Udbud af kontakt- og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige

Transkript

1 Beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden & Sjælland Udbud af kontakt- og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige 2011 Kravspecifikation 1. februar 2011

2 1. Indledning 1.1 Rammerne for brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Formålet med udbuddet er, at de ledige i målgrupperne hurtigst muligt kommer i job. Det betyder, at aktørernes indsats skal give de ledige et klart jobfokus og sikre, at de ledige er aktivt jobsøgende med en faglig og geografisk mobilitet. Udbuddet omfatter fem målgrupper: A: årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse B: årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse C: årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller med en forældet uddannelse D: årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse E: Personer, der er fyldt 55 år I målgrupperne indgår modtagere af arbejdsløshedsdagpenge samt arbejdsmarkedsparate kontantog starthjælpsmodtagere, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsatse 2, nr. 1 og 2. Udbuddet er udarbejdet under følgende rammer: Aktørerne har ansvar for hele indsatsen for de ledige. Det betyder, at aktørerne skal gennemføre individuelle kontakt- og aktiveringsforløb, samt tilrettelægge og finansiere alle aktiviteter i indsatsen, også jobsamtaler og aktive tilbud. Dog finansierer aktørerne ikke tilskud til ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge, mentorer og særlige hjælpemidler. I dette udbud anvendes den fælles, landsdækkende resultatafhængige betalingsmodel. Det betyder, at 25 % af aflønningen udgør driftsbetaling, mens de resterende 75 % er resultatafhængig betaling. Sigtet er at opnå gennemsigtighed på markedet og sikre fokus på resultaterne af indsatsen. Betalingsmodellen skal skabe grundlag for, at de aktiviteter, som aktørerne sætter i gang, altid er relevante i forhold til at bringe den ledige hurtigst muligt i beskæftigelse. I dette udbud stilles der krav om, at forløb hos andre aktører gennemsnitligt skal indeholde aktivering i minimum 40 % af tiden. Med dette aktiveringskrav stilles der krav til, hvor meget andre aktører i gennemsnit aktiverer de ledige under ét. Udbuddet er et serviceudbud, og jobcentrene har ikke pligt til at bruge udbuddet. Udbuddet skal afløse det eksisterende udbud af kontakt- og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige (Serviceudbuddet 2009). I øvrigt er rammerne for udbuddet den til enhver tid gældende lovgivning, herunder lovbekendtgørelse nr af 14. december 2009 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og med tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, bekendtgørelse om andre aktører m.fl. samt lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område. 1.2 Indsatsen hos andre aktører De ledige henvises til andre aktører under dette udbud for at sikre, at de ledige kommer hurtigt i job. Det er afgørende, at alle tiltag, som kan motivere og opkvalificere de ledige til at komme i job, tages i brug i indsatsen. Aktøren skal derfor tilrettelægge en jobrettet indsats, der omfatter både kontaktforløb og aktiveringsindsats. Indsatsen skal være tilpasset kravene til målgrupperne, hvorfor 2

3 indsatsen for de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse skal sigte mod, at de unge tager en ordinær uddannelse, jf. pkt. 3. Aktørerne vurderer selv i samarbejde med de ledige, hvilket indhold, der er relevant for at få den ledige i job. Aktive tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Kravene til indsatsen hos andre aktører, herunder aktiveringskravet, gennemgås nærmere i pkt Beskrivelse af målgrupperne 2.1 Hvilke ledige er omfattet af udbuddet? Dette udbud omfatter ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., eller modtager kontant- eller starthjælp efter 11 i lovbekendtgørelse om en aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed. Det bemærkes, at ledige med en lang videregående uddannelse (LVU) ikke er omfattet af dette udbud. Alle ledige med en lang videregående uddannelse vil blive henvist til andre aktører under et særligt rammeudbud. Endvidere vil ledige dagpengemodtagere, der har ordinær beskæftigelse 20 timer om ugen eller mere, ikke blive henvist til andre aktører under serviceudbuddet, da de ikke har pligt til aktivering. Udbuddet omfatter følgende fem målgrupper, som skal have hver sin målrettede indsats: Målgruppe A: Ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppe B: Ledige årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Målgruppe C: Ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller med en forældet uddannelse 2 Målgruppe D: Ledige årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppe E: Ledige, der er fyldt 55 år. 1 Ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse består af følgende undergrupper: Ledige med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse Ledige med en erhvervsuddannelse (faglærte) I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser defineres disse uddannelser som praksisnære, professionsog erhvervsrettede uddannelser, der kombinerer teori og praktik. I dette udbud anvendes den samme definition. Eksempler på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse er radiograf, finansøkonom eller sygeplejerske. Tilsvarende anvendes definitionen af erhvervsuddannelser, som findes i lov om erhvervsuddannelser mv. En erhvervsuddannelse defineres som en praktisk betonet uddannelse, hvor det meste af uddannelsen foregår i en praktikvirksomhed. Eksempler på erhvervsuddannelser er murer og frisør. 2 En uddannelse er forældet, når den ikke har været brugt inden for de seneste 5 år 3

