DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

Transkript

1 DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans

2 Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Telefax: Publikationen kan hentes på Forsknings og Innovationsstyrelsens hjemmeside: ISBN (internet): Design: Bysted A/S Tryk: Nofo print Oplag: ISBN:

3 Indledning Forskningspolitiske prioriteringer bør foretages på et gennemskueligt og veldokumenteret grundlag. Det er derfor nødvendigt at have et fælles værktøj til synliggørelse af forskningens kvalitet og relevans. Danmarks Forskningspolitiske Råd har gennem arbejdet med identificering af kernefelter i dansk forskning udviklet og afprøvet et værktøj til vurdering af dansk forsknings kvalitet og relevans ved hjælp af internationalt sammenlignelige kriterier. 1 På baggrund af erfaringerne fra kernefeltprojektet beskriver Rådet nedenfor hovedelementerne i et værktøj for dokumentation og sammenligning af forskningskvalitet og relevans på tværs af forskningsområder og institutioner, og til anvendelse ved tildeling af såvel institutionernes basismidler som konkurrencemidler. 1. Danmarks Forskningspolitiske Råd. Årsrapport 2005 Identifikation af kernefelter i dansk forskning. DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD 3

4 Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Værktøjet er udformet, så det kan anvendes forskellige steder i forskningssystemet dvs. både i vurderingen og prioriteringen af basis og konkurrencemidler og på forskellige niveauer (i forhold til den enkelte forsker, forskergruppe, afdeling, institut, fakultet eller institution). Institutledere, dekaner og rektorer kan således anvende værktøjet i den institutionsinterne allokering af midler, ligesom forskningsrådene vil kunne have udbytte af metoden. I et lidt større perspektiv kan værktøjet anvendes for at skabe klare og gennemskuelige kriterier i forbindelse med regeringens initiativer som fx. en ny model for konkurrence mellem universiteter, en ny model for kvalitetsbaseret fordeling af basismidler og et kvalitetsbarometer. Rådet anbefaler, at den fælles reference for kvalitets og relevansvurdering: bygger på en selvevaluering af den berørte forskningsenhed, består af seks indikatorer fire for kvalitet (14) og to for relevans (56): 1. Publicering 2. Citationer 3. Eksterne forskningsbevillinger/indtægter 4. Formaliseret internationalt forskningssamarbejde 5. Relevans for erhverv 6. Relevans for øvrige samfund udtrykkes grafisk i et diagram, jf. figur 1, og er offentlig tilgængelig. 4 Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans

5 Figur 1 Forskningsmæssig kvalitet og relevans DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD 5

6 Forskningskvalitet beskriver det samlede niveau for, hvor godt et forskningsområde er. Forskningens kvalitet kan beskrives ved fire kvalitetsindikatorer eller kvalitetskriterier: Publicering. Antal peer review publikationer pr. VIPforskningsårsværk pr. år som et gennemsnit over de seneste tre år. Publikationshyppighed svinger fra område til område, og derfor sættes publikationshyppighed i perspektiv overfor niveauet for sammenlignelige nationale og internationale forskningsområder. Vurderingen baseres på mængde og impact factor. Citationer. Citationer specificeret i forhold til en tidsperiode: Gennemsnitlige antal citationer pr. publikation pr. år i relation til sammenlignelige nationale og internationale forskningsområder inden for de seneste fem år. Eksterne forskningsbevillinger/indtægter. Omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt af nationale og internationale private og offentlige fonde og forskningsråd på grundlag af konkurrence og kvalitetsbedømmelse opgjort over en femårig periode samt andre indtægter som følge af forskning, fx royalties. Formaliseret internationalt forskningssamarbejde. Samarbejde omfattende publiceringsfællesskab og fælles forskningsbevillinger. Forskningsrelevans beskriver det samlede niveau for forskningens betydning for det omgivende samfund. Forskningens relevans kan beskrives ved to indikatorer: Relevans for erhverv. Omfanget af samarbejde med private virksomheder indenfor de seneste år, hvor relevante mål for erhvervsmæssig betydning er patenter, kommerciel succes, erhvervsphder, formaliserede samarbejder, spin offs, m.m. Relevans for øvrige samfund. Beskrivelse af samfundsmæssig betydning, herunder kernefeltets bidrag til uddannelse af kandidater og ph.d.er, indførelse af ny patientbehandling, rådgivning, myndighedsopgaver m.m. 6 Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans

7 Selvevaluering En åben, offentlig tilgængelig selvevaluering baseret på forudbestemte indikatorer er et grundlæggende element for vurdering af forskningskvalitet og relevans. De berørte forskningsenheder angiver sig selv på de seks indikatorer. Denne selvangivelse viser forskningsenhedens egen vurdering af dens placering på den enkelte indikator i forhold til sammenlignelige nationale og internationale enheder. Rådet forudsætter, at alle selvevalueringer offentliggøres typisk på engelsk. Dette vil udsætte forskningsenheden for kritisk vurdering fra såvel forskersamfundet som fra andre interessenter i samfunds og erhvervsliv. Selvevalueringer bør kombineres og valideres med eksterne nationale såvel som internationale uafhængige evalueringer. En sådan periodisk ekstern evaluering bør omfatte en kritisk vurdering af selvevalueringen. Graduering Rådet anbefaler, at hver indikator gradueres i forhold til fem niveauer jf. Tabel 1 (kvalitetsindikatorerne) og Tabel 2 (relevansindikatorerne). DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD 7

