Aftale Jammerbugt kommune. Harriet Meisner Jens Jungersen Tine Hedemann Tjell. Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder. Aftalen gælder for 2014

Transkript

1 Aftale 2014 Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner. 2.0 Aftalens parter Aftalen for børnehaven Bøge Bakke indgås mellem leder af Børnehaven Bøge Bakke Tine Hedemann Tjell, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere

3 Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Børnehaven Bøge Bakke Bøge Bakker Brovst bbb@jammerbugt.dk Hjemmeside Leder Tine Hedemann Tjell 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som muligheden for leg, læring og udvikling af børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre, og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen 2,9 år til skolealderen Aftaleområdets interne organisation: 1. januar 2014 er der indskrevet 44 fuldtidsbørn og 1 halvtidsbarn i børnehaven. Børnehaven er normeret til 44 fuldtidsbørn. Personalet i Børnehaven Bøge Bakke består pr. 1. Januar 2014 af 1 leder 37 timer, 1 pædagog 37 timer, 2 pædagoger a 30 timer, 1 pædagogmedhjælper 30 timer, 1 pædagogmedhjælper i seniorjob 37 timer og 1 rengøringsassistent 12 ½ time. I børnehaven arbejder personalet sammen som et team, dog med hver sin primær gruppe af børn. Hver pædagog spiser og holder således rundkreds med egne primærbørn hver dag. Børnene er blandede i alder og køn i grupperne. I dagligdagen er børnene delt på kryds og tværs i forbindelse med aktiviteter og ture ud af huset. Børnehaven har endvidere dyrehold. 3.3 Samarbejdspartnere Børne og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled, Pladsanvisningen, dagplejeformidling og skolerne i nærområdet

4 Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR. Vi afholder ca. 9 årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af psykolog og talepædagog. Der afholdes distriktsgruppemøder ca. 4 gange årligt. 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2014 er : kr. Rammen er beregnet udfra en normering på 41 børn. Børnehaven har fået tildelt ressourcer til specialpædagogiske opgaver. Sprog støtte kr. Enkelt støtte kr. Disse er indregnet heri. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsens beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Løn budget samt øvrige barnsbestemte konto bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. Nøgletal : Personalenormering pr. barn (antal timer pr. uge) 5,06 Andel uddannet personale 70 % Andel uuddannet personale 30 % Pædagogisk personale (37 timer) Uuddannet personale (37 timer) kr.pr. ansat pr.år ,60 kr.pr. ansat pr.år. Udgifter til øvrige personaleudgifter 335 kr. pr. barn Dækker over følgende : kørsel, uddannelse, sundhedsordning, personforsikring

5 Børnetalsafhængig udgift 2360 kr. pr. barn Dækker over : administration, pædagogisk materiale, dyrehold, andre pasningsudgifter, inventar, forældresamarbejde Øvrige udgifter : Udover budget til løn og barnsbestemte udgifter indeholder rammen også fast budget til lys, vand, varme, el, skatter og afgifter, indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring. Ikke indeholdt i rammen : Lederløn er ikke indregnet i budgetrammen. Forældrebetaling er ikke indregnet i budgetrammen 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) (Mål med rødt er fastlagt at børnechefen Harriet Meisner) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 5 -

6 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At vi, på trods af justeringer af praksis, forsat har fokus på at sikre kvalitet i det tilbud man giver. Personale og forældrebestyrelse gøres bekendt med børnehavens samlede ressourcer, de personalerelaterede, børnerelaterede og bygningsrelaterede kontis samt børnetallet. Personalet og forældrebestyrelsen inddrages i og har indflydelse på, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt med udgangspunkt i, hvordan vi sikrer kvalitet i det tilbud vi giver. At personale og forældrebestyrelse har forståelse for og indflydelse på institutionens samlede ressourceanvendelse At ressourcerne anvendes til gavn for børnene og sikrer inklusion og kvalitet. Evalueres på forældrebestyrelsesmøder, Med møder og personalemøder. Udarbejdelse af vedligeholdelsesplan for de næste 5 år. Gennemførelse af vedligeholdelsesplanen for Forholdemåde til, hvordan vi som institution på sigt får lagt nyt gulv i in- Leder laver udkast til vedligeholdelsesplan for de næste 5 år. Der arrangeres arbejdslørdag med for- At planen er realistisk økonomisk set og herved kan gennemføres. At vi holder bygningen vedlige for fær- Leder følger op herpå i løbet af året, er planen udarbejdet og fulgt til dørs, skal vi have pedel, hvad er konklusionen på gulvet? - 6 -