4 Alle ledighedstal oplyst under punkt 2 er inklusiv aktiverede. 2.2 Hvad karakteriserer målgrupperne, og hvor mange skønnes der at være? Målgruppe A: Ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Der gælder særlige regler over for unge under 30 år. Udgangspunktet er, at alle unge skal have en uddannelse. Anden aktørs indsats skal tage hensyn til dette ved at fokusere på, hvordan de unge kan hjælpes til at få en uddannelse. De unge er opdelt i 4 målgrupper i det følgende benævnt Ungegrupper - uanset om der er tale om modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp. 3 af ungegrupperne (ungegrupperne 1-3) vedrører unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og beskrives nedenfor. Ungegruppe A1: Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse Anden aktør skal for målgruppen vurdere, om de kan tage en uddannelse på ordinære vilkår. I de tilfælde, hvor det vurderes ikke at være tilfældet, skal anden aktør gennem kontaktforløbet og aktivering vurdere den langsigtede uddannelsesegnethed og afklare, om personen kan opnå forudsætninger for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse. Hvis dette er tilfældet, tilrettelægger anden aktør i samspil med den unge et aktiveringsforløb, som skal lede den unge på vejen mod en uddannelse, således at den unge bibringes forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse. Hvis anden aktør skønner, at det ikke aktuelt er muligt at hjælpe den unge i retning af ordinær uddannelse, målrettes indsatsen i stedet mod ordinær beskæftigelse, for eksempel via tilbud om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb eller virksomhedspraktik. I forbindelse med den løbende opfølgning skal anden aktør have fokus på, om der er sket en udvikling i den unges forudsætninger for at gennemføre en ordinær uddannelse. Det er således vigtigt, at anden aktør løbende drøfter mulighederne for uddannelse med den unge. Ungegruppe A2: Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse med forudsætninger for at tage en uddannelse Anden aktør skal som for ungegruppe A1 vurdere, om den unge kan tage en uddannelse på ordinære vilkår. Når dette vurderes at være tilfældet, skal den unge have et pålæg om at vælge en uddannelse, som personen kan søge ind på, påbegynde og gennemføre. Ungegruppe A3: Unge under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge mellem 25 og 30 år uden uddannelse 4

5 For unge under 25 år uden uddannelse med forsørgerpligt for hjemmeboende børn samt unge mellem 25 og 30 år uden uddannelse, skal indsatsen rettes mod, at de hurtigst muligt kommer i ordinær uddannelse eller i ordinær beskæftigelse. Ud over at have fokus på at få de unge i job via målrettet kontakt og aktivering, skal anden aktør i kontaktforløbet også tale med den ledige om muligheder for at tage en ordinær uddannelse på ordinære vilkår. Anden aktør kan eventuelt henvise den ledige til at søge råd og vejledning hos relevante uddannelsesinstitutioner eller Ungdommens Uddannelsesvejledning. Anden aktør kan under visse betingelser give unge ledige tilbud om ordinær uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, hvis det konkret vurderes, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det skønnede omfang af målgruppe A Ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og over 4 s ledighed skønnes at udgøre knap ledighedsberørte på landsplan i 3. kvt Tabel 1: Beskæftigelsesregionernes skøn af antallet af ledighedsberørte årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 4 s ledighed, fordelt på de enkelte beskæftigelsesregioner, Skønnet 3. kvt Målgruppe A Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden/Sjælland % Hovedstaden % Sjælland % Midtjylland % Nordjylland % Syddanmark % Hele landet % Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Antallet af personer i målgruppen er udregnet ved at gange det samlede antal personer på relevante ydelser i aldersgruppen med andelen af personer i aldersgruppen, der har været ledige i mere end 4. Dette antal er herefter ganget med andelen af personer i aldersgruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der bør derfor tages forbehold for, at skønnet af antallet af personer i målgruppen er behæftet med en hvis unøjagtighed. 3 Beregningerne af målgruppernes omfang er baseret på antal ledighedsberørte i perioden 2. kvartal 2009 til 1. kvartal Målgruppernes omfanger beregnet ud fra regionernes prognoser. Anden Aktør kan på regionernes hjemmesider løbende orientere sig om den seneste udvikling i ledigheden. 5

6 I figur 1 ses, hvor stor en andel af nyledige dagpengemodtagere, som ikke har fundet arbejde et givent antal efter første ledighedsdag. De ledige afgår fra ledighed, såfremt de har fire sammenhængende i selvforsørgelse. Figur 1: Overlevelseskurve m. tilbagefald til den valgte ydelse, årige, 4. kvt til 3. kvt Tallene dækker hele landet. 120,0 100,0 80,0 60,0 Dagpenge Kontanthjælp 40,0 20,0 0, Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Figur 1 dækker samtlige unge årige uanset uddannelsesbaggrund Målgruppe B: Ledige årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppen har som udgangspunkt kvalifikationerne til at komme i beskæftigelse. Anden aktørs indsats skal sikre, at de unge ledige hurtigst muligt kommer i job. De skal undgå længerevarende ledighed, så de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet og risikerer at deres kvalifikationer forringes. Derfor skal indsatsen rettes mod, at de hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Ligeledes skal anden aktørs indsats give den ledige et klart jobfokus og sikre, at den ledige er aktivt jobsøgende med en faglig og geografisk mobilitet. En del nyuddannede ledige vil have begrænset erhvervserfaring og der bør derfor lægges vægt på en indsats med virksomhedsrettede aktiveringsredskaber. Det skønnede omfang af målgruppe B Ledige årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse og over 4 s ledighed skønnes at udgøre knap ledighedsberørte på landsplan. Der er en lidt større tyngde af personer 6

