VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere

Transkript

1 Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK - gør det en forskel interview af 30 brugere Indhold: 1. Baggrund Målgruppe 3 3. Sammendrag af undersøgelsens resultater Uddybende sammenfatning af undersøgelsens resultater 6 5. Nøgletal for væresteder i Blå Kors, samt beskrivelse af respondenternes karakteristika Arketyper dem vi møder på værestederne Metode og validitet. 14 Appendiks 1: Interview-spørgsmål.. 16 Appendiks 2: Resultater af de 30 interviews. 17 Side 1

2 1. Undersøgelsens baggrund: Blå Kors Danmark driver i dag ti væresteder rundt om i landet, hvor mennesker med sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemer har mulighed for at komme. Blå Kors har længe gerne villet undersøge og forsøge at dokumentere i hvilket omfang, det kan antages, at det at komme i et værested har nogen væsentlig positiv betydning i brugeres liv. Det har også været et ønske, at forsøge at belyse i hvilket omfang andre forhold har en positiv indflydelse i brugernes liv. Det har været væsentligt, at det var brugernes egne og alene disses oplevelser af det, der blev belyst. Blå Kors Danmark har derfor foretaget en undersøgelse, baseret på 30 interviews blandt brugere på samtlige ti væresteder. Interviewene har fundet sted i perioden november 2015 januar Der har været tale om individuelle interviews inden for en i forvejen fastlagt interviewramme. Der har i udvælgelsen været lagt vægt på at finde interviewpersoner, der havde mest mulig spredning i forhold til alder, varighed af perioden, de havde besøgt værestedet, samt såvel mænd som kvinder. Udvælgelsen af interviewpersoner er blevet foretaget af det enkelte væresteds leder inden for ovenstående kriterier. Side 2

3 2. Undersøgelsens målgruppe Undersøgelsens målgruppe er tre. Undersøgelsen tænkes at kunne give kommunale politikere og forvaltninger mere indsigt i hvilken betydning væresteder har i brugeres liv, når man spørger dem selv. Herudover kan rapporten være med til at kaste lys over hvilke øvrige sociale netværk brugerne har, og endelig brugernes vurdering af hvad det vil betyde, hvis værestedet måtte lukke. Med undersøgelsen vil de kommunale beslutningstagere have bedre indsigt i, hvilken betydning værestedet har for brugerne og dermed hvilket udbytte kommunen får for sin støtte. Den anden målgruppe er værestedernes såvel lønnede som frivillige medarbejdere. Her vil undersøgelsen kunne bruges til at give en mere grundig indsigt i, på hvilken måde brugerne oplever værdien i at kunne komme i værestedet. Undersøgelsen belyser også, hvilke af værestedets mange forskellige tilbud, som brugerne tillægger størst værdi. Hvis der ses nærmere på denne information, kan værestederne overveje om man med fordel kunne ændre noget af det, som man tilbyder, for i højere grad at imødekomme brugernes ønsker og behov. Endelig giver undersøgelsen også et indblik i såvel brugernes øvrige netværk, som brugernes vurdering af hvad det vil betyde, hvis værestedet måtte lukke. Værestedsledere og medarbejdere vil såvel på det enkelte værested som i fællesskab værestederne imellem kunne bruge undersøgelsen til at udvikle og kvalitetssikre indsatsen på værestederne. Endelig har undersøgelsen også en interesse for Blå Kors Danmark. Med rapporten vil man kunne besvare en række spørgsmål om, hvad betyder værestederne i menneskers liv? Man får en indsigt i hvilke forskellige livsvilkår og udfordringer, brugerne af værestederne har. Viden om, hvilke behov værestederne dækker i brugernes liv, og hvilken effekt brugerne tillægger det at kunne komme i et værested, samt på hvilken måde værestedet har været med til at gøre en forskel i menneskers liv. Denne viden vil kunne anvendes, når organisationen foretager strategiske beslutning om indsatsområder og deres indvirken på menneskers liv. Denne viden kan også bruges, når der forhandles med kommuner om værdien af det tilskud som kommunen yder til et væresteds drift. Undersøgelsen vil kunne give Blå Kors Danmarks bestyrelse og direktion en yderligere vægt når der nationalt drøftes indsats i forhold til mennesker med særlige sociale behov/ socialt udsatte. Endelig Side 3

