Spørgsmål af generel/politisk karakter
|
|
- Anders Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde regeringen sin ramme - for gennemførelsen af bl.a. vandplanerne kaldet Grøn Vækst, som der efterfølgende blev. Et vandmiljø af god kvalitet beskriver Grøn Vækst udspillet på vandmiljøområdet. Den kan (sammen med en række andre faktaark om Grøn Vækst) findes på: I juni 2009 blev der indgået en politisk aftale om Grøn Vækst, som kan findes på: Grundlag for vurdering af indsatsbehovet. Hvilke vurderinger af indsatsbehovet i vandmiljøet ligger til grund for vandplanernes målopfyldelse. De danske fjorde og kystvande kan med udgangspunkt i den viden, som foreligger, opdeles i tre kategorier V1, V2 og V3-områder. Beregningerne af indsatsbehovet i de tre kategorier er gennemført for de konkrete kystvande og er baseret på overvågningsdata og beregningsmodeller, og resultaterne er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjorde og lukkede kystvande (V1+V2-områderne) kan indsatsbehovet efter fradrag af usikkerheder og tekniske korrektioner opgøres til ca tons. For belastningen til de åbne kystvande (V3-områderne) mangler der for det første viden om den positive effekt den kommende indsats for fjordene vil få for de åbne kystvande. For det anden har vi ikke tilstrækkelig viden om, hvor stor betydning den grænseoverskridende og atmosfæriske belastning har i relation til opfyldelse af miljømålene. I disse områder har regeringen i lyset af usikkerhederne valgt at gennemføre en generel indsats under Grøn
2 Vandplanernes binding for kommunernes administration Virkemidler Hvor bindene er planerne for kommunernes administration, herunder valg og placering af virkemidler m.v. Hvilke virkemidler tages i anvendelse for at nå planernes mål og hvad er deres effekt? Vækst, som giver en reduktion på ca tons, og som vurderes sammen med indsatsen i fjordene og den grænseoverskridende og atmosfæriske belastning at ville forbedre forholdende betydeligt. Det samlede indsatsbehov i første planperiode kan på denne baggrund opgøres til en reduktion af udledningen af kvælstof med ca tons. Forud for vandrammedirektivets 2. planperiode vurderes derfor - når det nye videngrundlag er til stede - om der er behov for yderligere indsats. Kommuner, regionsråd og statslige myndigheder er bundet af vandplanen ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. 3 i miljømålsloven. For hovedparten af de landbrugsrelaterede virkemidler forventes foretaget en revision af udvalgte love og bekendtgørelser i relation til implementering af Grøn Vækst, og disse vil derefter naturligvis være bindende. For indsatsen over for punktilder, vandløbs- og sørestaurering, samt indvinding af grundvand indledes en kvalificering af indsatsen i dialog med bl.a. kommunerne gennem forhøringen og selve høringen. I forbindelse med forhøringen er udgivet et katalog over de anvendte virkemidler i indsatsprogrammerne. I kataloget er effekterne beskrevet se overskriften: virkemiddelkatalog. I forhøringen forventes indsatsen i forbindelse med punktkilder, vandløb og indvinding at blive kvalificeret, herunder forventes det drøftet, hvilke tiltag, der skal sikre målopfyldelse. På landbrugssiden forventes de generelle virkemidler, at blive implementeret ved statslige justeringer af love og bekendtgørelser. Endvidere vil bl.a. vådområder til fjernelse af N og ådale til fjernelse af P ifølge Grøn Vækst udspillet blive virkemidler. Der er indgået aftale med Kommunernes Landsforening om etableringen af