7 med en erhvervsuddannelse i Vestdanmark sammenlignet med gruppen uden uddannelse. Det skyldes bl.a., at en større andel i Østdanmark gennemfører en længerevarende uddannelse. Tabel 2: Beskæftigelsesregionernes skøn af antallet af ledighedsberørte årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 4 s ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, Skønnet 3. kvt Målgruppe B Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden/Sjælland % Hovedstaden % Sjælland % Midtjylland % Nordjylland % Syddanmark % Hele landet % Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Antallet af personer i målgruppen er udregnet ved at gange det samlede antal personer på relevante ydelser i aldersgruppen med andelen af personer i aldersgruppen, der har været ledige i mere end 4. Dette antal er herefter ganget med andelen af personer i aldersgruppen med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der bør derfor tages forbehold for, at skænnet af antallet af personer i målgruppen er behæftet med en hvis unøjagtighed. Målgruppe C: Ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en forældet uddannelse De ledige inden for denne målgruppe kan have forskellige ledighedsproblemer. Nogle har på trods af manglende formel uddannelse - faglige kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, men har øget risiko for at blive fravalgt til job i konkurrence med dem, der har de formelle uddannelseskvalifikationer. For andre ledige kan der være tale om, at deres kvalifikationer og uddannelse ikke længere modsvarer arbejdsmarkedets krav. Indsatsen skal sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. Det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats, der skal sikre, at de ledige selv får et klart jobfokus og er motiverede til fortsat jobsøgning. Desuden skal indsatsen bidrage til at skabe omstillingsparathed, når det er relevant, så de ledige kan varetage opgaver i en ny branche eller i en ny stilling. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet fordrer ofte stor geografisk og faglig mobilitet. Indsatsen for målgruppen kan med fordel være virksomhedsrettet og for især den yngre del af målgruppen kan uddannelse på ordinære vilkår være en mulighed. Det skønnede omfang af målgruppe C 4 Ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og over 13 s ledighed skønnes at udgøre godt ledighedsberørte på landsplan. 4 Det skønnede omfang af målgruppe C er jf. tabel 3 kun opgjort for ledige årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der findes ikke statistiske data, der opgør, hvor mange ledige i aldersgruppen, der har en forældet uddannelse. 7

8 Tabel 3: Beskæftigelsesregionernes skøn af antallet af ledighedsberørte årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 13 s ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, skønnet 3. kvt Målgruppe C Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden/Sjælland % Hovedstaden % Sjælland % Midtjylland % Nordjylland % Syddanmark % Hele landet % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Antallet af personer i målgruppen er udregnet ved at gange det samlede antal personer på relevante ydelser i aldersgruppen med andelen af personer i aldersgruppen, der har været ledige i mere end 13. Dette antal er herefter ganget med andelen af personer i aldersgruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der bør derfor tages forbehold for, at skønnet af antallet af personer i målgruppen er behæftet med en hvis unøjagtighed. Figur 2: Overlevelseskurve m. tilbagefald til den valgte ydelse, årige, 4. kvt til 3. kvt Tallene dækker hele landet. 120,0 100,0 80,0 60,0 Dagpenge Kontanthjælp 40,0 20,0 0, Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Figur 2 dækker samtlige ledighedsberørte årige uanset uddannelsesbaggrund 8

9 Målgruppe D: Ledige årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppen har som udgangspunkt kvalifikationerne til at komme i beskæftigelse. På trods af, at der stadig er jobåbninger er der alligevel en del i denne målgruppe, der har lange sammenhængende ledighedsperioder. Anden aktørs indsats skal sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. Ligeledes skal anden aktørs indsats give den ledige et klart jobfokus og sikre, at den ledige er aktivt jobsøgende med en faglig og geografisk mobilitet. Beskæftigelsessituationen for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse har følgende kendetegn: Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har generelt en lavere ledighed end personer med andre uddannelser. På trods af relativt gode beskæftigelsesmuligheder er mange i målgruppen lang tid om at komme i job og har en del sammenhængende ledighedsforløb på over 3 måneder. Mere end hver 3. ledige har sammenhængende ledighedsperioder på mere end 3 måneder inden for ét år på trods af deres gode kvalifikationer og gunstige beskæftigelsesmuligheder. Beskæftigelsesregionerne og AMS og vurderer derfor, at der i målgruppen er en relativt stor arbejdskraftreserve, som med en særlig målrettet indsats kan bringes ind på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesregionerne og AMS vurderer, at en stor del af målgruppen i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund allerede har de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Der kan være behov for, at der i indsatsen hos anden aktør arbejdes med den enkelte lediges forståelse af eget arbejdsmarkedsperspektiv og evt. motivation, herunder i form af at styrke den lediges faglige og geografiske mobilitet. Den lediges motivation til at søge bredt skal påvirkes gennem målrettet og intensiv jobsøgning og gennem iværksættelse af aktive tilbud. For ledige, som trods deres uddannelsesmæssige baggrund har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, vil en intensiv indsats med iværksættelse af virksomhedsnære aktive tilbud og øvrige opkvalificerende tilbud forbedre deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det skønnede omfang af målgruppe D Ledige årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse over 13 s ledighed skønnes at udgøre knap ledighedsberørte på landsplan. 9

