Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

Transkript

1 Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Betty: Jamen jeg arbejder som faglig koordinator for unge teamet. Og nu er jeg så også blevet konstitueret teamleder. Jeg har som sådan ikke nogle sager selv mere, men det har jeg haft i mine tidligere jobs. Så jeg har selv siddet med den her borgergruppe. Interviewer1: Kan du fortælle lidt om uddannelsespålægget og dit arbejde med det? Og dine erfaringer med det? Betty: Jamen jeg synes at uddannelsespålægget er en god måde for at holde de unge op på at de skal starte i en uddannelse ift. de fire trin som uddannelsespålægget indeholder. Det gør i hvert fald at samtalen kan blive mere målrettet hen imod uddannelse. Hvor det før i tiden var sådan lidt, synes du ikke at du skal tage en uddannelse? Hvor det nu er målrettet og man kan også sige, at du skal søge ind på en. Og det har jo en effekt på en anden måde. Så det at alle skal have det, synes jeg virker rigtig, rigtig godt. Og jeg kan huske dengang hvor kontanthjælpsreformen trådte i kraft, der havde jeg faktisk en ung, der sagde: at det måske var det spark jeg havde brug for. Så kontanthjælpsreformen har været med til at rydde op, at vi kun har de rigtigt svage unge tilbage lige nu, dem som ikke rigtig kan klare sig selv, men er ude lige nu. Blandt andet fordi at ydelsen er lavere og også at der kom det her med at alle skal tage en uddannelse. Interviewer1: Kan du fortælle lidt om de der fire trin du lige nævnte? Bare sådan overordnet. Betty: Overordnet er det, trin 1 er at man pålægger den unge, at inden det og det dato der skal du have søgt om optagelse på det her studium. Og så er det trin 2 og trin 3, hvor de skal, eller trin 1 er at de skal komme med nogle forslag til uddannelse, og så skal de søge om optagelse på de her studier, og så til sidst skal man starte på uddannelsen. Det er det sidste trin. Interviewer1: Kan du uddybe det der med at der er et økonomisk incitament for at gå i gang? Betty: Altså når niveauet ligger på et SU-niveau, så bliver det lidt det samme. Så kan man ligeså godt gå i gang med den her uddannelse. For mange bliver det bare uoverskueligt at skulle starte i et studiemiljø, og er det det der bremser det for dem mange gange tror jeg, for dem der er rigtig svage. Men jeg tror at det meget er at pengene er de samme. Interviewer1: Og så kan man ligeså godt starte Betty: På en uddannelse. Side 1 af 9

2 Interviewer1: Ja. Betty: Det tænker jeg. Og det er også det vi prøver på at italesætte. At om du er her i 18 måneder eller om du er i gang med en reel uddannelse, fx SOSU, så får du faktisk flere penge. Så det kan betale sig at stå med denne her uddannelse og komme videre. Interviewer1: Oplever du så, at de gerne vil blive hængende i systemet pga pengene? Betty: Før var det jo noget med løntilskud og det var mere det at komme ud i job. Men i dag er det at de skal komme i gang med en uddannelse. Du skal tænke på uddannelse, du har et uddannelsespålæg. Interviewer1: Er det rettet imod et fremtidsperspektiv hvor man prøver at få de unge til at forstå at det her, det er et bedre alternativ til hele din fremtid? Betty: Ja meget. Det tænker jeg helt sikkert. Og også at man får vist nogle forskellige uddannelsesmuligheder. Få noget UU indover eller andre aktører som har fokus på uddannelse. Ud at se på nogle forskellige steder. Vi laver også afklaringsforløber med Xxxx, som er en slags produktionsskole. Få afprøvet nogle ting og så komme videre med noget uddannelse. Fordi at mindst muligt kan blive hængende her i systemet. Interviewer1: Ja, hvad er det der Xxxx for noget? Betty: Xxxx er en produktionsskole her på Xxxxxx, hvor man også kan bo. Interviewer1: Så der er kommet flere sådan nogle tilbud ifht at gøre unge uddannelsesparate? Betty: Ja, der er kommet sådan nogle brobygningstilbud. Hvor målet er at man skal videre. Vi bruger rigtig meget mentorer. For at målrette og for at fastholde i uddannelse. Man får også presset nogen for at komme i uddannelse, og siger at de skal simpelthen starte. Det er ikke lige godt for alle, men for nogen har det altså en effekt at de får det her ekstra skub. Interviewer1: Kan du uddybe lidt, hvilken målgruppe I arbejder med mht det her uddannelsespålæg? Betty: De borgere som vi har, er ikke de mest ressourcestærke borgere. Der er dem der allerede er på uddannelse, det er dem som har noget hjemmefra, som ved at uddannelse er vejen frem. Det at man har taget folkeskolen, går direkte videre til at tage en ungdomsuddannelse, osv og så på en videregående uddannelse. Dem som vi har, altså man bliver overrasket over at se hvor mange der Side 2 af 9