3 Omsættelige kvælstofkvoter For nogle søer er det ikke muligt at finde nok omkostningseffektive virkemidler til at nå målet Lovhjemmel praktisk gennemførlighed Finansiering Hvordan implementeres de omsættelige kvoter For nogle søer er det ikke muligt at nå målopfyldelse i 2015 med de virkemidler der er til rådighed. Er den nuværende lovgivning anvendelig og tilstrækkelig, og i hvilket omfang foretages justeringer. Hvordan forventes planerne finansieret, herunder kompensation til lodsejere. vådområder og P-ådale, som fastlagt i vandplanerne. Aftalen indebærer, at kommunerne starter indsatsen i Kommunerne skal sammen vælge de konkrete projekter i de enkelte oplande. Projekterne skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen. Kommunerne har herudover mulighed for at igangsætte projekter for egne midler, og medregne effekten heraf i deres næringsstof reduktionsforpligtelser. En ny kvælstof regulering påtænkes at træde i kraft senest den 1. januar Inden da skal den samlede effekt af indsatser og deres bidrag til den forventede reduktion af kvælstofudledningen vurderes med henblik på at fastsætte, hvor meget yderligere en kvoteregulering skal bidrage med. I nogle oplande til søer findes der ikke tilstrækkelige omkostningseffektive virkemidler til at nedbringe den eksterne belastning tilstrækkeligt til, at der kan opnås målopfyldelse. Frem til næste vandplan vil muligheden for yderligere tekniske virkemidler, som kan reducere fosfortilførslen til søerne yderligere, blive undersøgt. I disse vandområder er anvendt undtagelsesbestemmelser. I forbindelse med gennemførelsen af Grøn Vækst vil der blive fremsat lovforslag, som gennemfører de manglende retsregler, således at det tilstrækkelige hjemmelsgrundlag er til stede når vandplanerne skal gennemføres. Det gælder ikke blot generelle regler, men også konkrete regler, så kommunerne kan udstede konkrete afgørelser til gennemførelse af de initiativer kommunerne er ansvarlig for. I Grøn Vækst er lagt op til - kompensation i forbindelse med 10 meter randzoner langs vandløb. - etablering af vådområder og P-ådale sker ved frivillige ordninger, men med tilskud. - kompensation for påvirkede arealer som følge af ændret
4 Koordinering af Vand og Natur Overvågningsprogram Hvordan er koordineringen mellem Vand- og Natura 2000-planer foretaget, herunder indregning af synergieffekt. Hvordan sikres tilstrækkelig viden til en effektvurdering af planerne og senere opfølgning og justering af planerne. vandløbsvedligeholdelse, når den ændrede vedligeholdelse ikke kan gennemføres indenfor eksisterende regulativ og medfører tab. - kompensation af eventuelle tab ved vandløbsrestaurering og fjernelse af spærringer. I Grøn Vækst er hensynet til såvel Natura 2000 områder og vandområder indarbejdet i det samlede indsatsprogram. Nogle virkemidler, f.eks. bræmmer langs vandløb og søer, forventes at bidrage til at nå målene for såvel Natura 2000 områder som vandområder. I de enkelte vandplaner er foretaget en overordnet vurdering af, om indsatsplanerne indbyrdes stemmer overens og om der opnås synergi. I forbindelse med forhøringen kan det ydereligere drøftes, om der kan opnås bedre synergi ved at indarbejde særlige hensyn i konkrete områder. Staten er ansvarlig for, at der er tilstrækkelig viden til, at de påvirkninger, som fokuseres med planerne, er tilstrækkeligt underbyggede, og at de virkemidler, som anbefales, kan håndtere disse. Miljøministeriet er begyndt arbejdet med at fastlægge et nyt naturog miljøovervågningsprogram. Det er planen, at programmet træder i kraft i Et af de konkrete formål med programmet er at understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for nationale og regionale vandmiljø- og naturhandlingsplaner, herunder vand- og naturplaner efter Miljømålsloven og tiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram. Formålet med overvågningen er desuden at styrke det faglige grundlag for politiske beslutninger og handlingsplaner til forbedring af vandmiljø, natur, luft, og at opfylde Danmarks forpligtelser i