7 Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres stitutionen. ældrene. Der undersøges hvorvidt det bedre kan betale sig at indgå i en pedelordning frem for periodisk at anvende håndværkere. rest mulige ressourcer. At vi får en afklaring på, hvordan vi på sigt kan løse vores udfordring med hensyn til nyt gulv i institutionen. Der indhentes tilbud på nyt gulv til institutionen og der undersøges hvorvidt kommunen har afsatte penge til dette formål. Lønkroner/personaletimer skal på årsbasis svare til det gennemsnitlige børnetal i 2014 I stedet for at nedsætte timetallet for personalet i en periode, hvor børnetallet er lavest, anvendes ressourcerne til sprog og enkelt støtte til opretholdelse af personalets nuværende timetal. At personalet kan bibeholde sit timetal. At både børn med og uden behov for sprogstøtte og enkelt støtte tilgodeses, da personalet altid er kendt af børnene, og hjælpen kan ydes i de situationer, hvor behovet er. Leder holder løbende øje med børnetallet. Personalet evaluerer og omstrukturer løbende dagligdagen ud fra antallet af børn, og de børn med særlige behov som forefindes i institutionen

8 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Vi starter en proces i personalegruppen, hvor vi i fællesskab sætter fokus på, hvordan vi i højere grad kan målrette vores forældresamarbejde og videreudvikle vores samarbejdskultur At vi som institution oplever at forældresamarbejdet og samarbejdskulturen styrkes. Personalet evaluerer i 3. kvartal på processen, som startes i foråret. Personalet evaluerer på forældresamarbejdet ved forældresamtalerne. At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Vi starter en proces, som startes i forældrebestyrelsen. Her vil vi være i dialog omkring, hvordan forældrene ser sig selv om bidragere til udvikling af dagtilbuddet, som i endnu højere grad kan målrette vores forældresamarbejde og videreudvikle vores samarbejdskultur. At forældrebestyrelsen oplever at være aktive medspillere i en vigtig proces at målrette forældresamarbejdet yderligere. At forældre oplever at der tages stilling til de forslag og ideer, som bestyrelsen kan have til et fremtidigt forældresamarbejde. Forældrebestyrelsen evaluerer i 3. kvartal på processen, som startes i foråret. Hvor langt er vi nået, har vores samarbejdskultur ændret sig, hvad vil vi arbejde videre med? At forældrene oplever at blive inddraget i dagtilbuddets virke i det omfang, de øn

9 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres sker. At Kidslink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. Forældrene følges tæt for at tjekke op på, hvem der er på kids link og hvem der ikke er. Personalet omtaler kids link med positive fortællinger og guider forældrene i, hvordan de kobles på, således at forældrene bliver motiveret til og får koblet sig på kids link. Personalet tilskynder forældrene til at anvende forældreintra, således at forældrene bliver aktive brugere af kids link, blandt andet ved at opfordre forældrene til selv at indtaste sygdom, ferie, hente og legeaftale, samt opfordre til at finde relevant info på intra. HELE personalet gøres fortrolige med AL- LE kids links funktioner At alle forældre er koblet på kids link. At forældrene selv anvender de funktioner som er tilgængelige for dem eks. melde : Hente og lege aftaler Fri ferie Sygdom Se billeder Hente information At forældrene oplever en bedre service og en lettere, hurtigere og smidigere tilgang til information og i kommunikationen. At forældrene oplever en større synlighed at institutionens pædagogiske arbejde. At personalet oplever en lettere, hurtigere og I de første måneder vil leder løbende følge op på, hvilke forældre som er koblet på kids link Personale og leder vil de første måneder lave en særlig indsats overfor de forældre, som ikke automatisk kobler sig på, således at dette sker. I løbet af det første kvartal vil leder og personale på et personalemøde være dialog omkring, hvordan vi ønsker at anvende kids link i dagligdagen. I løbet af det første halve år, vil leder hver måned følge op på, hvorvidt personalet er blevet fortrolig med systemet og alle dets funktioner, anvender disse i dagligdagen og hvorvidt det har ændret arbejdsgange. Leder vil i andet kvartal følge op på forældrenes oplevelse af kids link, i

10 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres som eks Beskeder og generel info til forældrene Huskenoter Sende billeder Syg/ferie/hente smidigere tilgang i kommunikationen, som er med at højne forældresamarbejdet, skabe en større synlighed at det pædagogiske arbejde og frigive mere tid til børnene i dagligdagen. første omgang på et forældrebestyrelsesmøde, herefter på et forældremøde. Medarbejderdelen Det drøftes i personalegruppen, hvordan vi som institution ønsker at anvende kids links funktioner, hvilken information vi lægger ud, og hvem der gør hvad. Vi ændrer arbejdsgange eks udprintning af nyhedsbreve, tilmelding ved ferie osv

11 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Vi vil i personalegruppen arbejde videre med at evaluere og kvalitetssikre vore læreplanstemaer, således at vi ved, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvordan vi gør det. Vi vil gennem året have særlig fokus på 2 af vore læreplanstemaer, som vi vil arbejde projektorienteret med. Vi vil på kompetenceforum skabe rum for refleksionen via supervision. At personalet oplever en sammenhæng mellem det vi siger/skriver vi gør, og det vi faktisk gør. At personalet forbliver målrettede i deres pædagogiske arbejde. At personalet oplever tid til og rum for at reflektere over egen pædagogisk praksis. Leder og personale følger op på om alle læreplanstemaerne er blevet gennemgået, tilrettet og ændret ved årets udgang. Vi vil gøre brug af EVA modellen i vores projekter i løbet af året. Vi vil på kompetenceforum i løbet af året evaluere på vores supervisions del, hvorledes den lever op til personalets forventninger. At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. Vi vil på personalemøder vedblive at have punkter på dagsordenen, som inviterer til og giver rum for refleksion af det pædagogiske arbejde med læring og At personalet oplever tid til og rum for evaluering af fælles praksis. At personalet oplever sig klædt på i forhold til at håndtere de udfor Leder og personale vil løbende evaluere og være i dialog herom, for at sikre at en faktisk evaluering og refleksion sker.