3 ikke har taget folkeskole, jeg troede ikke at det fandtes inden jeg begyndte at arbejde med det. Der er rigtig mange som ikke har folkeskolen, og det er mange gange dem som vi kæmper med. Vi er mange gange ud i at de skal starte i 9. og 10. klasse. Ham der i 10. klasse der godt ved at han skal være tømmer, han er kommet videre på erhvervsskolerne, det er ikke ham der står her de er et fåtal her. Dem vi har, det er dem med diagnoserne, det er dem med de ekstra udfordringer, det er dem der har det svært ved at gå i skole. Interviewer1: Ja. Og der er en kobling til ressourcestærke familier ifht.? Betty: Deeeet, ja nogen gange. Interviewer1: Nogen gange. Ikke altid. Betty: Ja nogen gange. Jeg synes at dem med diagnoser tit har ganske almindelig familievilkår og opvækst. Interviewer1: Og hvad med dem, der har været ude i noget med kriminalitet? Betty: Jeg vil sige at dem har vi sikkert en del af, men vi hører ikke så meget om den kriminalitet de har begået, uden at man virkelig har været inde og sidde. Al det her små kriminalitet som man ikke bliver opdaget som sådan, dem har vi ikke så mange af igen. Og det er igen de unge. Hvor kriminaliteten er rigtig rigtig tung, at de er over 30. Hvor de måske har siddet inde i rigtig mange år. Og det er ikke dem vi som sådan har. Interviewer1: Du oplever det ikke som en forhindring at man opholder sig i nogle kriminelle miljøer? For de unge Har du hørt noget om det? Betty: Vi ved godt, at der er nogen af vores unge der gør det. Vi har bare haft svært ved at gøre noget ved det. Interviewer1: Okay, så I har ikke nogen initiativer til nogen som har kriminalitetsrelaterede baggrunde? Ifht uddannelse og videre frem? Betty: Nej. Altså vi har Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx. Som vi har kunnet henvise til. Men mange af de her tilbud for unge handler også om hvor henne de er i deres liv. Altså hvor motiverede er de for at starte i noget. Hvor motiveret er du for at holde op med at ryge hash. Hvor motiveret er du for at arbejde. Hvor motiveret er du for at komme ud af kriminalitet. Det handler også meget om hvor ligger motivationen henne. Og det kan også være en ganske almindelig virksomhedspraktik med en Side 3 af 9