4 vil Blå Kors Danmark også kunne bruge undersøgelsen og dens fokuspunkter i organisationens drøftelse med andre diakonale organisationer, i de fælles bestræbelser på til stadighed at have de bedst mulige tilbud til målgruppen. Side 4

5 3. Sammendrag af undersøgelsens resultater Sammenfattende kan det af undersøgelsen uddrages, at det enkelte værestedet har en stor eller meget stor betydning for næsten alle brugeres vedkommende. Det vil for stort set alle brugere have store negative konsekvenser, hvis værestedet måtte lukke. Værestedet har betydet en mindre eller en væsentlig mindre ensomhed for en betragtelig del af brugerne. Det, der kendetegnede det liv brugerne havde inden de begyndte med at bruge værestedet, var mere misbrug, flere psykiske problemer, færre og dårligere sociale relationer samt mindre og dårligere fungerende sociale netværk. En stor del af disse problemer er blevet mindsket eller væsentlig mindsket som følge af at komme i værestedet. En del af værestedernes brugere har ikke andet netværk end værestedet. En mere uddybende sammenfatning af undersøgelsens resultater findes i kapitel 4 på de følgende sider. Side 5

6 4. Uddybende sammenfatning af undersøgelsens resultater: Svarene på undersøgelsens interview præsenteres her i en lidt mere uddybende form end tilfældet var i afsnit 3, svarene suppleres med en række citater fra interviewene. To ud af tre besøger værestedet hver dag. De øvrige besøger værestedet mellem 2 og 4 gange ugentligt. det er jo ligesom blevet min familie der mangler noget, hvis jeg ikke kommer i værestedet det er blevet en del af min daglige rutine, at jeg kommer her bare et par timer det er rart at komme her. de kalder mig altid ved navn både, de andre brugere og medarbejderne det er ligesom om at man er velkommen her de tar mig jo, som jeg er. Det har jeg ikke været vant til før Lige knap halvdelen bruger værestedet mere nu, end de gjorde da de begyndte med at komme i værestedet. Hver fjerde bruger værestedet i samme udstrækning som tidligere og én ud af seks bruger værestedet mindre end tidligere. Dem der bruger værestedet mere end tidligere: Efterhånden, som jeg er kommet til at kende flere hernede, er det at komme i værestedet blevet en stor del af mit sociale liv. i begyndelsen sad jeg meget mere for mig selv. Jeg er begyndt, at have samtaler med de lønnede medarbejdere om mine problemer. Det gjorde jeg ikke i starten På en eller anden måde er det som om der mangler noget, hvis jeg ikke kommer her ind omkring hver dag, sådan var det ikke i starten Godt én af tre er kommet i værestedet i mere end fem år. Én ud af fire er begyndt at komme i værestedet inden for det seneste år. Side 6

7 Alle de interviewede svarer, at de benytter værestedets mulighed for at få dækket et behov for socialt samvær med andre. Alle spiser varm mad i værestedet hver dag eller flere gange om ugen. de serverer jo god mad hernede, og jeg får ikke lavet varm mad til mig selv derhjemme Jeg synes, at det er hyggeligt at spise sammen med andre. At spise alene derhjemme kan godt føles lidt ensomt Jeg kan ikke lave maden lige så billigt, hvis jeg skal lave mad til mig selv derhjemme Tre ud af fire af brugerne deltager i værestedets udflugter. jeg er glad for at være med på udflugterne,. jeg plejer ikke at komme sådan udenfor byen det er hyggeligt at opleve noget sammen med andre.så har man også noget at snakke om bagefter Knap en fjerdedel har jævnligt eller ofte individuelle samtaler med en af værestedets lønnede medarbejder. jeg har jo ikke så mange andre at snakke om mine problemer med Jeg synes, at de er gode til at lytte, og en gang imellem kommer de med et forslag til hvad jeg kan gøre Ni ud af ti svarer, at deres netværk er blevet større som følge af at komme i værestedet. Tre ud af fire giver udtryk for at værestedet har en stor eller meget stor betydning i deres liv. Det at komme i værestedet har givet mig meget mere indhold i mit liv Side 7

