Merit Generelle forhold Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordninger

4 11.0 Hjemmel Bilag 1, Fællesdel Bioanalytikeruddannelsen

5 1.0 Indledning På Metropol uddanner vi professionsbachelorer i bioanalytisk diagnostik på et højt fagligt niveau. Der lægges vægt på, at uddannelsen understøtter evnen til at kunne omsætte viden i den konkrete kontekst, arbejde tværprofessionelt, til at tænke og agere innovativt samt deltage i udvikling af professionen. Denne studieordning beskriver, hvordan uddannelsen forløber. Der lægges vægt på følgende i undervisningen på Bioanalytikeruddannelsen Metropol: at studerende oplever, at den kliniske praksis integreres i undervisningen, blandt andet via ophold på de kliniske uddannelsessteder og dels via inddragelse af den nyeste praksisviden i undervisningen gennem hele uddannelsen at studerende træner og øver med udgangspunkt i eksemplariske bioanalytiske analyser og arbejdsområder, så de både har mulighed for at læse aktuelle og relevante teorier, omsætte teori til praksis samt mulighed for at træne og øve praktiske færdigheder at studerende udfordres fagligt og metodisk samt lægger et stort engagement i deres uddannelse 2.0 Uddannelsens formål og opbygning 2.1 Dimittendprofil Formålet med professionen er varetagelse og sikring af bioanalytiske opgaver og kvalitet inden for det laboratoriemedicinske, diagnostiske og sundheds- og informationsteknologiske område til gavn for borgeren, patienten og samfundet. Bioanalytikerens kernekompetencer: Varetagelse af bioanalyse med vurdering, fortolkning og formidling af analyser og undersøgelsesresultater inden for human biologi, human patofysiologi og biomedicin på molekylært, cellulært, intercellulært og organniveau Formidling af forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer af bioanalyser og undersøgelsesresultater Kvalitetssikring og udvikling af laboratoriemedicinske analyser og undersøgelser på præanalytisk, analytisk og postanalytisk niveau Udvikling af egen såvel som professionens praksis på baggrund af evidens- og erfaringsbaseret viden, kritisk refleksion samt faglige valg og etiske vurderinger Anvendelse og udvikling af sundheds- og informationsteknologi med borger og patientperspektiv Anvendelse og udvikling af teknologidrevne løsninger inden for professionen Bioanalytikeren er kvalificeret til fortsat teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau Konteksten for en bioanalytikers virke er i danske såvel som internationale sammenhænge, herunder EU s anerkendelsesdirektiv. Eksempler er sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, medicinalindustrien samt medikotekniske virksomheder. Bioanalytikeren indgår i mono-, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer. Eksempler er tværprofessionelle teams vedrørende borgere eller patienter med særlige behov. Effekten: Understøttelse af udvikling af diagnostik, af behandling samt monitorering på det sundhedsfaglige og laboratoriemedicinske område. Kvalitetssikring, dokumentation og optimering af forebyggelse, sundhedsfremme, og rehabilitering. 5

6 Sammenhængende patient- og borgerforløb. Professionens udviklingsperspektiver: Deltagelse i forsknings- og udviklingsbaseret professionsudøvelse nationalt og internationalt og inden for sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, medicinalindustrien samt medikotekniske virksomheder Varetagelse af opgaver inden for borgerrettet sundhedsfremme og folkesundhed i mono-, tværprofessionelle og tværsektorielle teams Udvikling af professionens anvendte apparatur, udstyr og teknologi 2.2 Formål og bekendtgørelsestekst Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at udføre, kvalitetssikre, formidle og fortolke biomedicinske analyser og undersøgelser samt udvikle diagnostik inden for det sundhedsteknologiske, laboratoriemedicinske og diagnostiske område i monofaglige såvel som tværprofessionelle sammenhænge med sigte på både det offentlige og private arbejdsmarked og med fokus på borger og patient. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1 til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for bioanalytikerens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold I forbindelse med revisionen af sundhedsprofessionsuddannelserne , opbygges studieordningerne af en institutionsspecifik del og en fællesdel. Fællesdelen er anført i bilag 1 sidst i studieordningen, og den er en udfoldelse af 7 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Fællesdelen er udarbejdet i et samarbejde mellem de udbydende uddannelsesinstitutioner. Den er gældende for alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder en Bioanalytikeruddannelsen i Danmark. Bioanalytikeruddannelsen på Metropol er opbygget således: Overskrift Teoretisk undervisning Praktik/ klinik Tværprof. forløb Valgfrit forløb 1. semester 2. semester 3. semester Bioanalytikerpraksis og grundlæggende bioanalyse Bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik Kvalitetssikring ud fra et bioanalytisk perspektiv 24 ECTS 6 ECTS 2,5 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 2,5 ECTS 6 ECTS 24 ECTS 5,0 ECTS 4. seme- Bioanalytisk diagno- 30 ECTS 0 ECTS 10 ECTS 6

