Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Transkript

1 Søren Reeh Langelinie Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr. 4ab Langø, Stubberup, beliggende Hedelyngen 26, Martofte, Kerteminde Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgning om lovliggørelse af skråningsbeskyttelse på overstående adresse. Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september Hvis Kystdirektoratet ikke har modtaget dokumentation for, at anlægget er fjernet inden for overnævnte frist, vil sagen uden yderligere varsel blive overgivet til politiet. Ulovligt etableret anlæg samt manglende opfyldelse af påbuddet kan straffes med bøde, jf. 20, stk. 1, nr. 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 8. januar 2016). Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse i form af sten samt slæbested kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 og 16 a i kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet kan meddele påbud om fjernelse af kystbeskyttelsen, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,

2 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet samt naturens frie udfoldelse. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder, at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Kystdirektoratet har yderligere vurderet, at etablering af slæbestedet har medført en væsentlig tilstandsændring på stranden, der vil kunne have betydning kystudviklingsmæssigt. Den konkrete sag Huset der ønskes beskyttet ligger ca. 21 meter fra skrænten i kote 2 DVR90. Vi har konkret vurderet erosionen på strækningen, ved at sammenligne ortofotos (luftfotos) fra forskellige år. For hvert foto måles afstanden fra et fast punkt (f.eks. et hushjørne, en vej eller lignende) til skrænten. Hvis afstanden mellem det faste punkt og skrænten bliver mindre over en årrække, eroderes stranden det pågældende sted. På miljøportalen ( kan man se i alt syv ortofotos af den aktuelle kyststrækning. Erosionen på strækningen er målt fra afstanden fra husets gavl til skrænten. Afstanden er målt på ortofotos fra 2002 til I år 2002 var der ca. 25 meter fra huset til skrænten og i år 2014 er der ca. 21 meter. Det giver en kysttilbagerykning på 4 meter på 12 år, hvilket svarer til en erosionsrate på 0,33 meter om året.

3 Kystdirektoratet har vurderet, at der kun forekommer en lille akut erosion på strækningen. Med akut erosion menes forekomsten af søværts transport af materialer og tilhørende erosion i kystprofilet under højvande kombineret med kraftig bølgepåvirkning. Endvidere forekommer der kun lille kronisk erosion, dvs. at der på den givne strækning, føres lidt mere sand ud af systemet via langstransporten, end der tilføres. På den baggrund finder vi, at der ikke er behov for kystbeskyttelse på stedet, da huset ikke vil være i fare indenfor 20 år. Det etablerede anlæg vurderes derfor at være overdimensioneret i forhold til behovet på strækingen. Vi finder dog, at et eventuelt fremtidigt behov kan imødeses med sandfodring, som er den eneste kystbeskyttelsesmetode der virksomt standser erosion og samtidig sikre en forholdsvis naturlig kystudvikling. Ved at lægge en buffer af sand, svarende til det der eroderes, vil skrænttilbagerykningen kunne standses. Det eksisterende slæbested har en negativ effekt på den rekreative benyttelse af stranden, idet slæbestedet har hindret en ubesværet færdsel langs stranden. Yderligere er slæbestedet placeret i forlængelse af en privat ejendom, hvor offentlighedens benyttelse af slæbestedet er begrænset eller stort set ikke eksisterende. Sagsgennemgang Kystdirektoratet anmodede den 15. februar 2016 om oplysninger vedrørende allerede etableret kystbeskyttelse ud for Hedelyngen 26. I søgte den 10. maj 2016 om lovliggørelse af rådrampe og kystbeskyttelse. Der blev den 30. maj 2016 varslet afslag om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested. Den 4. juni 2016 modtog Kystdirektoratet følgende bemærkninger fra dig: Kystdirektoratet har den 30. maj 2016 varslet afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse af skråningsbeskyttelse og bådrampe ud for matr. 4ab Langø, Hedelyngen 26, Martofte. Vi finder ikke at afslaget er truffet på et rimeligt og fuldt oplyst grundlag, hvorfor vi hermed sender vores bemærkninger til sagen. Varsling om påbud om fjernelse af skråningsbeskyttelse og bådrampe virker som en afgørelse uden hensyn til en konkret vurdering af forholdende i den aktuelle sag. Der henvises til tidligere fremsendte bemærkninger samt aktuelle fotografier af forholdene på stedet.