8 Tabel 1 Oversigt over fire graduerede kvalitetsindikatorer Publicering* Kvalitetsindikatorer Citationer Eksterne forskningsbevillinger/ indtægter Formaliseret internationalt forskningssamarbejde 5 På højeste internationale niveau. På højeste internationale niveau. Eksterne midler fra konkurrenceudsatte kilder samt andre forskningsindtægter niveaumæssigt svarende til de bedste miljøer i verden. Formaliseret internationalt samarbejde med de førende internationale miljøer. 4 3 Gennemsnitlige nationale niveau. Gennemsnitlige nationale niveau. Gennemsnitlige nationale niveau. Gennemsnitlige nationale niveau. 2 1 Lavt niveau. Lavt niveau. Lavt niveau. Lavt niveau. * Såvel kvantitet som kvalitet (tidsskriftets impact factor) indgår i vurderingen 8 Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans

9 Tabel 2 Oversigt over to graduerede relevansindikatorer Erhvervsmæssig betydning Relevansindikatorer Samfundsmæssig betydning Nedenstående samt: Mere end 50% af forskningsenhedens midler kommer fra private virksomheder. Et i forhold til områdets størrelse betydeligt antal danske og/eller udenlandske virksomheder anvender forskningsresultater fra forskningsenheden som væsentlig element i deres forretnings videngrundlag. Der er i forhold til områdets størrelse indgivet et betydeligt antal patentansøgninger i de seneste tre år, og der er royaltyindtægter. Nedenstående samt: To ud af tre ovenstående kriterier er opfyldt. Nedenstående samt: Forskningsenheden modtager midler fra private virksomheder svarende til det gennemsnitlige niveau for forskningsfeltet. Forskningsfeltet er i bred forstand væsentligt for større branche eller lignende. Konkrete resultater fra forskningsenheden anvendes af dansk og/eller udenlandsk virksomhed. Nævnes ikke. To af nedenstående i meget betydeligt omfang eller varetagende én samfundsmæssig helt essentiel funktion. To af nedenstående i større omfang eller én af essentiel betydning for samfundet. Én af nedenstående i større omfang relativt til forskningsenhedens størrelse. En af følgende i begrænset omfang: Forskningsenheden bidrager til forskningsbaseret uddannelse på kandidatniveau eller derover. Forskningsenheden varetager en forskningsbaseret beredskabs/ myndighedsopgave. Forskningsenheden leverer en forskningsbaseret serviceydelse. Nævnes ikke. DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD 9

10 For de forskningsområder, der ikke har tilgang til internationalt sammenlignelige data, kan vurderingen begrundes i andre former for opgørelser. Det er muligt at summere tallene til to opgørelser én sum for kvalitet (max 20 points) og én sum for relevans (max 10 points). De valgte indikatorer er i sagens natur overvejende baseret på historiske data. Forskningsenhederne beskrives og vurderes på grundlag af udførte præstationer, som ligger tilbage i tid. Vurderingsværktøjet er således ikke særlig velegnet til at kunne beskrive helt nye forskningsområder spirende felter som endnu har begrænsede resultater i form af bl.a. publicering, citationer og ekstern finansiering. Under to indikatorer samfundsmæssig og erhvervsmæssig betydning er der mulighed for at beskrive en potentiel eller forventelig udvikling inden for feltets område. Dette vil dog ofte ikke kunne dokumenteres, men der vil i nogle tilfælde kunne henvises til teknologiske fremsyn eller tilsvarende eksterne/uafhængige analyser mv., der beskriver mulige udviklingsmæssige effekter/gevinster. Vurdering af spirende forskningsområders potentiale er et særligt ansvar først og fremmest for institutionsledelserne og for Det Frie Forskningsråd. Anvendes metodikken i konkurrencestrengen er det oplagt, at tværfaglige og tværinstitutionelle områder vil kunne prioriteres. I udviklingen af en ny model for fordeling af universiteternes basismidler er det derimod en præmis, at universiteterne hver især beskriver kvalitet og relevans af institutionernes forskning. 10 Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans

11 Medlemmer af Danmarks Forskningspolitiske Råd Direktør Bruno Hansen (formand) Professor Nils Overgaard Andersen Niels Bohr Institutet Københavns Universitet Adm.direktør Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Professor Kirsten Blinkenberg Hastrup Københavns Universitet Institut for Antropologi Klinikchef, professor Liselotte Højgaard Rigshospitalet Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET Forskningschef, professor Kirsten Jakobsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Forskningscenter Foulum Professor Svend Erik Hougaard Jensen Syddansk Universitet Økonomisk Institut Direktør Leif Kjærgaard Danisco A/S Bestyrelsesformand Bent Claudi Lassen Danske Slagterier DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD 11

12 OM DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Danmarks Forskningspolitiske Råd giver forskningspolitisk rådgivning til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Endvidere kan Folketinget og enhver anden minister indhente rådgivning fra Rådet. Rådgivningen sker efter anmod ning eller på eget initiativ. Rådets opgaver omfatter overordnet rådgivning om dansk og international forskningspolitik til gavn for samfundet, herunder rådgivning om: Rammebetingelser for forskning Forskningsbevillinger Større nationale og internationale forskningsinitiativer Udviklingen i den nationale forskningsstrategi Danmarks rolle og placering i det internationale forskningssamarbejde Forskeruddannelse og forskerrekruttering