7 ster 5. semester 6. semester 7. semester stik Bioanalytisk diagnostik i et mono- og tværprofessionelt perspektiv Bioanalytisk udvikling Bioanalytisk praksis-, udviklings- og forskningsviden 30 ECTS 0 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 20 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 10 ECTS For studerende, som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Den studerendes holdtilknytning vil ligeledes ikke kunne garanteres ved individuelt tilrettelagte forløb. 2.4 Principper for uddannelsens opbygning Uddannelsens opbygning bygger på princippet om størst mulig sammenhæng mellem teoretiske og kliniske kompetencer. Derved sikres mulighed for, at de studerende kombinerer kliniske erfaring med teoretiske viden. Undervisningen tilrettelægges med henblik på faglig og pædagogisk progression. Progressionen afspejler sig i semestrenes læringsudbytte. 2.5 Prøver på uddannelsen Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 3, gælder følgende omkring eksamener på uddannelsen: Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester. Der er mødepligt til den kliniske uddannelse. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i den kliniske uddannelse. I øvrigt gælder reglerne i eksamensbekendtgørelsen. 2.6 Tidsmæssig placering af prøverne 1. semester Prøveform Bioanalytikerpraksis og grundlæggende bioanalyse 2. semester Bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik 3. semester Prøveform Prøveform Prøveform Antal ECTS/ vægtning Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 30 ECTS Teoretisk Intern Praktisk/ mundtligt Individuel 30 ECTS 7

8 Kvalitetssikring ud fra et bioanalytisk perspektiv Klinisk Intern Praktisk/ mundtligt Individuel 30 ECTS 4. semester Bioanalytisk diagnostik Teoretisk Ekstern Skriftlig Individuel 30 ECTS 5. semester Bioanalytisk diagnostik i et monoprofessionelt perspektiv Bioanalytisk diagnostik i et tværprofessionelt perspektiv Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 20 ECTS Teoretisk Intern mundtligt gruppe 10 ECTS 6. semester Bioanalytisk udvikling klinisk Ekstern Portfolie Individuel 30 ECTS 7. semester klinisk Intern Skriftlig Individuel 10 ECTS Valgfrit forløb - Bioanalytisk praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelorprojekt Teoretisk Ekstern Mundtlig Gruppe 20 ECTS Alle prøver vil fremgå af eksamensbeviset. 2.7 Temaer på uddannelsen. Temaer for uddannelsen T1* Bioanalyse omhandler analyse og undersøgelse af humanbiologisk materiale på molekylært, cellulært, vævs-, organ og individniveau herunder den bioanalytiske procedure fra præanalyse til postanalyse. Bioanalyse danner basis for bioanalytisk diagnostik. T2* Kvalitetssikring af bioanalyse omhandler vurdering og dokumentation af bioanalysers resultater og relevans, herunder kvalitetssikring og udvikling af bioanalyser. Temaet omhandler også kvalitetssikring og - udvikling i relation til patientforløb, herunder implementering, anvendelse og betydning af sundhedsteknologi. T3* Biomedicin og bioanalytisk diagnostik omhandler viden om biomedicin i relation til vurdering og fortolkning af bioanalytiske resultater samt deres diagnostiske relevans, anvendelse og betydning i det samlede patientforløb, herunder scree- Antal ECTS 50 ECTS 30 ECTS 55 ECTS 8

9 ning, behandling og monitorering. Bioanalytisk diagnostik omfatter rådgivning, formidling og vejledning i samarbejde med patienter og sundhedsprofessionelle samt udvikling og implementering af bioanalyser og andre sundhedsteknologier. T4* Professionsforståelse og bioanalytisk identitet omhandler professionens kultur, etik, værdier og fagsprog samt formidling af professionens problemstillinger og løsninger. Temaet tager udgangspunkt i et samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være medskabende deltager i hele sundhedsvæsenet. T5* Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse omhandler teknologiforståelser og anvendelser af sundhedsteknologi i forhold til forebyggelse, screening, diagnosticering behandling, monitorering og rehabilitering ud fra mono- og tværprofessionelt samarbejde og perspektiv. Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse omhandler også situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i borger- og patientforløb. T6* Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse omhandler nyskabende, forskningsmæssig og erfaringsbaseret udvikling af bioanalyse og bioanalytikerpraksis og tager udgangspunkt i videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser, såvel nationalt som internationalt. 30 ECTS (20 ECTS) 15 ECTS 30 ECTS I alt Temaer markeret med * fremgår af Bioanalytikeruddannelsens Fællesdel, Bilag ECTS 2.8 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Antal ECTS Sundhedsvidenskabelige fag i alt 120 Heraf bioanalyse * 30 Heraf kvalitetssikring og udvikling * 20 Heraf bioanalytisk diagnostik* 30 Heraf biomedicin * 25 Naturvidenskabelige fag i alt 60 Heraf laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser* 25 Heraf biostatistik* 5 Heraf humanbiologi* 15 Humanistiske fag i alt 10 Samfundsvidenskabelige fag i alt 20 I alt 210 9