5 Inddragelse af nye data Afgrænsning af vandområder omfattet af vandplanlægningen Hvad betyder forsinkelsen for kommunernes Der er i perioden indsamlet data, der kan ændre indsatsen. Hvordan inddrages nye data i planlægningen. Hvilke nedre grænser for specielt størrelsen af søer og vandløb arbejdes med. Vandplanarbejdet er forsinket cirka ét år i forhold til den oprindelige tidsplan. henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø, luftkvalitet og skov, samt prioriteret opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold internationale konventioner om natur, vandmiljø og luftkvalitet i byer. En planperiode strækker sig over 6 år og medfører et omfattende administrativt og politisk udredningsarbejde. Af hensyn til dette arbejde er det nødvendigt, at stoppe for inddragelse af nye data på et givet tidspunkt i planprocessen. På baggrund heraf kan der som udgangspunkt ikke inddrages nyere overvågningsdata på nuværende tidspunkt. Oplysninger om konkrete tiltag, der godtgør, at der er gennemført de nødvendige tiltag for at sikre målsætningen opfyldt, kan gennem forhøringen (og høringen) medføre ændringer i indsatsprogrammet. Det kan f.eks. være etablering af de nødvendige renseforanstaltninger ved punktilder, gennemførelse af restaureringstiltag m.v. På vandløbsområdet er alle vandløb målsat i regionplanerne omfattet af konkrete målsætninger i vandplanerne. Indsatsprogrammet skal omhandle følgende søer: søer på 5 ha eller derover. søer mellem 1 ha og 5 ha med en specifik målsætning i regionplanerne. Natura 2000-sønaturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder. Vandplanernes indsatsprogrammer indeholder generelle retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen fsva. Vandområder, der ikke specifikt er nævnt i planen (planretningslinje 3). Udarbejdelsen af indsatsprogrammet, og sikringen af finansieringen af væsentlige dele af det, har udsat planarbejdet. Tilsvarende bliver vandhandleplanerne forsinket med ca. ét år.
6 tidsfrister? Sammenhængen mellem kommuneplanerne og vandplanerne Husdyrbrug og indsatsprogrammer Forventes kommunernes frister for udarbejdelse af de kommunale vandhandleplaner og gennemførelse af indsatsen overholdt? Hvordan sikres sammenhæng mellem kommuneplanerne og vandplanerne? Hvordan skal kommunen administrere husdyrgodkendelsesområdet, når vand- og naturplanerne foreligger? Kommunernes frister, jf. Miljømålsloven, for udarbejdelse og gennemførelse af vandhandleplanerne er altså uændrede. Der lægges således stor vægt på at indsatsen for at sikre, at de opstillede mål nås i 2015, trods forsinkelsen. Det fremgår af planloven, at kommuneplanen ikke må være i strid med vand- (og Natura 2000-)planerne. Udlæg af vådområder skal som udgangspunkt ske indenfor de områder, der er udlagt hertil i kommuneplanerne. Det er kommunernes ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem vand (- og Natura 2000-)planerne (og de kommunale handleplaner) og arealdispositionerne efter kommuneplanen. I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug), er der fastlagt beskyttelsesniveauer for blandt andet ammoniak, nitratudvaskning og fosforoverskud. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at når vand- og Natura 2000-planerne i henhold til miljømålsloven foreligger, erstatter disse planer de midlertidige beskyttelsesniveauer. Det betyder, at forslag til vand- og Natura 2000-planer, der offentliggøres, ikke erstatter de midlertidige beskyttelsesniveauer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Vand- og Natura planerne vil først skulle lægges til grund for afgørelser truffet efter husdyrgodkendelsesloven, når disse planer foreligger som endeligt vedtagne planer. Aftalen om Grøn Vækst, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, omfatter initiativer til nedbringelse af næringsstofbelastningen til overfladevande og grundvandet. Disse initiativer vil sammen med den hidtidige indsats efter vandmiljøplanerne (senest VMP III) samt husdyrgodkendelseslovgivningens beskyttelsesniveauer give de