8 det er ligesom, der mangler noget, hvis jeg en enkelt dag ikke kommer her Otte ud af ti svarer, at de føler sig mindre ensomme i dag sammenlignet med før de begyndte at komme i værestedet. Nu har jeg jo nogen at snakke med,. det er også rart at snakke med nogen, der har oplevet noget i stil med det jeg selv har oplevet nogen gange er det som om de forstår én bedre. før sad jeg tit alene, derhjemme. Jeg var sådan set kun udenfor, når jeg skulle handle ind Det der kendetegnede det liv brugerne havde inden de begyndte med at bruge værestedet er for seks ud af ti, mere misbrug, flere psykiske problemer, færre og dårligere sociale relationer samt mindre eller dårligere fungerende sociale netværk... før kom jeg i nogle miljøer, som ikke var godt for mig. det kan jeg se nu bagefter hvis jeg havde fortsat med det liv, jeg levede inden jeg begyndte at komme her, ville jeg ikke have været her i dag Min familie er blevet meget mere tryg efter jeg er begyndt med at komme her,. de kan jo se, at der er sket noget godt for mig Ni ud af ti svarer, at det vil have en stor eller meget stor negativ betydning i deres liv, hvis værestedet måtte lukke. det ville være en katastrofe i mit liv, hvis det lukkede, intet mindre Jeg ville ikke vide, hvor jeg ville skulle gå hen, for at få det samme, som jeg får her Jeg ville jo ligesom miste min familie Side 8

9 Her nævner nogle af de interviewede, konsekvenser som: flere psykiske problemer, mere behov for støtte fra socialpsykiatri og bostøtte, mangle et sted at få hjælp, mindre socialt netværk, mere ensomhed, miste hjælp til at administrere økonomi og mere misbrug... jeg ville få bruge for at nogen kom hjem og besøgte mig. sådan noget. en bostøtte, det havde jeg før jeg begyndte at komme her jeg tror, at jeg meget hurtigt ville begynde at drikke igen Seks ud af ti får hjælp fra en medarbejder på værestedet til kontakt til én eller flere offentlige myndigheder. Mit forhold til min sagsbehandler er blevet meget bedre, siden jeg er begyndt at have én med fra værestedet... det er som om vi er begyndt at forstå hinanden bedre det der med Digital Post kunne jeg slet ikke finde ud af inden jeg begyndte at komme her, det hjælper de mig også med nu Side 9

10 5. Nøgletal for væresteder i Blå Kors, samt beskrivelse af respondenternes karakteristika: Samlet set får væresteder i Blå Kors årligt besøg. Og værestederne er samlet i kontakt med personer. (Note 1) Vi arbejder p.t. på at sikre en registrering af besøgende i de enkelte væresteder. Denne proces er endnu ikke helt afsluttet, hvorfor vi ikke er i stand til at give en præcis beskrivelse af alderssammensætningen med videre blandt brugerne på de enkelte væresteder. Værestederne i Blå Kors har imidlertid i forbindelse med en anden undersøgelse (Note 2), foretaget et registrering af brugere i en 14-dages periode i november Denne aldersfordeling ses i tabellen nedenfor år år 65 år + I alt 13 % 68 % 19 % 100 % (Note 3) Denne registrering giver ikke et billede af aldersfordelingen af det samlede antal årlige brugere, men alene et billede af de registrerede brugere i en 14-dages periode. For de 30 interviewede kan der uddrages følgende: Gennemsnitsalderen for de interviewede mænd er 52 og for kvinder 47 år. Tre ud af fire modtager enten førtidspension eller social pension. Otte ud af ti bor alene. Otte af ti bor i lejlighed. Én ud af tre har en gæld på mere end kr. og én ud af tre har tidligere boet på botilbud, (herberg/forsorgshjem). Halvdelen har eller har haft misbrug af alkohol og/eller andre rusmidler. Side 10