4 rummelig arbejdsgiver. En der kan gå ind og gøre de ting. Og mange gange er det ikke kriminaliteten der fylder mest. Det kan fx også være misbruget der fylder, og det som man skal have styr på først. Interviewer2: Men i ved vel heller ikke at de er kriminelle før I snakker med dem? Det står ikke nogen steder vel? Betty: Nej, nej. Folk kommer sjældent og siger til os: du skal bare vide, at jeg har også det her ved siden af. Det gør de simpelthen ikke. Interviewer2: Nej vel? Interviewer1: Det gør de som regel ikke? Betty: Naaaaaj. Interviewer1: Men I henviser nogen gange til Xxx Xxxxxxx Xxxxxxx? Betty: Ja det gør vi. Vi havde en ung her forleden dag, som kom op til os. Og så fandt vi ud af at han havde været indlagt i weekenden, fordi han var blevet stukket ned på gaden. Men hvad kan vi egentlig gøre ved det? Altså ja, vi har en snak og alt muligt, men det er ikke sådan at vi kan sige at så har vi den helt rigtige pakke til ham. Nej, for han vil selvfølgelig ikke sige noget det har bare været noget andet! Det var ikke noget Så der er ingen der fortæller hvad der er sket. Så det er mange gange de dilemmaer vi er i. Vi hører noget om noget, men vi ved ikke rigtigt alligevel. Interviewer1: Jaaa. Okay. Interviewer2: Men vurderer du at det måske er, ville være nemmere at håndtere de her kriminelle, hvis I fik oplyst at de faktisk er registreret hos politiet, de har en plettet straffeattest. Betty: Ja, det ville være meget nemmere at italesætte så. Det ville være meget nemmere at gå videre med det så. Hvis det var. Helt sikkert. Og også ifht hvad en arbejdsgiver kunne forvente. Interviewer2: Men oplever I så stigmatisering fra fx en arbejdsgiver? Hvis det er en ung kriminel der har lavet lidt småtyveri eller? Betty: Jaaaa, altså jeg tror at vi har et ret godt virksomhedsnetværk, så vi ved egentlig godt, hvem der vil gå ind og tage sådan en. Dem der har det rummelige/sociale ansvar. Interviewer1: Så der er nogen virksomheder som siger at det gør ikke noget at han har? Betty: Ja. Det har vi. Som er med på at tage unge med udfordringer. Interviewer1: Altså at det er sådan noget velgørenhed for dem også? Side 4 af 9

5 Betty: Ja. Og også som ser det spændende i det, eller man har måske et par stykker på arbejdet som har det her, sociale engagement. Dem har vi nu alligevel nogen stykker af, som er sådan lidt large, men de ved godt at folk er ikke gode til at møde op og at altså der kan være lidt udfordringer. Interviewer1: Og er det både dem med diagnoser eller? Betty: Ja. Det tror jeg. Det er mest dem specifikt ik. Interviewer1: Ja nemlig. Betty: Og man kan heller ikke have to på en arbejdsplads vel? Det ville være lidt svært med en meget kriminel, som ryger rigtig rigtig meget hash og som er en meget angst borger. Så det er meget delt op sammen med vores virksomhedsteam. De har de her kontakter og den her relation til de forskellige virksomheder. Interviewer1: Så der er nogle virksomheder som sådan, bare så jeg forstår det rigtigt, at de godt kan lide at tage en med plettet straffeattest ind? Betty: Helt sikkert. Vi får også ofte at vide, at der er en åbning, og at der er en automekaniker der godt kunne bruge ham. Han vil gerne have en med udfordringer. Det får vi sådan nogle deciderede henvendelser på. Det må godt være noget med noget. Udfordringer af en eller anden art. Det kan de godt håndtere. Fint, så er det også det vi kigger efter, så kigger vi ikke efter en der står helt snorelige. Interviewer1: Nej nemlig. Er det fordi at de oplever at ofte, at de er nogle der er bedre på arbejdsmarkedet eller? Betty: Jeg tror også at det handler meget om det der med at man gerne vil hjælpe de unge videre. At få den her chance er måske noget som mange andre også har haft en baggrund eller Og selv har fået de her chancer. Og føler lidt at nu betaler jeg tilbage. Interviewer1: Ja, meget interessant. Interviewer2: Og hvordan er det så at fastholde de svage eller udsatte på en uddannelse? Er det sådan at de kommer tilbage og tilbage igen? Betty: Ja, jeg synes at vi ser nogle gengangere. Og så må man kigge på noget andet så nytter det ikke bare at sige at næste uddannelsespålæg igen skal handle om at man skal starte i uddannelse inden for en måned. Så skal vi gå ind at kigge på, hvad skal vi så? Skal der et forløb i gang som er lidt Side 5 af 9