7 Klimaændringer Indsats iltsvind Undtagelser Hvorfor er der ikke i vandplanen taget højde for klimaforandringen? I hvilket omfang er planerne målrettet indsats overfor de årlige iltsvind i de danske farvande? Alle fjorde og kystvande bliver undtaget fra at nå fristen om god økologisk tilstand i Hvornår ventes disse nødvendige næringsstofreduktioner for at sikre målopfyldelse af vand- og Natura 2000-planerne. Efter miljømålsloven er vand- og Natura 2000-planerne, dvs. de endeligt vedtagne planer, bindende for myndighederne ved udøvelse af deres beføjelser efter anden lovgivning. Det indebærer, at når vand- og Natura-2000-planerne foreligger som endeligt vedtagne planer, vil administrationen af husdyrgodkendelsesloven skulle ske i overensstemmelse med retningslinjerne i planerne vedr. husdyrgodkendelsesloven. I regeringens klimatilpasningsstrategi anbefales en ad hoc klimatilpasning. Især for investeringer med lang levetid som fx kloakker bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. For fastlæggelse af miljømål, ændret afstrømning og udvaskning vurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag for, at det kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. En del af de indsatser, der er defineret i denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå ændret nedbør, fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øget nedbør; tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingede udledninger. Iltsvind i de danske farvande skyldes en afledt effekt af en forhøjet produktion af mikroskopiske alger, der, når de synker til bunds, nedbrydes og dermed øger iltforbruget så der kommer iltsvind. Årsagen til den forhøjede produktionen er en forøget tilførsel af næringssalte fosfor og især kvælstof fra land og fra luften. Vandplanernes indsats med reduktion af tilførslen af disse næringsstoffer, især kvælstof, for at opfylde miljømålet om god tilstand, er derfor også en målrettet indsats overfor iltsvind. Der er i vandplanerne i første planperiode fastlagt krav til indsats af en størrelsesorden svarende til størstedelen (ca. 70%) af det beregnede indsatsbehov for målopfyldelse. Ved udarbejdelse af den
8 Mindre strenge miljømål? Miljøfarlige stoffer Marine Natura områder vandområder da at nå målet? Hvorfor anvender man i DK ikke muligheden for mindre strenge miljømål for der igennem at nedbringe indsatsbehovet? Hvilken konkret indsats skal der til i de områder hvor miljøfarlige stoffer er et problem og hindrer opfyldelse af god økologisk tilstand? Hvordan spiller Vand- og Naturplanerne sammen mht. opfyldelse af god økologisk tilstand/gunstig bevaringsstatus i de marine Natura 2000-områder? næste vandplan skal det frem mod 2015 mere konkret vurderes hvor stor en indsats, der yderligere er behov for, for at kunne opfylde miljømålene, herunder miljømålene i de mere åbne farvande hvor grænseoverskridende påvirkninger fra tilstødende farvande og påvirkninger fra luften spiller en større rolle end i fjordene. Den indsats skal så indgå i den kommende vandplan med henblik på at vurdere om den fulde indsats skal gennemføres inden Med beslutningerne i Grøn Vækst om at udskyde iværksættelse af en del af indsatsbehovet og vurderingen heraf til den efterfølgende vandplan, har der ikke været grundlag for at fastsætte mindre strenge miljømål på indeværende tidspunkt. For at kunne anvende målsætninger med mindre strengt miljømål skal det kunne dokumenteres at det enten ikke er teknisk muligt at opfylde målet om god tilstand eller hvis det er teknisk muligt skal det dokumenteres, at det er forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger at opfylde miljømålet. Det vil sige at fordele ved at opfylde miljømålet og ulemper ved ikke at opfylde miljømålet skal holdes op imod de økonomiske omkostninger ved at opfylde målet. Værktøjer til at udføre sådanne analyser er under udvikling og forventes at kunne foreligge til udarbejdelse af de kommende vandplaner. I vandplanernes indsatsprogram indgår en strategi og retningslinjer for indsatsen over for situationer, hvor det påvises at miljøfarlige stoffer er årsag til at god tilstand i vandområder ikke kan opfyldes. I forbindelse med Vand- og Natura 2000-plan 2009 dækkes målfastsættelsen for akvatiske Natura 2000 naturtyper og arter - for så vidt angår de kvalitetselementer, der indgår i god økologisk og kemisk tilstand efter vandrammedirektivet - af de miljømål der sættes i vandplanerne.