10 Fag markeret med * fremgår af Bioanalytikeruddannelsens Fællesdel, Bilag Uddannelsens semestre Bioanalytikeruddannelsen er opbygget af syv semestre á 30 ECTS. 3.1 Første semester: Bioanalytikerpraksis og grundlæggende bioanalyse Indhold Semesteret er tilrettelagt som en bred introduktion til Bioanalytikeruddannelsen og bioanalytikerprofessionen. Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, bioanalytikerprofessionen arbejder med, præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse. Semesteret fokuserer på generelle laboratoriefærdigheder, grundlæggende naturvidenskab, bioanalyse, kvalitet og med sammenhængen mellem analyser og analysernes anvendelse i forbindelse med diagnose og behandling af patienter. Semesteret tager udgangspunkt i følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse Læringsudbytter Viden Kan beskrive og klassificere biologisk materiale som genstand for bioanalyse Kan anvende og kombinere viden om naturvidenskab til at forklare analyseprincipper og undersøgelsesmetoder Kan identificere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser med relevans for diagnostik, forebyggelse og behandling Kan angive metoder til kvalitetssikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan identificere bioanalytikerens opgaver og ansvarsområder Kan identificere betydningen af kommunikation i forhold til dialog og relationsskabelse Kan identificere situationer fra professionens praksis med fokus på samarbejde Kan identificere professionens anvendelse af sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi og dens betydning for bioanalytisk diagnostik Kan beskrive en laboratoriemedicinsk afdelings organisatoriske forhold, der har betydning for bioanalytikerens professionsudøvelse Færdigheder Kan følge procedurer relateret til laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan følge procedurer til kvalitetssikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan anvende bioanalytikerprofessionens fagsprog Kan anvende professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi Kan referere evidens- og erfaringsbaseret viden Kan søge litteratur Kompetencer Kan identificere eget behov for læring 10

11 Kan anvende studieteknik Forudsætning for at gå til prøve Forudsætning Krav Mødepligt i klinik 30 timer/uge i den kliniske del af semestret Webkurser Afleveret to webkurser: - Håndhygiejne og brug af handsker - Brand Laboratorie-færdighedsøvelse Deltaget og godkendt Fremlæggelser Deltaget i tre fremlæggelser Besvarelser Afleveret en besvarelse 3.2 Andet Semester: Bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik Indhold Semestret er en kombination af teoretisk og klinisk undervisning, hvor der arbejdes med grundlæggende bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik samt introduktion til naturvidenskabelig metode. Der arbejdes med bioanalyse og humanbiologi på cellulært og organniveau, både i teoretisk og i praksisnær sammenhæng. Endvidere sættes der fokus på professionsforståelse, bioanalytisk identitet og etik. Semesteret tager udgangspunkt i følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse Læringsudbytter Viden Kan beskrive og klassificere biologisk materiale som genstand for bioanalyse Kan anvende og kombinere viden om naturvidenskab til at forklare analyseprincipper og undersøgelsesmetoder Kan beskrive laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers relevans i forhold til diagnostik, forebyggelse og behandling Kan beskrive metoder til og standarder for kvalitetssikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan identificere professionsrelaterede etiske problemstillinger Kan identificere situationer i professionens praksis, hvor kommunikation har betydning for udøvelse af professionen 11