11 Note 1: Disse tal er fra Blå Kors årsrapport Tallene er opgjort med baggrund i at der på nogle væresteder foregår en faktisk registrering af besøg, men der for andre væresteders vedkommende er foretaget en skønsmæssig opgørelse af besøgstallet. Note 2: Evidentia har for Kirkens Korshær, KFUM s Sociale Arbejde og Blå Kors Danmark forestået en undersøgelse om unge i væresteder. I forbindelse med denne undersøgelse blev der i november foretaget en registrering af antal besøg, alder og herkomst. Undersøgelsen afsluttes i løbet af foråret Note 3: Når aldersintervallerne er som de er i ovenstående tabel, skyldes det, at registreringen i værestederne havde til formål at dokumentere andelen af unge under 30 års andel af det samlede besøgstal. 6. Arketyper dem vi møder på værestederne Når man går de 30 interviews igennem, tegner der sig nogle billeder af personer, der har noget til fælles. Vi forsøger at benævne disse arketyper. "Den yngre mand, som altid har levet et liv på kanten Han er i 30-erne, måske lidt yngre. Han har gennem mange år haft et misbrug af alkohol og hash og måske hårde stoffer. Han har aldrig har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen skolegang eller uddannelse ud over folkeskolen. Hans misbrug har taget hårdt på hans liv, både socialt og helbredsmæssigt. Det bruger han værestedet til: Han har brug for et bedre netværk, der er misbrugsfrit. Muligheden for at få hjælp af medarbejderne til at få lidt mere styr på sit liv, især i forhold til sit misbrug og sin økonomi, og han har måske et lille håb om at kunne ændre sit liv. Derfor er det vigtigt: Et garanteret rusmiddelfrit miljø og kompetente medarbejdere, der kan støtte ham i bestræbelserne på at gøre en forskel i sit liv, og som kan hjælpe ham videre til misbrugsrådgivning eller andet. Kvinden med de psykiske problemer Hun har mistet meget. Ægteskabet lykkedes ikke. Kom aldrig rigtigt i gang på arbejdsmarkedet. Hun har ikke længere ret meget kontakt med sine børn. Hun fik tilkendt førtidspension i en forholdsvis ung alder. Hun har måske været indlagt på psykiatrisk Side 11

12 sygehus af flere omgange. Kontakten med socialpsykiatrien er ophørt eller ved at glide ud. Hun har svært ved at finde sig tilpas noget sted. Hun bruger værestedet til: På værestedet møder hun en rummelighed - der er også plads til hende. Måske får hun en mindre opgave som medhjælper i værestedet, og oplever at der er nogen, der har brug for hende. Der igennem oplever hun, at hendes psykiske problemer ikke længere, i så høj grad som tidligere, er en barriere for hende. Derfor er det vigtigt: At værestedet er rummeligt, at der kan skabes et fysisk skærmet sted til den psykisk udfordrede, og at der eventuelt tænkes i retning af muligheden for at opfinde en opgave til hende. Værestedets primære opgave er at skabe et trygt og i størst mulig grad et forudsigeligt miljø (derfor anbefalingen om et skærmet afgrænset sted). Værestedets opgave er ikke nødvendigvis at gå ind i hendes psykiske sygdom og behandlingen heraf, men i højere grad medvirke til at skabe gode rammer for hende og introducere hende til et socialt fællesskab. Ofte vil værestedet være hendes eneste sociale rum uden for hendes lejlighed. Den midaldrende mand, der er ved at miste grebet om sit liv Han har været ude for en markant og hurtig social deroute. Han har mistet sit job, konen er skredet, som følge heraf har han fået en meget mindre bolig, børnene er flyttet hjemmefra og han er måske begyndt at drikke lidt mere end godt er. Han kan ikke rigtigt finde et socialt netværk Det bruger han værestedet: Han bruger værestedet, for en tid, for at blive en del af et inkluderende socialt fælleskab. At få fodfæste igen og forsøge at få hånd om sit liv, og måske bruge værestedet til at komme videre i sit liv. Derfor er det vigtigt: Side 12

13 At værestedet er et trygt sted og at der er kompetente ansatte, der kan vejlede og hjælpe ham, gerne med kontakter til steder, hvor man i endnu højere grad end i værestedet, har kompetence og kapacitet til at hjælpe ham, i den specifikke situation, han befinder sig i. Den unge, der aldrig rigtig er kommet i gang med voksenlivet Har lagt en skolegang bag sig, kendetegnet ved meget pjækkeri og ofte har han ikke fuldført folkeskolen fra til afgangsprøven. Han er på kontanthjælp, og har måske været det længe. De forskellige aktiveringsforløb, har ikke rigtigt ført til noget. På en eller anden måde hænger han fast og har svært ved at komme videre og er begyndt at drikke mere og ryge mere hash. Det bruger han værestedet til: Han er på en eller anden måde blevet opmærksom på at værestedet findes. Han forsøger at finde en pause, et frirum og har i en eller anden udstrækning et (lille) håb om at medarbejderne på værestedet, kan hjælpe ham videre til noget bedre. Derfor er det vigtigt: Et garanteret rusmiddelfrit miljø og kompetente medarbejdere, der kan støtte ham i bestræbelserne på at gøre en forskel i sit liv, og som kan hjælpe ham videre til misbrugsrådgivning eller andet. Den ensomme mandlige pensionist Pensionisten, manden over 65 år. Han har afsluttet sit arbejdsliv, måske mistet sin ægtefælle, oplever en vis ensomhed. Kontakten til børn og børnebørn er gledet lidt ud, det var konen, der tog sig af alt det der. Det var også hende, der stod for al madlavning, så han mangler et sted, at få noget varm mad at spise. Han har ikke et misbrug, men lever måske lidt isoleret liv. Det var overvejende den nu afdøde ægtefælle, der tog sig af alt det sociale. Det bruger han værestedet til: Side 13