9 Ophør af braklægning Hvordan er der beregnet kompensation for ophør med brak Ved beregning af belastningen ved baseline er der kompenseret for oppløjning af brak (170 tons N til hav). Kompenseringen svarer til, at det er vurderet, at en oppløjning af ha vil give en merudvaskning på i størrelsesordenen 400 tons N. På grund af kvælstofreduktionen mellem rodzonen og hav vil merbelastningen til hav kun være i størrelsesordenen 170 tons N. Atmosfærisk deposition Finansiering af indsats ved punktkilder Hvad betyder den atmosfæriske deposition Hvordan finansieres indsatsen for punktkilder? Regionplanretningslinjer Vandplanerne overtager regionplanernes retningslinjer om bl.a. grundvand, men der kan være emner, der ikke er berørt. De seneste opgørelser efter Grøn Vækst udspillet - peger på, at det nærmere er ha, der er oppløjet. Det betyder dog ikke at kvælstof udvaskningen øges væsentligt. Når der inddrages mere jord til dyrkning bliver den totale kvælstof landskvote blot smurt ud på et større areal, dvs. der bruges samme mængde kvælstof på et større areal. Den atmosfæriske deposition betyder generelt meget lidt for søer i sammenligning med den vandbårne belastning fra oplandet. I enkelte søer med meget lille opland kan den atmosfæriske deposition dog spille en lidt større rolle. På havområder med stort vandareal kan den atmosfæriske kvælstoftilførsel i nogle tilfælde være betydelig i forhold til den øvrige næringsstoftilførsel. Der kan være store lokale variationer i depositionen, og den vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed og bør betragtes som bedste bud på en størrelsesorden. Indsatsen overfor renseanlæg, regnbetingede udledninger og spredt bebyggelse er brugerfinansieret. For virksomheder, herunder havbrug og dambrug, finansieres tiltagene som udgangspunkt af virksomhederne. For vandområder der ikke er omfattet af vandplanens indsatsprogrammer indeholder vandplanen generelle retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen (se retningslinje 3 og 37 42). Den grundlæggende beskyttelse af grundvandsressourcerne og dermed drikkevandsressourcerne varetages derudover som udgangspunkt af den generelle miljøregulering i form af nationale
10 vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, generelt fastlagte harmonikrav for udspredning af husdyrgødning m.v. Hertil kommer den konkrete regulering i form af såvel kommunale som statslige tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter (udspredning af slam) og placering og drift (spildevand, kap. 5 virksomheder, husdyrbrug mv.). Udover vandplanens retningslinjer kan kommunerne i kommende revisioner af kommuneplanerne fastsætte supplerende retningslinjer i kommuneplanerne.
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereIndstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereHolbæk Kommunes Vandhandleplan
Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereVandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereVand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen
Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats 2012-2015 KL s temadag om politisk styring af vand- og naturindsatsen 13. April 2012 i Vejle Ved Anni Kær Pedersen, akp@kl.dk, tlf. 3370-3241
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N216 Saltum Bjerge
NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01061 Ref. katka Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N216 Saltum Bjerge Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereStatus for vandplanerne naturplaner
Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereKommunal Vandhandleplan 2015
Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereForslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012
Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Borgermøde 19. juni 2012 Program 1. Velkomst 2. Baggrund og formål 3. Vandløbsindsatser og prioritering 4. Pause 5. Fra plan til handling 6. Høringssvar 7. Spørgsmål
Læs mereBekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)
BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVand- og Natura 2000 planerne. Den supplerende vejledning
Husdyrgodkendelser Vand- og Natura 2000 planerne Procedurekrav Den supplerende vejledning Et eksempel Vand & Natura 2000 områdere Den danske model Iværksættelse af en bindende, rullende planlægning for
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Læs mereVirkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer
Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Plantekongres 13. januar 2011 i Herning Baggrund: EU-direktiver
Læs mereArbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Arbejdet i vandrådene Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Anden generations vandområdeplaner Nyt koncept for vandplanlægningen vedtaget 20. december 2o13 Med det nye koncept tilstræbes
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs merePræsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereForvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereStatus for vandplanerne naturplaner
Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mere