Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Transkript

1 Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne: Allerførst fastslåes: At vandet stiger nogle cm i Fjorden, indebærer ikke, at vandløbet stiger lige så mange cm hele vejen op til Borris eller længere Vands strømning afhænger af vandløbets fald, bredde, og dybde Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Stort fald giver hurtig strømning. Lille fald giver langsom strømning. Dybe vandløb kan føre mere vand end grunde vandløb. Dog. Der skal være et passende forhold mellem bredde og dybde. Dette, fordi der er et forhold mellem et vandløbs tværsnit, sammenholdt med vandløbets beskyllede omkreds. (beskyllet omkreds er den samlede længde af vandløbets berøring med vandløbssiderne og bund, hvor jorden yder modstand mod vandets bevægelse) St Illustration af tværsnit St Illustration af beskyllet omkreds Generelt indebærer dette, at et smalt dybt vandløb, kan føre lige så meget vand, som et bredt grundt vandløb, uanset at det for lægmand kan synes at være modsat. Se nedenstående illustration, der er udformet, så de fører samme vandmængde.

2 St St Illustration af smalt-dybt vandløb og bredt-grundt vandløb, der begge giver samme vandføring. St. Bredde m VNF m3/s Dybde m Mid.Hast m/s 5,,6,3,38,,6,7,49 Bemærk vandets hastighed i de to tværsnit (Mid. Hast m/sec). Opstuvning (når Skjernåen møder fjorden) Når vandløb møder Fjorden sker der en opstuvning af vandet. Dette kan sammenlignes med, at man anbringer et stemmeværk i vandløbet. Vandspejl med stemmeværk Regulativmæssig bund Kote i m DVR9 : Station i m :8 VASP -6-6 / MJ ProjektID : Illustration af opstuvningskurve (kurven varierer fra vandløb til vandløb jf. nedenstående) Opstuvningens længde afhænger af opstemningshøjde og vandløbets fald.

3 3 Stor/høj opstemning giver lang opstuvningslængde Lille opstemning giver kort opstuvningslængde Stort fald i åen giver kort opstuvningslængde Lille fald i åen giver lang opstuvningslængde Som eksempel kan nævnes Vandkraftstationen i Holstebro, som de fleste kender. Her opstemmes Storåen, som kommer inde fra Ikast- og Herningområdet. Åen opstemmes 5,3 m. På luftfotoer kan observeres, at opstuvningen rækker ca. 6,3 km op ad åen (opstrøms). Kort over Holstebro Vandkraftsø med markeret stuvningslængde. Et andet eksempel er Skjernåens udløb i Ringkøbing Fjord. Her gør slusepraksis sig gældende. Vindstuvning af Fjorden gør sig også gældende. D. v. s., at vandstanden i Fjorden stiger ved Skjernåens munding, når det blæser fra vestlige retninger. Hver for sig eller samlet, giver det en højere vandstand hvor Skjernåen munder ud. Nedenstående eksempel for Skjern Å er beregnet ud fra, at vandet holdes indenfor det man normalt opfatter som et vandløb (trapezformet vandløb). I Skjernåen kan vandet brede sig ud over engene. Dette faktum gør, at beregningen må opfattes som en konservativ beregning, idet vandet alt andet lige vil stå lavere end beregningen. Beregningsmæssigt vil en stigning i Fjordens vandstand: På 35 cm give en stuvningslængde på ca. km op ad åen, svarende til, at stuvningen er ophørt ca.,5 km nedenfor (nedstrøms) jernbanen På 6 cm, give en stuvningslængde på ca.,5 km op ad åen, svarende til, at stuvningen er ophørt ca. ved jernbanen.

4 4 Kort over Skjernåen med markeret stuvningslængde på km. Skjernåen har et fald på, /, svarende til, cm pr. m. Beregningen tager ikke højde for, at vandløbet breder sig ud over tilgrænsende arealer, Vandstande på grund af aflejringer Et vandløb vil altid prøve at mæandrere (slynge sig). Vandløb vil altid aflejre materiale i indersving, men til gengæld gøre sig dybere i ydersving. Dette er den naturlige form som ethvert vandløb vil prøve at etablere, og som Vandløbsloven lægger op til Nedenstående regneeksempler viser hvordan vandspejlet ændrer sig, hvis der sker en aflejring af sand over en strækning på 5m i henholdsvis Skjernåen nedstrøms jernbanen og et tænk normalt kommunevandløb. Banken er i vandløbets fulde bredde og ikke kun en lokal banke i en del af bredden. Rød fuldt optrukket linie: Rød stiplet linie: Blå fuldt optrukket linie: Blå stiplet linie: - regulativmæssig bund - sandaflejringen - vandspejl ved regulativmæssig bund - vandspejl med sandaflejringen

5 5 Normalvandløb Vandspejl med sandaflejringen Sandaflejringen Regulativmæssig bundkote Kote i m DVR9 : Station i m :5 VASP -6-6 / MJ ProjektID : Normalt kommunevandløb Fald,4 /, svarende til 4 cm pr. m Bredde,5m Vandføring den samme som for Skjern Å, korrigeret for opland l/sec/km opland Sandbanken er hævet 5 cm over regulativmæssig bund. Banken på 5 meter medfører i normal vandløbet en maksimal stuvning på 4 cm i forhold til vandspejlet ved regulativmæssig bund.

6 6 Skjern Å (Hovedløb) Vandspejl med sandaflejringen Sandaflejringen Regulativmæssig bund Kote i m DVR9 : Station i m : VASP -6-6 / MJ ProjektID : 34-4 Skjernåen nedstrøms jernbanen Fald, /, svarende til, cm pr. m. Bredde 35m. Vandføring - l/sec/km opland - svarende til lidt over middelvandføring om sommeren Sandbanken er hævet 5 cm over regulativmæssig bund Banken på 5 meter medfører i Skjern Å en maksimal stuvning på 6 cm i forhold til vandspejlet ved regulativmæssig bund.

7 7 Skjern Å (Hovedløb) Vandspejl med sandaflejring på 9 km Sandaflejring på 9 km Regulativmæssig bund Kote i m DVR9 : Station i m :4 VASP -6-6 / MJ ProjektID : 34-4 Skjernåen nedstrøms Omme Å Fald, /, svarende til, cm pr. m. Bredde 35m. Vandføring - l/sec/km opland - svarende til lidt over middelvandføring om sommeren Sandbanken er hævet 5 cm over regulativmæssig bund Banken på 9 meter medfører i Skjern Å en maksimal stuvning på cm i forhold til vandspejlet ved regulativmæssig bund. Opstuvningen på cm. kræver en banke med en længde på minimum 5 meter.