Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
|
|
- Sandra Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr Senere ændringer til forskriften BEK nr 498 af 30/05/2016 Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg I medfør af 6, stk. 2, 9, stk. 2, 10, 11, stk. 2, 19, stk. 2, 20, stk. 2, 22, stk. 2, 24, stk. 5, 25, stk. 2, 26, 27, stk. 6, og 31 i lov nr. 520 af 26. maj 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med kvæg, der holdes med henblik på mælkeproduktion (malkekvæg). Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på bedrifter med kalve og ungdyr, der er afkom af malkekvæg. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på kreaturer, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang. 2) Ungdyr: a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet (kvier). b) Tyr på 6 måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl. 3) Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder. 4) Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg. 5) Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover. 6) Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i sengebåse. 7) Dybstrøelsesstald: Løsdriftsstald, hvor hvilearealet er et strøet fællesareal. 8) Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler eller lignende. 9) Malkeområde: Område, hvor koen opholder sig i forbindelse med malkning. 10) Foderbord: Krybben eller pladsen, hvor foderet bliver tildelt. 11) Ædeplads: En plads ved foderbordet. Kapitel 2 Fælles bestemmelser 3. Det er tilladt at anvende stødgivende elektrisk hegn omkring marker og drivgange til kreaturer på græs. 4. Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser: 1) Kuldioxid (CO2): ppm. 2) Ammoniak (NH3): 20 ppm. 3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm. 1
2 5. Der skal være en lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at kreaturerne til enhver tid kan tilses. Stk. 2. Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6. I stalde med mindre end én ædeplads pr. ko eller automatiske malkesystemer skal der dog være mindst 25 lux på gangarealer. 6. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften gælder alene for malkekøer. Kapitel 3 Særlige regler for malkekøer 8. Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m 3 luft pr. ko for små racer og 25 m 3 luft pr. ko for store racer over det fladeareal, hvor køerne kan bevæge sig frit. 9. Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, skal være mindst 2,8 m for små racer og 3,0 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, dog kun være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. Stk. 2. Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række, dog kun være mindst 2,25 m for små racer og 2,45 m for store racer. Stk. 3. Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for små racer og 1,25 m for store racer. 10. I sengebåsestalde skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne dog kun være mindst 2,4 m for store racer. Stk. 2. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,2 m for store racer i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet og 3,4 m for store racer i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet. Stk. 3. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,6 m. 11. Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse skal være mindst 2,3 m for små racer og 2,5 m for store racer, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af tværgangen være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer. Stk. 3. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørster, skal bredden af tværgangen være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer. 12. I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bredden af den første tværgang fra foderbordet være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne skal passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang til foderbordet, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 3. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer. 2
3 Stk. 4. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer. Stk. 5. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,2 m for små racer og 4,5 m for store racer. Stk. 6. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer. 13. Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. ko være mindst 5,0 m 2 for små racer og 6,5 m 2 for store racer. 14. Enkeltsygebokse skal have et areal på mindst 10 m 2 for små racer og 12 m 2 for store racer. Stk. 2. Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på mindst 6,8 m 2 for små racer og 8,0 m 2 for store racer. 15. Der skal kunne maskinmalkes i sygebokse og kælvningsbokse. 16. Ved anvendelse af maskinmalkningsanlæg skal der foreligge en beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt. 17. Automatiske malkningssystemer skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis systemet ikke fungerer. 18. Køer med en dagsydelse af mælk på over 25 kg skal malkes mindst to gange i døgnet. Stk. 2. Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse fra 10 uger før forventet kælvning. 19. Køer skal have adgang til fuldfoder, grundfoder eller grovfoder i mindst 20 timer af døgnet. Dette gælder dog ikke ved goldning. Stk. 2. Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst to gange i døgnet. Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres mindst én gang i døgnet. Stk. 3. Fodring kun med halm og vand ved goldning må ikke ske. 20. Gulvet bag foderbordet skal være plant. Stk. 2. En ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred for små racer og 70 cm bred for store racer. 