12 Kan identificere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Kan beskrive organisatoriske, administrative og samfundsmæssige forhold, der har betydning for bioanalytikerens professionsudøvelse Kan identificere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Kan beskrive hvordan sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi anvendes i professionens virksomhedsfelt Kan beskrive naturvidenskabelig argumentation og metode Færdigheder Kan følge procedurer relateret til laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan anvende metoder og standarder til vurdering af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan anvende bioanalytikerprofessionens fagsprog Kan anvende professionsrelevant kommunikation Kan anvende sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi Kan søge og udvælge evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri Kompetencer Kan udvise ansvarlighed i professionens praksis Kan håndtere sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi Kan formulere egne potentialer og tage ansvar for egen læring og vurdere egen uddannelsesindsats Forudsætning for at gå til prøve Forudsætning Krav Mødepligt i klinik 30 timer/uge i den kliniske del af semestret Hjerte lunge redning Deltaget Fremlæggelser Deltaget i tre fremlæggelser Besvarelser Afleveret to besvarelser 3.3 Tredje Semester: Kvalitetssikring ud fra et bioanalytisk perspektiv Indhold Semesteret kombinerer teori og praksis ved at udføre laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i praksisnær sammenhæng, med inddragelse af sundheds-, informationsog kommunikationsteknologi. Der fokuseres endvidere på kvalitetssikring samt relevansen og anvendelse heraf. Endelig vil semesteret bidrage til udvikling af bioanalytisk identitet og samarbejdsevne. Semesteret tager udgangspunkt i følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse 12

13 Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse Læringsudbytter Viden Kan argumentere for laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers relevans i forhold til diagnostik, forebyggelse og behandling samt økonomi Kan argumentere for og forklare metoder til og standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan forklare anvendelse af kvalitetssikring i relation til laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og patientsikkerhed Kan diskutere centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab, herunder bioanalyse, biomedicin og sundhedsteknologi Kan reflektere over oplevede situationer fra praksis med fokus på etik Kan beskrive bioanalytikerfagets særegne karakter og dets samfundsmæssige relevans samt kan reflektere over bioanalytikerens virke i sundhedsvæsenet Kan forklare, hvordan bioanalytikerens kompetencer indgår i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde ved borger- og patientforløb Kan forklare muligheder og barrierer ved anvendelse af sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi i professionens virksomhedsfelt Kan beskrive metoder til professionsrelevant kommunikation Kan beskrive naturvidenskabelig argumentation og metode Færdigheder Kan anvende procedurer til at udføre laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan anvende metoder og standarder til kvalitetssikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers kvalitet i relation til professionsudøvelse, patient og organisation Kan med fagsprog formidle problemstillinger i forhold til udøvelsen af det bioanalytiske arbejde Kan anvende professionel situationsbestemt kommunikation om bioanalytisk diagnostik i professionspraksis Kan deltage i tværprofessionelt samarbejde om bioanalytisk diagnostik Kan anvende professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende evidens- og erfaringsbaseret viden samt naturvidenskabelig arbejdsmetode i relation til professionsudøvelsen Kompetencer Kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan handle professionelt, ansvarligt og etisk velbegrundet i professionens praksis Kan samarbejde i en bioanalytikerfaglig kontekst med andre fagpersoner Kan medvirke til bioanalytisk diagnostisk i relation til borger- og patientforløb Kan håndtere sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi Kan videreudvikle sig fagligt og personligt ud fra en forståelse og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 13

14 3.3.3 Forudsætning for at gå til prøve Forudsætning Krav Mødepligt i klinik 30 timer/uge i den kliniske del af semestret Webkurser Afleveret to webkurser: - Håndhygiejne og brug af handsker - Brand Fremlæggelser Deltaget i to fremlæggelser Besvarelser Afleveret to besvarelser Samtaler i klinik Deltaget i en samtaleforløb 3.4 Fjerde Semester: Bioanalytisk diagnostik Indhold Semesteret fokuserer på udvalgte problemstillinger, hvor bioanalyse sættes i relation til diagnostik, prognose og behandling med inddragelse af humanbiologi og biomedicin. Desuden arbejdes der med planlægning og kvalitetsudvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. Semesteret introducerer samspillet mellem udvikling, forskning og professionsudøvelse. Der arbejdes med læringskompetencer, herunder refleksion over egne faglige og personlige ressourcer og udviklingsbehov. Semesteret tager udgangspunkt i følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse Læringsudbytter Viden Kan reflektere over laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser relevans i forhold til diagnostik, forebyggelse og behandling Kan sammenligne og argumentere for anvendelse af analyseprincipper og undersøgelsesmetoder Kan diskutere og perspektivere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin og sundhedsteknologi Kan reflektere over anvendelse af kvalitetssikring i relation til laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt patientsikkerhed Kan reflektere over teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik Kan formulere betydningen af samspillet mellem udvikling, forskning og professionsudøvelsen Kan beskrive videnskabsteoretiske kernebegreber og redskaber til at reflektere over bioanalytisk diagnostik som fag og videnskab og som herunder kan styrke den stude- 14

