Status den frivillige mentorindsats

Transkript

1 For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig selv og andre. Samtidig vil det at opleve at indgå i en positiv relation være medvirkende til at styrke den unges kompetencer og ressourcer i relationelle sammenhænge i fremtiden. Alt sammen er med til at få den unge til at tro på sig selv i forhold til uddannelse og job og selve livet. Målgruppen er unge mellem år som: 1. Er på uddannelseshjælp og uddannelsesparat. De har brug for støtte i overgangen til ordinær uddannelse og undervejs for fastholdelse i uddannelsessystemet. 2. Er på uddannelseshjælp og aktivitetsparat. De har brug for støtte i forhold til afklaring af uddannelse/job, guidning i forhold til både personlige og praktiske udfordringer således at barrierer fjernes og der bliver overskud til uddannelse/job. 3. Er på uddannelseshjælp/sygemeldt og er enlige forsørgere/ unge forældre med et spinkelt voksent netværk. Mange i denne gruppe savner kontakt til én voksen som kan støtte dem i forhold til at genoptage eller starte på uddannelse/job, støtte i forhold til hverdagsting m.m. 4. Unge under 18 år med et spinkelt voksent netværk. Et forebyggende tiltag til at styrke den unges motivation og personlige udvikling i en positiv retning således at de bliver uddannelsesparate. I denne gruppe vil der også kunne indgå børne/efterværnssager for at støtte de unge til et selvstændigt og selvforsørgende voksenliv. 5. Løsladte. De har brug for støtte i forhold til at få en god start efter afsoning. Mange vil have stor glæde af en frivillig rollemodel måske en der selv har stået i samme situation engang. Den frivillige mentors opgaver vil typisk være: Støtter og motiverer den unge, ad den vej som giver mening for den unge. Hjælper med f.eks. lektier, bisidder, struktur på hverdagen, en skulder at græde ved m.m. Tilbyder en fortrolig voksenkontakt og omsorg. At lytte til den unge. Være rollemodel. Godkendelse af mentorer: Fra januar til august er der godkendt 18 mentorer (58 %) ud fra 31 henvendelser. Gennemsnitligt 2,25 godkendt pr. måned. Realistisk resultat 2014: 28 godkendte mentorer. Godkendelse af unge: Fra januar til august er der godkendt 24 unge (78 %) ud fra 31 henvendelser. Gennemsnitligt 3 godkendt pr. måned. Realistisk resultat 2014: 36 godkendte unge. Matchning: Fra januar til august er der foretaget 16 match. Gennemsnitligt 2 match pr. måned. Realistisk resultat 2014: 22 match. 1

2 Opbygning og metode Trin 1 Udarbejdelse af arbejdsredskaber September/Oktober 2013 Trin 2 Synliggørelse og hvervning Trin 3 Matchning og opfølgning Trin 2 - Synliggørelse og hvervning Der er blevet udarbejdet folder for at hverve frivillige sociale mentorer samt udarbejdet en plakat med afrivnigsmulighed. Både folder og plakater er omdelt relevante steder i hele kommunen og ajourføres løbende. Der har været annoncer i lokalavisen. Trin 3 - Matchning og opfølgning Forventet tidsplan Delmål Godkendelse af frivillige mentorer Aktiviteter/Metode Der er udarbejdet samt afprøvet en procedure for at sikre at de mentorer der godkendes har ressourcer og kompetencer til at indgå som mentor for en ung. 1. Interview, 2. indhentelse af straffeattest og evt. børneattest, 3. deltagelse på kursus. På kurset introduceres relevant teori samt information om de unge, casearbejde, oplæg fra en frivillig mentor, mentorens opgaver, hvordan skabes den gode relation m.m. Godkendelse foretages ved en helhedsopfattelse af den pågældende ud fra interview og observationer. Ingen har krav på at blive mentor. Kurserne oprettes med min. 5 deltagere og sker derfor løbende ved behov. Ved at inddrage relevante fagpersoner til at holde oplæg på kurserne eller netværksmøderne (eks. Psykolog vedr. social angst, ensomme unge m.m.) opkvalificeres mentorerne mere i forhold til at gøre en værdifuld forskel for den unge. Det er især vigtigt at afklare forventninger til et kommende match hos den frivillige. Hvad er det der motiverer og driver lysten til at være frivillig mentor? Projektlederen vurderer om disse 2

3 forventninger kan indfries eller om den pågældende skal henvises til andet frivilligt arbejde. Det er vigtigt, at den pågældende er afklaret i forhold til egne ressourcer, opbakning fra det nære netværk (ægtefælle, børn m.m.), har en præference i hvilke(n) målgruppe de vil matche med m.m. Projektlederen udarbejder sammen med den pågældende en mentorprofil som visualiserer kompetencer, interesser og ressourcer. Ligeledes udarbejdes en profil af den unges behov. Disse profiler vil være et vigtigt redskab i at sikre det perfekte match. Mentorerne profiler gemmes i en slags Power Pointkatalog som kan fremvises til både unge og eventuelle sagsbehandlere. Visitation og godkendelse af de unge De unge visiteres til projektet af sagsbehandlere til de unge gennem en grundig dialog med projektlederen. Det vigtigste i visitationen er, at tilbuddet om en frivillig mentor ikke må være i stedet for et andet tilbud som kommunen er forpligtiget til at tilbyde. Så som en lønnet mentor. Projektlederen foretager et grundigt interview af den unge. Der anvendes en coachende tilgang for at fremme et helhedsbillede af den unge og dennes motivation samt forventninger til hvad en frivillig mentor vil betyde. Sammen med den unge udarbejder projektlederen en profil som afdækker disse forventninger samt ønsker. Projektlederen vurderer om den unges behov, baggrund samt forventninger vil kunne indfries ved at tilknytte en frivillig mentor. Vurderes den unges problematikker at være for tunge i forhold til hvad en frivillig kan og skal rumme, godkendes den unge ikke til tilbuddet. En frivillig mentor kan forsøge afløse andet tilbud efter forudgående samtale med sagsbehandler, hvis det vurderes at netop den frivillige indsats vil gøre den forskel der skal til for at lede den unge videre i uddannelse eller job. Matchning Da der er tale om indgåelse af et frivilligt mentorforhold blandt begge parter (de unge og de frivillige) er det vigtigt ikke at forhaste et match igennem, men give parterne mulighed for at overveje relationen løbende i matchningsproceduren. Projektlederen foretager matchet ud fra de givne oplysninger samt projektlederens og evt. andet fagpersonales vurdering. Derefter kontaktes den udvalgte unge og frivillige mentor hvor de bliver præsenteret af en beskrivelse af den anden part. Ud fra deres tilbagemeldinger planlægges et evt. 1.møde parterne imellem. 3

4 Mødestedet placeres ud fra en vurdering, men fortrinsvis et kontormøde på Basen. Det 1. møde vil udelukkende indeholde en præsentation af begge parter samt mulighed for at parret kan få lidt alene tid ved enten at gå en tur el.lign. for at få en fornemmelse af hinanden. Mødet afsluttes og parterne oplyses om at de dagen efter vil blive kontaktet ang. tilkendegivelse om at fortsætte matchningsprocessen eller ej. Det er vigtigt at parterne ikke føler sig presset i et endeligt match. Ved det 2. møde afstemmes forventninger. Det er vigtigt at få konkretiseret hvad samværet skal indeholde ud fra begges forventninger samt få lavet en startplan for forholdet. Et mentorforhold er altid skrøbeligt i starten, så det er et vigtigt redskab at have en afstemt plan hvori der også er en kommunikationsaftale. Dagen efter kontaktes parterne igen med endelig tilkendegivelse. Derefter starter mentorforholdet ud fra den afstemte plan. Opfølgning af match Det er vigtigt, at der ofte følges op på nye match. Selvom der er udarbejdet en forløbsplan og fortaget forventningsafstemning, skal der slet ikke meget til for at der kan opstå misforståelser m.m. Det er meget sårbart i starten. Projektlederen kontakter begge parter efter aftale i starten af forholdet. I nogle tilfælde vil der være behov for at afholde statusmøde. Ved behov vil der kunne inddrages andre fagpersoner. Efter et halvt år foretages en skriftlig og mundtlig evaluering af både den frivillige mentor og den unge. I forhold til den unge evalueres der på om relationen til en mentor har indfriet nogle eller alle de forventninger de havde inden start. Der snakkes om evt. nye forventninger og behov. Denne evaluering bruges til at måle succeskriterier. Det vil være forskelligt for hvert enkelt forhold hvor meget opfølgning der foretages. Når matchet er etableret vil projektlederen stå til rådighed for supervision, konfliktløsning parterne i mellem og bistå ved evt. ophør af match. Gennem løbende opfølgning får projektleder indblik i udfordringer i matchet således at der sker oftere opfølgning og kontakt med parterne. Netværksdannelse og De frivillige mentorer forpligter sig til at deltage i en netværksgruppe. Typisk sammen med mentorer de har været på kursus med. Men evt. sættes to sammen i en netværksgruppe. 4