21. Ved fodring efter ædelyst må der højst være 2 køer pr. ædeplads ved foderbordet, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Køer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil koens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. ko. Stk. 3. I stalde med køer omfattet af stk. 2 må der for køer, der ikke er omfattet af stk. 2, højst være 2,5 køer pr. ædeplads. Stk. 4. Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ko. 22. Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ko. 23. Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umiddelbar tilknytning til ædepladsen og således, at kødannelse og konkurrence minimeres. Stk. 2. Tilskudsfoderautomater må ikke hindre køernes adgang til hvileareal. 24. Der skal være fri adgang til vand fra vandspejl. Stk. 2. Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 køer pr. kop. Stk. 3. Ved brug af drikkekar må der højst være 10 køer pr. meter drikkekar. Kapitel 4 Kælvning 25. Enkeltkælvningsbokse skal have et areal på mindst 10 m 2 for små racer og 12 m 2 for store racer. 3
4 Stk. 2. Boksen skal være indrettet således, at kreaturet kan vende sig rundt. 26. Fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m 2 for små racer og 8,0 m 2 for store racer. Stk. 2. Ved særskilt hvileareal i fællesforberedelsesbokse skal hvilearealet pr. kreatur være mindst 3,4 m 2 for små racer og 4,0 m 2 for store racer. Stk. 3. Bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse skal være mindst 1,15 m for små racer og 1,30 m for store racer gælder alene for ungdyr. Kapitel 5 Særlige regler for ungdyr 28. Bestemmelserne i 20, stk. 1, og 21, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for ungdyr. 29. Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele boksen skal pr. ungdyr være mindst: 1) 3,2 m 2 for kreaturer under 300 kg. 2) 3,8 m 2 for kreaturer mellem kg. 3) 4,4 m 2 for kreaturer mellem kg. 4) 5,0 m 2 for kreaturer over 500 kg. 30. Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst: 1) 3,4 m 2 for kreaturer under 300 kg. 2) 4,2 m 2 for kreaturer mellem kg. 3) 4,8 m 2 for kreaturer mellem kg. 4) 5,4 m 2 for kreaturer over 500 kg. 31. Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst: 1) 2,7 m 2 for kreaturer under 300 kg. 2) 3,3 m 2 for kreaturer mellem kg. 3) 3,8 m 2 for kreaturer mellem kg. 4) 4,3 m 2 for kreaturer over 500 kg. 32. Længden af sengebåse skal være mindst: 1) 1,50 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,60 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,70 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,95 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,15 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,40 m for kreaturer mellem kg. 7) 2,60 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være mindst: 1) 1,40 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,50 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,60 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,80 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,00 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,25 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 3. Bredden af sengebåse skal være mindst: 4
5 1) 0,55 m for kreaturer under 150 kg. 2) 0,60 m for kreaturer mellem kg. 3) 0,70 m for kreaturer mellem kg. 4) 0,85 m for kreaturer mellem kg. 5) 0,95 m for kreaturer mellem kg. 6) 1,10 m for kreaturer mellem kg. 7) 1,20 m for kreaturer over 600 kg. 33. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst: 1) 2,15 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,35 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,75 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,10 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,40 m for kreaturer over 400 kg. Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst: 1) 1,65 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,85 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,20 m for kreaturer mellem kg. 4) 2,50 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,70 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,95 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 3. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst: 1) 2,00 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,20 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,60 m for kreaturer mellem kg. 4) 2,95 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,25 m for kreaturer mellem kg. 6) 3,25 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 4. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for kreaturer over 400 kg af små racer. Stk. 5. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst: 1) 2,25 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,50 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,95 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,30 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,65 m for kreaturer mellem kg. 6) 3,80 m for kreaturer mellem kg. 7) 4,00 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 6. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst: 1) 2,10 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,35 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,80 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,15 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,50 m for kreaturer mellem kg. 5