15 rendes opmærksomhed og forståelse for bioanalytisk diagnostik som fag og forskningsfelt Færdigheder Kan begrunde laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers relevans i forhold til bioanalytisk diagnostik Kan begrunde procedurer for laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan begrunde metoder til kvalitetssikring og -udvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan begrunde kriterier til kvalitetssikring i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling samt i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold Kan mundtligt formidle professionsrelaterede problemstillinger med anvendelse af bioanalytisk fagsprog Kan anvende professionsrelevant velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende evidens- og erfaringsbaseret viden inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter Kan opsøge og analysere empiri og teori Kompetencer Kan varetage bioanalytisk diagnostik samt kommunikere dette i forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge Kan sammenholde forekomst og niveau af biomarkører i relation til bioanalytisk diagnostik Kan sammenholde funktionsanalyser med bioanalytisk diagnostik og behandling Kan håndtere kvalitetsudvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Kan reflektere over egne faglige og personlige ressourcer samt udviklingsbehov Forudsætning for at gå til prøve Forudsætning Krav Fremlæggelser Deltaget i 3 fremlæggelser Besvarelser Afleveret 2 besvarelser 3.5 Femte Semester: Bioanalytisk diagnostik i et monoog tværprofessionelt perspektiv Indhold Semesteret fokuserer på principper og anvendelsesmuligheder for laboratoriemedicinske analyser og undersøgelser på tværs af de laboratoriemedicinske specialer. Udgangspunktet er en fordybelse i metodernes principper og en tværgående biomedicinsk tilgang til diagnosticering, behandling og forebyggelse. Endvidere behandles professionens forsknings- og udviklingsarbejde med fokus på videnskabelig arbejdsmetode. 15

16 I semesteret afholdes et tværprofessionelt uddannelsesforløb i samarbejde med øvrige professionsuddannelser. Der fokuseres på bioanalytisk identitet og samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle gennem behandling af tværprofessionelle problemstillinger. Semesteret tager udgangspunkt i følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse Læringsudbytter Viden Kan reflektere over bioanalytisk diagnostik som fag og som videnskab Kan forklare videnskabelig metode i relation til professionens praksis Kan beskrive innovation som metode til udvikling af professionens praksis Kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Kan reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Kan reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Kan vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Færdigheder Kan begrunde og planlægge procedurer for laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til professionsudøvelse, patient og organisation Kan formidle kvalitetssikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i mono- og tværfaglige sammenhænge Kan anvende evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter Kan vurdere og fortolke empiri og teori Kan mundtligt og skriftligt formidle professionsrelaterede problemstillinger med anvendelse af situationsbestemt fagsprog Kan anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende Kan vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer Kan planlægge og udføre bioanalytisk diagnostik samt kommunikere dette i forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge Kan analysere sundheds- og informationsteknologiske udfordringer og problemstillinger i relation til laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan håndtere bioanalytisk diagnostisk i relation til borger- og patientforløb Kan indgå i kommunikation om bioanalytisk diagnostik i forhold til tværprofessionelle samarbejdspartnere Kan agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar 16

17 3.5.3 Forudsætning for at gå til prøve Forudsætning - monoprofessionelle prøve Krav Fremlæggelser Deltaget i to fremlæggelser Besvarelser Afleveret en besvarelse Portfolie Afleveret tre forløb Forudsætninger for at gå til den tværprofessionelle prøve på 5. semester afhænger at det enkelte tværprofessionelle temaforløb og er beskrevet i rammerne for dette. 3.6 Sjette Semester: Bioanalytisk udvikling Indhold Semesteret er en kombination af klinisk og teoretisk undervisning i udvalgte temaer indenfor bioanalytisk diagnostik og behandling. Praksisnære problemstillinger fra klinikopholdet viderebearbejdes i den teoretiske undervisning. Semesteret udvikler kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere anvendte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser indenfor bioanalytisk diagnostik og behandling. Der fokuseres på evidensbaserede kriterier for vurdering af bioanalytiske undersøgelser og analysers gyldighed, pålidelighed og berettigelse. Semesteret kvalificerer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring borger- og patientforløb. Semesteret tager udgangspunkt i følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse Læringsudbytter Viden Kan reflektere over udviklings- og forskningsbaseret viden Kan formulere muligheder for innovation til udvikling af professionens praksis Færdigheder Kan vurdere og fortolke laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers resultater i relation til professionsudøvelse, patient og organisation Kan begrunde og formidle implementering af metode til sikring og udvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers kvalitet og validitet i mono- og tværfaglige sammenhænge Kan mestre professionel situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og patientforløb i professionspraksis Kan mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i borger- og patientforløb og sammenhænge 17