12 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres inklusion og giver redskaber til evalueringer i det daglige og på teammøderne. dringer inklusionen giver. At personalet anvender konkrete redskaber til brug ved daglige/ugentlig evalueringer. 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. Vi vil i personalegruppen følge op på vores forholdemåde til inklusion og beskrive inklusion på praksis niveau. Vi vil udarbejde en helt klar procedure for vore forældresamtaler for at At ALLE børn oplever sig inkluderet set, hørt og forstået. At forældrene giver konkret udtryk ud for de oplever at deres børn ses, høres og forståes. Vi vil vedblive gennem vores forældresamarbejde at sikre at ALLE forældre oplever sig trygge ved at give feed back omkring vores samarbejde og give vigtig info omkring deres

13 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres sikre børnenes udvikling og trivsel samt sikre at børn med særlige behov følges tæt, at der udarbejdes handleplaner og etableres netværksmøder med eksterne samarbejdspartnere. At personalet oplever at have konkrete redskaber og handlemuligheder i forhold til at sikre inklusion af ALLE børn. At personalet oplever at have en helt klar fremgangsmåde i forhold til forældresamtaler og netværksmøder, som er med at til gode se det enkelte barns behov og sikre inklusion af ALLE børn. barn. Vi vil helt konkret spørge forældrene, hvordan de oplever forældresamarbejdet. Vi vil vedblive at lave handleplaner på børn med særlige behov i samarbejde med forældrene og PPR. Vi vil løbende på teammøder evaluere på, hvordan vi afholder vores forældresamtaler, om vores procedure overholdes, skal ændres hen ad vejen osv. At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personale. Vi vil løbende igennem året udvikle og ændre vores praksis gennem en ændring af den daglige struktur, vore mødeplaner, indsats over vores børn med særlige behov m.m At leder og personale oplever en praksis, som tilgodeser de aktuelle børn, forældre og personale Som personale vil vi være i dialog herom på personalemøder, teammøder og i dagligdagen. Både personale og leder er i dagligdagen ansvarlige for at give hinanden feedback, følge op på de beslutninger, som tages sammen, så vi hjælpes ad med at

14 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. af hvad der skal ændres fastholde fremtidige strukturer, ændringer og indsatser. Der udvikles en pædagogisk praksis, hvor it bliver en naturlig del af det pædagogiske læringsmiljø Der fortsættes med processen at videreudvikle arbejdet med it i børnehøjde. beskrevet og anvendt på praksis niveau. Personale, leder og forældrebestyrelse gør sig overvejelser omkring brugen af it og Ipads i institutionen, som efterfølgende formuleres til en it politik. Hvad er vores holdning til ipad, computer mm, hvad bruger børnene it til, hvilke færdigheder er det med at stimulere og hvad bruger vi som personale it til? At Personale og forældrebestyrelse får viden om og tager stilling til brugen af it. I løbet af året og inden udgangen heraf evalueres det på møder hos forældre og personale. Forældrene delagtiggøres i institutionens it politik. Personale og forældrebestyrelse studerer materiale, som handler om it i børnehøjde. Personalet sendes på kursus for at øge viden om brug af Ipad i institutioner

15 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Personalet arbejder videre på personale møde med processen omkring, hvilke faktiske opgaver, som er med at understøtte den primære opgaveløsning ud fra den ønskede pædagogiske praksis. Hvilke er KAN og hvilke er SKAL opgaver. En proces som vi startede i Lederen sender personalet på uddannelse med henblik på at mestre den primære opgave løsning. At personalet er helt klar på, hvilke opgaver som bør være i fokus i dagligdagen sammen med børnene. At personalet er klædt på til de faglige udfordringer, som den primære opgaveløsning fordrer. Leder sætter emnet på dagsordenen i løbet af året på personalemøder, på teammøder, til MUS samtaler og i dagligdagen. Personalet holder hinanden oppe på at bevare fokus på den primære opgaveløsning i dagligdagen, på teammøder og på personalemøder. Lederen anvender ledernetværksmøderne som sparringsrum. At lederen oplever at have et sparringsrum, hvor der er tid og rum for refleksion. På Ledernetværksmøder evalueres der på, hvorvidt der skabes rum for yderligere sparring, coaching og refleksion

16 6.0 Særlige vilkår I 2014 har vi en særlig udfordring i vores institution. Vores gulv er efterhånden slidt ned og der er flere huller rundt omkring i linoleum. Da vi som børnehave har et underskud med os fra år 2012 på ca kr (hvoraf vi fik reduceret underskuddet i 2013 med ), er udfordringen endog større. Vi har sat punktet nyt gulv ind under vores aftalestyring, som et punkt, vi skal have set på og fundet en løsning på