6 6) 3,60 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 7. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for kreaturer over 500 kg af små racer. 34. Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst: 1) 1,20 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,30 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,45 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,65 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,10 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,40 m for kreaturer mellem kg. 7) 2,60 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog kun være mindst: 1) 1,10 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,20 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,30 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,50 m for kreaturer mellem kg. 5) 1,90 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,20 m for kreaturer over 500 kg. 35. Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst: 1) 1,10 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,20 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,40 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,70 m for kreaturer mellem kg. 5) 1,90 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,20 m for kreaturer mellem kg. 7) 2,40 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 2. Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst: 1) 1,65 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,80 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,10 m for kreaturer mellem kg. 4) 2,55 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,85 m for kreaturer mellem kg. 6) 3,30 m for kreaturer mellem kg. 7) 3,60 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 3. Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst: 1) 2,20 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,40 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,80 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,40 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,80 m for kreaturer mellem kg. 6) 4,40 m for kreaturer mellem kg. 7) 4,80 m for kreaturer over 600 kg. 36. Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand. 6
7 37. Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning. Stk. 2. Ungdyr skal gives frisk foder mindst én gang dagligt. 38. En ædeplads ved foderbordet skal være mindst: 1) 0,30 m for kreaturer under 100 kg. 2) 0,35 m for kreaturer mellem kg. 3) 0,40 m for kreaturer mellem kg. 4) 0,50 m for kreaturer mellem kg. 5) 0,55 m for kreaturer mellem kg. 6) 0,60 m for kreaturer mellem kg. 7) 0,65 m for kreaturer mellem kg. 8) 0,70 m for kreaturer over 550 kg. Stk. 2. Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr. 39. Ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje. Kapitel 6 Særlige regler for kalve 40. Bestemmelserne i 20, stk. 1, 32, stk. 1, nr. 1-3, 32, stk. 2, nr. 1-3, 32, stk. 3, nr. 1-3, 33, stk. 1, nr. 1-3, 33, stk. 2, nr. 1-3, 33, stk. 3, nr. 1-3, 33, stk. 5, nr. 1-3, 33, stk. 6, nr. 1-3, 34, stk. 1, nr. 1-3, 34, stk. 2, nr. 1-3, 35, stk. 1, nr. 1-3, 35, stk. 2, nr. 1-3, 35, stk. 3, nr. 1-3, 37, 38, stk. 1, nr. 1-4, og 39 finder tilsvarende anvendelse for kalve. Kapitel 7 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 41. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i 8-14, 20, stk. 1, 21, stk. 1 og 3, 25 og 26, og 38 træder i kraft den 1. juli For bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010, finder bekendtgørelsen først anvendelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk Stk. 2. For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder 4-6, 15, 16, 20, stk. 2, 21, stk. 2, 22, 24, stk. 2, og 39 først anvendelse fra den 1. juli Stk. 3. For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder 14, 19, stk. 2, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 3 og 4, 24, stk. 3, 25 og 26, 29-31, 37, stk. 2, samt 38 først anvendelse fra den 1. juli Stk. 4. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 finder 9, stk. 1 og 2, og 32, stk. 1 og 2, først anvendelse fra den 1. juli Stk. 5. For bygninger som nævnt i stk. 4 finder 8, 9, stk. 3, 10-13, 32, stk. 3, og først anvendelse fra den 1. juli For bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, finder 14, 20, stk. 1, 21, stk. 1 og 3, 25 og 26, samt 38 først anvendelse fra den 1. juli Stk. 2. For bygninger, der tages i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte periode tages i brug til andet formål, finder 9, stk. 1 og 2, og 32, stk. 1 og 2, først anvendelse fra den 1. juli Stk. 3. For bygninger som nævnt i stk. 2 finder 8, 9, stk. 3, 10-13, 32, stk. 3 og først anvendelse fra den 1. juli Bestemmelserne i 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og 32, stk. 1, finder i øvrigt først anvendelse på bygninger, der tages i brug efter den 1. juli 2012, fra den 1. juli 2032, hvis 7
8 1) sengebåsene opfylder kravene i 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og 32, stk. 2, og 2) bygningen er opført i forlængelse af en bygning, der anvendes til at holde dyr omfattet af bekendtgørelsen. 45. Det er indtil den 1. juli 2022 tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers gødningsafsætning i bindestalde. Stk. 2. Spændingen i stødgivende elektriske aggregater omfattet af stk. 1 må ikke overstige volt. 46. Hvis der på en bedrift anvendes automatisk malkningssystem, finder 21, stk. 2, først anvendelse på bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, fra den 1. juli Justitsministeriet, den 23. juni 2010 LARS BARFOED / Jens Teilberg Søndergaard 8
Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 58 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
2009/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold
Læs mereOrientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner
Læs mereTilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg
Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 6