6 mere rummeligt? Hvad er der behov for? Er der behov for behandlingstilbud af en eller anden art. Noget mentorfastholdelse eller et eller andet. Interviewer1: Ja ja ja Hvilke udfordringer oplever du så ifht uddannelsespålægget? Du har kommenteret på mange fordele ved det, at det er målrettet, alle de trin. Men er der måske også nogle ulemper ved uddannelsespålægget? Betty: Jeg synes at det som er udfordringen er at man godt kan sanktionere på uddannelsespålægget, men vi gør det bare sjældent. Og mange gange er det svært at sige til en ung, at du skal i uddannelse. Når man er velvidende at der er nogle ting som spænder ben for ham og som giver udfordringer for ham. Og så er det at uddannelsespålægget bliver trukket lidt i lang drag. Det er måske en der ikke er parat til at starte i uddannelse inden for et år. Så selv om det er en god ting at ha, det er et godt udgangspunkt, for at målrette vores samtaler om uddannelse, så er det også et, ja så er uddannelsespålægget også sådan noget som man kan arbejde lidt løst med. Man kan godt strække fristerne, og selvom man bare pålægger dem så, ja jeg tror ikke at der er så mange der sanktionerer på det. På selve uddannelsespålægget. Det er ikke min oplevelse af det. Interviewer2: Ja okay. Det lyder meget interessant. Interviewer1: Tror du at det er muligt at lægge den kriminelle baggrund bag sig? Betty: Uha, det ved jeg ikke. Men umiddelbart vil det være ja. Interviewer1: Har du nogle oplevelser med nogen der har været ude i noget kriminelt og så har taget en uddannelse og er så kommet fra den verden og i en ny verden? Betty: Jeg synes faktisk at der hvor der nogen gange sker en forandring med de unge, det er at når man kommer i slutningen af 20 erne, har altid været kriminel og har været inde og sidde og kommer så ud, og han har en kæreste som har et barn på de der 7 år, og hun er godt ved at forstå hvad der sker hvis han kommer i fængsel en gang til. Men hele den her at skulle tilvænne sig og tjene en almindelig løn og om man først skal have en uddannelse på SU, når man er vant til at få nogle hurtige penge, det var det, som var hele tilvænningen hos ham. Men jeg mener at han på det tidspunkt jeg talte med ham var år, og så kan man nogen gange se de her forandringer. Man kigger på gamle venner og klassekammerater og ser, at de kom også videre og blev færdige med den og den uddannelse, det kunne have været mig, og nu står jeg stadig her, jeg er ikke kommet videre. Så man Side 6 af 9

7 føler lidt at løbet er kørt og at det er lidt sent at starte i en uddannelse. Det er hele den der tilvænning. Og vi plejer også at sige til dem, du kan godt starte nu, det kan man godt senere. Når man når en vis alder, når man kommer i slutningen af 20-erne, så er det at mange af dem får lidt af et wake-up call. Så jeg tror at man selv skal nå til den her erkendelse. Når man er år så er man helt udødelig og man kan mange ting det skal ikke være lige nu jeg er så ung og det kan være lige meget. Man ser slet ikke at de andre kører forbi en i toget ved siden af. Det er jo også svært når man har haft det samme netværk i rigtig rigtig lang tid og så skulle til at skifte og tilpasse sig et eller andet man ikke har været i før. Interviewer1: Hvad er det du tror, der fastholder en i kriminalitet? Betty: Altså vi har lige haft en som altid ville tjene de der lette penge. Det er svært for dem som vi har at komme hen og så få uddannelseshjælp og så bare sige, ej det klarer man bare, når man er vant til at få flere tusind om dagen nærmest. Jeg tror også at der er mange her, der får uddannelseshjælp, men også laver noget sidegeschæft. Interviewer1: Har du nogle ideer til hvordan uddannelsespålægget kan udvikle sig i fremtiden altså til at blive bedre? Betty: Det er så nyt endnu... Så man har ikke haft den der endnu hvor det der, det fungerer bare ikke! Jeg kan selv huske at da kontanthjælpsreformen kom den var faktisk egentlig meget rart, fordi så havne man konkret at binde op på, og kunne sige: Det skal vi eller Du skal i uddannelse. Vi skal italesætte det her og det er ikke noget bare man sad og fandt på og så var de sådan ligeglade. Og jeg synes stadig at det er så smidigt uddannelsespålægget ifht at man kan rykke de her frister. Jeg tror der, hvor man skal udvikle mere på det er samarbejdet her også bare skal køre med UU hvis det er. Vi skal også vide noget om uddannelser, hvis vi skal tale om uddannelser. Det er bare svært for en sagsbehandler at være med på beatet ifht alle uddannelser. Interviewer2: Ja. Interviewer1: Og så afslutningsvis. Er der noget du har på hjertet, som du synes at vi skal tage med herfra? Betty: Det er meget vigtigt at man bruger uddannelsespålægget aktivt, at man ikke bare forlænger og forlænger fristerne, men at man bang, giver konsekvenser. Jeg hader at sige det, men man vil så Side 7 af 9