5 Start primo 2015 Og derefter løbende erfaringsudveksling Netværksskabende arrangementer Min. en gang i kvartalet mødes grupperne. På møderne snakkes om hvordan det er gået siden sidst, erfaringsudveksling, diskussion om relevant emne eks. Social angst hos unge samt evt. planlægning af en fælles aktivitet. Netværksmøderne giver også mentorerne mulighed for at lære hinanden at kende og måske kunne hjælpe hinanden i mellem netværksmøderne. Faglige arrangementer med oplæg fra eksterne foredragsholdere. Min. 2 faglige arrangementer årligt. Disse arrangementer er for de frivillige mentorer. Etablering af netværksgrupper med interesseindhold. Som f.eks. en aften 1 gang om måneden med fælles madlavning og spisning, fitness hold på Vejen Idrætscenter m.m. Disse arrangementer er for mentor og ung i fællesskab. En stor del af de unge lider af lavt selvværd, ensomhed så disse arrangementer vil være trygge træningssfærer i selskab med deres mentor. Status Det tager tid at starte et nyt frivilligt tilbud op. Det første år vil altid være et år hvor tilbuddet skal implementeres og synliggøres i kommunen både internt og eksternt. Erfaringer fra tidligere projektstart er, at der vil være en betydelig stigning af henvendelser og match fra 2. år. Et af målene med tilbuddet er at der skal etableres en forening af frivillige sociale mentorer, som derigennem vil kunne søge midler til diverse arrangementer. Der er p.t. 4-5 frivillige som overvejer at starte foreningen op. I løbet af første halvår 2015 forventes det at foreningen bliver etableret. I denne statusrapport er det ikke muligt at måle effekten og evt. økonomiske besparelser af tilbuddet, idet effektmålingen først vil give mening efter et halvt års varighed af mentorforholdet. I årets 1. kvartal blev der etableret 8 forhold hvoraf 5 blev afsluttet inden udgangen af juli. De tre unge der nu har haft en mentor i knap et halvt år er meget positive og det har styrket deres selvværd. Fra maj er der etableret 8 forhold som alle er i gang. I løbet af september/oktober bliver der afholdt statusmøder og evaluering af hvert forhold. Der er etableret 16 match siden januar Heraf er 5 stoppet. Årsag til stop Mentor stopper Mentee flytter Mentee overgår til special støtte Andet 20% 20% 20% 40% 5

6 De unge Der har i perioden været 31 henvendelser. Hovedparten visiteres af deres beskæftigelses-sagsbehandler på Basen. 3 af dem har Projektlederen henvist til andet tilbud, da projektlederen vurderede, at deres udfordringer ikke ville kunne varetages af en frivillig social mentor. Af dem har 2 fået en støttekontaktperson i Ungekontakten og én har fået en lønnet mentor. 4 har meldt fra og 8 er på Alder under 15 år år år år køn Mand Kvinde 13% 7% 6% 48% 52% 74% venteliste. 16 er blevet matchet. Visiteres fra Beskæftigelsesmedarbejdere Projekt på Vej Straks team Jobcenter SSP Ungeguide Ungekontakten 6% 23% 42% 3% 13% 6% 7% Status match Matchet Venteliste Henvist til andet tilbud/er ikke intersseret alligevel 22% 26% 52% 6

7 De frivillige mentorer: Der har i perioden været 31 henvendelser. 38 % er efter den første samtale afsluttet. Der er mange årsager. 1. De ville kun have lønnet arbejde. 2. De mente alligevel ikke de havde tid eller overskud. Vil måske melde sig igen i fremtiden. 3. Under den første samtale kommer vi frem til at et andet frivilligt arbejde vil passe bedre i forhold til forventninger og kompetencer. Projektlederen henviser til Huset eller direkte til et andet frivilligt Køn Alder Mand Kvinde år år år % 35% 39% 16% 29% 16% Matchet Venteliste Ikke godkendt Match status Ekstra match Henvist til andet tilbud/ikke interesseret alligevel 0% 38% 38% 15% 9% tilbud. Ekstra match betyder at 9 % (3) har påtaget sig at være mentor for 2 unge. 1 mentor har to unge samtidig og 2 mentorer har haft afbrudt 1 mentorforhold og efterfølgende blevet matchet igen. Der er flere mentorer som Projektlederen lige har matchet som ønsker at matches med endnu en ung. 7

8 Årsag til veneliste 15 % af mentorerne er på venteliste og 26 % af de unge er på venteliste. Dette kan forklares med: - Stor geografisk spredning. - Konkrete forventninger/ønsker i forhold til alder, køn og baggrund. - Projektlederen vurderer ikke at kemien vil være til stede blandt dem på ventelisterne. 8