18 Kan mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger Kan vurdere evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter Kan anvende teori til at løse professionens praksisnære problemstillinger Kan vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Kompetencer Kan selvstændigt identificere forekomst og niveau af biomarkører i humant prøvemateriale Kan håndtere komplekse funktionsanalyser i et forbyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt perspektiv Kan tage ansvar for bioanalytisk diagnostik samt kommunikere dette i forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge Kan påtage sig ansvar for at fortolke og formidle forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer af den bioanalytiske diagnostik Kan foreslå nye anvendelser for analyseprincipper og undersøgelsesmetoder ud fra viden om biologisk materiale Kan vurdere sundheds- og informationsteknologiskeudfordringer og problemstillinger i relation til laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan udvise foretagsomhed i relation til professionens udviklingspotentiale Kan indgå i udvikling af sundhedsvæsenets, bioanalytikerprofessionens og egen praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden Kan selvstændig indgå i kommunikation om bioanalytisk diagnostik med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere Kan håndtere og koordinere komplekse borger- og patientforløb Kan håndtere og selvstændigt indgå i og koordinere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 6. semesterprøve: Forudsætning Krav Mødepligt i klinik 30 timer/uge i den kliniske del af semestret Hjerte lunge redning Deltaget Webkurser Afleveret to webkurser: - Håndhygiejne og brug af handsker - Brand Fremlæggelser Deltaget i fire fremlæggelser Portfolie Afleveret fem forløb Samtaler i klinik Deltaget i et samtaleforløb 18

19 3.7 Syvende Semester: Bioanalytisk praksis-, udviklingsog forskningsviden Indhold Semesteret består af et valgfrit forløb og et professionsbachelorprojekt og fokuserer på anvendelse af videnskabelig metode og evidens- og erfaringsbaseret viden. Det valgfrie element retter sig mod professionsfaglig virksomhed indenfor innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Professionsbachelorprojektet er et afsluttende eksamensprojekt, som omfatter udvikling indenfor bioanalytisk diagnostik og behandling. Semesteret tager udgangspunkt i følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse Læringsudbytter Viden Kan reflektere over udviklings- og forskningsbaseret viden og forskningsresultater med relevans for praksis Kan reflektere over innovative løsninger på praksisrelevante problemstillinger Kan reflektere over teknologier i samarbejde med relevante aktører herunder kvalitetssikring i offentlige og private kontekster Færdigheder Kan selvstændigt vurdere og fortolke laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers resultater og begrunde valgte løsninger i relation til professionsudøvelse, patient og organisation Kan begrunde og formidle implementering af metode til sikring og udvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analysers kvalitet og validitet i mono- og tværfaglige sammenhænge Kan mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog Kan kritisk vurdere evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kan anvende og vurdere udviklings- og forskningsbaseret viden og forskningsresultater med relevans for praksis Kan anvende og vurdere innovative løsninger på praksisrelevante problemstillinger kan anvende og vurdere teknologier i samarbejde med relevante aktører herunder kvalitetssikring i offentlige og private kontekster Kompetencer Kan selvstændigt planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling samt formidle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer heraf 19

20 Kan vurdere udviklingsmæssige udfordringer og problemstillinger i relation til bioanalyse og medvirke til udvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kan selvstændigt indgå i udvikling af sundhedsvæsenets, bioanalytikerprofessionens og egen praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden Kan håndtere og påtage sig ansvar for udvikling og implementering af nye sundheds-, informations- og kommunikationsteknologiske løsninger Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 7. semesterprøve: Forudsætning Krav Mødepligt i klinik 30 timer/uge i den kliniske del af semestret Portfolie Afleveret et forløb Besvarelser Afleveret en projektbeskrivelse 3.8 Professionsbachelorprojektet Krav til professionsbachelorprojekt I bachelorprojektet på Bioanalytikeruddannelse indgår fem praktiske/kliniske ECTS. Bachelorprojektet består af en praktisk og en skriftlig del og kan udarbejdes alene eller i grupper, og det enten mono- eller tværfagligt. Problemstillingen godkendes af Bioanalytikeruddannelsen, Metropol. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder. Den studerende skal inddrage resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Projektet skal leve op til følgende krav: Der udarbejdes en projektbeskrivelse, der skal godkendes inden projektstart. Projektet skal tage udgangspunkt i og/eller behandle en problemstilling indenfor det bioanalytiske virksomhedsfelt. Herudover skal projektet give mulighed for at evaluere den studerendes evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret indenfor det bioanalytiske virksomhedsfelt. Praktiske krav, herunder formkrav, er beskrevet nærmere nedenfor. Prøven består af en skriftlig projektrapport og en efterfølgende individuel eksamination. Begge vægtes ligeligt ved bedømmelsen Krav på Bioanalytikeruddannelsen Professionsbachelorprojektrapporten på Bioanalytikeruddannelsen på Metropol, skal leve op til følgende krav: 20

