2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425.

Transkript

1 1 2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Vi er inde i julens efterklangstid. Jesu herlighed fra julen bliver tydeliger. Mere lys! Det er åbenbaringstid, oplysningstid, den periode, hvor det at Gud blev menneske blandt os skal føres ind i vores liv og ud i til verden. Sidste søndag så vi Hans herlighed bryde igennem i teneageren Jesus, i dag sker det gennem den voksne Jesus i den første tegnhandling, Han foretager. Det sker ved et bryllup, hvor festen er ved at ende i en skandale. Derfor har denne søndag også karakter af ægteskabets søndag. Det klinger med som en understrøm i dag Lad os nu med vort liv som det er nu vende os til Gud og bekende det for Gud, der er galt og som vi skal have ud af systemet, i dag måske særligt, når vi ikke ser tegnet og følger det eller lader være med bede og

2 2 gøre hvad Jesus siger. Vi beder sammen det vi finder side fire i guiden Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 2,1-11 Bøn. Lad os bede! Herre, tak for ethvert tegn på din godhed og særligt for Kristustegnet, du har givet. Lad os se det og følge det til dig. Amen. Prædiken Vi får et tegn i dag. Et tegn med konkret indhold i en særlig situation ved et bryllup, i en skamfuld situation for det nye par: vinen til festen er sluppet op. Jesus hjælper den ud af skammen. Men det er også et tegn og fordi det er et tegn, peger det videre, ud over sig selv, hen på noget andet og mere. Altså: Både det konkrete og det mere! Både situationen og noget mere. Et bryllup dengang tog ( ihvert fald) syv dage. Jesus er inviteret og Han takker ja til invitationen og Hans disciple og hans mor er også med. Hvorfor mon Han bruger så megen tid på det. Han er lige begyndt sin vigtige gerning, har samlet disciplene omkring sig,

3 3 forkynder og underviser. Selv er Han singel. Han indgår aldrig ægteskab, Hans opgave var en anden. Men: Han vægter åbenbart dette særlige fællesskab mellem mand og kvinde og så meget, at Han sætter godt med tid til at tage del i glæden og festen, maden og den gode vin og dansen og glad med de glade. Sådan er Han. Han bruger selv billedet med bryllup og ægteskab på det fællesskab, Han vil indgå med os. I næste kapitel kalder Johannes Døberen Jesus ligefrem for brudgommen og dem, der knytter sig til Ham Hans brud og sig selv brudgommens ven. Jesus er altså konkret i sin glæde og ser videre. Senere siger Han, at Han er kommet for at vi skal have liv og overflod! (Joh 10,10). Det er det, kristendom går ud på. Glædens overstrømmende fest. Har vi set det?! Én ting er at Jesus hjælper dem ud af den skam, det ville være, at det kom ud, at vinen slap op. Godt set af Maria og godt gået af Jesus. Men hvorfor 600 liter?! Hvilket kvantum, det er jo helt til at oprette en vinforretning og hvilken kvalitetsvin, bedre end den gode, man plejer at begynde med. Hvorfor er han så overdådig og ødsel? Jo, det skyldes: Tegnet! Se tegnet: Han kommer med Gudsrigeglæden, Messiasmåltidet, Han kommer med den bedste vin, glæden i sin fylde, velsignelsen, det, der er mere end

4 4 godt. Den vi ser frem til at få del i Guds rige, når glæden strømmer over i bryllupsfryd, når Brudgommen Jesus forener sig med sin brud, os! Og inden da smager vi på det, når vi modtager vinen i nadveren, smager den, smager efter og ser vindruerne for os på altertavlens ramme. Så godt, det giver smag for mere. Igen: Se Tegnet: Det er mere end vin, Jesu blod er der jo også. Hans hengivenhed, offer for os! Jesus gør noget synligt og åbenbart for os her. Hans herlighed sætter sig igennem. Den, Han har fra Gud, den, der er fuld af nåde og sandhed, den Han er, Hans skønhed, Hans navn, hele tyngden i Jesus! Tegnet fører os fra det konkrete til tro. Fra det konkrete til Ham. Disciplene så det, de så noget om Ham i der. De satte tro til Ham og bekendte sig til, at Han var manden med Guds herlighed midt iblandt dem. I vores konkrete liv kender vi også til mangel. Her skal vi lære noget af Maria. På to måder. De har ikke mere vin, det er ægte bøn, præsentation, vi må godt sige mere, udøse vort hjerte. Det har vi somme tider brug for, Han har ikke, for Han er hverken tunghør eller tungnem. En bøn som de har ikke mere vin er nok. Verden stønner, kristne forfølges, siger vi i vores forbøn for tiden. Mit barn er ude inoget skidt,

5 5 jeg kan ikke mere, jeg er bange for at dø, jeg er bekymret for kirken, siger du eller jeg måske. Og det andet: Gør hvad som helst, Han siger til jer! I sit ord. Til dit hjerte, i situationen. Bed og gør! De to ting hænger sammen. Ikke kun bede, men også gøre hvad som helst, Han siger. Jeg tror, vi ofte kun er optaget af vores problem og bøn og så ikke mere, i stedet for at lytte til hvad, Han siger, vi skal gøre og så gøre det! Når vi beder og gør hvad Han siger, sker der noget altid! For Maria var det meget overraskende, at det blev sådan. Det havde hun ikke lige set komme. Det betyder altid noget, når vi integrerer Ham i det. Jeg har et forslag til os: koble det, der tynger os nu konkret, vore nederlag, problemer og skuffelser ind i denne tekst! Og så bede os igennem teksten mens vi er opmærksomme på at gøre, hvad vi hører og oplever, Han siger til os! Det gælder i vort eget personlige liv, det gælder også i ægteskabet. Det kunne være Han sagde til ægtefællerne: gå til pitstop på parforholdet, find en god terapeut, til manden: hent hjælp til at arbejde med dig selv som mand så du kan blive mand og til kvinden måske det samme. Eller find en sjælesørger eller en at skrifte for, så du kan slippe af med det, der tynger dig og der kan blive plads til ny energi. Bed og gør noget! Alene og sammen.

6 6 Vand havde de nok af, men ingen vin. De lagde vægt på vand for at de kunne blive renset mest for det, der var galt i deres liv. Men det var ikke godt nok, de var stadig plaget af dårlig samvittighed, aldrig frie, igen skulle de renses. Når Jesus her forvandler alt det vand til al den vin, gør Han det for at give os et Tegn på en bedre renselse, som vi hørte, da vi begyndte i dag: Hvis vi bekender vore synder, er Gud trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Så er det afklaret, for Jesu, Guds søns blod, renser os fra al synd. Det blod er guddommeligt og Han udgød det for vores skyld og på grund af vores skyld. Derfor er det stærkt nok. Derfor havde en dreng mere ret end han vidste, da han engang sagde herinde, da han gik fra alters: Det var stærkt blod! Ja,,på grund af dette stærke blod, kan vi leve i en stadig oprejsning og befrielse, opstandelsesliv. Vandtilvinunderet skete den tredje dag. Hvorfor tror I, Johannes siger det?! Han vil have os til at tænke på opstandelsen! Vi er i opstandelsen og den skal vi frem til. Det bedste kommer til sidst. Den gode vin til det evige nu! Amen.

7 7