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 4
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for mælk og oksekød fra opdræt og malkekøer fra malkekvægsbesætninger Dyrevelfærdsmærkning for mælk
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd
Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd Hensyn til kvægets fysiologiske og sundhedsmæssige behov gennem lovgivning Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet
Læs mereSTIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV
STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSENS STANDARD-EMISSIONER Ammoniak Lugt OBS! Ikke udtømmende liste OBS! Ikke udtømmende liste FAGLIGT GRUNDLAG FOR AREALMODEL FRA
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)
BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
22. december 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning kalve- og oksekød Dyrevelfærdsmærkning for kalve- og oksekød baserer sig på principperne beskrevet
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereArbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg
Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens
Læs mereDansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1 (Dyrevelfærdsmærket)
Udkast per 19. juli 2019 [Høringsversion uden vis ændringer] Afsnit I Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Afsnit II Krav til besætninger, herunder rugerier Kapitel 2 Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket
Læs mereBemærk at denne afgørelse ikke omfatter eventuelle yderligere nødvendige tilladelser.
Helge Jørgensen Brøndumvej 8 9500 Hobro Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.17.42-P19-1-17 Ref.: Kristina
Læs mereModernisering af kvægstalde 2018 Vejledning om tilskud til modernisering af stalde til malkekvæg og slagtekalve
Modernisering af kvægstalde 2018 Vejledning om tilskud til modernisering af stalde til malkekvæg og slagtekalve Februar 2018 Modernisering af kvægstalde 2018. Vejledning om tilskud til modernisering af
Læs mereLov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft
nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.
Læs mereHøringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold
Læs mere1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.
Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereLogistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500
Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som
Læs merenr Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG Kælvningsafdeling Indledning Indhold Indledning...3 Placering af kælvningsafdelingen...3 Typer af fælles højdr.-områder...3 Med eller uden drivgang...4 Opdeling
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mereInspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse
Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:
Læs mereFremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk
Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn
Læs mereModernisering af kvægstalde 2018 Vejledning om tilskud til modernisering af stalde til malkekvæg og slagtekalve
Modernisering af kvægstalde 2018 Vejledning om tilskud til modernisering af stalde til malkekvæg og slagtekalve Version 0.2 August 2018 Landbrugsstyrelsen / Vejledning om tilskud til modernisering af kvægstalde
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Indlæg på Kvægkongressen 2018 Øg afkastet med renovering eller tilbyg renovering af sengebåse kalveopstaldning v/bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S rop@bk-nord.dk, mobil: 22 23 24 33 Herning,
Læs mereDansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE
Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 39 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 B 39 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39 Bilag 1: Oversigt over lovforslag vedtaget indenfor de seneste
Læs mereNEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER
NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER Biological and Chemical Engineering Technical Report BCE-TR-12 DATA SHEET Title: Fra produktionsbaseret til
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereKvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser
Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Staldbeskrivelser Slutstalde til slagtekalve Staldbeskrivelser Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereStatus på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af slagtekalkuner
LBK nr 57 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereAfgørelsen er truffet i medfør af 30 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Kaj Erik Jensen Jyllerupvej 7 6818 Årre Teknik og Miljø Erhvervscenteretlandbrug Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse på anmeldelse af udvidelse af staldanlæg
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mere19. marts Referat fra årsmøde i Løsdriftsforeningen den 18. marts 2015
Referat fra årsmøde i Løsdriftsforeningen den 18. marts 2015 19. marts 2015 Gelsted Mælk I/S Interessentskab mellem Anders Aalund og Niels Eriksen. Driftsleder Jakob Xxx orienterede om bedriften, der består
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereFarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest Kvæg nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/byggeri/stalde/kvaegstalde/sider/2487-kompostering...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Byggeri > Stalde > Kvægstalde > Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde KvægInfo - 2487 Oprettet: 19-01-2016 Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde
Læs mere1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.
Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr
BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereLogistikk kvægstalde
Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV MÆLKEPRODUKTION
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV MÆLKEPRODUKTION 18. januar 2016 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" Kravene til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er koncentreret omkring dyrenes velfærd
Læs mereSpørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde
Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges
Læs mereVejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger. Juli 2016
Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger Juli 2016 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i 2011 og revideret i 2016 Bidragyder(e): Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV MALKEKVÆG
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV MALKEKVÆG 1 Version nr. 3 af 12. juli 2017 Indhold Krav til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"... 3 DB Kontrol... 4 Mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"... 5 Krav til
Læs mereIndretning af stalde med stor automatisering
Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer
Læs mereBekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Læs mereSen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
BEK nr 1402 af 27/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00431 Senere ændringer
Læs mere(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...
Læs mereSlagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs mereDanske bygningskonsulenter
Danske bygningskonsulenter Kvægstalde Juni 2003 Titel: Forfattere: Danske bygningskonsulenter - Kvægstalde Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereSpørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde
Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller
Læs mereLøsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland
LØSDRIFTSFORENINGEN Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland Tirsdag den 4. november 2014. Refereret af Kaj Hansen. Der var bedriftsbesøg på I/S Kuhr, ved Henry Kuhr og sønnerne Michael og Heine
Læs mereKONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv
KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2018-1 Hensigten med Dansk Kalv er at lave et unikt produkt, som giver en god spiseoplevelse. Det sker i et dynamisk og styret samspil mellem landmanden (herefter betegnet
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsepligt på Markhusevej 22, 9440 Aabybro
Bigården Biersted/Per Selvejer Markhusevej 22 9440 Aabybro Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Tina Dalsgaard Jensen Direkte 7257 7604
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereKvæg nr FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Sammendrag
Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Sammendrag Indhold Sammendrag............................... 3 Fællestræk for slutstaldene.................. 3 16 gode råd om slutstalde...................
Læs mereArbejdsmiljø ved håndtering af kvæg
Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg 1 FORORD 2 Pjecen om arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg er udarbejdet for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Bar Jord til Bord i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereBesætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler
Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer
Læs mereRådet udtalte: Vedrørende sagsnr spørges:
2016-32-0157-00020/2017-32-0157-00022 Udateret skrivelse fra Nordsjællands Politi Politiet modtog en anmeldelse om vanrøgt på en besætning med blandet dyrehold. Ingen af dyrene havde adgang til vand eller
Læs mereChristian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg
Christian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten Afgørelse om anmeldelse af udvidelse af staldanlæg pga. dyrevelfærd på ejendommen Buskmosevej 16, 6300 Gråsten Sønderborg Kommune har d. 9. april 2015 modtaget
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereDin partner i stalden
Din partner i stalden Jyden 90 års erfaring 1923 2013 One company four brands Samarbejde med Jyden giver dig en mulighed for at vælge imellem fire individuelle brands. Vores brands tilbyder forskellige
Læs mereBranchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger
Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant
Læs mereFarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg
FarmTest - Kvæg nr. 7-2002 Indkøring af stalde til kvæg Indkøring af stalde til kvæg Udarbejdet af: Jan Brøgger Rasmussen og Inger Dalgaard Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby
Læs mereTOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011
TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger
Læs mere