10 Tabel 4: Beskæftigelsesregionernes skøn af antallet af ledighedsberørte årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 13 s ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, skønnet 3. kvt Målgruppe D Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden/Sjælland % Hovedstaden % Sjælland % Midtjylland % Nordjylland % Syddanmark % Hele landet % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Antallet af personer i målgruppen er udregnet ved at gange det samlede antal personer på relevante ydelser i aldersgruppen med andelen af personer i aldersgruppen, der har været ledige i mere end 13. Dette antal er herefter ganget med andelen af personer i aldersgruppen med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der bør derfor tages forbehold for, at skønnet af antallet af personer i målgruppen er behæftet med en hvis unøjagtighed. Målgruppe E: Ledige, der er fyldt 55 år De ledige inden for denne målgruppe kan have forskellige ledighedsproblemer. Nogle har høje faglige kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, men har øget risiko for at blive fravalgt til job alene på grund af alder. For andre ledige over 55 år kan der være tale om, at den lediges kvalifikationer og uddannelse ikke længere modsvarer arbejdsmarkedets krav. Indsatsen skal sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. Det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats, der skal sikre, at de ledige selv får et klart jobfokus og er motiverede til fortsat jobsøgning. Desuden skal indsatsen bidrage til at skabe omstillingsparathed, når det er relevant, så de ledige kan varetage opgaver i en ny branche eller i en ny stilling. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet fordrer ofte stor geografisk og faglig mobilitet hos seniorerne. Beskæftigelsessituationen for ledige over 55 år er kendetegnet ved, at de generelt har lidt større risiko for langtidsledighed end andre aldersgrupper (14,8 pct. mod 13,5 pct. for alle) Målgruppen har en række særlige, beskæftigelsesmæssige problemstillinger, som enkeltvis kan virke som en barriere for den ledige i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. De specifikke barrierer for denne målgruppe kan have forskellig karakter. Nogle i målgruppen matcher de faglige kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, men har populært sagt alderen imod sig. Disse ledige vil typisk skulle hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet med en meget virksomhedsrettet indsats. 10

11 Andre i målgruppen vil være nødt til at indstille sig på at gå ned i løn eller skifte branche/stilling for at komme i job. For denne gruppe fordrer tilbagevenden til arbejdsmarkedet en stor faglig og geografisk mobilitet. Samtidig vil det ofte være relevant at tilbyde de ledige opkvalificering, så de bliver i stand til at varetage opgaver i en ny branche eller stilling. Endelig vil der være nogle inden for målgruppen, der på grund af udsigten til snarlig overgang til efterløn, ikke har samme incitament som andre ledige til at søge arbejde, og det vil for disse ledige være vigtigt at understøtte deres motivation til at opretholde en aktiv jobsøgning. Det skønnede omfang af målgruppe E Ledige fyldt 55 år skønnes at udgøre knap ledighedsberørte på landsplan Tabel 5: Beskæftigelsesregionernes skøn af antallet af ledighedsberørte fyldt 55 år, forsikrede samt arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige over 13 s ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, skønnet 3. kvt Målgruppe E Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden/Sjælland % Hovedstaden % Sjælland % Midtjylland % Nordjylland % Syddanmark % Hele landet % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Antallet af personer i målgruppen er udregnet ved at gange det samlede antal personer på relevante ydelser i aldersgruppen med andelen af personer i aldersgruppen, der har været ledige i mere end 13. Der bør derfor tages forbehold for, at skønnet af antallet af personer i målgruppen er behæftet med en hvis unøjagtighed. 11

12 Figur 3: Overlevelseskurve m. tilbagefald til den valgte ydelse, fyldt 55 år, 4. kvt til 3. kvt Tallene dækker hele landet. 120,0 100,0 80,0 60,0 Dagpenge Kontanthjælp 40,0 20,0 0, Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 12

13 3. Opgaven 3.1 Aktiv jobsøgning, jobrettet aktivering og rådighed Som tidligere nævnt henvises modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp inden for de fem målgrupper til andre aktører med det formål, at de ledige kommer hurtigst muligt i job. Det betyder, at aktørerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen for de henviste personer og det administrative arbejde, der er forbundet med at gennemføre indsatsen. Alle tiltag, som kan motivere og/eller opkvalificere den ledige til at komme i job, skal tages i brug i indsatsen. Aktøren skal derfor tilrettelægge en jobrettet indsats, der omfatter både kontaktforløb og egentlig aktiveringsindsats, hvor formålet er, at den ledige hurtigst muligt kommer i job. Andre aktører skal sikre aktiv jobsøgning, det vil sige: sikre, at den ledige altid er aktivt jobsøgende sikre, at den ledige søger konkrete job på Jobnet.dk og via andre relevante kanaler for jobformidling (aviser, jobdatabaser etc.) sikre, at den ledige er motiveret til aktiv og bred jobsøgning sikre tæt opfølgning, når den ledige har søgt eller været henvist til konkrete job Andre aktører skal sikre individuel jobrettet aktivering, det vil sige: sikre, at al aktivering er relevant i forhold til at bringe den ledige i job, og at aktiveringen indeholder virksomhedsrettede aktiviteter planlægge og igangsætte aktivering med et motivationsfremmende og/eller opkvalificerende sigte Særligt i forhold til ungegruppen uden uddannelse (Målgruppe A) er opgaven at få de ledige til at tage en ordinær uddannelse, jf. beskrivelsen under de enkelte målgrupper i pkt. 2. Andre aktører skal have fokus på den lediges rådighed i forbindelse med fremmøde til jobsamtaler, jobsøgning og deltagelse i aktiveringstilbud, og andre aktører skal sikre, at den ledige overholder sin rådighedsforpligtelse, mens vedkommende er hos aktøren, jf. pkt De formelle rammer for kontakt- og aktiveringsforløb Andre aktører gennemfører indsatsen for de ledige inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer. De formelle rammer for varetagelse af kontakt- og aktiveringsforløb er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med tilhørende bekendtgørelser. Endvidere henvises til bekendtgørelse om matchvurdering. Nedenfor beskrives de overordnede lovgivningsmæssige rammer for CV, jobsamtale, jobplan, aktive tilbud samt ret og pligt. Endvidere nævnes det under beskrivelsen af de aktive tilbud, at anden aktør som et led i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal godkende de relevante blanketter om løntilskud og virksomhedspraktik. CV Ledige, der henvises til andre aktører, har i de fleste tilfælde udarbejdet et CV, som findes på Jobnet. Det er herefter andre aktørers forpligtelse at medvirke til en løbende revision af CV et i samar- 13