21 Projektrapporten har et omfang svarende til minimum 20 normalsider Projektrapporten opbygges efter samme retningslinjer som en videnskabelig artikel Der opgives litteratur valgt ud fra projektets problemfelt Den valgte litteratur omfatter originalarbejder Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at projektrapporten er afleveret inden for den fastsatte frist og opfylder de krav til projektet, som fremgår af afsnit 2.8. Prøven kan tidligst finde sted, når alle uddannelsens øvrige prøver, herunder prøver i praktik, er bestået. 4.0 Formål med klinisk uddannelse Den kliniske undervisning tilrettelægges på kliniske uddannelsessteder inden for sundhedsområdet og/eller områder med tilsvarende bioanalytisk praksis. Undervisningen er tilrettelagt i tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske uddannelsessted med henblik på at styrke sammenhæng mellem den studerendes læring i teori og praksis. I den kliniske undervisning indgår den studerende i autentisk bioanalytikerarbejde med analyse og undersøgelse af biologisk materiale i samspil med kompetente og erfarne bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle. Herigennem får den studerende viden og erfaring med udvikling og udfordringer i bioanalytikerprofessionens praksisfelt. Den kliniske undervisning varetages af kliniske undervisere i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og uddannelsesinstitutionens undervisere. De kliniske undervisere skal have pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst en 1/6 diplomuddannelse. Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske bioanalytiske analyser og arbejdsområder. 5.0 Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen På Bioanalytikeruddannelsen Metropol arbejdes der med undervisnings- og arbejdsformer, som søger at fremme innovationskompetencer og selvstændighed i læringsprocessen. Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som bioanalytiker. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse. Dette sker i samspil med undervisere, kliniske undervisere og medstuderende og forventer aktiv deltagelse fra den studerende. Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske bioanalytiske analyser og arbejdsområder. En udforskende indstilling til bioanalyse, bioanalysens andel og vigtighed i patientforløbet og sundhedsvæsenet samt i relation til andre arbejdsområder end sundhedsvæsenet er 21

22 gennemgående. En sådan indstilling bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder, kompetencer, holdninger og relationer. Undervisnings- og arbejdsformer understøtter det faglige indhold og det læringsudbytte, der er opstillet for det enkelte semester. Undervisnings- og arbejdsformerne understøtter således Metropols høje krav til de studerende og deltagelse på fuldtid. Arbejdsformerne indeholder træning og øvelser både på de kliniske uddannelsessteder og på uddannelsesinstitutionen samt brug af relevante informationsteknologiske værktøjer. Det medvirker til, at den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fag og fagområder - og mellem den teoretiske og kliniske undervisning. Endvidere arbejdes med IT, dels som redskab til læring og dels som genstand for læring. Integrering af IT i undervisningen medvirker til at opbygge studierelevante kompetencer, der kan udvide den studerendes muligheder for aktivt at deltage, kommunikere, videndele og samarbejde i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge. IT indgår i undervisning og læreprocesser på lige fod med andre undervisningsmidler, der generelt understøtter og udvider forskellige interaktioner. 5.1 Retningslinjer for differentiering af undervisningen på Bioanalytikeruddannelsen Retningslinjer for differentiering af undervisningen på Bioanalytikeruddannelsen Metropol: På uddannelsen differentieres undervisningen med udgangspunkt i at variation i undervisnings- og arbejdsformer imødekommer forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil. 5.2 Studieaktivitet på Bioanalytikeruddannelsen En studerende på Bioanalytikeruddannelsen anses for studieaktiv så længe studieaktiviteten på uddannelsen er opfyldt, jf. beskrivelsen af semestrene i kapitel 2. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Har en studerende ikke bestået mindst én prøve på Bioanalytikeruddannelsen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, udskrives den studerende af Bioanalytikeruddannelsen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen. En studerende kan til enhver tid orientere sig om sin egen studieaktivitet på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 5.3 Studieaktivitetsmodellen Professionshøjskolerne har på landsplan udviklet en fælles model for præsentation af en professionsbacheloruddannelses samlede studieaktiviteter. Formålet med studieaktivitetsmodellen er en forventningsafstemning med de studerende. Modellen skal gøre det tydeligt for den studerende, hvilke mangeartede typer af studieaktiviteter der er knyttet til uddannelsen, og hvilke krav det samtidig stiller til den studerendes arbejdsindsats. 22