14 Han holder sig noget for sig selv i begyndelsen, men over tid får han i høj eller nogen grad dækket sit behov for socialt netværk og sociale relationer. Måske etablerer han kun ganske få relationer til andre, der kommer i værestedet. Grundlæggende er de to væsentlige ting, han bruger værestedet til, socialt samvær og mad. Derfor er det vigtigt: Der er brug for det sociale samvær, som værestedet kan byde på og som de bliver en del af ved at komme i værestedet. De har i høj grad brug for at værestedet tilbyder muligheden for at man kan spise varm mad, meget gerne flere gange om ugen, og at værestedet har det længst mulige åbningstid, gerne hver dag. 7. Undersøgelsens metode og validitet: Blå Kors har med undersøgelsen været interesseret i af få viden om, brugeres oplevelse af værdien af at komme i et værested. Metoden i undersøgelsen har derfor naturligt været interview af brugere. For at få den bedst mulige belysning af ovenstående spørgsmål har den interviewede bruger fået mulighed for at besvare en række spørgsmål. Spørgsmålene centrerede sig om: Hvor meget og til hvad bruges værestedet? Hvilken betydning har værestedet i en brugers liv Hvad kendetegner typisk det liv, brugeren havde inden værestedet Brugerens øvrige sociale netværk Hvilken betydning ville det have, hvis værestedet måtte lukke Der har været anvendt en semistruktureret metode. Spørgsmålene kan i sin helhed ses som Appendiks 1. Med disse spørgsmål besvaret, får man en vis indsigt i, hvordan 30 brugere på 10 forskellige væresteder generelt oplever, værdien af værestedet i deres liv og om der er andet i den enkelte brugers liv, der har en positiv indflydelse på deres liv. Side 14

15 Interviewene havde et godt flow, og det virkede til, at de interviewede havde let ved at besvare langt de fleste spørgsmål. Der var imidlertid nogle spørgsmål som godt halvdelen havde vanskeligt ved at svare på. Fælles for disse spørgsmål var, at de krævede en vis formåen til refleksion og abstraktion. Disse spørgsmål kunne omhandle: hvad kendetegnede dit liv inden du begyndte med at komme i værestedet? Er der ting eller forhold i dit liv, som du gerne vil ændre? Hvad ville du gøre, hvis værestedet måtte lukke? Måske er der tale om, at en stor del af de interviewede ikke har den nødvendige kognitive formåen, for at kunne forstå og besvare denne type spørgsmål. Undersøgelsen har visse validitetsproblemer, hvis der fokuseres på undersøgelsens repræsentativitet. Man skal være forsigtig, hvis man forsøger at uddrage noget generelt om hvordan det gør sig gældende for brugere i al almindelighed i Blå Kors væresteder. Ikke desto mindre kan man i en vis udstrækning tillade sig at antage, at der kan eller måske vil være, en vis sammenhæng mellem besvarelserne i de 30 interviews og tendensen blandt brugere generelt. Et overblik over undersøgelsens samlede svar ses i appendiks 2. Silkeborg, 25. februar 2016/nb Side 15

16 Appendiks 1: De spørgsmål, som blev stillet i interviewene 1. Hvordan blev du i sin tid opmærksom på værestedets eksistens? 2. Hvor ofte kommer du i værestedet? 3. Hvor længe har du været bruger værestedet? 4. Hvor mange timer varer dine besøg i værestedet? 5. Bruger du værestedet mere i dag end da du begyndte med at komme i værestedet? 6. Hvad bruger du værestedet til? 7. Hvilken betydning har de forskellige ting som du bruger værestedet til for dig? 8. Hvor stor betydning har det generelt for dig at du har mulighed for at komme i værestedet? 9. Kan du specifikt beskrive hvilken betydning værestedet har haft i forhold til dit eventuelle misbrug, din eventuelle ensomhed, din økonomi og dit helbred? 10. Hvilke andre forhold i dit liv end at komme i værestedet har en positiv indflydelse? (her kunne der være tale om: støtte fra familie, ægtefælle/kæreste/venner, at dit forhold til arbejdslivet og/eller at dit forsørgelsesgrundlag er blevet afklaret.) 11. Hvad kendetegnede dit liv inden du begyndte at komme i værestedet? Side 16