8 gerne undgå alt det her med at sanktionere og tro på at det kan folk bare selv klare. Og vi oplever bare gang på gang at når pengekassen den lukker og at man virkelig gør noget aktivt så er det ofte der hvor de vender og ser at de skal tage sig sammen. Interviewer1: Okay, det var en meget vigtig pointe. Så der sker faktisk en handling af at sanktionere? Betty: For mange i hvert fald. Der hvor der måske ikke sker noget, er måske der hvor de har en sidegeschæft. Betty: Jeg er faktisk kommet i tanke om et eksempel, nu hvor I har efterspurgt mange eksempler. Vi oplever at de unge har en mentor på, som egentlig har noget viden om at den unge er kriminel. Men der opstår det her dilemma med at mentor har fået nogle ting at vide i fortrolighed, som de egentlig ikke skal gå videre med os til. Vi har heller ikke nogle beviser for at de er kriminelle, det er noget vi ved, men ikke rigtig noget vi kan gøre noget ved. Interviewer1: Så du efterspørger måske noget mere åbenhed med nogle mere papirer eller? Interviewer2: Altså det er eksterne mentor I har? Betty: Det er en ekstern mentor. Jeg ved ikke om det ville være det samme, om det havde været en intern mentor. Nogen gange er det at den unge bare har sagt et eller andet, til mentor. Men kan ikke bevise det, man ved bare at det, hvad skal man gøre videre med det? Man kan jo ikke bare hive fat i politiet og så melde og sige at vi tror nok at der er noget. Så vi har ikke noget konkret at binde det op på. Interviewer1: Kan du komme med et eksempel på det her? Betty: Vi har en 16-årig dreng, han kommer fra en ret voldsom opvækst, han vil gerne gå i skole, men han kan slet ikke indordne sig og vi ved at han er kriminel ved siden af, det har vi i hvert fald fået at vide. Det er bare sådan noget småkriminalitet, men han ejer tre ipads som han finder forskellige steder ude i verden. Og vi ved det her på grund af hans mentor, men vi kan ikke gøre så meget ved det. Vi har været ude i og sanktionere ham for at han ikke møder op i skolen. Men fordi at han skaffer sig penge på anden måde, så hører vi ikke så meget om det. Til gengæld den vi rammer allermest det er hans mor, for han betaler ikke husleje til sin mor, som reelt gør at de penge han får her fra os gør, de penge bliver administreret herfra og direkte til hans mor, 1500 kroner om Side 8 af 9

9 måneden, de penge kan jo så ikke trækkes af moderen. Han er jo ligeglad, for han skaffer sig jo penge på en anden måde. Interviewer1: Og er det nogen venner og andet kriminelt miljø? Betty: Ja lige præcis. Han er bare kommet i noget dårligt selskab og synes at han er rigtig kæk ved at være derinde. Altså han er 16 år, og papiret står der at han er 18 år. Derfor får han de her penge. Og det er på grund af at han er et flygtningebarn at der er sket et eller andet. Reelt er han 16 år, men på papiret er han 18 år. Og derfor er han berettiget til at få uddannelseshjælp. Interviewer1: Mange tak for interviewet, dit bidrag og alle de gode eksempler. Side 9 af 9