23 Den aktuelle studieaktivitetsmodel for Bioanalytikeruddannelsen er at finde på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 5.4 Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen på Bioanalytikeruddannelsen foregår på dansk. Som en del af uddannelsen vil der forekomme tekster på engelsk, norsk og svensk Læsning af teksterne kræver C-niveau på engelsk og dansk på A-niveau. 6.0 Internationalisering Formålet med internationale uddannelsesmuligheder på Bioanalytikeruddannelsen er at styrke den studerendes faglighed og uddanne den studerende til at agere professionelt indenfor bioanalytikerprofessionen i en globaliseret verden. De studerende møder internationalisering i uddannelsen: Ved at gennemføre et meritgivende udlandsophold på godkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner/virksomheder. I processen er udlandsopholdene vurderet på indhold og kvalitet, og tilsagn om forhåndsmerit er givet. At home, hvor de studerende eksempelvis anvender videnskabelig faglitteratur på engelsk, modtager undervisning på engelsk af udenlandske gæsteforelæsere eller er på hold med indrejsende studerende. 6.1 Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Studerende har mulighed for at tage dele af teoretiske- og kliniske uddannelseselementer på udenlandske uddannelsesinstitutioner/virksomheder. Meritgivende udlandsophold tilbydes i den sidste del af uddannelsen, og kan gennemføres efter ansøgning til og aftale med Bioanalytikeruddannelsen. Uddannelsesspecifikke forhold omkring internationalisering kan findes lokalt på Bioanalytikeruddannelsens hjemmeside. Læs om øvrige forhold omkring internationalisering på Metropols hjemmeside. 7.0 Prøver på Bioanalytikeruddannelsen Prøver på Bioanalytikeruddannelsen afholdes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bekendtgørelser om eksamen og karakterer. 7.1 Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Se forudsætning for at gå til prøve under de respektive semestre i kapitel Til-/afmelding prøver Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. 23

24 7.3 Syge- og omprøver Der er mulighed for at aflægge syge- og omprøver. Er man som studerende forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden dokumenteret grund, skal man snarest have mulighed for at aflægge prøve i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf. Dog senest når den pågældende prøve igen afholdes på uddannelsen. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Læs mere om syge- og omprøver på Metropol intranet for studerende og ansatte IntraPol. 7.4 Hjælpemidler Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i beskrivelsen af den enkelte prøve i semesterbeskrivelsen, er fastsat begrænsninger i anvendelsen heraf. 7.5 Særlige prøvevilkår Bioanalytikeruddannelsen kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med eksempelvis fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau. For at være berettiget til særlige prøvevilkår skal der foreligge dokumentation herfor. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.6 Eksamenssnyd, plagiering m.v. Bioanalytikeruddannelsen kan bortvise studerende fra prøver, hvis man som studerende under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven. Metropols ordensregler beskriver sanktioner i forbindelse med eksamenssnyd, plagiering mm. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.7 Klager over prøver og anke af afgørelser Som studerende har man mulighed for at klage over eksamen. En eksamensklage kan vedrøre eksaminationsgrundlaget (eksempelvis prøvespørgsmål, opgave og forhold til uddannelsens mål og krav), eksamensforløbet og/eller bedømmelsen. Klagen skal stiles til Institutchef og sendes til Studieservice, som skal have modtaget klagen senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 24

25 7.8 Dispensation Bioanalytikeruddannelsen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter Generelle krav til skriftlige prøver og projekter på Metropol er at finde dels på Metropols intranet, Intrapol, samt dels i de enkelte semesterbeskrivelser og eksamensbeskrivelser for de enkelte uddannelser. Der kan være Bioanalytikeruddannelsesspecifikke krav, der afviger fra ovenstående. I de tilfælde er det Bioanalytikeruddannelsesspecifikke krav, der er gældende. 9.0 Merit, studieskift, overflytning og orlov 9.1 Merit Studerende, som har gennemført andet år på en anden uddannelsesinstitution indenfor samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret for de første to år uden individuel vurdering. I øvrigt henvises til den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. 9.2 Generelle forhold Generelle forhold omkring studieskift, overflytning og orlov er at finde på Metropols hjemmeside 10.0 Ikrafttrædelse og overgangsordninger 10.1 Ikrafttrædelse Bioanalytikeruddannelsens studieordning er godkendt d. 24.juni 2016 og træder i kraft 1.august Overgangsordninger Studerende optaget før 1. august 2016 overflyttes til studieordning af 24. juni 2016 fra 1. august 2017 på en overgangsordning, dog med undtagelse af studerende, som kun mangler sidste semester af deres uddannelse. Det vil sige, at studerende der kun mangler 7. semester/ modul 13 og 14, færdiggør deres uddannelse på studieordningen af 23. juli Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 12 Stk. 3 skal studerende, der er påbegyndt Bioanalytikeruddannelsen før 1. august 2016 og som pr. 1.september 2017 kun mangler 25