4 Etablering af kystbeskyttelse Som beskrevet i ansøgningen om tilladelse til kystbeskyttelse, har stormene Allan og Bodil medført betydelige skader på vores grund, idet store mængder af sand og sten blev skyllet bort bag den nuværende skråningsbeskyttelse, som var etableret af den tidligere ejer. Som følge af de kraftige efterårs- og vinter storme har vi ønsker at genopbygge skråningsbeskyttelsen, således at fremtidige storme ikke ville resultere i erosion af grunden og større mængde bortskylning af sand og jordmateriale. I forbindelse med genetableringen af den oprindelige skråningsbeskyttelse valgte vi at lægge en fiberdug mellem jordmaterialet og den oprindelige placerede stensætning, således at fremtidige storme ikke ville kunne bortskylle store mængder af grunden. Denne fiberdug har efter vor opfattelse samme funktion som en sandfordring. Kystbeskyttelsen er desuden opført i respekt for naturen og falder naturligt ind i de øvrige omgivelser i modsætning til øvrige kystsikringer og stensætninger langs stranden. Færdsel på standen Som tidligere beskrevet, så har vores kystbeskyttelse ingen betydning for færdsel på stranden. Det er således ikke korrekt, at slæbestedet har en negativ effekt på den rekreative benyttelse af standen. Man kan nemt færdes uhindret forbi vores grund, og slæbestedet har ingen betydning for benyttelse af stranden eller eventuel erosionsrisiko. Kystsikring og etablering af bådrampe Flere steder langs kysten er der anlagt bådebroer og kystsikring i en langt større skala end det vi har genetableret. Etableringer hvor der, så vidt vides, ikke er søgt om tilladelse til opførelse. Vi har hermed fremkommet med rimelige begrundelser til støtte for vores ansøgning, og skal, såfremt Kystdirektoratet fastholder det varslede afslag samt påbud, bede om oplysninger om hvilke muligheder der er for at indbringe afgørelsen for anden myndighed. Under alle omstændigheder skal vi bede om opsættende virkning indtil der foreligger en afgørelse af Odense Havns ansøgning om efterforskning med henblik på udvinding af sand til brug ved opfyldning af en udvidelse af Odense Havns Lindø-terminal. Hvis denne tilladelse opnås, vil uddybningen ske 300 m. fra kysten udfor vores grund. Dette vil utvivlsomt øge erosionen, som det er sket på Romsø efter sandindvinding i forbindelse med Storebæltsprojektet. Yderligere er der blevet sendt billeder på mail den 20. juli 2016.

5 Kystdirektoratets bemærkninger Etablering af kystbeskyttelse Kystdirektoratet har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen og behovet for kystbeskyttelse på den pågældende strækning. Vurdering har ikke givet grundlag for en lovliggørelse af de allerede opførte anlæg (kystbeskyttelse samt slæbested). Kystdirektoratet anerkender der er et behov for kystbeskyttelse, grundet en moderat kronisk og akut erosion, men anbefaler en løsning med sandfodring. Færdsel på stranden Et slæbested er med til at besværliggøre færdslen på stranden, idet der skal passeres betonelementer på stranden. Dette hindrer en ubesværet færdsel på stranden. Yderligere vægtes det ved tilladelser til slæbesteder, at slæbestedet kommer en større personkreds eller offentligheden til gavn. Slæbestedet på Hedelyngen 26 kommer en meget begrænset personkreds til gavn, idet placering begrænser adgangen for offentligheden. Kystsikring og etablering af bådrampe Tilstedeværelsen af hårde anlæg samt slæbested på nabotrækninger er ikke grundlag og begrundelse nok til at etablere kystbeskyttelse i form af hårde konstruktioner på den konkrete ejendom. Opsættende virkning Der gives ikke opsættende virkning til, at der foreligger en afgørelse af Odense Havns ansøgning om udvidelse af Odense Havns Lindø-terminal. Gennem deres ansøgning vil en eventuel påvirkning af kystnære strækninger blive vurderet. Der kan ikke gives tilladelse til forhold som vil have en negativ effekt på kysten. Tilsendte billeder på mail Kystdirektoratet vurderer, at de tilsendte billeder ikke giver grund til en ændret vurdering eller yderligere kommentar. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om lovliggørelse af allerede udlagt kystbeskyttelse samt bådrampe kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter.

6 Med venlig hilsen Sanne Fanøe Zimmer Kopi til: Naturstyrelsen, Hjørring Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen.