Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi Fagligt Fælles Forbund (3F)

Transkript

1 Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi Fagligt Fælles Forbund (3F)

2 Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset på miljø og øgede priser på råvarer når verdens befolkning bliver rigere og større Det gør energiprodukter og på sigt industriprodukter baseret på genanvendelse fra affald til råstof mere rentable Danmark har et betydeligt potentiale til dække en betydelig del af sin energiproduktion ved en sådan transformation som også er sandfundsøkonomisk rentabel: det er veldokumenteret og vi hiver hovedtal frem her Det specifikke ved vores analyse er, at den sandsynliggør, at op mod jobs kan skabes i (land)områder med udsigt til nulvækst eller fraflytning de kommende år (2030 effekt) Så bioøkonomien er et instrument til et mere økonomisk balanceret Danmark uden brug af særlige regionale subsidier, bloktilskud osv. Men det sker ikke af sig selv: det kræver reformer i tilskud og skatter på energiområdet som regeringen også har lagt op til (ikke fokus for denne analyse) 2

3 Bioøkonomi giver samfundsøkonomisk mening Bioenergi kan levere betydelige CO 2 -reduktioner til samfundsøkonomiske rentable omkostninger for både transport- og forsyningssektor Transport (den største udfordring globalt) Skyggeprisen, defineret ved den krævede samfundsøkonomiske omkostning pr. ton reduceret CO2e-udledning, er negativ for biogas: det vil sige at udledning af CO2 skal tillægges negativ værdi før den bliver ikke-rentabelt fra et samfundsperspektiv. Biofuel er rentabel med realistisk pris på omkostninger ved CO2- reduktion: lavere end skyggepris fra regeringens Virkemiddelkatalog for drivhusreduktioner og ved den faktiske beskatning af CO2 i benzin og diesel Elbiler forventes også at blive samfundsøkonomisk rentabel, men næppe en option for fly, skibe og en udfordring for international lastbiltransport (batteri) Forsyningssektoren Særligt vind vil med stor sandsynlighed forblive billigere i produktion end biobaseret elproduktion, men der bliver problemer med værdien når vind fylder rigtigt meget Derfor behov for stabiliserende kræfter og her kan biomasse levere meget energi til en skyggepris under den typiske i Virkemiddelkatalog Biomasse og bioøkonomi kan spille en afgørende rolle i indfrielsen af målsætningerne om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og fossilfri Danmark i 2050 Udvikling af nye industrielle produkter vil over tid styrke rentabilitet Samproduktions synergier betydelige (pendant til kraftvarmeproduktion) Bioprodukters skyggepriser i 2030 Krævet skyggepris (DKK/ton CO2e) Skyggepris i Virkemiddelkatalog (median) Skyggepris for diesel (pba. energibeskatning) CO2e-reduktion (mio. ton CO2e) Biogas i transport Biomasse i elproduktion Biofuels i transport Skyggepris for kvotesektor (forventet CO2-kvotepris) Note: Omkostningerne for CO2-udledning er for biogas og biofuels i transport defineret ved de CO2-priser der netop gør hver enkelt brændsel konkurrencedygtig ift. diesel. I beregningen af potentialet for CO2- reduktion antages det, at 15 pct. af bilparken drives af enten biogas eller biofuels. Til sammenligning er indikeret den gennemsnitlige skyggepris af Virkemiddelkatalogets 53 tiltag. Copenhagen Economics baseret på COWI Alternative drivmidler (2013), 3 ENS et al. Virkemiddelkatalog (2013) og EA Energianalyse Elproduktionsomkostninger (2014)

4 Markedsmodenheden er forskellig på tværs af biomasser Figuren viser en stiliseret udbudskurve for dansk biomasse produktionsomkostningerne per energienhed varierer betydeligt Gylle, halm og affald anvendes allerede i bioraffineringsprocesser og er nær kommerciel markedsmodenhed. Teknologien for høst og bearbejdning af græs er endnu ikke udviklet, og har således højere omkostninger I denne analyse for 2030 og 2050 er antaget, at den nødvendige teknologiinnovation har fundet sted for at høste og anvende græs på lige fod med halm Blå biomasse er ikke medtaget i denne analyse, da teknologien til energimæssig dyrkning endnu er meget spæd og særdeles krævende arealmæssigt Udbudskurve for biomasse DKK/GJ Blå Græs Affald Træ Halm Gylle Ton Copenhagen Economics 4

5 Værdien af bioraffineringsprodukter er forskellig Pyramiden illustrerer forskellige anvendelsesmuligheder for biomasse. De mindst værdifulde slutprodukter er relateret til forbrænding af biomasse for at skabe el og varme, mens fint raffinerede lægemiddelprodukter har den største værdi Arealerne for de forskelle trin indikerer markedsmodenheden biomasse brugt til el- og varmeproduktion er er fuldt ud markedsmoden mens højværdi-teknologier stadig er på forskellige modenhedstrin Danmark er med i forskningsfronten på en række teknologier der kan konverterer biomasse til højværdiprodukter, som bio-enzymer og mikroorganismer Beskæftigelsespotentialet fra højværdiprodukter er betydeligt, men først aktuelt et stykke ude i fremtiden. Job herfra vil typisk være industrijob i byområder og dermed ikke spille nogen stor rolle for landdistrikterne Værdi Lægemidler Biokemikalier, bioplast Brændstof bioethanol, biodiesel, biogas, skibsbrændstof fra lignin El og varme Copenhagen Economics baseret på bl.a. Novozymes præsentation 5

6 Biomassepotentialet er betydeligt og langt fra høstet Realiseres potentialet vil omkring halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2050 stamme fra biomasse Med skyggepriser under de påkrævede og et stort uudnyttet biomassepotentiale er det således både samfundsøkonomisk fornuftigt og produktionsog afsætningsmæssigt realistisk at rulle bioøkonomien ud i fuld skala Potentialet for dansk biomasseproduktion i 2030 er omtrent 213 PJ eksklusiv affald (+10 tons planen). Potentialet for 2050 er identisk med 2030, bortset fra, at bidraget fra affald er medtaget. Eventuelle potentialer fra blå biomasse er ikke medtaget Biomassepotentialet i Danmark PJ mio. tons planen ENS: Basisfremskrivning mio. tons planen ENS: Energiscenarier Halm Træ Gylle Græs Affald + affald Note: For 2050 er kun medtaget det biomasse der er dansk produceret Copenhagen Economics baseret på +10 mio. tons planen (2012); ENS Basisfremskrivning (2014); ENS Energiscenarier (2014) 6

7 Bioværdikæder: Værdipotentiale på 22 (mest grønt) Årlig ekstra produktionsværdi fra biomassekilder i 2030 Landbrug Transport Bioraffinaderi Produkter Værdipotentiale Halm 0,9 Transport 0,4 1,9 Bioraffinaderi Bioethanol, biogas, elektricitet, kemikalier, mm. 21,9 3,2 Græs 3,8 Transport 1,7 8,5 Bioraffinaderi Bioethanol, biogas, elektricitet, kemikalier, mm. 14 Gylle 0,5 Transport 0,2 1,1 Bioraffinaderi og biogasanlæg Biogas og næringsstoffer 1,9 Træ 0,8 Transport 0,4 1,7 Bioraffinaderi og kraftvarme Bioethanol, biogas, elektricitet, kemikalier, mm. 2,9 Copenhagen Economics baseret på +10 mio. tons planen (2012), interview med Maabjerg Energy Concept (MEC) og egne beregninger

8 22 skaber job langt de fleste på landet Beskæftigelseseffekter i land og by Antal beskæftigede Landdistrikter Byer Copenhagen Economics baseret på + 10 mio. tons planen (2012), MEC Statusrapport (2013) og interview med MEC 8

9 Beskæftigelseseffekterne størst tæt på raffinaderier og biogasanlæg Centrale bioraffinaderier Potentielt seks store integrerede bioraffinaderier at bearbejde al biomasseproduktion i 2050 Kommuner nær raffinaderierne får størst glæde af den højere beskæftigelse (Holstebro mv) Decentrale løsninger Lokale biogasanlæg vil kunne trække beskæftigelse i andre landområder og endnu tættere på det meget lokale (fx Sønderjylland, Nordjylland eller Lolland-Falster) Beskæftigelseseffekterne forventes at være op mod job i de kommuner, der enten har eller ligger tæt på raffinaderierne Geografiske beskæftigelseseffekter Kommunal merbeskæftigelse Bioraffinaderi (Holstebro, Norddjurs, Aalborg, Vejle, Assens og Sorø) Note: Placeringen af de seks raffinaderier er hypotetisk, men afspejler fornuftige bud mht. halmleverance. Til fordelingen af de job i landdistrikterne er anvendt vægte der lønner den enkelte kommune hvis den enten har et bioraffinaderi, er nabo til en kommune med et bioraffinaderi eller har selskaber der er aktive inden for bioøkonomi. Til fordelingen af de job, der er by-relaterede er anvendt vægte bestående af antal erhvervsaktive i den enkelte kommune 9 Copenhagen Economics baseret på interview med MEC og egne beregninger

10 Decentral model fordeler jobs på flere landkommuner Central model: 6 bioraffinaderier Decentral model: 12 bioraffinaderier Kommunal merbeskæftigelse Kommunal merbeskæftigelse 6 bioraffinaderier (Holstebro, Norddjurs, Aalborg, Vejle, Assens og Sorø) 12 bioraffinaderier (Holstebro, Norddjurs, Aalborg, Vejle, Assens og Sorø, Tønder, Viborg, Thisted, Hjørring, Guldborgsund, Hillerød) Note: Placeringen af de seks raffinaderier er hypotetisk, men afspejler fornuftige bud mht. halmleverance. Copenhagen Economics baseret på interview med MEC og egne beregninger Note: Placeringen af de tolv raffinaderier er hypotetisk, men afspejler fornuftige bud mht. halmleverance. Copenhagen Economics baseret på interview med MEC og egne beregninger 10

11 Mere end to tredjedele af de jobs er i landdistrikterne Beskæftigelseseffekt fordelt på sektorer og land/by dimension Antal beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstofindvinding 800 Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Lokalt/regionalt 600 Handel, transport og kommunikation Finansiering og forretningsservice Nationalt 800 Industri Offentlige og personlige tjenester Note: Fordelingen på sektorer, land og by er baseret på forventede beskæftigelseseffekter fra Maabjerg Energy Concept. Fordelingen på sektorer fra + 10 mio. tons planen er ikke anvendt, da tallene er baseret på en input-output model med traditonel landbrugssektor udelukkende Copenhagen Economics baseret på MEC Statusrapport (2013) og interview med MEC 11

12 Jobeffekten er størst for erhvervsuddannede Beskæftigelseseffekt fordelt på uddannelsesniveau Antal beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstofindvinding Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, transport og kommunikation Finansiering og forretningsservice Industri Offentlige og personlige tjenester Grundskole, almen- eller erhvervsgymnasial Erhvervsuddannelse Kort og mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. 500 Note: Fordelingen af beskæftigelse på uddannelsesniveau er baseret på den nuværende nationale fordeling af uddannelsesniveau på brancheniveau (Danmarks Statistik serie KRHFU2). Dette er valgt på baggrund af samtale med MEC Copenhagen Economics baseret Danmarks Statistik og interview med MEC 12

13 Case: Bioøkonomibeskæftigelse kan vende negativ udvikling Ti kommuners forventede tilvækst i erhvervsaktive og bioøkonomieffekt Procent Bioøkonomi bremser betydeligt negativ udvikling 0-2 Billund Rebild Sorø Holstebro Norddjurs Nordfyns Assens Ringkøbing -Skjern Lemvig Struer Bioøkonomi vender negativ til positiv udvikling Bioøkonomi opvejer for negativ udvikling -10 Note: Forventet tilvækst i erhvervsaktive Bioøkonomi effekt for erhvervsaktive Nettoeffekt Udvalgt er de ti kommuner med relativt højest beskæftigelseseffekt fra bioøkonomi i den centrale model. De er overvejende mindre kommuner i nærheden af et bioraffinaderi. Den forventede tilvækst i antal erhvervsaktive er samlet over en seksårig periode ( ) Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik og egne beregninger 13

14 Appendiks Beskæftigelsesberegningerne tager udgangspunkt i tre hovedkilder: den såkaldte 10 mio. tons-plan (Gylling et al, 2012), Maabjerg Energy Concept Statusrapport 2013 og Danmarks Statistiks databank. Den totale beskæftigelse er taget fra 10 mio. tons-planen, som i detaljer gennemgår hvilke omlægninger af landbrugsaktiviteter der skal til for at nå en merproduktion på 10 mio. tons biomasse. Kombineret med en inputoutput analyse giver planen et bud på antallet af nye jobs der må skabes for at være konsistent med ambitionen om 10 mio. tons biomasse. Vær opmærksom på, at jobskabelsestallet ikke tager højde for, at andre jobs med tiden vil nedlægges andre steder som resultat af jobskabelsen. Givet det nuværende pres landområder (beskæftigelse og udvandring) mener vi, at et bruttotal vil være mest retvisende for potentialet i landområderne. Til den totale beskæftigelse fra 10 mio. tons planen har vi lagt et tillagt et årligt bidrag fra anlægsfaserne på beskæftigede. Fordelingen af beskæftigelsen på brancher er taget fra Statusrapport I modsætning til 10 mio. tons-planen tager Statusrapporten udgangspunkt i aktiviteterne i et aktuelt bioraffinaderi, og Statusrapportens tal skulle derfor være fordelt bedre på brancher end tallene i 10 mio. tons-planen. Fordelingen af beskæftigelsen på geografiske områder er beregnet på baggrund af branchefordelingen. Efter samtale med Maabjerg Energy Concept har vi fordelt de skabte jobs i hver branche på lokale/regionale og nationale jobs. For eksempel er alle jobs i landbruget vurderet at være lokale/regionale. De nationale jobs er derefter fordelt til hver kommune efter deres nuværende størrelse (målt på erhvervsaktive). De lokale/regionale jobs er fordelt efter antal lokale biovirksomheder og hvor vi gætter, at bioraffinaderier såsom Maabjerg med fordel kan placeres i fremtiden. Fordelingen af beskæftigelsen på uddannelsesniveau er beregnet på baggrund af den nuværende nationale fordeling af uddannelsesniveau på brancheniveau (Danmarks Statistik serie KRHFU2). Vi bruger beskæftigelsesfordelingen på brancheniveau beregnet ovenfor og fordeler den på uddannelsesniveau ved hjælp af oplysningerne fra Danmarks Statistik. 14