14 bejde med den ledige. Det er et krav, at personens CV bliver revideret i takt med, at personen får nye beskæftigelsesmål, nye kompetencer eller andet, som er relevant i forhold til at kunne opnå ordinær beskæftigelse. Om de nærmere regler vedrørende den lediges CV henvises til kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobsamtalen Andre aktører skal tilrettelægge og gennemføre det individuelle kontaktforløb. Det indebærer bl.a., at andre aktører skal holde en løbende og tæt kontakt med de ledige og afholde det antal jobsamtaler, aktøren skønner formålstjenligt, dog som minimum hver 3. måned. Den første jobsamtale skal for dagpengemodtagere under 30 år afholdes senest 1 måned efter tilmelding som arbejdssøgende. For kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år skal den første jobsamtale afholdes senest 1 måned efter første henvendelse om hjælp til kommunen. For de ledige, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal det ved den første samtale vurderes, om personen skal læse- og skrivetestes. Jobsamtalerne skal gennemføres, også selv om den ledige deltager i et aktivt tilbud. Under et aktivt tilbud kan jobsamtalen dog gennemføres telefonisk eller digitalt. Der skal løbende gennem hele forløbet foretages en helhedsvurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale. Om de nærmere regler vedrørende det individuelle kontaktforløb henvises til kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobplan Forud for afgivelse af et aktivt tilbud skal den lediges jobplan udarbejdes eller revideres. I jobplanen beskrives den lediges beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. 5 Herudover beskrives den eller de aktiviteter, der iværksættes med henblik på at opnå beskæftigelsesmålet. Eventuelle udgifter til et givent tilbud kan ikke tillægges betydning i aktørernes vurdering af, hvilket tilbud den leddige skal have. Hvis der er tale om tilbud, der varer op til 4, eller hvis tilbuddet er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, er der dog ikke krav om en udarbejdet eller revideret jobplan. Den ledige har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis den pågældende anmoder om det. Tilbud, der ikke kræver en jobplan, skal afgives skriftligt, og det skal fremgå, om den ledige har accepteret tilbuddet. Om de nærmere regler vedrørende jobplan henvises til kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 5 I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes af beskæftigelsesregionerne hvert halve år. Den viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på stillingsbetegnelse. 14

15 Aktive tilbud Aktive tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Tilbud gives ud fra den lediges ønsker og forudsætninger, men tilbud kan dog fastsættes under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Andre aktører skal både fremskaffe, finansiere og afgive tilbud. Dog finansierer aktørerne ikke tilskud til ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge, mentorer samt særlige hjælpemidler. Hvis et aktivt tilbud strækker sig ud over forløbslængden hos aktøren, skal tilbuddet stadig finansieres af den pågældende aktør. De aktive tilbud kan være: vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik i en privat eller offentlig virksomhed ansættelse med løntilskud i en privat eller offentlig virksomhed Om de nærmere regler vedrørende tilbud mv. henvises til kapitel 8, 10, 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vejledning og opkvalificering Vejledning og opkvalificering er et fællesbegreb, som dækker over: 1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og 2) Uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb I forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan der indgå praktik. Perioder med praktik kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. Ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der er fyldt 30 år, kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 inden for de første 9 måneders ledighed. Ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, som er under 30 år og som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 inden for de første 6 måneders ledighed. Ledige, som er fyldt 60 år, kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 inden for de første 6 måneders ledighed. Ledige, der modtager kontant- eller starthjælp, og som er fyldt 30 år, kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 inden for de første 9 måneders ledighed. Det bemærkes, at der i bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæfti- 15

16 gelsesindsats og lov om sygedagpenge er fastsat særlige varighedsbestemmelser for særlige grupper. Ved tilbud om vejledning og opkvalificering kan selvstudie, fjernundervisning eller lignende ikke tælle med som aktivering. Særligt om erhvervskompetencegivende uddannelser Unge under 30 år kan som udgangspunkt ikke få tilbud om uddannelse i form af en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse. Andre aktører kan dog give unge ledige tilbud om ordinær uddannelse på det hidtidige ydelsesniveau, hvis anden aktører vurderer, at den ledige dermed hurtigere opnår varig beskæftigelse og selvforsørgelse. Det er en betingelse, at den ledige ikke har en uddannelse, og at personen enten har forsørgerpligt over hjemmeboende børn, eller er mellem 25 og 30 år og har været ledig så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud (typisk efter 15 måneder). Hvis tilbuddet omfatter en erhvervskompetencegivende uddannelse, er det en betingelse, at uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Tilbuddet vil derfor altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation (arbejdsmarkedsbalancen). Samtidig må uddannelsen ikke have længere varighed end en professionsbacheloruddannelse. Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik som aktivt tilbud kan for ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere højst have en varighed på op til 4. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse, kan virksomhedspraktikken dog have en varighed på op til 13, som kan forlænges op til 26 eller mere, hvis personen ud fra en konkret, individuel vurdering har særligt behov for en længere periode. Det er andre aktører, der godkender blanketten om virksomhedspraktik. Ansættelse med løntilskud Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Der kan gives tilskud til den lediges løn i op til 1 år. Andre aktører skal i hvert enkelt tilfælde vurdere tilbuddets varighed ud fra den lediges mulighed for at komme i ordinær beskæftigelse. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal ledige dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, og kontant- og starthjælpsmodtagere skal have modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder. 16

17 Ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 55 år og har været ledige hhv. modtaget kontant- eller starthjælp i mere end 12 måneder, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud. Det er andre aktører, der godkender de relevante løntilskudsblanketter og bevilger løntilskuddet. Det er jobcenteret, der betaler løntilskuddet. Ret og pligt til tilbud Ledige kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år har ret og pligt til et aktivt tilbud efter 13 s ledighed, mens ledige under 20 år frem til 1. januar 2012 har ret og pligt til et aktivt tilbud efter 4 s ledighed. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på minimum 6 måneder. Når perioden med tilbud er påbegyndt, kan der dog være en eller flere perioder uden tilbud, men disse perioder må højst udgøre 4 i alt. Ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 59 år og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år har ret og pligt til et aktivt tilbud senest efter 9 måneders ledighed. Tilbuddet skal have en varighed på minimum 4. Dagpengemodtagere, som er fyldt 60 år, har efter 6 måneders ledighed ret og pligt til et tilbud. Tilbuddet skal have en varighed på minimum 4. Alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere har ret og pligt til et nyt aktivt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige ydelser i 6 måneder efter seneste tilbud. En dagpengemodtager har herudover ret til tilbud i resten af ledighedsperioden 6 måneder efter afslutningen af det første tilbud, hvis personen anmoder om det. Tilbud til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere skal være på 25 timer om ugen. For så vidt angår timekrav til tilbuddene til dagpengemodtagere henvises til kapitel 15 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengemodtagere har herudover efter 123 s ledighed ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal så vidt muligt være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer om dagen. Særligt vedrørende unge under 25 år uden uddannelse og uden forsørgerpligt Andre aktører skal vurdere, om unge under 25 år uden en uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn har forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Hvis det er tilfældet, skal aktøren pålægge personen at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen kan søge om optagelse på. Ud fra en vurdering af personens forudsætninger skal personen pålægges at søge ind på en af uddannelserne, samt påbegynde og fuldføre den. Anden aktør skal være opmærksom på, at der kun kan gives uddannelsespålæg, hvis der er et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende. 17

18 Reglerne om ret og pligt-tilbud til unge efter 13 s ledighed gælder også unge under 25 år uden uddannelse, der får pålæg om at tage uddannelse. Det betyder, at disse unge skal have tilbud om aktivering frem til starten på uddannelsen, og at tilbuddet stopper, når uddannelsen starter. Anden aktør bør tilstræbe at give et tilbud, der harmonerer med den valgte uddannelse. Om tilbud og ret og pligt henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, 8, 16 og Lediges ret til 6 s selvvalgt uddannelse Aktørerne skal være bekendt med, at ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge har mulighed for at deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6. Uddannelsen skal foregå inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år. Det er jobcentret, der giver tilsagn om at finansiere uddannelsen i forbindelse med, at den ledige søger optagelse på uddannelsen. For personer, der ikke er fyldt 25 år, skal uddannelsen foregå inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed Ansættelse under voksenlærlingeordningen Aktørerne skal være bekendt med voksenlærlingeordningen, hvorefter en virksomhed kan få tilskud til at ansætte en voksenlærling under visse betingelser, herunder at 1)personen er fyldt 25 år og ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover eller som har en forældet uddannelse, eller 2) personen er mellem 25 og 29 år og har været ledige i mere end 6 måneder, eller 3) personen er fyldt 30 år, og har været ledig i mere end 9 måneder. Det er virksomheden, som har ret til tilskuddet til betaling af den løn, som personen modtager under praktiktiden i virksomheden. De nærmere betingelser er fastsat i kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3.5 Mentor, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse Jobcentret kan yde tilskud til hjælpemidler og mentor i forbindelse med, at en ledig får et tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskuddet bevilges efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan jobcentret yde tilskud til hjælpemidler og mentor i forbindelse med, at en ledig opnår ordinær ansættelse. Tilskuddet bevilges efter kapitel 14 og 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endelig kan jobcenteret yde tilskud til en mentorfunktion til personer under 30 år, der påbegynder en uddannelse på ordinære vilkår, hvis personen er eller har været omfattet af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Tilskud til hjælpemidler gives som tilskud til undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger. Støtte til mentor gives med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktive tilbud mv. eller ordinære job. 6 Reglerne findes i Bekendtgørelse om 6 s selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. 7 Uddannelsen indgår ikke i opgørelsen af ret og pligt. 18

19 Det er jobcenteret, der skal tage stilling til en eventuel ansøgning om tilskud til hjælpemidler og mentor, og det er jobcenteret, der bevilger og finansierer tilskuddet. Andre aktører har ansvaret for, at de relevante blanketter er udfyldt korrekt. Andre aktører sender herefter blanketterne til jobcenteret. Ledige dagpengemodtagere kan søge befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i et aktivt tilbud. Reglerne om befordringsgodtgørelse fremgår af kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er den lediges arbejdsløshedskasse, der træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse. Den ledige kan ikke søge om befordringsgodtgørelse i forbindelse med kontaktforløbet og jobsamtalerne. 3.6 Aktiveringskrav på 40 % Der stilles krav om, at forløb hos andre aktører gennemsnitligt skal indeholde aktivering i minimum 40 % af tiden. Kravet om 40 % aktivering gælder aktøren og ikke den enkelte ledige - dvs. det gælder den enkelte delaftale. Aktiveringsbehovet vil være meget varierende fra person til person og skal altid fastlægges ud fra en konkret individuel vurdering. Kun tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår i opgørelsen af aktiveringskravet. Det drejer sig om: Vejlednings- og opkvalificeringstilbud Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud De enkelte aktiviteter indgår i opgørelsen af aktiveringskravet uanset aktivitetens længde. Selvvalgt uddannelse tæller ikke med i opgørelsen af aktiveringsgraden. Tilbud til dagpengemodtagere, der har været ledige i sammenlagt 123 (intensiv aktivering), tæller ikke med i opgørelsen af aktiveringsgraden. Opgørelsen af aktiveringsomfang i aktørernes forløb med de ledige sker på Jobindsats.dk. En nærmere beskrivelse af, hvordan aktiveringsgraden måles, kan findes der. 4. Vilkår delaftaler, henvisning, betalingsmodel mv. 4.1 Delaftaler Det er jobcentret, der indgår delaftaler med en eller flere af de aktører, der har indgået rammeaftale med beskæftigelsesregionen, jf. skabelon for delaftale i bilag C2. Der kan indgås delaftaler på tværs af jobcentre, dvs. at flere jobcentre kan gå sammen om fælles delaftaler. Delaftalen skal underskrives af andre aktører og jobcenteret. I delaftalen fastsættes det forventede antal deltagere, og om der skal henvises løbende eller i hold. Jobcenteret har herefter ret, men ikke pligt til at henvise ledige inden for den målgruppe, der er indgået aftale om, til andre aktører. Det indebærer bl.a., at jobcenteret ikke har pligt til at henvise et givent antal ledige. 19

20 Jobcenteret skal vælge de leverandører, der under hensyntagen til en samlet vurdering af den tilbudte pris, jf. bilag B1, og kvalitet, jf. bilag B2, samt de løbende resultater, der indrapporteres til vurderes at have den bedste løsning af den konkrete opgave på det lokale område. Jobcenteret skal under de enkelte delaftaler henvise de ledige til den aktør, som jobcenteret har indgået delaftale med. Såfremt jobcenteret har indgået delaftale med flere end en anden aktør, skal jobcenteret henvise den ledige til den anden aktør, der under hensyntagen til en samlet vurdering af den tilbudte pris, jf. bilag B1, og kvalitet, jf. bilag B2, samt de løbende resultater, der indrapporteres til vurderes at have den bedste løsning i forhold til at bringe den enkelte ledige i ordinær beskæftigelse 4.2 Henvisning Det er det enkelte jobcenter, der henviser ledige i målgrupperne til andre aktører. Henvisningen kan foregå enten løbende eller i hold. Ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der har ordinær beskæftigelse i 20 timer om ugen eller mere, vil ikke blive henvist til andre aktører, da de ikke har pligt til aktivering. Ledige med mindre end 52 tilbage af dagpengeperioden vil ikke blive henvist til andre aktører. Det er jobcenteret, der beslutter hvilken anden aktør, den ledige skal henvises til, jf. pkt. 4.1 ovenfor. Hvis jobcenteret ud fra de i pkt. 4.1 anførte objektive kriterier skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe en ledig i ordinær beskæftigelse, skal den ledige kunne vælge mellem disse aktører. I forbindelse med henvisningen overlader jobcenteret oplysninger til anden aktør om den lediges forhold, som er af betydning for den anden aktørs gennemførelse af det aftalte forløb. 4.3 Tidspunkt for henvisning Målgruppe A og B henvises til andre aktører så tidligt som muligt i ledighedsforløbet. Målgruppe C, D og E henvises til andre aktører efter 3 måneders ledighed. 4.4 Forløbslængde. Ledige i begge målgrupper lægges ud til andre aktører med en forløbslængde på 52. Perioden hos andre aktører afgrænses ud fra forløbsstart og afslutning, som er den tidsramme, hvor andre aktører har opgaven med at gennemføre beskæftigelsesindsatsen for den ledige. Forløbslængden kan kun afbrydes, hvis: - Den ledige flytter til en anden kommune. Den ledige skifter til anden offentlig forsørgelse, f.eks. hvis den ledige under forløbet overgår fra kontanthjælp til dagpenge. Den ledige er sygemeldt i længere tid, og jobcentret går i gang med at fastlægge et opfølgningsforløb jf. lov om sygedagpenge. Jobcenteret i forbindelse med behandling af en klagesag har afgjort, at den ledige skal have et bestemt uddannelses- eller kursustilbud. 20