17 12. Er der nogle ting i dit liv som du ønsker at ændre og kan du bruge værestedets medarbejdere til det? 13. Får du støtte fra en medarbejder på værestedet i din kontakt med offentlige myndigheder? 14. Hvad betyder værestedet generelt i dit liv? 15. Hvad ville det betyde for dig, hvis værestedet måtte lukke? 16. Hvad ville du gøre, hvis værestedet måtte lukke? Appendiks 2: Resultater efter 30 brugerinterviews: Hvor meget og hvor ofte bruges værestedet: 33 %er blevet opmærksom på værestedet gennem eget netværk 66 % kommer i værestedet hver dag 46 %bruger værestedet mere i dag end tidligere 42 %) er kommet i værestedet i mere end 5 år 25 %) er kommet i værestedet i mindre end et år Hvad bruger man værestedet til: 100% bruger værestedet for at få socialt samvær i dagligdagen 100 % spiser mad på værestedet 79 % deltager i værestedets udflugter 71 % har individuelle samtaler med lønnet medarbejder 84 % har det styrket deres netværk som følge af at komme i værestedet Værestedets betydning for den enkelte bruger: 71% svarer at det at komme i værestedet har stor eller meget stor betydning for dem Side 17

18 38 % svarer, at det at komme i værestedet har betydet, at de har mindre misbrug i dag end tidligere 79 % svarer, at de føler sig mindre ensomme nu end før de begyndte at komme i værestedet 58 % svarede, at de før de begyndte at komme i værestedet Havde flere psykiske problemer Mere misbrug Dårligere sociale relationer 92 % svarer, at det ville have stor eller meget stor negativ indflydelse på deres liv, hvis værestedet måtte lukke heraf nævner 15, at det ville forringe deres sociale netværk. Andet der har positiv betydning for brugerne i deres liv: 3 % svarer, at de kommer i andre væresteder 25 % svarer, at de får støtte fra samlever 42 % svarer, at de får støtte fra øvrig familie Kontakt med offentlige/kommunale myndigheder m.v.: 84 % har ikke kontakt til Jobcenter 79 % har ikke kontakt til Socialforvaltning 25 % har kontakt til Socialforvaltning 66 % får hjælp fra værestedet til kontakt med Socialforvaltning 96 % har ikke kontakt til Misbrugsrådgivning, 9 (38 %) har eller har haft misbrug 84 % har ingen kontakt til sygehuse 58 % mænd, ældst 79 år, yngst 27 år, gennemsnitsalder; 52 år 42 % kvinder, ældst 67 år yngst 27 år, gennemsnitsalder 47 år Uddannelse: 58 % har ingen uddannelse ud over folkeskolen Side 18

19 42 % har uddannelse ud over folkeskolen 42 % ikke besvaret Forsørgelsesgrundlag: 50 % Førtidspension 29 % Social pension (Folkepension) 4 %) A-dagpenge 12 % kontanthjælp 4 % fleksjob Arbejde: 17 % har aldrig haft arbejde 29 % har ikke haft arbejde inden for de seneste 10 år 25 % har haft arbejde inden for de seneste 9 år 29 % ikke besvaret Civilstand: 79 % bor alene 21 % bor sammen med ægtefælle/kæreste Boligforhold: 79 % bor i lejebolig (lejlighed) 8 % bor i eget hus 4 % bor på kollegieværelse 4 % boligløs 4 % ikke besvaret Side 19

20 Gæld: 16 % har en gæld på mere end kroner 12 % har en gæld på ca kr 29 % har mindre gæld (max kr) 42 % har ingen gæld Ophold til botilbud (Forsorgshjem/herberg): 33 % ja (heraf 2 også i fængsel) 62 % nej én har ikke besvaret Misbrug af rusmidler: 46 % har tidligere haft et misbrug 54 % har ikke på noget tidspunkt haft misbrug Sociale relationer: 21 % har gode relationer 38 % har OK relationer 8 % har nogenlunde 16 % har ikke gode 12 % har ingen sociale relationer ud over værestedet Side 20