21 Såfremt en person opnår beskæftigelse i mere end 20 timer om ugen under deltagelse i forløbet hos anden aktør, fortsætter personen i forløbet, hvis personen fortsat modtager dagpenge, kontant- eller starthjælp. 4.5 Genindtræden i et aftalt forløb Andre aktører varetager beskæftigelsesindsatsen for den enkelte ledige i en fast forløbsperiode på 52. Inden for forløbsperioden skal den ledige genhenvises til den samme aktør, hvis f.eks. personen igen bliver ledig inden for de 52 efter at have opnået ordinær beskæftigelse i en del af perioden. Det gælder også personer (herunder unge under 30 år), der falder fra en ordinær uddannelse inden for forløbsperioden på 52. Udlægningsperioden på 52 kan ikke forlænges. Jobcentret kan efter en konkret vurdering henvise den ledige til en ny aktør eller henvise den ledige til en ny forløbsperiode hos samme aktør. 4.6 Samarbejde Andre aktører skal være indstillet på at indgå i samarbejdsrelationer med jobcentrene, a-kasserne, beskæftigelsesregionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen. 4.7 Betalingsmodel I dette udbud anvendes den fælles betalingsmodel, som gælder på landsplan for statslige udbud, og som bruges ved aflønning af aktørerne, når disse varetager beskæftigelsesindsatsen for et antal ledige. Betalingsmodellen består af et driftstilskud på 25 % af prisen og en bonusandel på 75 % af prisen. For alle målgrupper udløses bonus, hvis den ledige opnår: ordinær beskæftigelse på mindst 20 timer pr. uge (hel bonus) privat løntilskud (½ bonus) For målgruppe A og C udløses desuden bonus for ordinær uddannelse (hel bonus). Afregning af driftstilskud og bonus for de enkelte forløb, som anden aktør afvikler, sker via Arbejdsmarkedsportalens Anden Aktør-moduler eller det tilsvarende kommunale it-system. Opgørelsen af de bonusudløsende aktiviteter: 1. Der tælles bagudrettet 26, indtil den ledige har opnået 13 s beskæftigelse. 2. Bonusudløsende aktiviteter, der er påbegyndt i de to første efter forløbsstart eller tidligere, vil ikke kunne indgå i opgørelsen af de Der tælles fra den 16. uge efter forløbsstart, da der tidligst kan udløses bonus 15 efter forløbets påbegyndelse. 4. Der kan udløses mere end én bonus inden for de 52 hos anden aktør. Når der er udløst bonus, nulstilles tællingen, og der tælles forfra. Således vil bonusudløsende aktiviteter, som er påbegyndt før nulstillingen, ikke tælle med efter nulstillingen. 5. Når der er udløst bonus, og tællingen er nulstillet, vil bonusudløsende aktiviteter, der påbegyndes i de to første efter genoptagelse af forløbet hos anden aktør i forløbsperioden på 52 ikke kunne indgå i opgørelsen af de Ved forløbsafslutning efter de 52 hos anden aktør skal der tælles bagudrettet til og med 15 efter forløbsafslutning. 21

22 7. Der udløses ikke mere end én bonus for én sammenhængende periode med bonusudløsende aktiviteter. Hvis en ledig fx opnår 26 s ordinær beskæftigelse, udløser det bonus én gang. 8. Såfremt den ledige skifter mellem flere aktører eller mellem en aktør og en uddannelsesleverandør, der aflønnes efter betalingsmodellen, udbetales bonus til den aktør eller uddannelsesleverandør, som den ledige er i forløb hos på det tidspunkt, hvor bonuskriteriet på de 13 er opfyldt. 9. Jobcentret og anden aktør anvender Arbejdsmarkedsportalens anden aktør moduler eller det tilsvarende kommunale it-system, når aktøren skal aflønnes. Driftstilskuddet og bonus afregnes pr. måned således, at der afregnes for en given måned, der ligger 3 måneder tilbage i tiden. Afregning Perioden hos anden aktør afgrænses ud fra forløbsstart hos anden aktør (den dato anden aktør har ansvaret for indsatsen over for den ledige) og forløbsafslutning (den sidste dag hvor anden aktør har ansvaret for indsatsen over for den ledige). Afregningsprincipperne er i øvrigt beskrevet i skabelonen til delaftale, bilag C2. Driftsbetaling: Der afregnes driftsbetaling pr. måned. Driftsbetaling afregnes dog først, når der foreligger oplysninger om den enkelte lediges forsørgelsesgrundlag i Arbejdsmarkedsportalen eller et tilsvarende kommunalt it-system for den periode, der opgøres drift for. Oplysningerne foreligger i Arbejdsmarkedsportalen inden for 3 måneder efter den pågældende periode. Driftsbetalingen afregnes på baggrund af påbegyndte deltager, hvor driftsbetalingsperioden tæller fra forløbsstart. Anden aktør får driftsbetaling for hver uge, den ledige er påbegyndt (1. ugedag er mandag). Pris på driftsbetalingen for en uge beregnes som det samlede driftstilskud (der er indgået aftale om) divideret med antallet af i det udbudte forløb. Der kan udbetales driftsbetaling for, hvor den ledige er omfattet af forløbet. Der kan dog ikke uanset om den ledige er omfattet af forløbet i de pågældende udbetales driftsbetaling for, som indeholder beskæftigelse på mere end 20 timer. Der kan ikke ske driftsbetaling for, hvor den ledige modtager enten syge-, ferie- eller barselsdagpenge i alle arbejdsdage i ugen (mandag fredag). For med helligdage opgøres alene for hverdage. Udbetalingen af driftsbetaling til andre aktører sker fra tidspunkt for forløbsstart hos anden aktør, jf. ovenfor. Bonus Bonusbetaling afregnes pr. måned. Bonusbetaling afregnes dog først, når der foreligger oplysninger om den enkelte lediges forsørgelsesgrundlag i Arbejdsmarkedsportalen eller et tilsvarende kommunalt it-system for den periode, der opgøres bonus for. Oplysningerne foreligger i Arbejdsmarkedsportalen inden for 3 måneder efter den pågældende periode. Det er en betingelse for, at der kan udløses bonus, at anden aktør har afholdt en jobsamtale forud for den bonusudløsende aktivitet. 22